⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜2⎜

Er Justin død? Er Justin levende? Er Sophie okay? Hvis han er død, hvordan vil det påvirke Sophie's liv? Er Sophie overhovedet i sikkerhed? For kan Anthony og hans håndlangere ikke stadig få fat i hende. For nåede hun så langt væk at de ikke kan finde hende? Bliver hun fanget af Anthony & co. og bliver udsat for mere smerte? Bliver hun reddet af en eller anden, hvad sker der? Ja, det finder du af ved at læse med i Badboy 2.

69Likes
260Kommentarer
56022Visninger
AA

27. Mexico? What are they doing there?

Sophies synsvinkel

 

”Sophie?”

”Soph?”

”Hallo? Det er tid til at vågne op nu”

”Sophie?!”

”SOPH!”

”Hvad?” spurgte du irriteret, da du bare gerne ville sove. Eller vent? Sove? Var du faldet i søvn?

”Justin?” spurgte du, mens du åbnede øjnene.

”Nope, Laura” svarede hun, så du sukkede.

”Hvor er Justin?” spurgte du, mens du lå helt død langs sofaen. For du var jo gået herind for at se tv her i morges, men var så åbenbart faldet i søvn, selvom du ikke ville.

”Det ved du da godt” svarede hun, så du satte dig op i et gab, og strakte ud i kroppen.

”Nej.. Nej, jeg gør ej” sukkede du, mens du gned dig i øjet.

”Jo, de er ude på et job Mitchell gav dem” sagde hun forvirret.

”Nej, det er ej” sagde du, så hun så mærkelig på dig.

”Jamen, det var det de sagde” sagde hun forvirret.

”Ja, men de har løjet for os, Laus” sukkede du, mens du rejste dig fra sofaen.

”Hvad klokken?” spurgte du, mens du bevægede dig ud mod køkkenet, for at finde noget at spise.

”13.56” svarede hun, mens hun kom herud til dig.

”Men hvad mener du med at de har løjet for os?” spurgte hun undrende.

”Det fortalte Drew her i morges, da han åbenbart er blevet sat til at være vores babysitter” svarede du.

”Så de arbejder ikke for Mitchell lige nu?” spurgte hun, helt rundt på gulvet, så du sukkede.

”Hører du overhovedet efter, Laus?” spurgte du, mens du satte mælken hen på køkkenbordet.

”Ja, men jeg er bare ret forvirret” svarede hun, så du sukkede opgivende.

”Justin og Mason er ikke taget af sted for at arbejde på noget Mitchell har givet dem. For Drew kom ind og afslørede for mig at de ikke var ude og lave Mitchells arbejde, da han havde ringet for at give dem et arbejde. Og siden Drew var herinde i går aftes, var fordi vores overbeskyttende kærester havde sat ham til at holde øje med os. Men nu er spørgsmålet så: Hvorfor løj det? Er det fordi de er os utro, og så bare et kommet en latterlig undskyldning for at se deres andre tøsser, eller er de ude og lave noget virkelig kriminelt, som vi så ikke må vide noget af?” forklarede du, og endte med et spørgsmål.

”Håber så meget at det er en helt tredje forklaring, som at de er faret vild og kommer tilbage lige om lidt” svarede hun.

”Vil du gerne have de er faret vild?” spurgte du undrende.

”Nej, men hellere det end at de er sammen med andre tøsser” svarede hun.

”Det har du ret i – Men er du ikke med på at de får den største røvfuld når de kommer tilbage?” spurgte du.

”De får den største røvfuld, for det er slet ikke i orden at lyve for os, og især ikke omkring så stor en ting at de er væk i næsten 2 dage” svarede hun.

”Havde de været hjemme i går eftermiddag, havde jeg ikke lagt mærke til noget, da deres løgn så havde holdt, siden det bare var en lille smule arbejde de sagde de skulle ud og lave – Men siden det er halvanden dag siden, så begynder man at blive både bekymret og irriteret på dem” sagde jeg irriteret.

”Så derfor vælger jeg at sige: Ingen sex til Mason. Når han kommer” vrissede Laus, mens hun lagde armene over kors.

”Er det, det eneste du tænker på? Ingen sex?” spurgte du, mens du rynkede på panden.

”Ja, det er Mason vi snakker om” svarede hun.

”Jeg ville slet ikke tale til Justin før han havde givet mig den undskyldning jeg fortjente. Og ved nul kommunikation fra min side af, nul ingenting” svarede du.

”Jaer okay, det er nok en bedre ide” fnes hun.

”Når syntes du” grinte du sarkastisk.

”Ej Soph, lad ikke din vrede gå udover mig, det er Justin du er sur på” sukkede hun.

”Det ved jeg, men det irriterer mig så meget” sukkede du opgivende, mens du begav dig til at lave den morgenmad du ville lave før.

Dog var mælken bare til at drikke, da du ville lave æg og bacon til jer. Så derfor åbnede du køleskabet igen, og hev de nødvendige ingredienser frem, og stillede dem på køkkenbordet, og fandt dine pander og paletkniv frem. Hvor Laura, eftersom hun nu kunne se hvad du ville lave, begyndte at hjælpe med at lave jeres morgenmad. Så du stod for baconen, mens hun stod for at lave jeres røræg. Så hun lavede det meste, dog var det hende selv der valgte det, da hun mente hun lavede de bedste røræg. Så mælken blev faktisk brugt alligevel, da hun brugte opskriften; æg, mælk, salt, peber, smør og purløg.

”Det dufter godt, kan jeg muligvis få en tallerken også?” kom det fra en stemme bag os, så vi vendte os rundt, og blev noget overrasket.

”Hvem er du?” spurgte du undrende, da du aldrig havde set ham før, dog blev du overrasket over Laura, da hun tydeligvis kendte ham.

”Hey Mitchell” smilte hun, så du så undrende på hende..

”Hvordan kender du Mitchell?” spurgte du undrende.

”Da du blev kidnappet var jeg derhjemme, og blev lukket ud af ham, da Mason havde låst mig inde på hans værelse i deres hovedhus” svarede hun.

”Hvorfor låste han dig inde?” spurgte du undrende.

”Fordi drengene i huset åbenbart ikke måtte komme ind til mig” svarede han.

”De er så overbeskyttende” grinte du, så hun grinte med, inden du så hen på Mitchell igen.

”Undskyld det lille emneskift” undskyldte, så han smilte og lagde armene over kors.

”Det er i orden” smilte han, mens han lænede sig med siden op af køkkenbordet.

”Ikke for at være uhøflig, men hvorfor er du her?” spurgte Laus undrende.

”For at snakke med mændene i huset, men det virker ikke som om de er er” svarede han.

”Nej desværre” svarede du.

”Ved i hvornår de kommer hjem?” spurgte han, så i begge rystede på hovedet.

”De fortalte at de havde fået noget arbejde af lave af dig, men siden du er her, så har de løjet for os” svarede du.

”Oh” sagde han stille, mens han så tænkende ned i gulvet.

”Tror måske jeg har givet dem noget arbejde alligevel.. Så jeg vil smutte igen” sagde han, mens han begyndte at gå baglæns.

”Bare drop det, Mitchell, vi ved godt de har løjet for os” sukkede du, for det var den værste redning du havde set i dit liv – For i gennemskuedede jo hans plan med det samme.

”Og i har intet hørt fra dem?” spurgte han, mens han satte sig op på køkkenbordet.

”Nej, og vi har ingen ide om hvor de kan være eller hvad de laver” svarede Laura.

”Forhelved drenge..” sukkede han, mens han kørte sine hænder op og ned af hans ansigt.

”De kunne jo være ude i alt muligt – Hvor længe har de været væk?” spurgte han undrende.

”Siden i foregås kl. 22.00pm” svarede du.

”Har de snakket om Mexico?” spurgte han undrende, så du rystede på hovedet.

”Hvad er der med Mexico?” spurgte Laus.

”Vil drengene gerne have i blander jer i vores ting?” spurgte han.

”Ja” – Nej!” svarede både dig og Laura. Hvor du sagde  ’Ja’ for at finde ud af hvad de mon havde af hemmeligheder omkring Mexico, men så skulle Laus selvfølgelig ødelægge det.

”Og siden den ene siger jeg, så tror jeg mest på hende” grinte Mitchell, så du sukkede.

”Flot Laus..” sukkede du, så han så uforstående på dig.

”Hvad sagde jeg forkert?” spurgte hun forvirret.

”Vi kunne have hørt om deres planer” sukkede du.

”Oh” sagde hun stille, så du nikkede sarkastisk.

”Skal jeg prøve at ringe derned og se om de har været der? For selvom i ikke må vide hvad det er der er med Mexico, så kan vi jo altid finde ud af om de har været der” spurgte han, så i begge nikkede.

”Det ville være virkelig dejligt” svarede Laura, så han nikkede og trak en mobil frem. En rigtig gammel en, så du så undrende på den.
”Hvorfor har du ikke en iPhone?” spurgte du undrende, for det havde næsten alle nu til dags, og det lignede Mitchell også en der havde.

”Har jeg også, men den her kan ikke spores” svarede han, mens han trak den op til øret.

”Jaer okay, det er smart tænkt” grinte du, så han nikkede.

”Husk jeres mad” sagde Mason lidt efter, så i så hen på den begge to, og skyndte jeg derefter derhen da det var ved at brænde på. Eller baconen var lidt.

”Pis!” skældte du på dig selv, da du fjernede panden fra bluset – Mens Laura rørte lidt i æggene og fjernede dem så også efterfølgende, hvor de var ved at blive brændt på.

”Kan vi spise det alligevel?” spurgte du, mens du så på Laura.

”Lad os teste det” svarede hun, mens hun tog fat i et stykke og brækkede det over, så i begge kunne smage – Hvor i så afvendte på hinanden.

”Det er lidt brændt, men spiseligt” svarede du.

”Forhåbentlig overdøver æggene det” sagde hun, så du nikkede, inden du så hen på Mitchell, da snakkede med en eller anden.

”Så de er har været det?” spurgte han, så du anbragte alt din opmærksomhed hen på ham.

”Hvornår sagde du de smuttede igen?” spurgte han, hvor han så utrolig forvirret ud kort efter.

”Kl. 5-6.00am i går morges?” spurgte han, så Laura og dig så på hinanden.

”Hvorfor er de så ikke hjemme allerede? Tager det så lang tid fra Mexico?” spurgte du, Laura, lavt.

”Det kan umuligt tage over 24 timer” hviskede hun, så du sukkede.

”Okay. Tak for hjælpen Diego, og så snakkes vi ved” sagde han, inden der gik lidt før han lagde på.

”Og ja, som i kunne høre, så har de været der, men er så ikke kommet hjem efterfølgende” sukkede han, mens han så hen på jer.
”Men ved du hvad de lavede i Mexico?” spurgte du undrende.

”Mm, og det kan muligvis være derfor de ikke er kommet hjem” svarede han, mens han kørte hænderne op og ned af ansigtet, så du begyndte at blive urolig igen.

”Hvad er det?” spurgte du, med hjertet siddende oppe i halsen, mens du gik hen i mod ham.

”Tsk.. Kan jeg ikke sige” svarede han opgivende.

”Jo! Du kan da ikke bare holde sådan noget hemmeligt for mig.. for os. Vi er deres kærester!” vrissede du af ham.

”Jeg kan ikke..” sukkede han, så du trådte helt op i ansigtet på ham og så vredt på ham.

”Du. Skal!” sagde du stille, men så iskoldt som du kunne – Dog begyndte han bare at grine af dit forsøg på at virke skræmmende.

”Er det derfor Justin er så vild med dig? Eller er du bare blevet smittet?” grinte han.

”Fortæl det nu!” klynkede du, mens du tog fat om hans overarme og rystede dem.

”Nej, for hvis de finder jeg, og i skal i retten, så vi i intet om hvad der er sket” svarede han.

”I retten?!” udbrød Laura og dig samtidig, så han så skiftevis på jer, da Laura kom hen ved siden af dig.

”Hvad har de lavet?” spurgte Laura, nu også vredt.

”Kan jeg ikke fortælle siger jeg” sukkede han, mens han kørte rundt på køkkenbordet, og hoppede ned på den anden side, så der var afstand i mellem os.

”Men det er ulovligt, ikke?” spurgte du.

”Siden de skal i retten, hvad tror du selv?” spurgte Mitchell, så du sukkede.

”Hvornår skal de det?” spurgte du.

”Om en 3 ugers tid, da der er ting der skal ordnes først” svarede han.

”Kan vi se dem inden?” spurgte du, hvor du blev utrolig skuffet af hans rysten på hovedet.

”Hvorfor ikke?” spurgte du.

”Fordi det ville forværre situationen” svarede han.

”Og hvorfor så det? Kan vi ikke bare betale dem ud?” spurgte Laura.

”Fordi i 2 er eftersøgte” svarede han.

”Kan du så ikke betale dem ud?” spurgte du.

”Fordi de er blevet varetægtsfængslet og ud fra det Diego fortalte, så kan vi ikke betale kaution fordi de er blevet sat for en dommer, som de så skal stå overfor om 3 uger” svarede han.

Kan vi så ikke være vidner, og fortælle alt er løgn, og så få dem ud?” spurgte Laura.

”Man må ikke lyve i en retten, Laus. Og hvis du bliver taget i det, kan det havde store konsekvenser” svarede du, da man jo lagde ed før man fik lov at udtale sig.

”Hun her helt ret” gjorder Mitchell sig enig med dig.

”Så vi skal bare vente?” spurgte hun, så Mitchell nikkede.

”Vi kan kun vente til den dag de kontakter os eller den dag de skal i retten. For vi kunne altid besøge Mason tante, forklæde os og deltage i retssagen” svarede han.
”Kan man det?” spurgte du, med store øjne.

”Man kan hvad man vil. Men lad os nu ikke forhaste os, det kunne være de kom ud alligevel. Det lyder ikke som en mulig ting lige nu, men det kunne jo være” svarede han.

”Hvad laver de også i Mexico?” spurgte du rent retorisk, da Mitchell ikke ville fortælle det, og Laura intet vidste til det.

”Ja, det er godt spørgsmål” svarede Mitchell, så du så skulende på ham.

”Jeg ved hvad de lavede dernede, men det var en dum plan de var kommet på” svarede han på dit skulende blik.

”Og du vil stadig ikke fortælle hvorfor?” spurgte du.

”Nope” svarede han, så du sukkede.

”Skal vi så ikke tænke på noget andet?” spurgte Laura.

”Som hvad? Vores mænd kommer måske i fængsel” svarede du.

”Det ved vi jo ikke endnu, men vores mad bliver kold, hvis den ikke allerede er det” svarede hun.

”Undskyld. Vil bare ikke have det kommer i fængsel” sukkede du.

”Vil jeg heller ikke.. Men vi kan intet gøre indtil om 3 uger” sukkede hun.

”Du har ret” smilte du svagt, inden du gik hen til jeres morgenmad, som nærmere var jeres frokost, og begyndte at dele op til jer alle 3, så i kunne spise det..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...