As long as i'm with you

Jessie er nok ligesom alle andre unge mennesker, hun elsker fester og at drikke sig i hegnet. Men en aften forandre alt sammen sig. Hun møder fyren Liam, som ændre alt. Hun forelsker sig i ham for hverdag hun falder i søvn ved hans side. Hun forelsker sig virkelig i ham, men skal det være de to? Vil hun kunne tåle, at få endnu et nederlag, hvis nu han knuser hendes hjerte..Og vil hun kunne stole på folk igen, efter alt hvad der er sket før i tiden? Find ud af det i "As long as i'm with you".. (Drengene er kendte)

25Likes
22Kommentarer
13083Visninger
AA

30. Chapter 24

"

 

D. 1. Januar 2015 *En dag senere*

Jessie's P.O.V

"Haz! Kører du mig derover?", råber jeg ude fra lejlighedens entre. Jeg har sovet hos H(arry). Og nu er vi på vej over til mit hus, for at snakke med Liam om går dagens problemer. "Yup! Kommer nu!", og ja, han kom faktisk på nu'et. "Du bliver der ikk?", Harry nikker og låser døren efter sig. 

"Er det ikke din mobil der ringer!", Harry puffer til mig. "Åh gud!", jeg tager min mobil op af min lomme. Det er Zayn. 

"Hey Zayn, hvad så?".

"Hej! Er du okay efter igår?", jeg sukker kort.

"Æhm, nej ikke rigtig..Harry og jeg tager vil over at snakke med ham!".

"God ide!". jeg nikker for mig selv.

"Og hvad med Perrie? Var det slemt!?".

"Alt for slemt! Men Jes, kommer i ikke ud på sygehuset der er en der gerne vil møde jer?", whaaat?

"Omg Zayn! Har hun født!", hviner jeg og sætter på medhør, så Harry kan hører med.

"De blev nød til, at få ham ud..Men han lægger dog i kuvøse, og det skal han gøre i max 1-2 måneder!", sukker han.

"Tillykke da! Er han fin?"..

"Det er han! Præcis som sin far!", små griner Zayn,

Jeg griner kort, "Men Zayn vi kommer derud senere! Hils Perrie og lillemanden!".

"Ja hils dem! Og tillykke!"- Harry

"Tak tak! I kommer bare! Vi ses...".

"Yup! Hej hej!", og så lægger vi på.

"Ej hvor er det vildt! Jeg er moster!", Harry griner kort. 

                                                                                                      ****** 

"Hallo!", jeg åbner hoveddøren. Lucky kommer straks ud og hilser på os. "Hey trunte pigen", jeg sætter mig på hug, som altid og begynder at ae hende. Derefter tager jeg sko og jakke af. 

"Liaaam?", H og jeg går ind i stuen. Ingen spor af Liam, kun fra festen i går. Det flyder på sofabordet med affald. 

"Når! Han er nok ikke hjemme..Men skal vi ikke komme igang med rengøringen", sukker jeg og Harry nikker og griner kort. 

"Tager du køkkenet Harry?", han nikker. "Godt! Så tager jeg stuen", jeg begynder at finde klud, kost og støvsuger frem+ skraldesække.

                                                                                                         ******

Sådan, nu er det klaret. Huset ligner nogenlunde sig selv igen. 

Døren smækkes pludselig i og Lucky fræser mod hoveddøren. Det er sikkert Liam der er kommet hjem. 

Han står pludselig inde i stuen, med et trist face. "Hej!", mumler han, som om han tydeligt husker hvad der skete igår til festen. Jeg nikker som et hej og sender ham et blik. Jeg sætter mig ned i sofaen, ved siden af Harry, 

"Kan du huske hvad der skete igår, Liam?", starter jeg ud. "En lille smule! Virkelig undskyld skat, jeg hat været en kæmpe..Idiot", han sætter sig på sofaen. "Hvordan kunne du gøre det?", spørger jeg koldt og mærker tårene presse på. "Jeg var fuld!", mumler han trist.

"Liam vi er færdige!", siger jeg lige ud og rejser mig op og begynder, på at gå oven på, inden Liam stopper. "Jessie, jeg var jo fuld!", sukker han og tager min. "Det var jeg også, men opførte jeg mig sådan? Ihh nej!", svare jeg flabet. "Men måske skulle jeg opfører mig sådan", jeg løber straks hen og kysser Harry. Nej fuck, hvad har du gang i Jessie. 

"Jessie forfanden", råber både Liam og Harry i kor, i det jeg løber op af trappen. Jeg er en kæmpe idiot, for det første; Jeg slår op med Liam og så kysser jeg Harry. Fuck, jeg er dum. En kæmpe idiot, årg..

Jeg løber mod soveværelset, hvor Bellas tøj også er. Jeg pakker først en masse tøj til os begge og legtøj til Bella. Derefter styrter jeg ud på toilettet og pakker vores toilet sager, men Liam afbryder mig hurtig. "Skat. Jessie..Du må ikke forlade mig og tage min datter fra mig. 

Jeg smider de ting jeg har i hænderne og vender mig mod ham, "Det er bedst for os begge, undskyld Liam!", jeg bider mig kort i læben. "Bedst for os begge! Hvordan fanden hvad du hvad der er bedste for mig?", jeg sukker kort. "Jeg elsker dig Liam, men vi er ikke skabt til at elske hinanden Liam! Undskyld!", jeg pakker mine ting færdige og forlader badeværelset, som stod i tavshed.

 Jeg pakker kufferten færdig og går hen til trappen, men først stopper jeg op ved badeværelset, hvor Liam stadig er. "Må jeg få et farvel kram?", jeg sender ham et skævt smil. Han nikker kort og går imod mig. "Stadig venner med fordele ikk?", jeg nikker. "Vi skal holde sammen om Bella!", denne gang er det ham der nikker. "Vi ses Liam!", jeg kysser hans kind og trækker mig fra krammet. Han nikker og giver slip på min hånd. 

Jeg sender ham et sidste smil, inden jeg forlader badeværelset med min kuffert rullende ved min side. 

Nu tager jeg først på sygehuset og derefter henter jeg min skønne datter..

                                                                                                        ****
Jeg går ned af hospitals gangen. Pludselig får jeg øje på Louis og Eleanor, som sidder længere ned af gangen. 

"Jessie!",hviner El, da jeg når ned til dem. "Hey", svarer jeg en smule trist, for det er jeg jo også. Vræl. 

"Noget galt?", spørger Louis og El i kor. Jeg nikker og sætter mig ned på stolen ved siden af Louis. "Liam og jeg er ikke længere sammen", tårene presser sig igen på, sammen med alle vores minder

Flashback..

"Det er en fin lille pige!",jeg smiler stort og fjerner de nuværende tårer. "Tillykke", Karen giver mig et kort kram. Jeg ser til min anden side hvor Liam sidder, med tårer i øjnene. "Vi er forældre", mimer jeg og kysser hans hånd, som er i min. Han nikker og smiler stolt. "Du gjorde det så godt skat!",siger han stille. Babyskrigene fra min nyfødte datter dunker i mit hoved, på sådan en dejlig måde. Lyden er helt ny, man skal lige vænne sig til det. Men hvor er det skønt at være forældre. Jeg har endnu ikke haft min datter i armene. Liam siger at jeg skal have hende i armene først, da jeg er moren. 

"Her er jeres fine lille pige!", sygeplejersken kommer hen til min sengekant og rækker mig min guldklump. "Hvor er hun fin", jeg aer hendes fine kind og kysser den også. "Hun ligner dig!", tilføjer Liam. Jeg nikker smilende. "Hvor er hun vakker", sukker Karen og sender mig et smil. "I får lige lidt alenetid",hvisker hun og går. "Tænk at hun er vores...Liam, vores helt egen engel!", jeg tager fat i hendes hånd og aer den kort. 

                                                                                                              Nyt flashback..

Det banker pludselig på hotelværelsets dør,"Room service", lyder det. "Jeg åbner", jeg løber op til døren, åbner den.

"Mange tak!", jeg tager imod champagnen og jordbærene, som Liam har bestilt. Tjeneren forsvinder og jeg lukker døren igen. 

"Room service!", efteraber jeg og sætter champagnen, de to glas og de chokolade overtrukne jordbær på sengen. Glassene bliver dog nød til at stå på sengebordet. 

"Åh hov! Tabte noget!",sukker Liam og går ned for sengen. Imens tager jeg en tår champagne. I det jeg ser op fra glasset i sidder Liam formelt ved sengen. "Hvad nu!", spørger jeg. Han finder en æske frem, åbner den. Og omg! 

"Jessie Katie Magellen, vil du gøre mig den tjeneste og gifte dig med mig?". Oh my god.

"Selvfølgelig skat! Med glæde", jeg sender ham et kæmpe. Hopper ned fra sengen og hen til ham. "Her!", mumler han og sætter den fineste ring på min finger...Jeg kysser ham hurtigt, sommefuglene kommer hurtigt frem. De bobler i min mave, ligesom første gang vi kyssede.

                                                                                                             Flashback slut..

Jeg studere kort min finger, som min forlovelses ring er på. Jeg tager den af og putter den i min pung. "Omg Jessie, i var ellers så søde", tuder El og krammer sig indtil mig. Ja, selv El tuder og jeg tuder også.

"Hvad tuder i sådan over!", spørger en stemme, som helt sikkert er Zayniiii! Jeg fortæller ham alt, og ja, selv han bliver ked af det. Louis er også ked af det på vores vegne og på Bella vegne, det næsten hende det går mest udover, desværre. 

"Nå, men vil du se lillemanden?", spørger Zayn. Jeg nikker og følger med ham, ind i rum. Hvor Perrie også er, ved hendes side står der en kuvøse, med den sødeste dreng i. 

"Ej, hvor er han fin", jeg studere ham grundigt igennem glas ruden. Han er så cute! "Tillykke søde", jeg sætter mig på Perries sengekant. Hun smiler kort. Tænk, at det er Liam's skyld, at han allerede er kommet ud. Han kunne ha' lagt trygt i hans mors mave, eller slemmere: Han kunne ha' været død pga. faldet, Jeg skærer en grimasse ved tanken. 

"Det var da noget være noget med dig og Liam!", sukker Perrie. "Hvordan ved du det?",jeg ser undrende på. 

"Liam ringede, han stor tudede...", jeg sukker. "Så du vidste det?",jeg ser på Zayn. Perrie har helt klart fortalt ham det. Zayn nikker, "Jeg ville gerne lige hører dig fortælle om det..", mumler han og ser undskylende på mig. "Det okay!", mimer jeg og smiler kort. 

"Jeg må hellere hente Bella!", jeg giver dem begge et kram. "Jessie, bare sov hjemme hos os på et af gæsteværelserne!", jeg nikker til Perrie og forlader derefter værelset. 

 

                                                                                                *****

Sådan! Et mere kapitel idag. 

Hvis nu jeg lavede en to'er ville i så læse den (Denne her er ikke slut endnu, men det er den snart, tror jeg)

I SKAL/må meget gerne skrive i kommentaren om i vil det,

-Nicolien


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...