⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜2⎜

Er Justin død? Er Justin levende? Er Sophie okay? Hvis han er død, hvordan vil det påvirke Sophie's liv? Er Sophie overhovedet i sikkerhed? For kan Anthony og hans håndlangere ikke stadig få fat i hende. For nåede hun så langt væk at de ikke kan finde hende? Bliver hun fanget af Anthony & co. og bliver udsat for mere smerte? Bliver hun reddet af en eller anden, hvad sker der? Ja, det finder du af ved at læse med i Badboy 2.

69Likes
260Kommentarer
56031Visninger
AA

8. He thinks of you and your behalf

Justin’s synsvinkel

 

”Av av av!” udbrød du, da du mærkede vægt på hoften, hvor du var blevet syet.

”Undskyld” hørte en hviske, så du så forvirret omkring, og fandt Sophies øjne ret tæt på.

”Hvad laver du?” spurgte du i et gab, eftersom hun pludselig var her, og så, så tæt på dit ansigt.

”Ville gerne putte med dig, men det gik ikke så godt” svarede hun, mens hun lagde sig helt ned mellem dig og sofaen. Som gik dig til at skære grimasser, da det gjorder ondt. Så du blev nød til at flytte dig lidt ud på kanten.

”Undskyld” hviskede hun igen, så du smilte til hende – Selvom du stadig havde en smule ondt.

”Det okay” hviskede du, inden du lukkede øjnene.

Da du stadig var træt. Du var faldet i søvn efter Maple Leafs kampen, da du havde fået maven fyldt med mad, og blev døsig. Du nåede heldigvis at fjerne tallerkenen, som med nød og næppe blev på bordet, da du satte den derhen. For da du skulle sætte den derhen, så kunne du ikke nå bordet helt. Så du måtte sætte tallerkenen på kanten at bordet, og så skubbe den derhen. Og fordi det jo var en tallerken, så kunne du ikke bare skubbe den hårdt. For hvad hvis den kørte hele vejen over på den anden side af bordet og faldt ned og smadrede til en million stykker. Så du måtte skubbe forsigtigt, men med en smule styrke – Som du så gjorder, og den røg så ikke så langt som du havde håbet, men det var bedre end ingenting. Den stod nu med et lille stykke udenfor bordet, men det var ikke risikabelt.

”Hvor Mase og Laus?” spurgte Sophie, så jeg åbnede øjnene igen, og så til siden på hende.

”Hjemme hos dig eller hende for at hente jeres ting” svarede du.

”Hvorfor?” spurgte hun undrende.

”Fordi vi stadig er efterlyst/eftersøgt, så vi må blive her i et stykke tid” svarede du.

”Kan jeg altså ikke. Min familie er sikkert bekymret for mig” protesterede hun.

”Men det bliver du nød til” sagde du. For det gjorder hun, ellers puttede hun dig og Mason i fare.

”Men det kan jeg ikke” sagde hun opgivende.

”Vil du gerne have jeg ryger i fængsel?” spurgte du, mens du så seriøst på hende. Så hun vidste at det var alvor.

”Nej” svarede hun.

”Så bliver du her, ellers så kommer jeg derind på 0.5” svarede du.

”Hvorfor? Du har jo ikke gjort noget” spurgte hun forvirret.

”Fordi jeg kommer derind til de har beviser for at det ikke var mig der kidnappede dig, samme med Mason. For måske tror de at vi har hjernevasket både dig og Laura til at lade os gå, eller truet dig og Laura så vi ikke bliver sat i fængsel. For som du husker så har jeg været derinde, så jeg ved hvordan de arbejder. Og fordi de gerne vil have mig sat i fængsel, så vil de prøve at holde på mig så længe de kan derinde, selvom de ikke har retten til det. Men så vil de bare opdigte ting, så de kan holde fast på mig alligevel. Så ved at forlade dette hus bare en gang, så sætter du alt det der i gang. Og vi må ikke engang se hinanden i den tid jeg er derinde – For hvad nu hvis jeg hjernevasker dig igen? Og hvem ved hvor længe de holder på mig” forklarede du ud i en lang køre, som forvandlede hendes ansigtsudtryk til trist.

”Kan det ske?” spurgte hun bange.

”Mm, så du skal blive herinde” svarede du.

”Okay” forsikrede hun, mens hun nikkede bekræftende.

”Godt” smilte du, inden du lukkede øjnene igen.

”Er du træt?” spurgte Sophie, mens hun nussede dig på kinden med lette fingrestrøg.

”Mm” svarede du, mens du nikkede.

”Kan vi stadig ikke have sex?” spurgte hun, så du så chokeret op på hende.

”Snakkede vi ikke om det i går?” spurgte du, med et svagt løftet øjenbryn.

”Jo, men jeg har tænkt i løbet af natten” svarede hun.

”Og det blev så til ’Hey, nu vil jeg pludselig gerne have sex igen’” spurgte du, stadig med dit øjenbryn løftet.

”Lad vær med at gøre grin med det. Som jeg sagde så ville jeg komme på andre tanker, Jus. Jeg ville ikke blive ved med at tænke på Anthony. Jeg ville tænke på sex sammen med dig hver gang jeg tænke på sex. Tænke at sex ikke var noget farligt, men noget man rent faktisk ville kunne nyde, fordi det skete med en jeg elskede og holde af” svarede hun.

”Selvom jeg godt kan se det på den måde, så kan vi ikke have sex” sukkede du.

”Hvorfor ikke?” spurgte hun sukkende.

”Fordi jeg ikke må have sex pga. Hvad der er sket, og så er jeg sofaliggende” svarede du, mens du pegede ned af dig selv.

”Hvad har det med sex at gøre?” spurgte hun undrende.

”Ved jeg ikke? Måske at mit blodtryk ikke må stige, så det ødelægger syningerne” svarede du. For var det tætteste du kunne komme på som kunne være logisk.

”Hvad skulle du så med et sexlegetøj? Vi har godt nok ikke køb noget, men..” kom det fra dørkarmen, så du så derhen og så Mason, hvor Laura kom ind kort efter – Hvor Laura stillede spørgsmålet.

”Sexlegetøj?” spurgte Sophie undrende.

”Skal vi ikke snakke om noget andet?” spurgte du, mens du så bestemt hen p Mason. Så han kunne hjælpe dig. For du var ikke sikker på om du var klar til at have sex med hende om en uge, så derfor ville et sexlegetøj være god at have ved hånden..

~

Sophie’s synsvinkel

 

”Jo, det er også lidt akavet” svarede Mason, så du så hen på ham.

”Hvorfor er i så hemmelighedsfulde?” spurgte du. For det var som om at de alle 3 viste noget som du ikke gjorder.

”Er vi da ikke” smilte Mason, mens han gik hen og dumpede ned i sofaen ved siden af den dig og Justin var i.

”Nej nej” sagde du, mens du rejste dig fra sofaen.

”Hvor skal du hen?” spurgte Justin, da du begyndte at gå.

”Ind på værelset” svarede du, mens du bevægede dig derud.

”Skulle i nævne sexlegetøjet mens hun var her?” hørte du Justin spørger irriteret, som var det sidste du hørte inden du lukkede døren og kastede dig hen i sengen på maven. Hvor der ikke gik særlig længe før døren gik op igen.

”Hvem er det?” spurgte du, hvor du kunne vælge mellem Laura eller Mason, da Justin jo var sofaliggende.

”Laura” svarede hun, mens hun lukkede døren og satte sig hen i sengen ved dig. Så du vendte dig rundt på ryggen.

”Hvad vil du?” spurgte du irriteret. Da hun jo også vidste til det som du ikke måtte vide.

”Snakke” svarede hun, så du satte dig op.

”Om hvad?” spurgte du nysgerrigt.

”Justin” svarede hun, så du løftede det ene øjenbryn.

”Hvad er der med ham?” spurgte du undrende.

”Har hørt at du har lyst til sex” svarede hun, så du blev lidt forlegen.

”Du skal ikke være flov – Det er helt normalt, jeg har jo også sex” grinte hun.

”Ja, men det har jeg ikke. Min første gang var tvang, og min ”kæreste” gider ikke have mig” sukkede du opgivende.

”Hvorfor de her ved kæreste?” spurgte Laura, hvor hun lavede kaninøre ved ’De her’.

”Fordi han godt nok nævnte at vi er kæreste, men jeg ved ikke? For han var halv høj” svarede du.

”Men hvad er grunden til du vil have sex?” spurgte Laura nysgerrigt.

”For at glemme Anthony” svarede du sukkende.

”Er det ham du tænker på, når du tænker på sex?” spurgte hun forsigtigt.

”Mm, og det vil jeg ikke” svarede du stille, da du kunne mærke tårer på vej – Så du kiggede ned.

”Har du fortalt Justin det?” spurgte hun, mens hun satte sig hen til dig, og trak dig ind til sig.

”Mhm-mm” svarede du, mens du rystede på hovedet.

”Eller på en måde. Men jeg tror måske han ser på mig som jeg selv gør når jeg forestiller os sammen. Han ser mig sammen med Anthony, og det gør jeg føler mig brugt” græd du.

”Ej Soph, sådan mås du slet ikke tænke han ser dig, for det er langtfra rigtigt” trøstede hun dig, så du græd endnu mere.

”Det er rigtigt” græd du.

”Nej det er ej. Jeg hørte ham snakke med Mason og lidt med mig, og han ser helt anderledes på situationen” sagde hun, mens hun nussede dig på ryggen.

”Hvordan ser han det?” spurgte du, mens du stadig græd.

”Han tænker på dig. Han vil ikke have sex med dig før han føler du er parat til det. Og normalt ville han kaste sig over en pigen hvis hun tilbød ham sex, men han havde det helt anderledes med dig. Og så ville han hellere give dig omsorg end sex” fortalte hun.

”Og det beviser bare hvor meget han respekterer dig, Soph. Han vil gerne være sikker på at det sker på det rigtige tidspunkt når du parat, og når det føles rigtig. Og lige nu med din hensigt med det hele, så er det ikke det rigtige tidspunkt. Du vil ikke være sammen med Justin for ham, men for at glemme Anthony” forklarede hun, så du sukkede med tårerne ned af kinderne.

”Jeg er et forfærdeligt menneske” snøftede.

”Nej, du har bare brug for tid. Du har været igennem en masse, og det skal du lige have tid til at synke. Det kun første dag, du skal nok komme over det” forsikrede hun dig, så du så op på hende.

”Du har sikkert har ret” smilte du bedrøvet.

”Jeg har altid ret” grinte hun, så du lagde armene om hende.

”Og det derfor du min bedsteveninde” sagde du i knuset, så hun trak dig endnu tættere på.

”Og dig min. For med al den ros så har jeg ikke brug for andres” grinte hun, så du heller ikke kunne lade vær.

”Du så underlig – Men jeg elsker dig stadig” grinte du, mens du trak dig ud af krammet.

”Jeg elsker også dig” fnes hun, så du sendte hende et smil.

”Er mine øjne røde?” spurgte du, mens du pegede på dem.

”En lille smule” svarede hun, så du sukkede.

”Lægger man meget mærke til det?” spurgte du.

”Tror jeg ikke” svarede hun, så du nikkede.

”Hvorfor da?” spurgte hun nysgerrigt.

”Er mega sulten” svarede du, mens du rejste dig fra sengen.

”Så lad os gå ud og lave noget mad” sagde hun, mens hun rejste sig og fulgte med dig. Hvor du bevægede dig ned af gangen til stuen, og drejede ind i køkkenet, da du kom ind i stuen.

”Vil du ikke komme med en vand?” spurgte Justin, da du åbnede køleskabet.

”Jo” svarede du, mens du tog en ud og rakte til Laura så hun gik hen med den til ham. Du ville ikke se, da han ikke skulle se dine øjne.

”Hvad har du lyst til?” spurgte Laura, da hun kom tilbage til køkkenet.

”Ved jeg ikke” svarede du, mens du lukkede køleskabet igen, og satte dig op på køkkenbordet med et suk.

”Babe?” kom det henne fra sofaerne af, så både dig og Laura kiggede derhen, hvor Mason pegede på Justin, så Laura åbnede køleskabet, mens du så en på Justin.

”Mm?” spurgte du, mens du så væk igen.

”Kommer du ikke lige herover?” spurgte han.

”Skal lige finde noget at spise” svarede du.

”Du leder jo ikke engang” sagde han undrende.

”Jeg skal bare lige bruge 2 sekunder” sagde du, da du følte dig en smule svimmel.

”Hvis du ikke kommer herover, så kommer jeg til dig” sagde han, så du så hen på ham, hvor han skulle til at rejse sig op.

”Blive liggende!” udbrød du, mens du hoppede ned fra køkkenbordet.

”Så kom” sagde han, så du sukkede inden du gik hen mod ham.

”Jeg tænkte det nok” sagde han da du kom tættere på, så du kiggede lidt underligt på ham.

”Du har grædt” sagde han, så du sukkede.

”Er du okay?” spurgte han, mens han klappede på sofaen, så du satte dig ned ved ham.

”Jeg har det fint” løj du, for du var slet ikke på toppen lige i øjeblikket.

”Sikker?” spurgte han, så du trak på skuldrene, inden du tog dig til panden.

”Jeg har det ikke så godt” svarede du alligevel. Selvom du ikke ville bekymre ham.

”Hvad sker der?” spurgte Mason, så du trak på skuldrene.

”Mit hoved føles tungt, er svimmel og har kvalme” svarede du.

”Læg dig herover” sagde han, så du gjorder som han sagde, men langsomt.

”Du ret bleg og varm” sagde han, da han mærkede dig på panden.

”Jeg ringer til Drew” informerede han, inden han tog sin mobil og gik ud i gangen.

”Soph?” spurgte Justin, så du nikkede.

”Du må ikke skjule for mig når du har det dårligt, for nu når vi er kærester, så skal jeg vide alt” sagde han, så du nikkede igen.

”Plus jeg har ligesom lært at se alt, så du kan alligevel ikke skjule det for mig” tilføjede han, så du igen nikkede.

”Vil du så ikke holde min hånd?” spurgte du, da du følte dig hel fjern et øjeblik og havde brug for noget at holde i.

”Jo selvfølgelig” svarede han, så du rakte dine hånd hen mod ham, så han tog dig i hånden.

”Er du okay?” spurgte han igen.

”Jeg tror jeg besvimer” var det sidste du sagde inden alt blev sort..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...