As long as i'm with you

Jessie er nok ligesom alle andre unge mennesker, hun elsker fester og at drikke sig i hegnet. Men en aften forandre alt sammen sig. Hun møder fyren Liam, som ændre alt. Hun forelsker sig i ham for hverdag hun falder i søvn ved hans side. Hun forelsker sig virkelig i ham, men skal det være de to? Vil hun kunne tåle, at få endnu et nederlag, hvis nu han knuser hendes hjerte..Og vil hun kunne stole på folk igen, efter alt hvad der er sket før i tiden? Find ud af det i "As long as i'm with you".. (Drengene er kendte)

25Likes
22Kommentarer
13087Visninger
AA

19. Chapter 14

                                                                 *D. 16. April, 2 dage senere* 

                                                     Jessie P.O.V

Middagen hos Louis og Eleanor gik rigtig godt! Vi fik snakket en masse og de fik set billeder af Bella, vores lille nus. I går kom Liam og jeg op og skændes, over noget fuldkommen dumt. Jeg må indrømme at det nok var mig der startede. Han var totalt meget over mig igår og til sidst fik jeg nok, så jeg valgte at brokke mig og sige at jeg godt selv kunne og ja, jeg sagde nok også flere dumme ting. Men det gjorde kun at Liam blev total trist og også vred. Han råbte og jeg råbte igen. Jeg brød sammen og det endte med at jeg tog hjem i min egen lejlighed. Jeg har ikke kontaktet ham ham og han har heller ikke kontaktet mig. Men forresten så skal jeg faktisk hente Lilly om en time i lufthavnen. Det bliver så godt at se hende igen. Det er bare lidt dumt at vi skulle diskutere nu hvor hun kommer. Jeg sætter mig sukkende ned i sofaen og tager min mobil frem, kl. er 13. 34. Så jeg skal kører til lufthaven om 30-40 min. Lilly er der nemlig 14.30. Kæmpe emneskifte:Men burde jeg ikke ringe til Liam, han er virkelig ude af den. Det skrev alle drengene til mig igår aftes. Men om jeg lyttede, nej det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Ret dumt af mig!

Tja, jeg burde faktisk ringe til ham. Jeg sukker irriteret over at min mobil er så pokkers langsom. Jeg skriver min kode og den låser op. Jeg ringer til Liam, men han svare ikke. Jeg prøver igen, men heller intet svar! Hvad sker der for ham? Jeg bryder hurtigt ud i gråd. Det er min skyld alt sammen! Jeg kaster hårdt min mobil ind i væggen og sætter mig magtesløst op igen. Jeg fjerner mine tårer og saltvand smagen forsvinder langsomt væk. Jeg beslutter mig straks for at gå over til Liam. Jeg skynder mig ind i mit soveværelse. Jeg må hellere gøre mig klar, for lige efter besøget ved Liam, tager jeg til lufthavnen. Jeg reder mit hår igennem og lader det hænge. Jeg skynder mig at skifte tøj (outfit+look længere nede) og lægge lidt make up. OUTFIT+LOOK:

Jeg har hættetrøje på pga, at Lilly ikke skal opdage at jeg er gravid med det samme. Jeg har jo fået en lille bitte bule og det kan jo godt være at hun ville lægge mærke til det. Jeg vil helst selv fortælle hende det, istedet for at hun selv skal opdage det og sådan. Nok om det: Jeg er på vej ned af elevatoren, som snart er nede. Om 3..2....1..1..1 og BLiiiNG! Jeg træder ud med det samme og åbner døren, som fører ud til gaden. Solen skinner en lille smule, men her er alligevel køligt. Jeg sætter armene over kors og gnider dem frem og tilbage, for at få varmen. Det hjælper en smule. Jeg går hurtigt ned ad gaden, hvor Liams lejlighed lægger på. Mine tænder klapre og gnider sig imod hinanden. Her er så koldt, midt i April måned! Jeg sukker irriteret og yay, står endelig foran døren til Liams lejlighed. Jeg har ekstra nøglen, så jeg skal heldigvis ikke ringe ham op, for at få åbnet døren. Jeg finder straks nøglerne frem og låser op. Jeg åbner døren og vælger at tage trapperne op. Han bor kun på 2. etage, så det er ingen ting. Jeg går hurtigt derop. Jeg tjekker hvad klokken er: 13. 51, jeg har godt og vel 20 min. Jeg tager en dyb indånding og banker på, med 3 hurtigt slag. Jeg stepper lidt i jorden og endelig bliver der åbnet af Louis. "Hey sweetie" siger han meget, meget stille. Jeg smiler og skubber hans arm væk, som står lænet op af dørkarmen. "Hvem er det" råber Liam og Louis ser hurtigt på mig. "Det får du af se" råber Louis tilbage og smiler til mig. Jeg smiler tilbage og smider min sidste sko. "Er du klar" spørg han og små griner. Jeg nikker og tager ham i hånden. Han giver mit hånd et klem og kysser mig i panden. Han fører mig ind i stuen, hvor Liam sidder med ryggen til, så han kan ikke se os. Jeg giver slip på Louis' hånd og peger på Liam. Jeg vil forskrække ham! Louis nikker og griner uden lyd, han forstår godt hvad jeg vil. Jeg lister hen bag Liam. Jeg sætter begge mine hænder på hans skulder og råber: "Bøøøh"! Hans krop ryster og han skynder sig at vende sit hoved omkring. Han ser chokeret på mig og skynder sig op og give mig et kys. Jeg flytter mit hoved, inden han kysser mig. Han sukker kun og sætter sig ned igen. "Babe" mumler han og sætter begge hans hænder op til hans ansigt. Jeg bider mig i læben og ser nervøst hen på Louis, som straks er henne og klappe Liam på skulderen.

"Jeg skal altså skynde mig" siger jeg og sætter mig hen i sofaen, ved siden af Liam. Liam nikker og åbner hans mund, for at sige: "Det var ikke min mening at gøre dig så ked af det skat, og det var heller ikke min mening at råbe på den måde..Jeg var fuldkommen åndsvag...Kan du tilgive mig"?Han ser trist på mig. Man kan tydeligt se i hans røde øjne og kinder, at han har grædt i flere timer. Jeg kysser stille hans kind og tager hans hånd. "Liam..Ikke undskyld skat..Jeg skulle aldrig ha' blevet så sur og råbt sådan af dig...Jeg blev bare irriteret over at du var så meget over mig, men det er der jo mange gode grunde til at du er..Jeg er din kæreste og har vores barn i maven, du vil ikke have at der sker noget med os" svarer jeg stille tilbage og smiler til Louis, som tilfreds smiler over ved døren til stuen. Endelig smiler Liam også og giver min hånd et lille klem. "Jeg elsker dig Payne" mumler jeg og ser ham dybt ind i hans dejlige, brune øjne. Jeg er for tryllet.  "Jeg elsker dig babe" siger han stille og fører sin kolde hånd, op under min hættetrøje. Så den lægger roligt på min lille bule. Jeg smiler kun over ham og sætter min hånd oven på hans. Han er virkelig dejlig, det er han altså. Han er utrolig, utrolig dejlig og så er han min. Min Liam Payne Jeg smiler igen og læner mig frem for at kysse ham på munden. Han kysser hurtigt med og kysset udvikler sig. Men jeg trækker mig hurtigt fra, da Louis står og ser på mig. 

"Ohh fuck" mumler jeg og ser med et chok på mit ur. Den er 13.6 og jeg skal til lufthavnen nu! "Drenge..Jeg bliver nød til at smutte" siger jeg hurtigt og kysser Liam farvel og giver Louis et kram. "Kommer dig og Lilly med til middagen hos Zayn og Perrie i aften babe" spørg Liam og følger mig ud i gangen. "I aften...Ja, det kan da godt være..Jeg skriver lige til dig inden. Hvornår i aften er det" svarer jeg hurtigt tilbage og skynder mig at tage min sko på. "Kl. 19.00" svarer han tilbage og vi kysser hurtigt farvel igen. Jeg åbner døren og vinker hurtigt til ham. Suk, så skal jeg allerede væk fra ham. Men yay, jeg skal hen og hente Lilly. 

****

Bip Bip.. Min mobil vibrere fra min taske. Jeg svinger min taske længere ned af min arm, så det kun er mit håndled der holder på tasken. Jeg lyner den op og skynder mig at finde min mobil. Whaaat, hvor er den? Jeg har den altså med! Jeg kigger alle små rum igennem, men niks den er der ikke. Jeg sukker og lyner min taske igen. Tænk hvis det var Lilly der ringede eller slemmere: hvis det var politiet eller sygehuset. Jeg ryster ovre tanken og sætter begge mine hænder i hætter trøje lommen. Og hov..Hvad mon der er i lommen? ;D Jeg smiler og slå mig selv i panden; hvordan kunne jeg dog være så dum? Jeg tager min mobil ud af lommen og tænder den. Det er Lilly der har ringet. Jeg ringer hende op og den virkelig irriterende dut dut dut... lyd kommer. "Hey" mumler Lilly, endelig! "Hej, jeg er her nu..." svarer jeg og ser mig omkring. Woaw, der er mange mennesker! "Okay, hvor er du" spørg hun glad, med støj i baggrunden. Så typisk, altså det med støj i baggrunden. Jeg ser mig igen omkring, for lige at vide præcis hvor jeg er. "Æhm...Jeg er ved indgang B" svare jeg og sætter mig ned på en stol, som er i venteområdet ved indgangen. "Jeg er der om lidt, tror jeg..Skal lige finde vejen derover" fniser hun og jeg fniser med. "Sååå..Ses vi da bare" Jeg afbryder hurtigt den sære tavshed, som er i mellem fnisene. "Yep, det gør vi" svare hun og vi lægger hurtigt på. Ret akavet samtale, faktisk. Jeg sætter mit ben overkors og vælger at tjekke diverse sociale medier. Social medie nørd, that's me! Jeg går først ind på twitter, hvor jeg skriver:

@Jessie.Maggie94: Happy xx .

"Jessie" hviner en pigestemme straks, som kun kan tilhøre Lilly. Jeg slukker automatisk min mobil og kigger op. Jeg bliver mødt af de mest savnede, blå øjne. "Lilly" hviner jeg og smiler. Jeg smider min taske på stolen og rejser mig op, for at løbe hen og give hende et kæmpe kram. "Lilly" hviner jeg igen og går væk fra hende, så jeg kan tjekke hende ud. Hun ligner sig selv. "Hvor har jeg savnet dig" hviner hun og giver mig endnu et knus. Jeg lægger mig hoved på hendes skulder og griner kort: hendes bagage er smidt 3 meter væk fra der hvor vi står. "Jeg har også savnet dig" hvisker jeg og trækker mig igen ud fra krammet. "Henter lige min bagage" siger hun og griner. Jeg står et par sekunder stille og betragter min savnede veninde, ja nærmest søster. Hvor er det dejligt at se hende igen. Jeg smiler for mig selv og går hen og henter min taske.

****

Vi sidder nu i bilen, med musik i baggrunden. "Vi skal spise hos nogle af mine nye venner i aften" fortæller jeg og smiler til hende, med et tydeligt tandsæt. Et rigtig tandpasta smil! "Okay, dem glæder jeg mig til at møde" svarer hun tilbage og ser smilende ud af vinduet. "Det bør du også gøre, for det er altså nogle ret nice venner jeg har fået mig" smågriner jeg, for hallo..Det er One Direction og deres kærester hun skal møde! Hun ser chokeret på mig og rynker med sin næse. "Jeg tænkte at vi skulle slappe af når vi kommer hjem og så lege turister med mine nye veninder i morgen, hvad siger du til det?" spørg jeg og skruer lidt ned for radioen. Hun nikker stille og smiler ivrigt til mig. Jeg ruller med øjnene og fniser. Hov nyheden om bebs, skal jeg ikke fortælle den nu. For tænk nu hvis en fik emnet op under middagen i aften, det ville være pænt akavet. "Lilly, forresten den der nyhed, vil du vide den nu" spørg jeg, selvom jeg jo godt ved hvad hun vil svare(ja) "Mmm" mumler hun og vender sit tynde ansigt mod mig. "Nu må du ikke flippe ud, vel" spørg jeg alvorligt, men med et kæmpe smil spillende på mine læber, faktisk ret indtørret læber. Bvadr.. Hun nikker og sætter sig godt til rette. "Lilly, jeg er sku gravid" siger jeg ligeud og hendes kæbe hænger bare og dingler, da det går i gennem i hendes små ører. "Tillykke" hviner hun efter lidt tid og smiler. "Jamen tak..Og tillykke selv" svarer jeg kækt og blinker med venstre øje til hende. "Say what" mumler hun og ser chokeret på mig. "Du skal være moster" fniser jeg og puffer drillende til hende. Hun smiler igen... Så er Lilly baben sku kommet til London. 

 

Hvordan mon middagen i aften kommer til at gå? og hvordan mon Lilly reagere når hun ser flokken(Louis, Liam, Niall, Zayn, Harry, Eleanor og Perrie) og hvordan mon flokken reagere når de ser Lilly? 

Hvad synes i om at jeg har ændret lidt på hvordan jeg bygger op på teksten, Fx når jeg skriver dato eller når jeg laver det her; "****", når det bliver et andet tidspunkt på dagen. Skriv gerne hvad i synes, tak:)

Håber at i kunne lide dagens afsnit

-Nico xx


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...