Since He Saw Me.. | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 25 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Nå nå, se hvem vi har her. En lille tøs." sagde den mørke stemme, som kiggede hen på mig. Jeg sank en klump, inden jeg tog et lille skridt tilbage, i håb om at jeg kunne løbe væk. "Nej vent nu lige lidt-" sagde den mørke stemme, som gik hen mod mig. Zayn blev ovre hos den døde mand, der nu lå på jorden. Jeg nåede ikke at reagere før den mørke stemme stod foran mig, med et ondskabsfuldt smil på læberne. "De smukke øjne du bære på, er det aldrig godt at se noget ondt. Vel?" spurgte han mens han førte sin kolde hånd op til min kind. © Copyright 2014 1D_Crazeeh. All rights reserved.

178Likes
191Kommentarer
16832Visninger
AA

11. 10

- "Hvad mener du?" 

"Bo hos mig og Liam vil ikke få noget advide."

Monica's P.O.V

Jeg kiggede op og mødte Harry's blik i bakspejlet. Et sug gik igennem min krop, da jeg så hans blik. Jeg sank blikket ned på mit skød, så alt mit hår faldt ned over min ansigt.

"Jeg ser sikker på du vil elske mit sted," sagde hans mørke stemme. Jeg ignorerede ham, samtidig med jeg rystede langsomt på hovedet. Ikke som svar, men som bare at tænke på noget andet.

"Hvorfor gør du det her?," sukkede jeg og kiggede op igen. Denne gang kunne jeg ikke se hans øjne, for de var rettet mod vejen. "Hvorfor ikke bare lade mig tage hjem?" Hans øjne lå på spejlet igen, men de blev fjernet lige så hurtigt. Et hæst og uhyggeligt grin kom fra ham, mens han gassede op.

”Fordi du intet har. Du hører til os, og det vil du resten af dit kedelige, lille, pige liv.” svarede han. Jeg kiggede væk og ud af vinduet. Der var begyndt så småt at små regne, som gled hen af ruden. Jeg kunne huske dengang jeg var lille, at det var meget fascinerende.

”Jeg har et hjem.” svarede jeg bittert.

”Hos os, ja.” grinte han.

”Nej.” svarede jeg igen med sammenbidte tænder. Jeg var vred, virkelige meget. Jeg var træt af at blive skubbet frem og tilbage, imellem Liam og de andre. Jeg ville bare gerne hjem, hvor jeg hørte til.

”Det hele er Liam’s skyld og-”

”Og nu snakker vi ikke mere om Liam. Han vil tro du er flygtet og derfor vil han ikke fatte mistanke om du er hos mig. Desuden ville du aldrig nå hjem, før en af os havde fundet dig.” 

*

Jeg vågnede op ved at jeg følte min krop falde i en andens arme. Jeg kiggede op og så Harry’s markerede kæbe, der var spændt. Han kiggede ikke ned på mig. Han lukkede bildøren i med sin albue, inden han vendte om på hælen og gik ind, med mig i armene.

Jeg lukkede mine øjne, i håb om han ville tro jeg stadig sov. Jeg kunne ikke selv huske jeg var faldet i søvn, men det var jeg så. Jeg åbnede mine øjne meget lidt og kiggede hen mod huset, som jeg tog som hans. Det var lidt mindre end Liam’s. Jeg lukkede mine øjne igen, da jeg følte hans blik på mig.

Jeg fik et mindre chok da jeg mærkede en dejlig varme omkring min krop. Jeg åbnede ikke øjnene, for jeg vidste vi bare var kommet indenfor. Jeg blev løftet op af nogle trapper og ind i et andet rum, kunne jeg fornemme. Han lagde mig ned på en madras, - om det var en seng, vidste jeg ikke.

Da en raslen lød fra en kæde, åbnede jeg øjnene på vidt gab. Han tog fat i min fod samme sekund og den anden hånd holdte ved en kæde. Jeg satte mig hurtigt op i sengen og trak min fod til mig, men han fik den hurtigt ned igen.

”Jeg vidste altså godt du ikke sov.. Tror du virkelig jeg er så dum?” spurgte han og med en hurtig bevægelse klikket lænken omkring min fod. Jeg skulle lige til at svare, da han afbrød mig hurtigt. ”Og jeg ved du vil sige ja, så lad bare være med at svare.”

”Hvad er fodlænken til?” spurgte jeg undrende, mens jeg hev lidt i den med foden. Harry trak lidt på skuldrende, inden han satte sig ned på sengekanten. Jeg rykkede lidt længere væk fra ham, med det lænket ben strakt ud.

”Så du ikke flygter. For efter dit lille forsøg i dag, stoler jeg ikke meget på dig.” svarede han koldt. Jeg rullede øjne og lagde mit hoved på væggen. Hvad er dette for en verden jeg levet i?, tænkte jeg. Harry kiggede rundt i værelset, før han satte hænderne på sine knæ og rejste sig op fra sengen.

”Jeg kommer op når der er aftensmad. Indtil da, kan du tænke over din flugtplan som mislykkede i dag.” sagde han og gik med hårde, tunge skridt ud af værelset. Han smækkede døren efter sig og et klik lød. Låst, tænkte jeg.

Forhelvede Monica..” hviskede jeg. Jeg hadet mig selv for altid at kokse i den, når det gjaldt virkeligheden.. Det eneste jeg vil, er faktisk at komme hjem. Tænkte jeg. Jeg lagde mig ned på sengen, som ikke bare var en madras. Jeg tog hænderne om bag hovedet og pustede tungt ud.

Skide fodlænke.” mumlede jeg og hev lidt i den. Det var kun en tung rasle lyd som kom ud af mine forsøg, intet andet. Mine øjenlåg blev lidt efter lidt tunge, det samme gjorde min krop. Jeg lukkede øjnene i, så de sveg let. Som lille elskede jeg den følelse, af når ens øjne sveg når man var træt. Langsomt faldt jeg ind i en dyb søvn..

*

Jeg åbnede mine øjne på vidt gab, da jeg mærkede nogle køre hænderne op af mine lår. Jeg kiggede ind i hans krystal grønne øjne, der lyste op gennem det mørkelagte rum. Hvornår blev gardinerne trukket for?, tænkte jeg. Mine tanker blev afbrudt af hans fyldige hænder der tog fat i mine hofter.  

”H-hvad laver du?” stammede jeg. Hans ene mundvige hævede sig til et skummelt smil, hvilket sat panikken i mig til at stige. Jeg skulle lige til at kravle væk fra ham, da han pindede mig ned i sengen. Han satte benene om på hver sin side af mine ben, så jeg umuligt kunne rykke mig væk, under ham.

”Jeg har ventet på dette, i lang tid nu.” hviskede han. Det var først nu jeg lagde mærkede til hans nøgne krop, bortset fra hans sorte Calvin Klein underbukser som var det eneste han havde på. Han satte sine hænder på hver sin side af mit ansigt, på sengen. Han lænede sig ned mod mig og plantede blidt sine læber på mine.

Jeg var helt frosset af forskrækkelse, da han begyndte at bevæge læberne. Hans hofter satte også bevægelser i gang ikke lang tid efter. En mærkelige og ubehagelig følelse bredte sig i mit underliv, hvilket fik mig til at prøve at skubbe ham væk.

”Drop det.” vrissede han hurtigt, inden han igen inden han pressede sine læber hårdere mod mine. Han tog sin ene hånd op og satte den ned til min hofte. Han kørte den hurtigt om til min balle og pressede, hvilket fik mig til at gispe. Han tog chancen og skubbede sin tunge ind.

”Mhgkmgml..” mumlede jeg mod hans læber. Jeg mærkede let hans uhyggelige smil brede sig udover hans læber. Jeg kiggede på ham med udspillede øjne da han trak ned i mine bukser. Hurtigt og uden at jeg kunne stoppe ham, fik han dem revet helt af.

Han hev mine underbukser hurtigt af, så de dinglede omkring mine ankler. Jeg prøvede for alvor at få ham af mig, men intet virkede. Han var alt for stærk . Han satte sig op på knæ og trak sine underbukser af hurtigt, inden han lagde sig ned over mig.

”Harry lad mig være!” råbte jeg og slog ud efter ham. Han rystede grinende på hovedet og satte hænderne ned på mine ben. Han spredte dem med et skummelt smil og jeg mærkede hurtigt hans lem mod min indgang.

Harry please nej!”

Men det var for sent. Smertefuldt og uvilligt, pressede han sig ind i mig. Han satte hænderne på hver sin side af mit hoved igen, mens han pressede sig ind og ud gentagende gange. Det brændte mine vægge indvendigt.

Han havde taget min mødom..

 

Authors note.

1269 ord! 

- Nå hva synes i så om Harry's valg? 

Like, favorite & commeeeeent! (:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...