Wrong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2014
  • Opdateret: 1 maj 2015
  • Status: Igang
Hvordan mon det er at være en 17-årig High School-studerene, når man pludselig bliver dybt fortabt i sin historielærer? Svaret er indviklet for Abigail Le Monde, og når forelskelsen pludselig bliver til mere end blot forhåbninger, ændre alt sig fra den sukkersøde tilværelse og de gode omgivelser, til et ulideligt mareridt hvor der skal tages en kæmpe beslutning.

13Likes
21Kommentarer
1107Visninger
AA

1. HALVT DET ENE HALVT DET ANDET

 

1. HALVT DET ENE HALVT DET ANDET

 

Jeg førte malerpenslen henover lærredet i en yndefuld og følsom bevægelse, og derefter duppede jeg pinslen i det grumsede glas vand, som jeg havde glemt at skifte. Lærredet var oversvømmet med kølige farver, og fine detaljer som fik ens øjne til at spirer af inspiration.

Jeg diskuterede med mig selv, om maleriet var en plads værdig på mine tomme vægge, eller om den blot skulle have en plads ved siden af de andre til side satte billeder, med dybe følelser og mange fejl. Men jeg kunne ikke beslutte mig, så jeg lod det stå på maler staffelet.

Når jeg først var i mit kunstneriske hjørne drages jeg af store lærreder og mangfoldige farver, så jeg kan udtrykke alle mine følelser og tanker. Og helt ærligt, så virker det ualmindeligt pragtfuldt.

Mit navn er for resten Abigail Le Monde. Jeg forventer ingen klappesalver når jeg kommer i skole med nyt tøj, men alligevel for jeg et hav af komplimenter og roser for mit udseende. I hjemmet hvor jeg er opvokset, bor jeg blandt stive indretningsfaciliteter og supermoderne køkkenredskaber. Måske er det bare mig som ikke nyder rigdommen, men jeg har aldrig følt at penge var den bedste medicin for et perfekt liv.

Min far er kirurg, og arbejder for det meste i Europa. Og for omkring tyve år siden, mødte han min mor under et ophold i Paris, hvor min mor var ved at lancere en ny kollektion. Og ja, min mor er designer og jeg bliver påduttet tilfældige opfindelser i ny og næ.

Der er ingen tvivl om at min travle amerikanske far og min lige så travle franske-designer-mor, elsker mig og mine søskende almægtigt meget, men de er praktisk talt klistret til deres arbejde dag ind og dag ud, som var de en form for levende menneske lignende robotter - for robotter arbejder jo hele tiden, ikke?

Nå, men så er der jo også de her søskende, som der skal tages hensyn til og derfor har vi en speciel suite til vores on and off barnepige, som indimellem må give op, når mine to små tvillingebrødre udsætter hende for for meget. 

De to tvillingefyre Charles og Augustus lider begge af tommelfinger overbelastning, fordi de bruger det meste af deres barndom på at slå hinanden i adskillige FIFA-fodboldkampe, og jeg må ærligt indrømme at jeg kun ser det som tidsspilde og ikke tidsfordriv.

Så har jeg også en lillesøster, som måske en dag bliver en kunstnerisk katastrofe, som stadig tror at det hjælper på humøret at se kærlighedsfilm og spise sig mæt i fed flødeis fra tanken. Men hendes navn er Chloé og indtil videre fungere alt fint, hvis blot hun besidder en dunke i den ene hånd og en kam i den anden.

Men jeg flyder ligesom med strømmen, når det handler om mit liv. Hvis der sprænger en klippe frem, vil jeg uden tvivl forsøge at undvige den, og hvis det ikke forløber som jeg håbede, må jeg jo bare tage skavankerne som de kommer.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...