Since He Saw Me.. | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 25 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Nå nå, se hvem vi har her. En lille tøs." sagde den mørke stemme, som kiggede hen på mig. Jeg sank en klump, inden jeg tog et lille skridt tilbage, i håb om at jeg kunne løbe væk. "Nej vent nu lige lidt-" sagde den mørke stemme, som gik hen mod mig. Zayn blev ovre hos den døde mand, der nu lå på jorden. Jeg nåede ikke at reagere før den mørke stemme stod foran mig, med et ondskabsfuldt smil på læberne. "De smukke øjne du bære på, er det aldrig godt at se noget ondt. Vel?" spurgte han mens han førte sin kolde hånd op til min kind. © Copyright 2014 1D_Crazeeh. All rights reserved.

178Likes
191Kommentarer
16851Visninger
AA

14. 13

Monica's P.O.V

Mit hjerte bankede på højeste niveau da jeg hørte Liam's stemme ovenpå. Jeg prøvede at skrige efter hjælp, men stoffet gjorde det svært.

Jeg havde forlængst opgivet at prøve at få håndjernene af. De gjorde det endnu være, for metallet skar i min hud og efterlod mærker.

"Har du slet ikke set Monica?" Hørte jeg Liam's stemme fra oven. Jeg lukkede øjnene og ønskede at komme væk fra det hele. Væk fra Harry, tænkte jeg.

Jeg ville aldrig tilbage ham for hvad han gjorde mod mig. Jeg vidste at det sikkert godt ville ske, men nu.. Nej, det troede jeg virkelig ikke.

"Nej."

*

Jeg åbnede øjnene, da jeg hørte Harry's tunge skridt nærme sig kælderen. Jeg kiggede med skarpe øjne på døren, og ventede blot på at et 'klik' ville lyde.

Jeg havde hverken hørt Liam eller Harry snakke i et godt stykke tid. Måske var han allerede taget hjem?, tænkte jeg.

Klik..

Døren henne ved trappen som flugtede langs væggen, blev der pludselig lyst igen. Da hans ene fod satte sit første skridt på trappen, gik et stød igennem mig.

"Åh Monica!" Sang han oppe for enden af trappen. Jeg fik kuldegysninger, ved lyden af hans mørke stemme. Da han tog flere skridt ned af trappen, med sine beskidte støvler der skabte støv til at flyve rundt i luften, blev jeg mere og mere panisk i kroppen.

"Liam," sagde han hånligt. "Ved intet om du er her, jeg tror ikke engang han har tanken." Grinte han hæst. Jeg kiggede ned i gulvet, for ikke at se på ham og hans onde smil. Det var det sidste jeg nogensinde ville, tænkte jeg.

"Nå, har du så hygget dig?" Spurgte han, hvilket fin mig at snappe hovedet op igen. Mine øjne faldt i kontakt med hans, hvilket fik hårene i nakken til at rejse sig.

"Selvfølgelig har du det." Grinte han, mens han tog forsigtigt gaffetapen af. Jeg kneb øjnene sammen i smerte fra klistret der rev i min hud. Da han fik det helt af, spyttede jeg hurtigt stoffet ud og prøvede at gøre min mund fugtig igen.

"Her, lad mig hjælpe med det." Sagde han inden han bukkede sig ned og tog mit hoved i hans hænder. Han kiggede mig ind i øjnene da han pressede vores læber sammen.

"Mnlmnnvbn!" Mumlede jeg på hans læber. Han tog chancen og skubbede din tunge i spil. Den udforskede hurtigt min mund, så den fugtet.

Han trak sig væk og slikkede sine læber. Hans ene mundvige steg, da han så mig i øjner igen. Jeg var rødmet, hvilket let kunne mærkes på mig. Jeg havde aldrig prøvet at blive kysset sådan før..

"Den mund kunne også bruges til mange andre ting, du ved." Sagde han kækt. Jeg udspilede mine øjne af hans måde at snakke om min mund på. Han var jo være end Liam!

"M-må jeg komme fri?" Stammede jeg, hviskende. Harry nikkede med det samme kække smil som altid, før han låste håndjernene op på mine fødder og derefter mine hænder.

"Jeg har forresten bestilt pizza til os." Sagde han. Pludselig virkelig som om vi bare var venner, og intet slemt var sket. Men det var lige det omvendte.

"Okay." Svarede jeg kort. Han rystede blidt på hovedet af mig, før han tog min hånd og rejste mig fra stolen. Jeg kiggede rundt, søgende efter en udvej.

"Kom, og nu ikke noget med at flygte."

Da han slap min hånd for at jeg kunne komme op af trappen først, skubbede jeg ham på brystet så han vaklede tilbage. Idet jeg gjorde det, satte jeg sprint op af trappen. Hjertet pumpede helt oppe i min hals, da jeg var kommet op af trappen.

"MONICA!" Lød hans høje vrede stemme og høje, hårde skridt op af trappen. Jeg kiggede panisk rundt inden jeg satte kursen mod køkkenet, hvor jeg vidste var en terrasse dør.

"Orh du kan lige vente dig!" Råbte han efter mig. Jeg kiggede mig over skulderen og så ham få meter bag mig. Jeg skreg af hvor hurtigt han var, i forhold til hvad jeg kort troede.

Da jeg fik fat i håndtaget på terrasse døren og drejede rundt, troede jeg min flugt lykkedes. Den eneste fejl var blot at den var låst.

Harry's tunge, ondskabsfulde grin fyldte køkkenet, hvilket fik mig til at hoppe og spjætte i panik. Jeg hev kraftigt og voldsomt i døren, men den gav sig ikke.

"Nå, nå, nå.." Lød hans stemme lige bag mig. Jeg turde ikke kigge bagud, for jeg kunne føle hans krop tæt på mig. Jeg tog ikke fejl, for et kort sekund efter havde han fat i mine hofter. Han svang mig rundt så jeg stod med front til ham.

"Ved du hvad jeg ikke kan lide?" Hviskede han med øjnene borende ind i mine. Istedet for at sige noget, ville jeg slå ham. Da mine hænder svang sig i løftet, og jeg troede de ville ramme, gjorde de ikke. Hans hænder havde fat i dem, i et hårdt greb.

"Når min pige tror hun bestemmer, når hun ikke gør." Vrissede ham med sammenbidte tænder. Han bragt mine hænder imellem vores bryst.

"Jeg er og bliver aldrig din!" Spyede jeg. Harry slog en kraftig, hånlig latter op, som gjorde mig endnu mere bange.

"Ved du hvad jeg gør ved næsvise piger, som dig?" Spurgte han, tydeligvis ligegyldig med mig og min rettighed. Han begyndte at gå indtil jeg stod presset op af terrasse dørens glas.

"Jeg for dem til at fortryde deres opførsel. Med magt og vold." Hviskede han i mit øre som fik min vejrtrækning til at fejle. Han pressede sig pludselig væk fra mig og det næste jeg ved, var en hånd der blev fyrret lige i hovedet på mig.

Jeg skreg af smerte, men Harry var ligeglad. Et slag efter det andet, mine skrig, hans tunge vejrtrækninger.

"Ved du hvad?" Spurgte han og tog fat i mit hår. Jeg rystede svagt på hovedet, mens tårene gled ned af mine kinder. Ny tåre, hver eneste gang.

"Du for ingen aftensmad og du kan komme direkte i seng. Imorgen vil din straf fortsætte," sagde han hårdt og koldt.

"Og tro mig. Den er værre end hvad jeg gjorde forleden nat."

1445 ord! Hvad synes i om historien og at vores Hazza er voldelig? ;)

-like, favorite & comment!

X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...