Since He Saw Me.. | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 25 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Nå nå, se hvem vi har her. En lille tøs." sagde den mørke stemme, som kiggede hen på mig. Jeg sank en klump, inden jeg tog et lille skridt tilbage, i håb om at jeg kunne løbe væk. "Nej vent nu lige lidt-" sagde den mørke stemme, som gik hen mod mig. Zayn blev ovre hos den døde mand, der nu lå på jorden. Jeg nåede ikke at reagere før den mørke stemme stod foran mig, med et ondskabsfuldt smil på læberne. "De smukke øjne du bære på, er det aldrig godt at se noget ondt. Vel?" spurgte han mens han førte sin kolde hånd op til min kind. © Copyright 2014 1D_Crazeeh. All rights reserved.

178Likes
191Kommentarer
16840Visninger
AA

4. 3

Monica's P.O.V

Jeg vågnede op under en varm dyne, som lå godt pakket rundt om mig. Jeg kunne ikke mærke jeg havde noget tøj på, hvilket fik mig til at sætte mig hurtigt op i sengen, i chok. En smerte røg igennem min krop og jeg lagde mig ned tilbage, hurtigt.

"Liam!" råbte jeg og trak dynen om mig igen. Lidt stilhed senere, hørte jeg ham fra sit værelse inde ved siden af. Han slog døren hårdt op og da han så mig, smilede hans smørret til mig. Dit lede væsen Liam! tænkte jeg.

"Hvorfor kaldte du?" spurgte han irriteret. Jeg kiggede på ham med et olmt udtryk og kiggede på ham med løftede øjebryn. Han rullede øjne og forsvandt ud af mit værelse igen, inden jeg kunne nå at stoppe ham.

Jeg løftede dynen op og så ned af min krop. Blå mærker.. Jeg satte mig op i min seng og kiggede hen på klokken. 11.34 am. Jeg sprang op af sengen, uden at tænke på mine smerter. Jeg løb hen til mit klædeskab, som jeg åbnede voldsomt. Men ingen tøj var der..?

"Liam?! Hvor er mit tøj! Jeg skal i skole!" råbte jeg og smækkede mit klædeskab i igen. Jeg vendte om på hælen og gik ud af mit værelse, for at gå ind til Liam. Jeg var ligeglad med om jeg kun havde undertøj på.

"Nej." sagde han mens hans blik kørte ned af min halv nøgne krop. Jeg rullede øjnene og satte hænderne på mine hofter. Jeg kiggede på ham med øjenbrynene vrinket. Hans øjne fandt mine og hans smilede igen smørret.

"Og hvorfor så ikke?" spurgte jeg.

"Fordi jeg siger det. Og du kan ikke tage afsted med de blå mærker, de ville bare spørge." sagde han og satte sig op på sengekanten. Jeg smed mine arme ud i luften mens jeg sukkede højlydt.

"Kan jeg i det mindste få noget tøj på? Hvor er mit overhovedet henne?" spurgte jeg og begyndte at gå hen til hans klædeskab. Jeg tog fat i håndtaget og hev ud, men den var låst. Jeg kiggede tilbage på Liam, der havde et legesygt smil på læberne.

"Du er simpelthen for meget!" råbte jeg. Han rystedet grinende på hovedet og vendte blikket tilbage på sin mobil. Hans fingre strøg hurtigt hen af den, mens jeg stod og gloede på ham. Da jeg havde stået sådan i noget tid, trampede jeg i gulvet og gik ud. Jeg gad ham ikke mere.

Jeg gik ind på mit værelse igen og smækkede døren så hårdt i jeg kunne, så det rungede i hele huset. Jeg smed mig ned i min seng igen og lagde mig under den varme dyne, inden jeg lukkede øjnene.

* * *

"Monica! Der er mad!"

Jeg åbnede øjnene svagt og gned i dem. Jeg satte mig langsomt op i sengen og strakte mig hårdt, inden smerten rundt i min krop fik mig til at smide armene ned igen. Jeg kiggede rundt og mit blik landede på mit ur. 5.30 pm. Havde jeg virkelig sovet så længe?

"Monica få din lille røv herned før jeg kommer op efter dig!" lød Liam's stemme igen. Jeg kiggede hen mod døren med store udspilede øjne. Jeg smed dynen af mig og bed i min læbe, for at forhindre smerten i at overtage mig. Jeg åbnede døren og fór nedenunder til Liam, som stod i køkkenet. Han havde kun bukser på. Jeg kiggede henover hans torso og så alle hans mange tattoveringer han havde fået gennem tiden.

"Kan du lide hvad du ser?" smirkede han og mine øjne skød op til hans. Han smilede lusket og blinkede til mig, før han satte to tallerkener hen på spisebordet. Jeg rystede på hovedet af ham og satte mig hen til min plads.

"Her, tag den på." sagde han og smed en af hans t-shirter hen til mig. Jeg tog den på uden at sige et ord. Jeg var stadig vred på ham, efter at han tog alt mit tøj, ikke lod mig tage i skole og slog mig igår aftes.

"Hvad hedder det så?" spurgte han vredt. Jeg rullede øjnene og kiggede derefter ned i bordet. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at han gik hen ved siden af mig, hvilket gjorde mig bange. Da hans hånd lå pludselig på min kind, spjættede jeg let i sædet. Før jeg vidste af det, havde han rykket mit ansigt op mod ham.

"Du ved godt hvordan jeg bliver, når du ikke er ordenligt." truede han med sammenknibede øjne. Jeg kiggede koldt ind i hans øjne og min mund var lukket, selvom jeg godt vidste hvad der sikkert ville ske.

"Sig så tak." vrissede han og tog fat i min kæbe. Jeg sagde intet, eller gjorde noget.  Han slap min kæbe med et ryk og tog fat i mit hår istedet for. Det sveg, men jeg viste ingen nåde. Han hev pludselig hårdt op i den og jeg røg automatisk med op. Stolen jeg før sad på, var faldet ned på klinkegulvet.

"Giv mig den trøje så. Du fortjener den slet ikke, når du ikke kan finde ud af at takke." hvæsede han og rakte sin frie hånd mod mig. Jeg kiggede ned på den og tilbage på ham koldt og ligegyldigt.

"Din lille mide." Han slap mit hår og tog fat i min nakke hårdt, hvilket fik mig til at give et piv fra min mund. Han trak mig helt tæt til sig og hans frie hånd tog fat om bag mig. Jeg nåede lige at sætte hænder mod hans bryst, for at presse ham væk.

"Stop Liam." sagde jeg og pressede på hans bryst. Jeg kom ikke et eneste stykke væk fra ham, men istedet pressede han mig mere ind til ham. Langsomt bakkede han tilbage og jeg mærkede hurtigt den kolde væg mod min ryg.

"Giv mig trøjen, eller sig tak. Så skal jeg nok stoppe." svarede han og slap min nakke. Hans hænder røg ned mod mine hofter og hans pressede mig endnu mere op af væggen. Jeg skulle lige til at sige noget, da jeg mærkede noget presse mod mig.

"Oh my fucking god Liam!" råbte jeg og pressede endnu en gang på hans bryst. Han sendte mig sit legesyge smil og pressede sig længere ind mod mig. Jeg gispede og klemte øjnene sammen.

"Sproget unge dame." sagde han hæst. Jeg kiggede op igen og mødte hans øjne. Jeg må ikke give op så let! tænkte jeg hurtigt. Jeg tog min ene hånd op i luften og tog en dyb indånding, inden jeg fyrrede den igennem luften. Da jeg troede den ville ramme hans kind og efterlade et rødt svigende mærke, følte jeg istedet en hånd om mit håndled. Fuck Monica! Hvorfor sagde du ikke bare 'tak' fra starten af?! Jeg kiggede forskrækket på min hånd og så hans hånd, som ikke længere var på min ene hofte.

"Sig det ellers kan jeg love dig for at du for den at mærke.-" truede han og lændede sig ned mod mit øre. Han satte sine røde læber mod mit øret og hviskede "oppe i din seng."

 

Authors note.

1183 ord.. Jeg kunne ikke rigtig få mere ind i kapitlet, så det må i undskylde. Men i fik da stadig et kapitel :) Jeg håber i kan lide den, og tilgiv mig for at have lavet Liam så ond ^3^

PS - Hvad tror i der vil ske i næste kapitel? Pls, skriv det i en kommentar. Ris og ros, det tager jeg imod. :)

x 1D_Crazeeh x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...