Since He Saw Me.. | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 25 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Nå nå, se hvem vi har her. En lille tøs." sagde den mørke stemme, som kiggede hen på mig. Jeg sank en klump, inden jeg tog et lille skridt tilbage, i håb om at jeg kunne løbe væk. "Nej vent nu lige lidt-" sagde den mørke stemme, som gik hen mod mig. Zayn blev ovre hos den døde mand, der nu lå på jorden. Jeg nåede ikke at reagere før den mørke stemme stod foran mig, med et ondskabsfuldt smil på læberne. "De smukke øjne du bære på, er det aldrig godt at se noget ondt. Vel?" spurgte han mens han førte sin kolde hånd op til min kind. © Copyright 2014 1D_Crazeeh. All rights reserved.

178Likes
191Kommentarer
16839Visninger
AA

16. 15

Monica´s P.O.V

#2 dage senere..#

Mine øjne sveg, for jeg havde ikke lukket et øje i mange timer. For mange, tror jeg endda. Jeg ville ikke tillade mig at sove, for jeg vidste aldrig hvornår Liam kunne finde på at gøre noget. Jeg kunne bare høre ham gå ovenpå, og det var dét eneste der holdt mig vågen. 

Jeg ville så gerne til min familie. Det var noget af det som jeg kun brændte for, og det eneste. Jeg kunne snart ikke klare at være i Liam's nærver. Eller andres, der har haft dårlig indflydelse i mit liv. Bare væk med det hele.. Men gid det var så let, tænkte jeg.

"Ahem." Hostede Liam's dybe stemme. Mine øjne fløj op fra mit skød, der stadig frøs og landede på Liam, som stod på trappen. Jeg skannede mit blik op og ned af ham. Sorte støvler, blå slidte bukser og en hvis tanktop. Hans hår var sat op som det plejede, denne gang mere karseklippet. Han måtte have klippet det før han kom, tænkte jeg.

"Hvad er dit problem?" Spurgte keg muggent inden jeg kiggede væk. Jeg vidste at når jeg var næsvis, blev han hurtigt sur. Jeg kunne høre hans fødder trampe ned af trappen, hen af gulvet, indtil jeg kunne se hans skygge falde over min blege krop.

"Kig på mig." Sagde han kommanderende. Jeg ignorede ham og lukkede mine øjne, klar på at jeg snart ville mærke hans kolde, store hånd i kontakt med min kind.

Jeg mærkede ikke hans hånd på min kind, eller nogen anden form for kontakt med mine krop, men istedet følgte jeg hans hænder på mine ankler.

"Du gør det kun være for dig selv. Det ved du godt, ikke?" Sukkede han uden at kigge op på mig. Jeg bed mig i læben, mens jeg pressede mine tunge, svingende øjne sammen.

Hans bandt mig op og løftede mig op i hans armen, uden et ord. Jeg rystede. Både af kulde og nervøsitet. Selvom jeg inderligt hadet Liam, lagde jeg mit hoved ind på hans bryst. Det ville man nok ikke gøre, hvis ens kidnapper holdte en og man havde stor mulighed for at flygte.

Han løftede mig hele vejen ovenpå hvor en utrolig dejlig varme overfaldede mig. Myrekrybende flugtede henover min krop, men første gang i noget tid kunne jeg smile. Han sagde intet, da han lagde mig ind på sofaen og gik ud i køkkenet igen. Måske stolede hans så meget på mig nu, eller så ville han teste mig? Tænkte jeg. Tanken gav følelsen af sejr til at stige.

"Jeg tænkte nok du var sulten efter noget ordenligt mad og tørstig." Sagde han pludselig. Mit blik røg til køkkendøren hvor han kom ud med en tallerken og et glas Cola. Jeg nikkede kort og fulgte ham med øjnene, da han satte det hen foran mig, på stuebordet.

"Tak." Hviskede jeg hæst og tog sandwichen op i min hånd. Han satte sig ned i sofaen ved siden af mig. Jeg kiggede ned i skødet, mens jeg tyggede stille på min mad. Jeg kunne se ud af min øjenkrog at han fugtede sine læber, inden han sukkede.

"Fortæl mig hvad Harry gjorde.. Mens.. Du ved, var hos ham." Sagde han og kiggede på mig. Jeg kunne mærke en klump i halsen vokse sig, som jeg kæmpede med at få slugt. Jeg satte sandwichen ned på tallerken og tog en slurk Cola, inden jeg kiggede på ham.

"Han.. H-han.." Stammede jeg. Jeg kunne mærke tårene truede med at komme ud. Jeg tørrede mig under øjnene med min håndryg, rystende. Jeg kiggede kort på Liam, inden jeg fjernede mit blik igen, hen til vinduet. Han virkede usikker, tænkte jeg, rystende på hovedet.

"Han voldtog mig, slog mig." Hviskede jeg, højt nok til at han kunne høre mig. Jeg kneb øjnene sammen, da jeg mærkede tårene springe ud. Jeg brød hurtigt sammen efterfuldt og min krop faldt ned på sofaen, med mit hoved i mine hænder.

"Du kan gå op på dit værelse." Lød hans kolde stemme. Jeg kiggede chokeret på ham mellem mine hænder. Jeg rettede mig op og tørrede mine øjne igen, inden jeg lod mit forvirret blik hvile på ham.

"Har du ikke tænkt dig har gøre noget?" Spurgte jeg.

"Gå." Sagde han med sammenbidte tænder, mens hans ene arm strakte sig ud og hans pegefinger foldede sig ud, med retningen mod trappen.

Jeg bed i min læbe, for at forhindre flere tåre bryde frem. Jeg rejste mig op og skulle lige til at gå op på mit værelse, da jeg hørte hans stemme igen.

"Pak dine sager, så skal jeg nok køre dig hjem ved solopgang." Sagde han, hvilket fik mig til at kigge tilbage på ham, med et overrasket blik.

"H-hvad?"

"Du hørte mig godt første gang!" Råbte han pludselig, samtidig med han rejste sig op. Jeg sprang forskrækket tilbage og nikkede svagt, inden jeg løb ovenpå.

*

"Færdig." Hviskede jeg til mig selv, inden jeg lynte kufferten jeg fandt under Liam's seng. Jeg satte kufferten ned på gulvet, inden jeg vendte om på hælen og gik mod døren. Jeg vandrede igennem den mørke gang, inden jeg nåede til Liam's dør. Jeg bankede stille på den og åbnede den.

"Liam?" Hviskede jeg. Han rettede blikket op på mig, inden han sank det igen ned på sin mobil. Han sad under dynen, i kun underbukser.

"Hvorfor må jeg pludselig komme hjem?" Spurgte jeg forvirret og trådte helt ind på hans kolde værelse.

"Skrid nu bare i seng. Jeg skal nok vække dig inden vi køre." Sagde han hårdt, inden han smed sin mobil ned i sengen og kiggede igen op på mig. Jeg nikkede og sænkede hovedet, inden jeg vendte mig om og tog fat i dørhåndtaget. Da jeg skulle til at gå ud igen, mærkede jeg to hænder på mine skuldre. Jeg blev vendt rundt og pludselig mærkede jeg hans læber på mine.

Alt gik så hurtigt efter dét. Han skubbede mig ud af sit værelse og videre ind på mit, inden jeg hørte døren låse sig bag mig. Jeg sukkede med et smil på læben, inden jeg traskede hen til min seng. Jeg lagde mig under den varme dyne, for sidste gang. Jeg åbnede dybt ind og ud, indtil mine øjne blev trætte og jeg faldt ind i drømmeland.

Hans grønne øjne borede sig i mine, mens jeg skreg..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...