⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜2⎜

Er Justin død? Er Justin levende? Er Sophie okay? Hvis han er død, hvordan vil det påvirke Sophie's liv? Er Sophie overhovedet i sikkerhed? For kan Anthony og hans håndlangere ikke stadig få fat i hende. For nåede hun så langt væk at de ikke kan finde hende? Bliver hun fanget af Anthony & co. og bliver udsat for mere smerte? Bliver hun reddet af en eller anden, hvad sker der? Ja, det finder du af ved at læse med i Badboy 2.

69Likes
260Kommentarer
56022Visninger
AA

29. Trying to be good for once

Justins synsvinkel

 

”I har jeres ene opkald tilgængeligt nu” kom det far vagten, så du så op på Mason – Da du var i gang med at lave armbøjninger af kedsomhed.

”Hvem vil du ringe til?” spurgte du, mens du fortsatte med dine armbøjninger.

”Der er så mange” sukkede han, mens han satte sig ud til kanten og kørte den ene hånd ned af hans ansigt.

”Vil ringe til pigerne; for de er nok pænt urolige lige nu. Vil ringe til Mitchell og drengene, af samme grund, så de kan komme på en plan så vi kommer ud herfra, og vidne. Vores advokat, for han vil nok gerne snakke med os før vi skal i retten – For vi snakkede med ham da han kom herned, men det er måske ikke nok, og så kan vi få hans plan af vide. Drew og Co. Som måske kan hjælpe med at vidne og høre hvordan det går med pigerne. Der er så mange” tilføjede han.

”Selvom jeg ville elske at snakke med pigerne og de andre, så er vores advokat nok den bedste” sagde du, for det var jo ham der skulle føre jeres sag, så hans plan skulle gerne være skudsikker. Hans stod med noget af jeres liv i hans hænder, og det skulle ikke gå i vasken.

”Så vi tager vores advokat?” spurgte Mason.

”Mm. Plus hvis vi ringer til nogen af de andre og de ikke tager den, så har vi glippet vores ene opkald” svarede du.

”Du siger noget” sagde han, så du nikkede og rejste dig op.

”Vi tager imod vores opkald” sagde du, mens du gik hen mod tremmerne.

”Okay, 2 sekunder” sagde han, så du nikkede og så ham gå andet steds her på den Mexicanske station som i var fanget i.

I var kun lige nu i Mexico fordi i ville blive transporteret her næste uge til USA lige inden i skulle i retten. For de ville ikke have at der skete nogle numre, som at vores venner kom og fik os ud af fængslet fordi de viste vi var i byen igen. For de vidste godt at vi havde kontakter rundt omkring, så hvis de spottede os, ville rygterne sprede sig hurtigere end vinden; og så ville vores venner måske komme og få os ud af fængslet. Så de ville vente med at transportere os nogle steder hen, før meget sent næste ugen.

Og de havde medvilje også ladet vær med at fortælle hvilken dag og tid, for det kunne vi jo fortælle i telefonen til vores venner. For hvad hvis vi nu også planlagde at lave at bagholdsangreb på bilen, som på filmene. Hvor vores venner kom i deres biler, og fik kapret deres politivogn, og fik os på fri fod igen. Ja, vi kunne sikkert også have fundet på det, men det var ikke lige noget du tænkte over lige nu, og derfor kunne du kun grine af det. Men det var sku sødt at de var så bange for jer. For hvis de ikke var, så havde de ikke været så bange for i skulle slippe væk herfra med en eller anden sindssyg plan.

De var endda så bange for at vi skulle komme op med en plan, at vi skulle fortage opkaldet indeni i et lukket rum, med 5 vagter inde hos os – Det have de fortalt her en af dagene, da vi fortalte at vi snart ville få et telefonopkald da vi havde bedt om et. For hvad nu hvis vi overmandede den ene mand stående ude på gangen, hvor man rigtig tog telefonopkaldene. Og det værste ved det hele var, at vi var bundet på både hænder og fødder med kæder – Men de var sku stadig bange. Det var så latterligt, men samtidig også vanvittigt sjovt. Men du var jo også Mr. Heartless så du bedragede dem ikke for at være så bange for jer.

”Klar?” spurgte vagten der kom tilbage.

”Altid” svarede du med vilje med et smørret smil – Så han så nervøst på dig.

”Bliver du nervøst?” spurgte du med et svagt grin, så han rømmede sig.

”Nej, du skræmmer mig ikke” svarede han, mens han rettede sig op og låste så døren op med rettet ryg, som skulle han overbevise dig om det modsatte.

”Så siger vi det” grinte du, mens du valgte at samarbejde ved at række hænderne frem så han kunne give dig håndjern på.

Som han fik gjort, mens en anden vagt fik gjort det samme med Mason. Og som du fortalte før, så bandt de jer på både hænder og fødder. Så først fik i håndjern om håndleddene, dernæst fik i kæder med vægte om fødderne, som så blev låst fast til hinanden – Så i havde en kæde fra hænderne til fødderne, så i skulle gå på en bestemt måde, og holder hænderne på en bestemt måde. Og så for at gøre det hele endnu mere besværligt, så var i også kædet sammen.

”Kom med” kom det fra Mason vagt, da de havde låst jer fast, og gik forbi dig.

”Får vi frokost dernede?” spurgte du, med et smørret smil, mens du fulgte med.

”Drop attituden!” advarede han dig, så du tog hænderne op med et svagt grin.

”Chill, jeg er bare lidt sulten” grinte du.

”Du får din frokost når det behager os, så klap i!” advarede han igen, denne gang med hans stav helt oppe i ansigtet på dig – Så du blev nød til at stoppe op

”Fjern staven, eller det bliver værst for dig selv!” snerrede du af ham, mens du så vredt på ham.

”Gør som han siger, Freddie” hviskede din vagt, så Freddie som han nu hed, så vredt på dig for derefter at fjerne staven.

”God dreng Freddie” sagde du flabet, med dit perfekt smørret smil på læben.

”Du tier bare stille lige nu – For var vi alene, så havde du fået så mange bank” vrissede han.

”Havde jeg?” spurgte du med et svagt grin, mens du pegede på dig selv.

”Ja, du havde” svarede han vredt. Hvor du kunne se at din flabethed irriterede ham grænseløst, så derfor blev du selvfølgelig bare ved.

”Hvordan? Men den fine stav du har lige der?” spurgte du, mens du pegede.

”Og mine næver” svarede han.

”Nej hører du det Mason” sagde du, mens du vendte dig omkring. ”Han havde tævet mig” grinte du, så Mason rystede grinende på hovedet af dig – For han vidste udmærket godt hvad du lavede.

”Hey du skal ikke tro noget bare fordi du har det ry som du har, måske er jeg din overmand” vrissede han, mens han stillede sig helt op i hovedet på mig.

Så det smørret smil faldt med det samme, og forvandlet sig til et iskoldt ansigtsudtryk. For ingen skulle tro de kunne være så intimiderende, og slet ikke så tæt på mit ansigt, uden jeg gjorder noget ved det. For det irriterede mig så meget når folk troede de var bedre end mig, så det kunne ses på lang afstand at jeg var den mest skræmmende af os alle – Så han skulle slet ikke komme her og spille stor, bare fordi han havde et politiskilt. Så derfor tog jeg også hurtigt fat i hans politiskjorte og så ham så frygtindgydende jeg kunne ham i øjnene – Så jeg opdagede den klump ham sank, så jeg så på ham med et skævt smil.

”Ikke så stor mere, kan jeg se” grinte du ondt, så han sank endnu en klump.

”Du har måske læst om mig, har du ikke?” spurgte du, mens du så ondt, men stadig med et skævt smil på ham.

”Vi har alle læst om dig” kom det fra din vagt igen, så du så hen på ham.

”Jamen, så syntes jeg bare du skal droppe dit skuespil, for den er latterlig, okay?” spurgte du, mens du så på ham du holde fast i.

”Ok-okay” svarede han, så du slap ham ved at skubbe ham fremad, så han var ved at snuble.

”Og så vil jeg gerne have mit telefonopkald” sagde du, mens du begyndte at gå fremad – Men fordi Mason ikke var helt klar, så snublede du nærmest også.

”Mason!” vrissede du, inden du begyndte at grine. For da du vendte dig rundt og så ham bukke under af grin – Så kunne du se at det var helt sikkert medvilje.

”Din nar, main!” grinte du, mens du hørte vagterne også begyndte at grine. Jaja, så sjovt var det heller ikke at de skulle begyndte at grine af dig.

”Jaja, sjovere var det så heller ikke” grinte du tørt, inden du så tilbage på Mason igen.

”Skal vi gå?” spurgte du, mens du så på ham – For du ville ikke falde igen.

”Jaja, du går bare” svarede han, så du lagde hovedet på skrå.

”Jeg ved hvad du prøver på, så drop det” sagde du, mens du så bestemt på ham.

”Jeg skal nok lade vær” grinte han, så du lagde hovedet på skrå igen.

”Så tag et skridt fremad” sagde du, mens du lagde armene over kors.

”Du er ikke sjov” sukkede han, inden han begyndte at gå, så du gjorder det samme.

”Jeg prøvede at være så seriøs og så ødelagde du bare det hele – Så det var din hævn” grinte du, da du ikke var kommet dig over dit lille stunt før.

”Og du vover lige på at gøre det igen!” advarede du med ryggen til.

”Sikker?” spurgte han, hvor du kunne mærke at han begyndte at gå lidt mærkeligt.

”Mason jeg sværger, hvis d-” mere nåede du ikke at sige, før du denne ikke bare snublede men faldt i gulvet – Som Mason ikke havde tænkt helt igennem, for siden i sad sammen, så faldt han jo med.

”Og hvordan syntes du så selv det gik?” spurgte du, mens du skubbede Mason af dig.

”Ikke som jeg havde regnet med” grinte han, mens han rejste sig op samme med dig – Som var lidt besværligt pga. kæderne, men i gjorder det.

”Kan vi komme videre denne gang uden komplikationer?” spurgte Freddie.

”Spørg fjolset bagerst” svarede du, for det var ligesom ham der angreb dig.

”Jaja, jeg skal nok holde op” grinte Mason, så i begyndte at gå igen, og det gik meget bedre denne gang – For i endte rent faktisk med at komme ind i opkaldslokalet i havde fået, uden nogen snublede. Hvor i satte jeg ned på 2 stole foran et bord, hvor telefonen stod på.

”Og hvem ville i så ringe til?” spurgte Freddie, mens han greb fat i røret og rakte det til dig.

”Vores advokat” svarede du, mens du lod Mason indtaste hans nummer, for det kunne du ikke rigtig.

”Og i skal lytte med?” spurgte du, mens du så rundt på alle politibetjentene.

”Ja!” svarede en anden betjent bestemt, mens han prøvede at se skræmmende på dig, men det virkede ikke rigtigt – For du så bare flabet hen på ham, mens du holde røret oppe ved øret.

”Du skræmmer mig ikke” grinte du, mens du så hen på ham. Hvor han skulle til at træde hen mod dig, mens Freddie stoppede ham.

”Bare drop det Caleb, han er værre end du tror” sagde Freddie, så Caleb som han jo hed, fnyste irriteret, inden han stillede sig op af væggen igen.

”Så i har respekt for mig, huh?” spurgte du. Hvor du lagde mærke til de genkendelige dut-toner i dit øre pga. Mason havde ringet jeres advokat op.

”Hvis du har respekt for os” svarede Freddie, så du lagde hovedet på skrå.

”Men det har jeg ikke” sagde du lige ud, da de kunne rende dig.

”Så længe du ikke gør noget dumt, så sker der ikke noget – For du er godt klar over at vi alle er bevæbnet ikke?” spurgte han, mens han trak hans jakke til side og afslørede en sølv pistol i hans side.

”Det er dumt at vise mig hvor din pistol er, jeg kunne jo bruge det mod dig i kamp” sagde du, mens du så lusket på ham – Så han lige så stille trak jakken henover pistolen igen og trådte tilbage.

”Ja, at vise fjenden hvor din pistol er, er en super dum ide” sukkede en betjent, der kort efter slog Freddie i baghovedet.

”Av for helved!” udbrød han, mens han ømmede sig.

”Er i færdige med det der så jeg kan have en seriøst samtale med min advokat De herre?” spurgte du flabet, da han lige havde taget telefonen i den anden ende.

”Jaja..” sukkede Freddie, så du lagde alt din opmærksomhed på din advokat.

 

”Hej, du snakker med advokat Bill Crosby – Hvilken sag drejer det sig om?”

”Få Justin og Mason ud af fængslet sagen”

”Hej Justin”

”Hey Bill, har du fundet på en plan?”

”Jeg arbejder stadig på det”

”Du har kun én uge tilbage, Bill..”

”Jeg er klar over det.. Men der er for mange løse ender jeg ikke kan finde ud af få bundet sammen, og de har fat i en masse sager som de kan bruge imod jer”

”Og du kan intet gøre?”

”Jeg prøver alt hvad jeg kan, og har også bedt Mitchell og nogle af mine folk om hjælp”

”Hvad med kaution?”

”Beløbet er alt for højt til at kunne betale – I er jo ikke bare hvem som helst”

”Pis!”

 

”Hvad så?” spurgte Mason, så du så på ham.

”Lyt med” sagde du bare, mens du vendte røret så i begge kunne høre hvad der foregik.

 

”Jeg har en del problemer med jeres sag Mason, og jeres beløb på jer hver er alt for høj til at kunne betale. Bare den enkelte af jer er alt, alt for dyr til at kunne betale”

”Er kautionerne virkelig så høje?”

”Mm, det er jo jer 2 vi snakker om”

”Haha, vi totalt crime jo”

”Justin, det er overhovedet ikke sjovt”

Nej nej, jeg ved det godt..”

”Så hvad gør vi?”

”I opfører jer ordentlig, mens vi andre prøver at få løst de løse ender”

”Jeg prøver, men de trykker lidt på de forkerte knapper til tider”

”Jaja, men vil du have den laveste tid i spjældet hvis det er tilfældet, eller den højeste fordi du ikke kan styre dit temperament?”

”Det spørgsmål besvarede du vist selv, så jeg lukker bare”

”Godt, var der andet?”

”Nah, ring lige til Drew og Co. Og forklar situationen til du ved.. de andre”

”Skal jeg nok – Et godnat kys også?”

”Ha-ha, meget morsomt – Og du vover lige på at røre *host* hende *host*”

”Ej, jeg skal nok forklare jeres damer situationen hvis de ikke allerede er klar over den, få styr på jeres sag og få jer ud af fængslet”

”Tak Bill, det ville være totalt kanon”

”Så lidt – Men vi ringes”

”Ja, vi ringes – Ses” var det sidste Bill sagde, inden i lagde på og så op på betjentene der så på jer. De kunne heldigvis kun høre jer og ikke hvad Bill sagde.

”Færdige?” spurgte Freddie, så du nikkede.

”Så tilbage til cellerne” sagde han efterfølgende, så du rejste dig op. Hvor du tog valget at prøve at blive over på den gode side; så ikke for meget flabethed, ingen slåskampe og bare en rigtig god Justin Drew Bieber.. Det ville du i hvert fald prøve på..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...