As long as i'm with you

Jessie er nok ligesom alle andre unge mennesker, hun elsker fester og at drikke sig i hegnet. Men en aften forandre alt sammen sig. Hun møder fyren Liam, som ændre alt. Hun forelsker sig i ham for hverdag hun falder i søvn ved hans side. Hun forelsker sig virkelig i ham, men skal det være de to? Vil hun kunne tåle, at få endnu et nederlag, hvis nu han knuser hendes hjerte..Og vil hun kunne stole på folk igen, efter alt hvad der er sket før i tiden? Find ud af det i "As long as i'm with you".. (Drengene er kendte)

25Likes
22Kommentarer
13102Visninger
AA

22. Chapter 16

                                                           Dato: d. 23. April 2014.   *En uge senere*

                                                                                         

                                                                                            Jessie's P.O.V

Det er nu en uge siden, jeg sidst så Liam. Jeg savner ham virkelig meget og jeg tænker på ham hele tiden. Jeg har indset hvor meget han egentlig betyder for mig, selvom jeg jo godt vidste at han var min eneste ene, i forvejen. Han er den bedste. Han er faren til min datter, som kommer til verden i December. Han er mit et og alt! Jeg har overhovedet ikke kontaktet ham og han har heller ikke kontaktet mig, hvilken bare har været perfekt. For så har vi virkelig holdt en pause. Det har virkelig været en god beslutning, det med at holde en pause. For jeg har indset en masse gode ting, som vil få vores forhold til at blive meget bedre. Håber jeg da. Men woaw! Jeg savner sku min dreng! Det var jeg nu også sikker på at jeg ville, men da ikke så meget. Jo, okay. Det havde jeg! For jeg elsker ham, til månen og tilbage og længere. 

Men btw. så har jeg haft en super hyggelig uge med Lilly, Eleanor, Perrie, Lou. Vi har shoppet, spist lækkert mad, leget turister, set en musical, gået ture. Det har bare været en god uge, men desværre uden Liam. Jeg har dog set de andre drenge et par gange. Det var faktisk underligt, at vi var samlet alle sammen, men uden Liam. Det var ekstremt underligt og noget jeg nok aldrig vil vende mig til. Og gudskelov, så behøver jeg forhåbentlig aldrig, at skulle vende mig til det. Men igen btw. så sidder Lilly og jeg og ser "Friends" i fjerneren. Men jeg følger ikke rigtig med, jeg tænker kun på Liam. Skal jeg ikke ringe til ham? Eller hvad? Hvad nu hvis, han venter på at jeg kontakter ham? Jeg burde faktisk tage over til ham, når vi lige har set en afsnit mere eller to! 

"Hvad tænker du på Jessie", afbryder Lilly mig i mine tanker. Jeg vender med et sæt mit ansigt mod hende. "Liam", sukker jeg og aer min mave, med min ene hånd. Det burde være Liam der sad og aede mig nu, men det er det ikke. Suk.

"Tag hen til ham! Kom nu! Jessie, kom nu!", hujer Lilly og rejser sig op, for at hive mig op af sofaen. "Tag hen til ham Jessie", gentager hun og trækker mig ind i et varmt kram. Lige hvad jeg trængte til. "Men, hvad nu hvis, han er skide sur på mig?", spørg jeg og ser med triste øjne på hende. "Ja, hvad nu hvis? Og hvad nu hvis han ikke er? Gå nu bare derover!", svare hun hurtigt tilbage og skubber forsigtigt til mig, for at få mig til at gå. Men jeg sætter i med mine ben. Så nu er jeg umulig at få flyttet rundt på.

Hun sætter begge sine hænder på hver min skulder og begynder at skubbe, lige så stille. Der skulle jo nødig ske noget med lille Bella. "Kom nu!", griner hun og begynder at kilde mig i siden. Og jeg er altså vildt kilden. "Okay, okay"- jeg overgiver mig endelig og smiler drillende til hende. "Godt! Kommer du tilbage igen", spørg hun og sætter sig tilfreds tilbage i sofaen, imens jeg står op ad væggen. 

"Jeps, skal vi ikke tage ud og spise på en god cafe i aften? Jeg giver!", spørg jeg kækt, hun kan ikke takke nej til det her tilbud. Det kan hun bare ikke. "Jojo, kommer du så ikke tilbage igen klokken 18.00, om 2 timer?" spørg hun smilende og lader sin tommelfinger, trykke ned på "tænd" knappen. En stemme, som tydelig tilhører en nyhedsvært danner sig en mærkelig tavshed i rummet. Jeg har endnu ikke svaret på Lilly's spørgsmål. "Æhm..Jo! Smutter nu!" svarer jeg endelig tilbage og vinker kort. Et gengældt vink kommer tilbage. Jeg går ud til gangen. Hopper i mine sko og jakke. Sådan! Nu er jeg klar til at gå. 

                                                                                                      ******

Jeg står nu i elevatoren og venter på at den normale "bling" lyd kommer. Det giver et sæt i mig da den så endelig kommer. Åh nej! Nu er det nu. Jeg skal tale med Liam. Jeg træder ud af elevatoren og går hen til døren, til Liams lejlighed. Jeg tripper i et par sekunder og mærker nervøsiteten boble inden i. Jeg fører min hånd op til døren. Knytter den sammen og banker på. Med tre nervøse slag. Jeg træder et skridt tilbage og hører fodskridt inde bag døren.

Håndtaget går ned og døren åbnes. Niall står med et stort smil og ser på mig. Hell no, er alle drengene her? Og måske også Eleanor og Perrie? Pis os'! Jeg bider mig i læben, til at jeg kan smage blod. Så klamt! Men det hjælper mod nervøsitet, synes jeg. "Jamen, hej søde", siger Niall smilende og byder mig indenfor. "Hej" mumler jeg og smiler. Jeg træder indenfor og Niall lukker døren bag os. Jeg tager min jakke og sko af. "Kom med! De andre er inde i stuen", siger han og lader mig gå ind foran ham, så jeg går forrest, ind til de andre. Dem alle sammen, går jeg ud fra. 

"Heeej søde"-nærmest råber Harry og går op og giver mig et knus. Den gut, har vist savnet mig. "Hej Harreeeh", siger jeg stille, da han lægger sine arme om mig. "Sæt dig ned", afbryder Louis vores kram. Jeg opdager hurtigt at pigerne ikke er her og heller ikke Liam og Zayn! Jeg smiler genert og sætter mig ned ved siden af Louis.

"Hvor er Liam og Zayn", spørg jeg og får øjenkontakt med Louis. "De er henne og handle, de er her sikkert snart. Det er efterhånden snart en halv time siden de tog afsted", svarer Louis og smiler kærligt til mig. "Er du kommet for at snakke med ham"?- æhm, nej Harry. Jeg kom bare for at se hvordan i havde det og ikke Liam! "Jaer Harry"- små griner jeg og smiler. Han sukker kun og smiler en smule. "Hvordan har han haft det", spørg jeg og bider mig igen i læben. Av, dum vane! "Skidt! Virkelig skidt! Han tror at i er færdig og at du hader ham", svarer Louis tilbage og klapper mig på låret.

"Er han stadig voldlig mod dig Harry", spørg jeg og væmmes ved tanken, af Liam der har været voldlig. Det skal han ikke være, jeg tror nu heller ikke han har været så voldlig. "Altså udover han har brækket min pegefinger, så nej!", svarer han og viser mig sin pegefinger, som har en skinne om sig. Har Liam brækket hans pegefinger, det er ikke i orden. Jeg sukker og saltvands smagen kommer frem. Jeg fjerner hurtigt mine tårer, inden drengen reagere på det. 

"Vi er hjemme", råber en stemme og en dør smækkes i. Det var Zayn der råbte. Skridt kan hurtigt høres i gangene og de kommer nærmere og nærmere. Og til sidst står de i døren. Liam opdager hurtigt, at jeg er der. Hans mundvige vender hurtigt opad. Jeg smiler tilbage og rejser mig op. Jeg går helt til ham og han åbner hans arme. Han planter sine hænder på mine hofter og begynder at kysse mig. Jeg lægger mine arme om halsen på ham og kysser med. "Vi har også noget der skal laves i køkkenet, ikke drenge", spørg Zayn. Jeg griner kort og ser drengene forlade stuen. Nu er vi alene, Liam og jeg. Helt alene.

"Undskyld Liam" mumler jeg og ser ham dybt i øjnene. "Du har ikke gjort noget babe! Den her pause har været god for os begge. Men undskyld for min opførelse, jeg er så ked af det", forklare han stille og kysser mig intenst på munden. Jeg lader vores tunger mødes. Kysset varer i lidt tid.

"Jeg har sådan savnet dig og hende her", Jeg ser på ham med et kæmpe smil. Han sætter begge hans hænder på min mave og begynder at ae den. "Jeg elsker dig skat", tilføjer jeg og kysser ham på munden. "Jeg elsker også dig min elskede", svarer han romantisk tilbage. Jeg smiler og lader min pande, mødes med hans. "Har hun givet livstegn", spørg han stille og ser spørgende på mig. "Nej, det er også alt for tidlig lige nu! Og selvfølgelig vil hun have hendes far i nærheden, når det sker" svare jeg med et kækt smil og kører min hånd rundt i hans hår.

"Jessie?!" råber Niall, pludselig ude fra køkkenet. "Hvad er der Niall", råber jeg tilbage og trækker mig fra Liam, for at gå ind i køkkenet. "Spiser du med" råber Niall, som ikke har opdaget at jeg står en meter fra ham. "Nej Niall" råber jeg drillende tilbage. Hans krop hopper en smule op fra jorden. Han fik vist et kæmpe chok der! "Jeg skal ud at spise med Lilly" tilføjer jeg, med et kort grin bagefter. "Øvvvv" sukker Liam og lægger sine arme om mig bagfra. Jeg drejer min ansigt og og kysser hans kind, som ligger på min skulder.

"Iddd..Smut ind i sengen og gør jeres arbejder" klager Harry. "Nueh. Lille Harry, dog!" siger jeg mor agtigt og rækker tunge. "Ikke være fræk unge damen, for ellers..." siger han drillende og begynder at kilde mig. "Harreeeeeeh, stop! Jeg tisser i bukserne" skriger jeg. Min latter spreder sig i alle lejlighedens hjørner. "Er du færdig" spørg han drillende og bliver ved med at kilde. "Liaaam" griner jeg. Hvofor fanden hjælper Liam ikke mig. "Harry, drop det! Ikke vær' for vild" siger Liam endelig og skubber med et smil på læben, stille Harry væk. "Jaja far" siger Harry barnligt og griner.

"Hvad laver i drenge?" spørg jeg og stiller mig op ved siden af Zayn og Louis. "Tacos", svarer Louis tilbage og smiler til mig. "Det lyder godt!" tilføjer jeg og klapper Zayn på skulderen. "Lyder godt?! Det smager bedre end det lyder" griner Zayn og rører videre i gryden, med oksekød i. "Godt, at i selv tror på det" svarer jeg drillende tilbage. Så kan de lærer det.

Muhahah!

Jeg er ond nu! Ej what! 

Styr dig Jessie!

 

                                                                                              *****

 

"Nå!! Men jeg må vist også til at smutte!" sukker jeg. Jeg opdagede lige at klokken allerede er 17. 45. Drengene er ved at spise og jeg sidder bare her, med mit glas vand og ser på dem spise. Niall kører hele tiden hans mad op foran min næse, det gør altså ikke min lyst til mad bedre! "Vi ses drenge og vi ses skat" tilføjer jeg og kysser Liam på kinden. "Jep! Hils Lilly" svarer han og smiler. "Jaer, vi ses" svarer jeg og begynder at gå ud i gange. "Hej hej" råber alle drengene i kor. Jeg fniser lydløst og går videre. Nu skal der egentlig bare hygges med Lilly mus! Yay!

 

Hej igen alle su sammen! 

Jubi, Jessie & Liam snakker sammen igen! Selvom i ikke har fået kapitler fra ugen, hvor de holdte pause, så håber jeg stadig, at i kan leve jer ind i, hvor meget hun savner ham & har savnet ham i ugen forløb. 

Jeg tror måske at jeg vil springe 2 uger frem, til den dag hvor Lilly skal hjem. Det håber jeg at i er okay med! Men det er altså kun måske:)

Håber at i har haft en fab onsdag & at i får en ligeså fab torsdag. 

 & Wii, der er snart weekend:) Yeaaah!

-Nico xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...