Since He Saw Me.. | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 25 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Nå nå, se hvem vi har her. En lille tøs." sagde den mørke stemme, som kiggede hen på mig. Jeg sank en klump, inden jeg tog et lille skridt tilbage, i håb om at jeg kunne løbe væk. "Nej vent nu lige lidt-" sagde den mørke stemme, som gik hen mod mig. Zayn blev ovre hos den døde mand, der nu lå på jorden. Jeg nåede ikke at reagere før den mørke stemme stod foran mig, med et ondskabsfuldt smil på læberne. "De smukke øjne du bære på, er det aldrig godt at se noget ondt. Vel?" spurgte han mens han førte sin kolde hånd op til min kind. © Copyright 2014 1D_Crazeeh. All rights reserved.

178Likes
191Kommentarer
16848Visninger
AA

15. 14

~~Kapitel 14

Since He Saw Me..

Liam’s P.O.V

Jeg parkerede bilen med et hårdt brems. Det var sådan noget jeg tit gjorde, hvis jeg kørte alene. Og det gjorde jeg jo, siden Monica fucking flygtede! Jeg skal have min hævn så meget, når jeg finder hende. For det gør jeg.

Jeg trak nøglerne op og lagde dem i lommen, inden jeg åbnede bildøren og hoppede ud af bilen. Jeg smækkede den bag mens jeg satte kursen mod hoveddøren. Huset, var Harry’s. Jeg ville egentlig bare høre om han ville ud og lede med mig, efter Monica..

Jeg bankede på døren da jeg var kommet derop. Ingen sjæl kunne høres bag den lukkede dør, hvilket fik mig til at hive ned i håndtaget. Låst. Okay Liam, hvor kan Harry’s nøgle mon være? Tænkte jeg. Jeg gik rundt om huset og hen til bunden af hans have, hvor der stod et gammel træ. Jeg stak hånden ind i et af hullerne i træet og fandt heldigvis den skide nogle.

Jeg løb tilbage til døren og låste den op med et brag. Jeg smækkede hoveddøren i, så det rungede i hele den lille opgang.

Monica’s P.O.V

Jeg blev trukket ud af mine dybe tanker da jeg hørte en dør smække i. Et koldt gys gik igennem mig, da jeg vidste Harry nu var hjemme. Der havde ellers været så stille, men nu vidste jeg det hele var ovre. Jeg lyttede godt efter om han var på vej op til mig, hvilket han ikke var. Mærkelig, tænkte jeg.

”Harry!? Er du hjemme?” råbte en. Jeg udspilede mine øjne, ved tanken om at dette var en mulighed for at slippe væk. Jeg kiggede hurtigt rundt, inden jeg tog en dyb indånding. Så det nu.. Igen skal du flygte Monica, tænkte jeg med et smil på læben.

”HJÆLP!” skreg jeg.

Jeg hørte hurtige skridt oppe mod trappen, mens jeg begyndte at hive i fodlænken. Jeg gav et lille skrig af chok, da døren herind til brasede op. Jeg gispede, da jeg så ham. Han lignede sig selv. Sit brune hår, lysebrune øjne. Tatoveret arme, ansigt og kroppen bag tøjet og hans piercede ansigt.

”Hvad fanden?” bandede han da han så mig. Jeg rystede på hovedet, af skræk for hvad der nu ville ske. Hvor dum kan jeg være? At tro, jeg faktisk kunne flygte? Gosh, du så dum Monica. Tænkte jeg.

”Har Harry fucking holdt dig fanget her?” vrissede han og gik hen til mig. Hans skridt mindede mig om Harry’s tunge, når han var vred eller gik med sine tunge støvler. Jeg nikkede en smule panisk, for hvad Liam nu ville gøre mod Harry.. Hvorfor er du overhovedet urolig for det? Han fortjener det jo, tænkte jeg.

”Forhelvede.. Jeg stoler aldrig på ham igen, den fucking cunt.” vrissede han. Jeg vidste ikke om han lige direkte snakke til mig, eller om han snakkede til sig selv. Jeg var også ligeglad. Liam satte hænderne om min ankel inden han tog en dyb indånding, og hev til. Utrolig nok rev han lænken af min ankel.

”Nu kommer du med mig.” sagde han og skulle lige til at tage fat i mig, men jeg skubbede ham væk. Jeg skreg da hans mørke øjne fandt mine. Jeg hoppede hurtigt op fra sengen og løb hen af det kolde trægulv, hen mod døren.

”Jeg skal ikke med NOGEN!” råbte jeg og løb ud af døren. Jeg smækkede døren bag mig hårdt i og pressede på den, imens jeg prøvede at låse døren. Mine hænder rystede, hvilket gjorde det mere besværligt at låse den forpulede dør. Da Liam begyndte at ruske hårdt i håndtaget steg panikken og jeg hoppede uroligt på stedet, mens jeg hvinede i panik.

”MONICA!” råbte han bag døren idet den blev voldsomt åbnet igen. Jeg blev slået omkuld af dørens hastighed. Min bagdel fandt hurtigt og hårdt kontakt med gulvet, inden jeg rømmede mig. Liam’s figur hoverede sig over mig, hvilket fik mig til at ryste igen.

”Søde, lille, uskyldige Monica…-” sagde han og bukkede sig ned foran mig. Han tog sin kolde hånd op til min kind og nussede den over mit kindben, stille og roligt. ”Du vil bare ikke acceptere tingene, hva?” fortsatte han. Jeg rystede på hovedet, med et hårdt blik.

”Lad mig være!” hvæsede jeg af ham. Han rystede på hovedet, mens et skummelt smil bredte sig over hans læber. Jeg skulle lige til at sige noget igen, da jeg mærkede hans hånd komme med hurtigt fart. Et stingende smerte bedøvede min kind, hurtigt.

”Kommer du med mig nu? Eller skal vi virkelig gøre det på den hårde måde?” spurgte han sukkende. Jeg tog mig til kinden uden at sige et ord til ham. Da han rejste sig op og tog fat i min arm, rev jeg den til mig.

”Den hårde måde det bliver.” sagde han inden han hurtigt trak en klud op fra hans læderjakkelomme. Jeg gispede lavt, mens jeg langsomt begyndte at kravle tilbage. Han trampede ned på min fod og lagde mere og mere vægten på min fod.

”AV LAD VÆRE!” råbte jeg af smerte. Han grinte hæst og ondskabsfuldt, inden han satte mere vægt på. Da jeg lænede mig frem for at fjerne ham, tog han hurtigt fat i mit hoved og satte kluden for min mund og næse. Jeg sniffede ind i forskrækkelse, så den kraftige lugt strømmede igennem mine næsebor.

”Drøm sødt.”

*

 Jeg vågnede op med en kraftig smerte i hovedet. Jeg prøvede at tage mig til hovedet, men noget var i vejen. Jeg åbnede mine øjne sløvt og kiggede ned hvor mine hænder var. Bundet.

Jeg begyndte voldsomt at hive i dem, men gaffatapen løsnede sig ikke spor.

Jeg kiggede op fra mine hænder og rundt i rummet. Jeg kendte ikke rummet, men noget var genkendeligt. Lugten, tænkte jeg. Hurtigt fandt jeg ud af at dette var under Liam’s hus. Så dette var den kælder ,han altid truede med. Tænkte jeg og gav mig selv et mentalt klask på panden.

”Liam!” skreg jeg, hvilket resulteret at jeg fik en værre hovedpine. Jeg kunne høre tunge skridt fra oven, og kort tid efter blev der åbnet en dør herned til. Et trappe der førte op til næste etage, kom min allerførste fjende.

”Liam slip mig fri din cunt!” skreg jeg mens jeg voldsomt rykkede mig rundt i stolen. Intet løsnede sig, af mine voldsomme forsøg. Du er slap! Råbte min indre stemme.

”Pas nu på sproget unge dame.” lød hans ondskabsfulde stemme. Jeg kiggede koncentreret og hårdt på ham, mens han bevægede sig rundt i kælderen. Han stoppede op foran mig og satte sig ned på hug, med hænderne på mine lår. Det var først nu jeg lagde mærke til at jeg stadig kun var i det og tynde t-shirt Harry havde givet mig.

Jeg gispede, da hans kolde hænder begyndte at vandre op af min lår.

”Rolig nu. Jeg prøver bare at varme dig.” smirkede han. Jeg fnøs og kiggede væk fra ham.

 

Authors note.

1160 ord! Håber i kan lide det (:

-Like, favorite & comment! xD

x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...