Since He Saw Me.. | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 25 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Nå nå, se hvem vi har her. En lille tøs." sagde den mørke stemme, som kiggede hen på mig. Jeg sank en klump, inden jeg tog et lille skridt tilbage, i håb om at jeg kunne løbe væk. "Nej vent nu lige lidt-" sagde den mørke stemme, som gik hen mod mig. Zayn blev ovre hos den døde mand, der nu lå på jorden. Jeg nåede ikke at reagere før den mørke stemme stod foran mig, med et ondskabsfuldt smil på læberne. "De smukke øjne du bære på, er det aldrig godt at se noget ondt. Vel?" spurgte han mens han førte sin kolde hånd op til min kind. © Copyright 2014 1D_Crazeeh. All rights reserved.

178Likes
191Kommentarer
16840Visninger
AA

10. 9

-Jeg kiggede op og han gispede svagt. Man kunne ikke høre det, men på hans læber der åbnede sig få centimeter fortalte mig han gjorde. Han rystede blot stille på hovedet som om han var skuffet, før han vendte sig mod tavlen og skrev ugens projekt med det hvide kridt. 

 

Monica's P.O.V

Jeg kunne næsten ikke bevæge mine ben længere. Det var ømme og trætte af alle de hastige skridt jeg tog. Jeg kiggede mig bag skulderen og så den store bygning, som jeg altid kalder skolen, forsvinde bag mig. Jeg vendte hovedet om igen og kiggede ned i jorden, for at se hvor jeg løb. 

"Du kan godt Monica, løb videre." hviskede jeg til mig selv mens jeg holdt min skoletaske bedre rundt om mig. Der var en smule regn, som tog fat i mit hår som svingede i luften. Det ramte mit ansigt  , hvilket var forfriskende. Jeg bed tænderne sammen og satte farten op, da jeg nåede ned til byen. 

Hver person kiggede på mig med store øjne. Jeg vidste godt at det enten var fordi jeg løb som om jeg havde set noget forfærdeligt, eller så var det mit ansigt. Jeg var ligeglad for at være ærlig, for det eneste jeg ville lige nu var at komme hjem. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen, for at komme hjem. Dette var en anden by, og hvem ved hvor langt det er væk fra mit rigtige hjem.

Jeg kendte ingen ansigter omkring mig, hvilket var godt. Det betød at ingen kunne tage mig tilbage til Liam, ikke nu. Jeg var fri, og det følte jeg. Jeg følte noget helt anderledes i kroppen, men der var stadig den tvingende følelse af at blive.  

Hvis der skulle ske det at jeg blev taget igen, vidste jeg at der ville ske en masse farlige ting. Liam ville helt sikkert blive meget ond end før. Jeg kunne forstille mig ham råbe; Du fortryder du løb væk! Og bagefter slå mig. Jeg smilede over hele femøren over at jeg følte mig fri igen, men dét smil faldmede da jeg så de genkendelige krøller. 

"Fuck!" hviskede jeg og stoppede op. Hans blik røg over på mig, ligesom alle de andre jeg løb forbi. Et skævt smil bredte sig over hans læber, inden han begyndte at tage tunge skridt over mod mig. Jeg kunne let høre hans tunge støvler slå mod asfalten, selvom der var 20 meter fra hinanden. Jeg tog langsomme skridt tilbage, mens han kiggede mig i øjnene inden jeg vendte mig om og satte i spurt. 

"Fuck fuck fuck fuck!" bandede jeg mens jeg løb ned mod enden af gaden. Jeg kiggede mig hurtigt om bag skulderen og så hans ondskabsfulde blik rettet mod mig. Det fik min vejrtrækning til at gå i kaos. Jeg vendte mit hoved tilbage og løb til enden, uden at kigge tilbage. Det var ikke langt, men han havde ikke fået fat på mig endnu - hvilket var godt!

"Åhh Monica..." sang Harry bag mig, inden jeg mærkede en hånd omkring mit håndled. Jeg blev trukket hårdt tilbage idet jeg skreg. En hånd blev lagt for min mund få sekunder efter, mens hans anden arm tog fat omkring min hals og holdt mig ind mod hans torso. 

"Shhhh smukke, okay?" hviskede han. Jeg stoppede med at skrige mod hans hånd, men startede med at ryste voldsomt. Jeg troede lige jeg havde fået min frihed, men nu er den splittet op i tusinde stykker. Harry fjernede sin store hånd fra min mund og lagde den på min kind. 

"Ingen skulle tro noget forkert." grinte han hæst og nussede min kind med sin tommelfinger. Jeg rystede endnu mere af hans berøringer, som efterlod kolde mærker. Jeg var mere bange for Harry, end jeg var for at Liam ville komme til hver en tid lige nu. 

"Please Harry. Lad mig gå, " bad jeg med hundehvalpe øjne. Harry's varme hjerter for luder piger, tog specielt ikke nogen hensyn til mig. Jeg er ingen luder, tænkte jeg. Harry løftede sine øjenbryn op til panden. 

"Hvorfor dog det? Kan du ikke lide dit hjem hos Liam?" spurgte han med en ondskabsfuld tone og smil. Jeg klemte mine øjne sammen og vrissede lavt af ham, inden jeg kiggede over min skulder. Der kom en gruppe mennesker forbi os, hvilket fik Harry til at tage armen rundt om mine skuldre istedet for om halsen og vende mig mod ham.

"Nå så du tror de ikke ville finde det mærkeligt at en teenager står med en meget ældre mand, end at du står med armen omkring min hals? Kæft man," sagde jeg irriteret. Harry's øjne klemte sig sammen denne gang og han tog hårdt fat i min kæbe. Han lænede sig ned mod mig og holdt vores ansigt få centimeter fra hinanden. 

"Tror du jeg er dum?" vrissede han fornærmet.

"Ja."

Hans anden hånd kom i kontakt med min kind, så mit hoved røg til den ene side. Jeg tog mig til min kind med åben mund, og rettede blikket mod ham igen. Der gik lidt tid hvor jeg bare kiggede ind i hans grønne øjne, der var blevet mørkere og mørkere, inden jeg slog ud efter ham. 

Da jeg troede min hånd ville mærke hans ansigt, mærkede jeg istedet en kold hånd. Jeg kiggede op og så den var inde i Harry's. Fuck, bandede jeg inde i mig selv. Harry grinte hæst og skummelt, hvilket fik en stor klump i halsen til at vokse. Jeg sank den stille.

"Ville du lige slå mig Monica?" spurgte han. Jeg rystede panisk på hovedet, men vi vidste begge det var løgn. Harry's næsebor dirrede af vrede og der gik ikke lang tid før han slap min hånd med et ryk. Han kiggede ned på mig med hans vrede ansigt, inden han igen gav mig en lussing. Smerten der allerede var fra festens hændelser og lussingen før, gjorde det kun værre. 

"Jeg tror Liam har været alt for blød på det seneste. Så jeg tror ikke han bliver glad når han finder ud af jeg har dig. Medmindre du vil gå med til noget andet?" sagde han med et smørret smil. Jeg kiggede forvirret og bange på ham, mens jeg rømmede min kind med min hånd.

"Hvad mener du?" 

"Bo hos mig og Liam vil ikke få noget advide."

* * * *

Liam's P.O.V

Jeg sad inde i min stue og så tv, mens jeg drak en øl. Den var kølig, forfriskende og altid god når man sad alene. Monica var stadig i skole, så hene skulle jeg først hente om nogle timer. Skolen var det eneste sted jeg var hende tro, men det var fordi der var så mange som kunne fortælle mig hvis hun løb væk.

"Freaking nyheder!" vrissede jeg under min vejtrækning, inden jeg greb fjernbetjeningen og zappede hen til en anden kanal. NCIS viste sig på Kanal 5, hvilket fik mig til at smile. Jeg bøvsede højt inden jeg bøjede mig frem til stuebordet og greb min pak cigaretter. Jeg tog en ud og satte den i mundvigen, inden jeg tændte for den. Mit blik faldt på fjernsynet igen, mens jeg tog et sug af cigaretten. Jeg lød luften sive ud mellem mine næsebor mens jeg så tv. 

 

Authors note. 

1203 ord! 

Tror i Monica siger ja til Harry? - og hvad vil Liam sige til det? 

- Like, favorite & comment for more! 

x 1D_Crazeeh x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...