As long as i'm with you

Jessie er nok ligesom alle andre unge mennesker, hun elsker fester og at drikke sig i hegnet. Men en aften forandre alt sammen sig. Hun møder fyren Liam, som ændre alt. Hun forelsker sig i ham for hverdag hun falder i søvn ved hans side. Hun forelsker sig virkelig i ham, men skal det være de to? Vil hun kunne tåle, at få endnu et nederlag, hvis nu han knuser hendes hjerte..Og vil hun kunne stole på folk igen, efter alt hvad der er sket før i tiden? Find ud af det i "As long as i'm with you".. (Drengene er kendte)

25Likes
22Kommentarer
13099Visninger
AA

21. Chapter 15 (forsættelse på kap. 14 part 2)

                                                                                          Jessie's P.O.V

Hvad fanden, skal jeg sige til Liam? Han vil jo nok alligevel ikke tro på hvad jeg siger, ihvertfald ikke lige nu. Jeg hørte jo selv hvad Zayn sagde, Liam er så vred og ikke mindst såret. Det hele er min skyld, alt sammen! Jeg er ca. 30-40 meter fra parken, hvor jeg skal mødes med Liam og Zayn. Mon Liam ved at jeg kommer? Jeg sukker lavt og stopper op, for min mobil gav lyd fra sig:

From Perrie<3:

Kommer du tilbage igen? Good luck, søde! -Perrie xx

From Harry: 

Jes! Det hele er min skyld. Undskyld! -Haz xx

From Zayn:

Hey Jes:)) Jeg er henne ved det store bøge træ. Liam ved ikke du kommer, han vil sgu ikke lytte til mig. Men Jessie, skynd dig! For jeg tror snart at han skrider! C' ya:P Zayn xx

Oh, woaw. Der var mange sms'er, som jeg lige bliver nød til at svare på nu. Der er en bænk 2 meter fremme, så den går jeg da bare over og sætter mig på. Men jeg skal skynde mig, som Zayn skrev. Jeg lunter over til bænken og sætter mig på den. Jeg tænder min mobil..

To Perrie<3: Yup, regner med at komme tilbage, måske med Liam. Men Zayn følger nok med mig hjem til jer. Er næsten ved parken. Håber han vil lytte! -Jessie xx

To Harry: Harry, nej det er ikke din skyld. Heller ikke min. Jo, måske lidt min skyld. Men..Liam blev bare vred og såret ved synet af dig der trøstede mig. Han skal bare lige lærer at jeg også har drenge venner, som jeg også vil nusse lidt med, på vennemåden! Så Harry, ikke sig undskyld!- Jessie xx

To Zayn: Hey Zayni boy;P Er der om 5 min...Du må lige holde på ham, okay? Ses om lidt!- Jessie xx

Jeg har nu svaret på bedskederne og er nu klar til at få snakket med Liam. Min Liam, elsker ham virkelig. Og vi skal bare komme på tale fod igen, for ellers ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Min verden ville styrte fuldkommen sammen, hvis det skete. Jeg må krydse fingre, for bebs og min egen skyld! Jeg rejser mig fra bænken og putter min mobil i min jakke lomme. Nu er jeg så tæt på parken, at jeg kan skimme over til det store bøge træ. Hvor jeg skal mødes med Zayn, ikke mindst Liam. Som sikkert er skide hidsig nu. Omg! Jeg går med hurtige, usikre skridt derhen.

Og jeg er faktisk kommet i tanke om, at det faktisk ikke er okay af Liam, hvordan han reagere. Han er jo fuldkommen hidsig og lidt voldlig. I hørte jo selv om, at han skubbede Harry og han har sikkert også gjort en masse andre dumme ting, imens jeg sad og græd, inde på gæsteværelset. Jeg burde tage en pause fra ham, for vores egen skyld. Bare lige så vi kan få noget luft fra hinanden og tænke over tingene. Selvom Liam tilgiver mig og jeg tilgiver ham, så er jeg fast besluttet om at vi skal holde en bitte pause. Måske på et par uger eller dage. Jeg trænger lige til og få noget luft fra ham og hygge mig med Lilly, uden at have ham i tankerne. Selvom jeg nok stadig vil have ham i tankerne og selvfølgelig også bebs i mine tanker, for de to er virkelig min verden. De er mit et og alt. Men jeg håber i forstår mig? Nå, btw. så er jeg lige kommet ind i parken og jeg står 30-30 meter fra bøgetræet. Men der er en masse store træer foran det, så jeg kan ikke se Liam eller Zayn.

Jeg har fået øje på Zayn nu og han har fået øje på mig, men intet tyder på at Liam stadig er her. Jeg går hen til Zayn, med nervøse skridt. "Hey søde" hvisker han og giver mig et kram, som jeg gengælder. "Hej..Hvor er han" , spørg jeg midt i krammet. Jeg trækker mig fra krammet og ser mig forvirret omkring. Hvor er han?! "Lige der!Omme bag de buske der", svarer Zayn og peger over mod nogle buske. Jeg nikker stille og mærker tårene presse på. "Skal jeg gå med", spørg Zayn og smiler. "Nej, men jeg råber, hvis jeg får brug for dig", svarer jeg hurtigt tilbage og sender ham et nervøst smil. "Det skal nok gå", siger han smilende og kysser mig i håret. "Jeg bliver nød til at holde en pause med ham", tårene styrter ned ad min kinder. "Kan jeg godt forstå, efter hans opførelse.Det ligner slet ikke Liam, at være sådan. Han er virkelig såret og han er virkelig forelsket i dig. Men hey, vær' god ved ham", svarer Zayn, med et kort fnis. Zayn fjerner mine tårer og trækker mig ind i et kram. Han trækker sig ud af krammet og smiler til mig. Jeg snøfter og vender om på hælene. Jeg sætter i løb hen til buskene, hvor Zayn går ud fra at Liam er.

Nu sker det, nu sker det! Jeg har fået øje på Liam, som sidder i græsset, med sine hænder begravet i hænderne. Her er mørkt, men jeg kan sagtens se ham. Jeg går nærmere, han har ikke hørt eller set mig i nu. Jeg sætter mig ned ved siden af ham, og først nu, får han øje på mig. "Halløj", mumler jeg og smiler skævt. Han smiler kort og forsøger at kysse mig, men jeg trækker mig væk. Han sukker og ser ned i græsset igen. "Liam, undskyld"- forsøger jeg og sætter min hånd på hans skulder. Jeg aer ham på skulderen, med min tommelfinger eller tommeltot, i bestemmer selv!

"Hvorfor trøstede han dig, den idiot! Hvorfor trøstede den idiot dog dig, du kunne bare komme til mig", spørg han stille og plukker noget græs og smider det væk. Han plukker igen noget græs og smider det væk -ren rutine. Jeg sukker og svarer: "Vi er jo bedstevenner, ligesom jeg er med de andre drenge. Liam, se på mig". Han vender sit ansigt mod mig og hans triste, røde øjne laver øjenkontakt med mine øjne. "Det var ikke sådan at jeg vidste at jeg ville komme til at græde, så derfor kunne jeg ikke rigtig komme til dig. Harry fortalte mig noget som gjorde mig fuldkommen mundlam, jeg begyndte at græde og så trøstede han mig..Der var ikke lagt noget i det, Liam"- fortsætter jeg og sender ham et lille smil. "Hvad! Er den idiot nu vild med dig?! Var det ikke det han fortalte dig?" spørg han vredet og rejser sig op. "Liam nej! Harry er ikke vild med mig" svarer jeg bestemt og tager fat i hans hånd, for at trække ham ned og sidde igen. "Jamen! Hvad fortalte han dig så?", spørg han stille, hans vrede er forsvundet. Men nok kun indtil jeg siger noget mere dumt. "At Lilly og ham har datet..Lilly fortalte mig ikke noget om det", snøfter jeg og fjerner de nuværende tåre på mine kinder.

"Liam, lov mig at du tilgiver Harry", siger jeg bestemt og fokusere ind i hans øjne. "Det lover jeg", forsikrer han og smiler kort.

"I Lavede ikke noget dig og Harry, vel?", spørg han usikkert og tager mine hånd. Jeg kysser hans kind og svarer: "Stoler du virkelig ikke på mig mere"? Jeg ser med store øjne på ham. "Jo da! Selvfølgelig skat!" svarer han hurtigt og kysser mig intenst på munden. Jeg trækker mig fra kysset og smiler til ham. Er det nu at jeg skal fortælle ham at vi skal holde en pause?

"Hvad tænker du på?", spørg Liam og aer min mave, med hans kolde hænder. "Dig og mig..Jeg har taget en beslutning skat", svarer jeg stille tilbage og hans ansigt ændre sig hurtigt. Han smiler, men hans øjne ser totalt såret ud. "Fortæl mig om den" udbryder han og kysser mig i panden. "Liam, vi to holder en pause", siger jeg bestemt og rejser mig op. "Nej..Du må ikke gå med min datter. Babe! Ikke gå! Jeg elsker dig forfanden!" råber han og tager fat i mit håndled. "Det er det der er bedst, for os begge to.Ingen siger at vi er færdige med hinanden Liam! Jeg trænger til at få lidt friluft" svarer jeg bestemt tilbage og begynder at gå over mod Zayn. Han har sluppet grebet om mit håndled. Han løber straks om til mig og stopper mig igen. "Ikke gå babe..Jeg skal se hvis hende her giver et livs tegn..Du må ikke gå", siger han trist, idet hans sagde "hende her" lagde han begge hænder på min mave. Jeg lægger mit hoved på hans bryst. "Du må ikke gå skat", mumler han og kysser min hals. Jeg løfter mit hoved op og kysser hans kind. "Vi ses Liam", hvisker jeg og begynder at gå over mod Zayn.

Ja, jeg ved godt at jeg skal hjem til de andre igen. Og at Liam ligeså godt kan komme med der hjem også. Men jeg ved at han er så trist, at han bare gerne vil hjem. Så godt kender jeg ham da. Jeg ved godt at det her måske er lidt ondt af mig. Men jeg trænger altså bare til noget luft fra ham, selvom at jeg ved at jeg vil savne ham mere end noget andet. Så bliver jeg bare nød til det her. Det er det bedste!

Jeg lunter resten af vejen hen til Zayn. Som står med åbne arme og er klar til at jeg løber ind i dem. Som jeg gør..Nu! Tårene er allerede sat i løb, ned af mine kinder. Jeg vender mit ansigt mod, der hvor jeg lige har sagt alt det til Liam. Han er der ikke mere. "Hvordan tog han det?" spørg Zayn og kysser mig i håret. "Ikke så godt, han blev vildt ked af det og blev ved med at overtale mig til at blive", jeg lader tårene få frit spil. Jeg har brug for at græde det hele ud! "Det havde jeg godt regnet med", svarer Zayn og aer mig på ryggen. Han holder et stramt greb om mig, imens han trøster mig. Han er sku en ven i verdens klasse, ligesom de andre drenge, El, Perrie og Lilly. De er virkelig dejlige, det er de altså! "Vil du med hjem til de andre søde", spørg han og trækker sig ud af krammet, for at tage min hånd. Jeg nikker og så sætter vi kursen hjem af

 

Nå! Hvad siger i så?

Jessie valgte at holde en pause fra Liam! Uh, mon hun nogensinde kommer tilbage? Og bliver deres forhold nogensinde som før?

Jeg har virkelig lyst til at lave kaos i den her historie! Muhahah! Men, men men! Skal nok lade vær' med at være alt for slem, hvis jeg nu skulle skabe noget kaos. Det er ikke sikkert at jeg gør det! Så i kan også være heldige at jeg ikke gør det. Men jeg føler virkelig for at lave lidt kaos, bare lidt!

I må vente at se om jeg laver lidt kaos!

-Nico xx

 

 

                                                                                                          

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...