⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜2⎜

Er Justin død? Er Justin levende? Er Sophie okay? Hvis han er død, hvordan vil det påvirke Sophie's liv? Er Sophie overhovedet i sikkerhed? For kan Anthony og hans håndlangere ikke stadig få fat i hende. For nåede hun så langt væk at de ikke kan finde hende? Bliver hun fanget af Anthony & co. og bliver udsat for mere smerte? Bliver hun reddet af en eller anden, hvad sker der? Ja, det finder du af ved at læse med i Badboy 2.

69Likes
260Kommentarer
56078Visninger
AA

3. Broken inside

Sophie's synsvinkel

 

I var lige kommet hjem, og den stilhed du havde frembragt under turen hjem, den havde været der hele vejen og var der stadig på vej op til den etage som Justin åbenbart boede på - For du vidste ikke før i dag at han også boede herinde i midt i centrum. Men det var vel ikke så underligt at der var kommet den her stilhed, for det var hans egen skyld. For hvorfor begynder han pludselig at opføre sig sådan igen, når du endelig var fri og kunne være sammen med ham igen. Du kunne endelig vågne op fra mareridtet du havde været i og være sammen med ham du elskede - Eller det troede du at du kunne. For som du jo kunne høre på ham, så var det vel ikke sådan det skulle være alligevel. I startede bare helt forfra med at du blev ved med at elske ham, hvor han skubbede dig væk, så tilgav du ham og tog ham tilbage og så skubbede han dig væk igen osv. En uendelig ond cirkel, der bare blev ved og ved.

Men fordi der var den her stilhed, så stod i bare i hver jeres side af elevatoren og kiggede på ingenting. Eller du kiggede ikke på ingenting, men du kiggede ikke på noget sådan specielt. Du så bare på elevatortallene der kørte fra 1 til 15 som Justin havde trykket på - Som var den øverste etage i den her skyskraber han boede i. Du vidste ikke om du gad være her med ham efter den opførelse i bilen, men samtidig havde du heller ikke lyst til at tage hjem. For hvad skulle du sige til din familie? 'Hej, jeg blev kidnappet af en af Justins fjender, da de ville have ram på Justin. Så blev jeg tortureret en smule og derefter voldtaget - Men i skal ikke lade det gå udover Justin. For jeg elsker ham'. De ville nok tro jeg var sindssyg og melde Justin med det samme. 

Men da elevatoren kom op på 15 etage, stoppede du med at tænker mere over det, og gik bare ud af den efter Justin. For som sagt så vidste du jo ikke hvor han boede, så derfor fulgte du bare med ham over til en dør, som han låste sig ind i. Hvor du på døren bemærkede der stod: Drew Dash. Drew Dash? Hvem i alverden var Drew Dash. Justin hed jo Bieber til efternavn, så hvad havde Drew Dash med ham at gøre? Var det hans mors kæreste der boede her og hed Drew Dash, så han bare kunne komme når han havde lyst, og som nu, var på flugt fra politiet. Eller brød vi bare ind i en eller anden fremmedes lejlighed. Vidste ikke hvad jeg skulle tænke med det hele, så mens jeg bevægede mig ind i lejligheden, så betragtede jeg alt på min vej, for at finde ud af hvor jeg var blevet taget hen. For måske var der familiebilleder af en anden familie, som ville afsløre for mig at vi var brudt ind et sted. Eller så var der billeder af enten Pattie eller Justin, så man kunne se han havde en relation til lejligheden.

"Er det dig, Biebs?" hørte du en spørger inde fra stue ville du gætte, som du så Justin gå ind i.

"Ja, det mig" svarede han derinde.

"Fandt du hende ikke?" hørte du en meget savnet stemme sige, så du skyndte dig ind i stuen og spejdede rundt efter Laura, som du fandt hurtigt og sammen løb i ind i hinandens arme.

"Jeg var så bange!" hulkede hun, så du strammede grebet om hende.

"Også mig" gjorder du dig enig, mens du mærkede at hun også strammede grebet om dig.

"Er du okay?" spurgte hun, mens hun nussede dig på ryggen.

"Både og" hviskede du. For du var glad for du var fri, men ked af det med Justin og dig.

"Voldtægten?" spurgte hun forsigtigt, men ikke forsigtigt nok, for du stivnede med det samme hun sagde det.

"Jeg får det dårligt" sagde du, mens du lagde en hånd over munden, så hun slap dig. Hvor du løb ud i gangen og fandt hurtigt toilettet, da døren var åben, hvor du kastede dig ned på knæ foran selve toilettet og kastede op.

"Urggg.. urggg.. urghh.."

Lød det fra dig, da du bare blev ved, ved og ved med at kaste det op. Du skulle bare ud med alt det du havde været igennem. For du havde åbenbart glemt hvad der havde været sket med dig, selvom du havde været igennem det værste mareridt i dit liv. Måske det var fordi du fandt det at Justin ikke var i dit liv endnu værre. For du elskede ham jo af hele dit hjerte, så det gjorder ondt at han pludselig var så ond i mod dig lige pludselig. I havde endelig hinanden, og så prøvede han igen at skubbe dig væk, som du stadig ikke forstod. For var han ikke glad for at være sammen med dig igen, som du var for at i endelig var sammen? Du var endelig sluppet ud af dit værste mareridt og så blev du bare skubbet ud i endnu et, der så bare var værre i din verden. For det andet det ødelægge dog kun fysisk og en lille smule psykisk, men ikke så psykisk som det Justin gjorder med dig nu.

For var det bare en leg han havde gang i? Var det for at lave sjov med dig, for at se hvor han havde dig henne? Var det for at gøre dig endnu mere ked af det end du allerede var? For at ødelægge dig endnu mere? Eller var det fordi han oprigtig ikke gad dig mere? Var det for at holde munden lukket på dig, så politiet ikke ville kunne manipulere med dig og sende ham i fængsel fordi du talte over, som han fortalte i bilen. Du forstod ikke hvad det var han havde gang i. Det eneste du forstod var at du snart gerne ville have af vide hvad det var han havde gang i. Så derfor rejste du dig fra toilettet, og trak ud i det, inden du gik hen til vasken og skulle til at skylle dine hænder, men et forfærdeligt syn stoppede dig i at gøre sådan.

Nemlig dit spejlbillede. Du troede aldrig at du havde set så forfærdelig ud i dit liv. Det lignede ikke bare at du var blevet voldtaget én gang. Det lignede at du var blevet voldtaget mindst 100 gange. For du så virkelig slidt og brugt ud. Du lignede en luder, en rigtig klam og ulækker luder, der gik og solgte sin krop på diverse gadehjørner. Du var beskidt, og følte dig samtidig virkelig beskidt. Dit hår var uglet, med skidt og møg filtret ind i det. Din make-up som du engang havde lagt så fint, var udover det hele – Mens du bare var beskidt udover hele kroppen, selv ned af dine arme.

Så det var helt sikkert fordi Justin ikke gad dig mere. Han blev sikkert frastødt af at se på dig. Han så dig sikkert som brugt, nu hvor Anthony havde været sammen med dig. Du var sikkert bare en klam og ulækker luder i hans øjne. En han bare kunne smides ud på gaden, så du kunne leve efter mit udseende. Leve i et miljø du fortjente, for hvorfor ikke blive smidt ud til dem som lever efter dit udseende? Du var virkelig til at brække sig over. Når man så på dig, så, så kunne man mærke at det begyndte at vende sig i din mave – For så ulækker følte du at du var. Så derfor ville slet ikke være mærkelig hvis det var sådan Justin så på dig. For lige nu så, så du selv på dig sådan.

”Du klam” hviskede du, mens du så dig selv i øjnene, i spejlet.

”Og ulækker” fortsatte du.

”Beskidt luder”

”Klam at se på!”

”Sælger sin krop for penge”

”Ingen kan lide dit brugt ydre!”

”Du klam at se på!”

”KLAMME LUDER!” skreg du, mens du så vredt på dit spejlbillede.

”Det klart han ikke gider dig. DU BRUGT!” skreg du, mens du frustreret kastede det første du fik i hånden mod dit spejlbillede. Som vidste sig at være en deodorant.

”Du giver mig kvalme!” råbte du, mens du blev ved med at kaste med diverse ting som vatpinde, tandbørster, tandpasta, mundskyld, bare alt du ville kunne finde inde på et herre badeværelse.

”Du giver alle kvalme!” sagde du olmt, mens tårerne rendte ned af dine kinder. De rendte kun fordi du var så frustreret.

”Du lige til at brække sig over!” gentog du, mens du igen så olmt på dig selv.

”Sophie?” spurgte en stemme bag dig, som du bare ignorerede. For stemmen kunne rende dig et hvis sted lige nu.

”Klamme luder” hviskede du, mens dit bryst rejste sig hurtigt og tungt fordi det kom af hvor frustreret du var.

”Sophie?” gentog han, som du igen bare lukkede ude.

”Jeg kunne spytte på dig” sagde du, mens du samlede noget spyt i din mund, som du så spyttede hen på glasset.

”Hey, jeg prøver at komme i kontakt med dig” kom det irriteret fra Justin, som vendte dig rundt i en hård bevægelse.

”Og det rager mig!” skreg du af ham.

”Lad vær med at skrig!” sagde han gennem sammenbidte, så det pissede dig af.

”Jeg er ligeglad med hvad du siger. Du kan rende mig, så skrid!” råbte du, mens du pegede ud af døren.

”Sophie!” sagde han igen, gennem sammenbidte tænder.

”Lad vær!” skreg du frustreret, mens du begyndte at te dig helt hysterisk.

For hvorfor måtte han være sur, når du ikke måtte. Kunne han ikke se på dig at du havde et sammenbrud. Du havde ikke brug for en der råbte af dig, men en der tog sig af dig. Du havde lige været ude for det værste i en piges liv, og hvad er der første han gør? Det er at ødelægge dig så snart du føler du er i sikkerhed. Hvor han så begynder at råbe af dig, og tysse på dig fordi du flipper ud. Det klar du flipper ud. Hvem ville ikke bryde sammen når de havde været ude for de samme ting som du havde. Alle og en hver ville flippe ud, hvis der pludselig kom en som Justin og i stedet for at hjælpe dig, gjorder det hele værre.

”Bare skrid!!” skreg du, mens du skubbede til ham.

”Jeg hader dig!” råbte du, mens tårerne igen løb af dine kinder.

”Du ædelægger alt, og det er alt sammen din skyld!” hulkede du.

”Du har ødelagt mit liv!” skreg du, hvor du for alvor brød sammen. Så du begyndte at hulke helt vildt, mens du gav slip på alt, så Justin var nød til at gribe dig i sidste øjeblik, så der ikke skete dig noget.

”Ikke græd” sukkede han, mens han holde dig ind til ham.

”Du-Du-” hiksede du, som ødelagde det du ville sige.

”-har ødelagt.. mi, mi-.. mit liv” hulkede du ind i hans brystkasse. Da Justin sad på gulvet, med dig liggende i hans favn.

”Jeg ved det godt” sukkede han, mens han nussede dig i nakken, og på ryggen.

”Hvorfor skulle det alt samen gå udover mig?” hulkede du, mens du gemte dit ansigt i dine hænder.

”Jeg ved det ikke?” sukkede han.

”Jeg har intet gjort, og så går det alt sammen udover mig. Hvorfor har jeg fortjent det her?” hulkede du.

”Jeg ved det ikke?” sukkede han endnu engang.

”Hvorfor?” hulkede du.

”Jeg ved det ikke, okay!” svarede Justin frustreret, mens han tog sit til panden med den ene hånd og sukkede dybt.

Så der blev en del stilhed i mellem jer. Hvor det eneste man kunne høre var dig der hulkede en smule, da du var begyndte at falde lige så stille ned igen. Så der sad i bare i hinandens arme og nød stilheden der havde bredt sig omkring jer. Hvor du underlig nok var blevet helt afslappet af at ligge op af Justins brystkasse. Noget som du blev overrasket over, for hvem var det lige der havde slemt dig gennem den smerte du var i lige nu. Det var ham som gik ved navn Justin Drew Bieber, eller i hans egne og hans fjenders øjne, så såkaldte Mr. Heartless - Som han jo så fint hed. Eller fint og fint? Det var et latterligt navn, der passede perfekt til den latterlige person navnet tilhørte. Eller han var ikke latterlige, men lige nu følte du han var det. For hvorfor skulle han ikke bare tage sig sammen og elske dig, i stedet for at blive ved med at skubbe dig væk. For havde den her oplevelse ikke i lige havde været igennem ikke overbevist ham om at det var en dårlig ide at lade dig være alene? Han behøvede ikke at skubbe dig væk mere, for det havde ligesom vist sig at være den værste ide han nogensinde var kommet op med. Så hvorfor blev han ved?

”Har du lyst til et bad?” spurgte Justin, sådan lidt ud af det blå.

”Det kunne være rart” svarede du stille.

”Okay” sagde han lavt, mens han skubbede dig en smule op, så du rejste dig op, og ventede på han rejste sig. Hvor han gik hen til badekaret, og fyldte det op med vand og sæbe.

”Er temperaturen, okay?” spurgte han, mens han så tilbage på dig. Så du bevægede dig stille hen til badekaret og stak en hånd ned og mærkede.

”Mm” svarede du, mens du nikkede og rettede dig op, hvor du skulle til at løfte trøjen op over hovedet, men Justin stoppede dig ved at lægge en hånd på dine.

”Skal jeg ikke gå ud først?” spurgte han akavet, mens han flyttede hans hånd.

”Hvorfor skulle du? Du og alle andre har alligevel set mig nøgen” svarede du ligegyldigt, mens du krængede trøjen af dig og satte dig ned i vandet.

”Soph-” sukkede han, men du afbrød ham.

”Du må gerne smutte nu” sagde du, så han sukkede irriteret.

”Sikker?” spurgte han, hvor man kunne høre at han prøvede at kontrollere hans temperament.

”Ja, så gå!” vrissede du, mens du greb fat i en svamp, puttede sæbe på og begyndte skrubbe dine arme.

”Okay” sagde han stille, mens han gik baglæns hen mod døren. Hvor du begyndte at skrubbe hårdere på dine arme.

”Lorte sæbe” skældte du ud på den. For det var som om den ikke gjorder det bedre, men bare værre.

”Hvorfor køber du noget der ikke virker?” spurgte du irriteret, mens du greb fat i en ny sæbe og hældte ud på svampen og begyndte igen at skrubbe, bare meget hårdere.

”Den virker perfekt, som du også burde kunne se på dine arme” svarede han, så du sukkede irriteret, og begyndte at skrubbe dine ben.

”Den virker ikke!” sagde du frustreret, mens du skrubbede hårdere.

”Sophie.. Den virker fint!” sagde han, så du kiggede vredt hen på ham.

”Nej den gør ej!” råbte du af ham inden du kastede svampen hen på ham.

”Jeg bliver bare mere og mere beskidt, og jeg er beskidt nok i forvejen!” skreg du, mens du greb fat i hans sæbe og kastede hen efter ham.

”Gider du slappe af?” råbte han, mens han prøvede at undvig sæberne. Som ind i mellem ramte ham. Hvor du så kastede en vaskebørste, som desværre ikke ramte ham.

”Nej!” skreg du, mens du blev frustreret over det ikke var flere ting du kunne kaste efter ham.

”Kunne du ikke bare havde lade mig være hos Anthony?” spurgte du, mens du så olmt hen på Justin.

”Nej” svarede han, mens han bevægede sig hen til dit badekar efter han havde samlet svampen op, hvor han så begyndte at knappe hans bukser op.

”Hvorfor ikke? Han ville i det mindste bruge mig til noget” sagde du spørgende.

”Fordi han ikke elsker dig” svarede han, mens han smed bukserne på gulvet.

”Og hvem gør det?” spurgte du sarkastisk, mens du så ned i vandet.

”Mig” svarede han, mens han satte sig bag dig i vandet. Da du sad lidt ude i midten.

”Jaer som om” grinte du sarkastisk.

”Jeg elsker dig mere end du aner” fortalte han, mens han begyndte at vaske dine skuldre og ned af dine arme.

”Helt sikkert” grinte du, hvor du mærkede et par kys i din nakke, så du automatisk lukkede øjnene.

”Jeg har være en kæmpe idiot, men jeg vil fra nu af bevise overfor dig, hvor meget jeg virkelig elsker dig” hviskede han mod din hals, da han stadig kyssede dig rundt på den. Hvor du bare forholdte dig stille.

”Som lige nu” hviskede han, mens han lænede sig en smule indover dig og begyndte at vaske dig ned af benene.

”-hvor jeg har indset at du har mere brug for mig end jeg troede. Kan se at jeg har tacklet alt det her på en helt forkert måde. Du har brug for mig, og det kunne jeg ikke se fordi jeg er en egoist. Jeg ser ikke over min egen næse, fordi jeg har skabt et monster, som jeg kalder mit nye jeg. Det derfor jeg skubber dig væk hele tiden. For jeg kæmper med det her monster indeni mig selv. Jeg skubber dig væk og kæmper for dig fordi jeg kæmper med mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg vil have. Jeg ved bare at du gør noget ved mig som jeg ikke har følt længe. Jeg har brug for dig Sophie. Jeg har brug for at du bliver hos mig selvom jeg kan være en idiot til tider. Har brug for du giver mig en chance, selvom jeg kan være vildt umulig. Jeg har brug for støtte og omsorg selvom jeg ikke rigtig kan give det igen lige med det samme. Men du skal vide at selvom jeg ikke giver udtryk for at jeg elsker dig mere end noget andet – Så gør jeg det 110%. Jeg elsker dig, Sophie, og det skal du altid huske lige meget hvad jeg gør” sagde han ud i lang køre.

Hvor du endelig kunne slappe af, for nu vidste du besked. Nu vidste du hvorfor han havde været sådan overfor dig. Det var ikke fordi der var noget galt med dig, men ham. Ikke på en forfærdeligmåde, men ved at han ikke kunne styre sig selv. Det var som om at hans gamle jeg, var blevet overskygget af hans nye Mr. Heartless facade. Så nu vidste du at du ikke ville kunne efterlade ham. For det han bad om uden rigtig at sige det, var for dig at hjælpe ham med at få hans gamle jeg tilbage. Det gjorder ikke noget at beholde lidt af Mr. Heartless, men han skulle bare ikke overskygge den rigtige Justin som skjulte sig et eller andet sted ind under hans opbyggede facade.

Så lige nu så kunne du endelig slappe af. Du kunne endelig nyde det bad, som før Justins dejlige ord ikke kunne gøre dig ren. Det eneste du så var at du blev mere og mere beskidt, og så mere og mere slidt ud. Men du var begyndte at se dig selv lidt renere, jo mere hans puslede om dig og fortalte dig hvor meget han elskede dig. For han holde ikke op med at fortælle det. Nu sad han bare mens han vaskede dig rundt på hele kroppen, og fortalte hvad han elskede ved dig. Ved at sige at han f.eks. elskede måden du så på ham når han gik på gangene. Måden du snakkede på. Måden dit hår sad på, som drev ham til vanvid, da han nogle gange fantaserede om at nusse det. Hvordan elskede måden dine læber passede perfekt til hans. Måden du fnes på, da det gav den dejligste kilden gennem kroppen, når du gjorder det. Han fortalte en masse der varmede dit hjerte så ubeskriveligt meget. Noget du virkelig havde brug for efter det mareridt du havde været igennem..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...