⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜2⎜

Er Justin død? Er Justin levende? Er Sophie okay? Hvis han er død, hvordan vil det påvirke Sophie's liv? Er Sophie overhovedet i sikkerhed? For kan Anthony og hans håndlangere ikke stadig få fat i hende. For nåede hun så langt væk at de ikke kan finde hende? Bliver hun fanget af Anthony & co. og bliver udsat for mere smerte? Bliver hun reddet af en eller anden, hvad sker der? Ja, det finder du af ved at læse med i Badboy 2.

69Likes
260Kommentarer
56098Visninger
AA

16. Always<3

Justin’s synsvinkel

 

Men da du åbnede døren, så så du Sophie og Laura sidde på en seng, med en Macbook stående foran dem. De så så op på dig da du åbnede døren, hvor de så chokeret op på dig, inden de fik lukket deres Macbook sammen. Hvor de med deres dårlige skuespil så på dig, som havde du ikke grebet dem i at tjekke noget på nettet. Som fik dig til at mistænke dem for at finde en plan for at stikke af herfra. Noget du tidligere ikke var i tvivl om, men når de så virker så hemmelighedsfulde at de skal herind til Drew & co. Når i selv har en computer inden hos jer, giver dig en dårlig fornemmelse. Har hun virkelig tænkt sig at stikke af?

”Hvad laver i?” spurgte du vredt, med hænderne over kors.

”Ingenting” svarede Sophie uskyldigt.

”Jeg er ikke blind, Sophie – Jeg kan godt se at i prøver at skjule noget for mig” sagde du, mens du pegede på den Macbook der lå foran dem.

”Kan du ikke bare lade som om du ikke har set det?” spurgte hun.

”Nej, for nu har jeg ligesom se det” svarede du, med det ene øjenbryn løftet.

”Det derfor du skal lade som om du ikke har set det” sukkede hun.

”Åbn den og vis mig hvad i var inde på” sagde du bestemt. For så kunne de ikke skjule noget.

”Mhm-mm Jus” mumlede hun, mens hun rystede på hovedet.

”Åbn den!” sagde du, mere som en ordre den her gang.

”Kan du ikke bare stole på mig en gang?” spurgte hun irriteret.

”Nej!” svarede du irriteret.

”Hvorfor ikke? Jeg har jo ingenting gjort. Jeg gik bare herover til dine venner, fordi det skal være en hemmelighed” sukkede hun.

”Fordi du holder ting hemmeligt for mig. Jeg hader hemmeligheder, og især når man begynder at mistænke alt muligt” svarede du.

”Drew er vidne til at det ikke er noget du ikke vil syntes om – For han ved det siden vi blev nød til at fortælle det, før vi måtte låne deres Macbook” sukkede hun.

”Åben den!” sagde du igen bestemt.

”Justin du må lære at stole på mig – Ellers er det ikke et særlig godt forhold vi har til hinanden. Man skal altid kunne stole 110% på ens kæreste, men kan høre du ikke stoler på mig” sagde hun trist. Hvor du kunne høre at hun med vilje prøvede at give dig dårlig samvittighed over at du ikke stolede på hende.

”Sophie, det er jo ikke derfor” sukkede du, mens du kløede dig i ansigtet.

”Jo det er, og det gør mig ked af det. For jeg troede vi kunne stole på hinanden” sagde hun endnu mere trist.

”Seriøst Sophie?” spurgte du, mens du løftede det ene øjenbryn.

”Giv mig en chance!” bad hun, med hænderne flettet sammen – Og et par virkelig uimodståelige øjne låst fast til dine.

”Okay” sukkede du opgivende.

”Yay!” jublede hun, inden hun kravlede ud af sengen, småløb hen til dig, og sprang om halsen på dig. Hvor hun overraskede dig med et kys på dine læber.

”Tusind tak, skat. Jeg lover du nok skal blive glad for det i sidste ende” smilte hun stort, inden hun igen kyssede dig. Bare lidt længere, så du lagde hænderne ned på hendes røv.

”Jaer, og så må i godt stoppe, det er akavet nu” grinte Drew. Så Sophie og dig trak jer grinende fra hinanden.

”Næste gang så informer lige Mason og jeg om at i går, for vi troede i var stukket af” sagde du, mens du nussede hende på kinden.

”Se igen – Du stoler ikke på mig” anklagede hun.

”Man ved jo aldrig hvad der kan ske” sagde du undskyldende.

”Og især med jer piger. I er uforudsigelige” tilføjede du flabet.

”Nej, vi er ej!” sagde hun fornærmet, med armene over kors.

”Mase?” spurgte du, mens du så tilbage på ham.

”I er lidt uforudsigelige” gjorder han sig enig med dig, så Sophie så mopset hen på ham.

”Og hvad er i drenge ikke?” spurgte hun, mens hun så hen på dig – Stadig mopset.

”Ikke uforudsigelige” svarede du flabet, inden du prikkede hende på næsen og forlod hende måbende.

”Du er dum, Justin!” råbte hun mopset efter dig.

”Jaja skat” grinte du, mens du forlod Drew & Cos’ lejlighed – Hvor Mason fulgte med dig.

”Er du lettet?” spurgte Mason, da i kom ind i jeres egen lejlighed igen. Hvor i helt havde glemt at lukke den efter jer – Som var godt, for havde nogen af jer tænkt på nøgler? Nope.

”Jaer. Men det irriterer mig stadig at jeg intet ved” svarede du, mens du fortsatte ind i stuen, hvor du drejede ind i køkkenet og åbnede køleskabet.

”Men siden det er en god overraskelse til dig, betyder at du ikke skal flippe sådan” grinte han, mens han satte sig hen i sofaen.

”Kan jeg sku da ikke” svarede du, mens du hev en Cola dåse ud af køleskabet, inden du satte dig hen i sofaen modsat Masons.

”Kan du da – Bare fokuser på noget andet” sagde han.

”Som hvad? Pigen er jo i nærheden af mig hele tiden, og så bliver jeg jo husket på det” spurgte du.
”Tænk på hvor smuk hun er i stedet for at tænk ’Uh, det er hende med hemmeligheden’ når du ser hende” svarede han. Hvor han sagde ’Uh, det hende med hemmeligheden’ mega overdrevet.

”Haha, som om jeg ville tænke ’Uh, det er hende med hemmeligheden’ når jeg så hende” grinte du, og efterabede hans måde at sige det på.

”Måske ikke lige det, men du ville tænke på hemmeligheden – Ikke sandt?” spurgte han, mens han så hen på dig.

”Jo, men hvordan kommer jeg af med det, så jeg kan vise at hun kan stole på mig?” spurgte du.

”Ved at lede dine tanker hen på noget andet” svarede han.

”Som hvad?” spurgte du.

”Som jeg sagde før – At hun er smuk” svarede han.

”Stop med at kig på min kæreste” grinte du.

”Du er så dum du er” grinte han.

”Jeg tænker på noget andet, så nej jeg følger bare dit råd” grinte du.

”Spadser” grinte han, så du grinende tog fat i fjernbetjeningen.

”Håber du finder en god sports kamp et eller andet sted” sagde Mason, da du begyndte at zappe fra kanal til kanal.

”Håber jeg også” sagde du, mens du lagde dig ned i sofaen. Hvor du efter et par zap, fandt en ishockey kamp..

~

Sophie’s synsvinkel

 

”Tror du han bliver glad for det?” spurgte du, mens i var på vej ind i jeres lejlighed. Som heldigvis var åben, så i trådte bare videre ind.

”Takket været mig, helt sikkert” svarede Laura, med et svagt grin.

”Selvglad” grinte du, hvor du gik videre ind i stuen, da du kunne høre at tv’et kørte.

”Hey Soph” kom det fra Mason, da du kom ind i stuen. Hvor han lå i en af sofaerne helt alene herinde.

”Hvor Justin?” spurgte du nysgerrigt, mens du så rundt, også ud mod tagterrassen, hvor du kunne se at døren var låst.

”Toilettet” svarede han, så du nikkede og gik videre ind i stuen, hvor du satte dig i sofaen. Laura henne i sofaen med Mason.

”Sophie?” hørte du Justin kalde, da døren til toilettet gik op.

”Justin?” spurgte du, hvor du så hen på ham, da han kom til syne i dørkarmen, hvor han blev stående.

”Kommer du ikke lige med?” spurgte han, mens han pegede bagud med tommelfingeren ud mod gangen.

”Jeg fortæller det altså ikke” fnes du.

”Nej nej, det er heller ikke det” svarede han.

”Okay” svarede du, mens du rejste dig op og fulgte med ham, da han begyndte at gå efter du havde rejst dig op.

Hvor du ude i gangen så ham forsvinde ind på jeres værelse, så du fulgte med derind også. Da du så kom ind på jeres værelse, så du ham kravle op i sengen, så han sad oppe af hovedgærdet, så du hoppede op i sengen til ham. Hvor han gav tegn til at du skulle sætte dig på hans skød, så det gjorder du, med fronten mod ham og så nysgerrigt op på ham. For du anede jo intet om hvad han ville snakke med dig om, så derfor kunne du kun vente til han valgte at sige det til dig, som han havde på hjertet.

”Jeg tror jeg har fundet ud af hvorfor jeg er så afvisende over for dig” kom det stille fra ham, mens han tog fat i dine hænder, og så ned på dem.

”Jaer?” sagde du, til han hellere end gerne måtte uddybe det.

”Mason og jeg snakkede lidt sammen tidligere, og han fik mig til at tænke lidt over nogle ting, og tror han har ret” fortsatte han.

”Kan du komme med flere detaljer?” spurgte du.

”Tror det er mig der er problemet” sukkede han.

”Dig? Var det ikke fordi du var bange for at jeg skulle få ”traumer” hvis vi tog skridtet lidt for hurtigt?” spurgte du forvirret.

”Jo, men som sagt så fik Mason mig hen på andre tanker, og nu tror jeg det er mig der er problemet” svarede han.

”Fordi hvad?” spurgte du, mens du så nysgerrigt på ham.

”Fordi jeg måske har-” startede han, mens afbrød sig selv.

”Har hvad?” spurgte du forsigtigt. For måske det var hårdt for ham at sige. For du anede jo ikke hvad det var.

”Fuck! Det er alligevel svært at sige” udbrød han opgivende, mens han så til side, som var ud af vinduerne.

”Du kan fortælle mig alt – Husk vi stoler på hinanden” huskede du ham lige på. For måske det hjalp på den klods der stoppede ham.

”Jeg tror jeg har præsentationsangst” mumlede han.

”Hvad?” spurgte du, da du ikke helt hørte det.

”Jeg sagde: Jeg tror at jeg har præsentationsangst” svarede han, mens han så dig i øjnene.

”Og det pisse irriterende” vrissede han af sig selv kort efter.

”Justin?” sagde du, mens du tog fat om hans kinder.

”Hvad er du bange for? Jeg aner ikke hvordan man har sex, så det er slet ikke noget problem, hvis det er dårligt eller godt første gang – For jeg mærker helt sikkert ikke forskel” fortalte du ham. For du anede jo ikke hvordan det føltes.

”Det gør det da ikke bedre?” sagde han forvirret.

”Mente det ikke sådan. Mente at jeg ikke aner hvad der er godt eller dårligt. Så det kunne være at du følte det gik dårligt, men jeg ville helt sikkert nyde det 110%” sagde du.

”Jaer okay” sagde han stille.

”Men hvorfor er du bange for at have sex med mig?” spurgte du nysgerrigt.

”Fordi du er min kæreste” svarede han.

”Burde det ikke være en god ting?” spurgte du undrende.

”Jo, det burde det. Men jeg har aldrig haft en kæreste, så det skræmmer mig at skulle have sex med dig. For du er ikke bare en der ryger ud af døren så snart det er overstået, eller morgenen efter vi har været sammen– Fordi det bare var et ligegyldigt One Night Stand. Du er en jeg vågner op til næste morgen, morgen efter den, og morgenen efter den, og muligvis kan blive kritiseret på af mine dårlige evner i sengen– Eller afvise mig næste gang vi skal have sex, fordi jeg var for dårlig første gang. Og hvad kan jeg gøre ved det? Ingenting for du er min kæreste, og så må jeg bare leve med at skuffe dig gang på gang” fortalte han opgivende.

”Er det Mason der har fået dig til at tænke sådan?” spurgte du.

”Han gav mig et lille skub” svarede han.

”Hvad er der sket med min selvglad kæreste? Ham der ikke gav en fuck omkring noget. Og så begynder du at tvivle på dine evner i sengen. Hvordan har alle dine andre sexpartner kommentere på dine evner?” spurgte du. Selvom det ikke var fedt at høre, måtte du spørger, for at hjælpe ham.

”Positivt” mumlede han. Som var dejligt at høre, for det var ikke så detaljeret som sidste gang.

”Hver gang?” spurgte du, for løfte hans humør.

”Mm” svarede han, mens han nikkede svagt.

”Hvad er problemet så?” spurgte du, mens du tog den ene hånd om i hans nakke, og nussede ham i nakken.

”Jeg ved det ikke?” sukkede han.

”Næste gang vi har chancen, så skal du bare stå i mod den stopklods du har i kroppen, og lade mig om det hele, okay” fnes du.

”Seriøst?” spurgte han, mens han løftede det ene øjenbryn.

”Ja. Så er det kun mig der kan få præsentationsansigt, for så skal du slet ikke tænke på noget overhovedet” svarede du.

”Så du har kontrollen?” spurgte han, for at være sikker.

”Mm, jeg bestemmer alt der skal foregå” svarede du.

”Men!” sagde du, mens du pegede bestemt på ham.

”Jeg lytter” grinte han.

”Hvis jeg har brug for hjælp, så skal du hjælpe” fnes du.

”Selvfølgelig” grinte han, inden han lagde en hånd dit baghoved og trak dig ned til ham.

”Også selvom du har præsentationsangst?” hviskede du.

”Mm, for kærester hjælper hinanden” hviskede han.

”Altid?” fnes du.

”Altid!” svarede han bekræftende, inden jeres læber mødtes i et dejligt tungekys..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...