As long as i'm with you

Jessie er nok ligesom alle andre unge mennesker, hun elsker fester og at drikke sig i hegnet. Men en aften forandre alt sammen sig. Hun møder fyren Liam, som ændre alt. Hun forelsker sig i ham for hverdag hun falder i søvn ved hans side. Hun forelsker sig virkelig i ham, men skal det være de to? Vil hun kunne tåle, at få endnu et nederlag, hvis nu han knuser hendes hjerte..Og vil hun kunne stole på folk igen, efter alt hvad der er sket før i tiden? Find ud af det i "As long as i'm with you".. (Drengene er kendte)

25Likes
22Kommentarer
13087Visninger
AA

20. Chapter 14 part 2

                                                                                             

                                                                        Jessie's P.O.V

 

"Lilly! Hvad er klokken", råber jeg, imens jeg knapper min bukser og skylder ud i toilettet. "Tjekker lige",råber hun tilbage, imens jeg vasker mine hænder. "Den er 17.04" ,råber hun. Okay, så skal vi nok også til at gøre os klar i til aften! Vi skal jo allerede kører lidt over 18.30, hvis vi vil være i god tid og ikke komme forsent. Selvom Harry nok først kommer omkring et tyve min, efter vi havde aftalt. Han har altid et eller andet han skal nå. Jeg kører en hånd i gennem mit hår, efter jeg har tørret mine hænder i et håndklæde. Derefter går jeg slaskende ind i stuen igen. Jeg er så træt lige nu! Jeg planter mig i sofaen. Mine sofaer er faktisk ret grimme, sådan med slidt, sort læder på. Godt, at jeg snart skal have mig nogle nye, når Liam og jeg engang flytter sammen. Jeg sukker, er så træt altså. "Hvornår er det vi skal hen til dem der i aften", spørg Lilly og afbryder mig i mit gab. "Kl. 19.00" ,får jeg svaret, imens jeg gaber videre. Jeg gnider derefter mine øjne og straks føler jeg mig så meget bedre. Jeg er kun 49% træt nu, før var jeg 50% træt! Weird, i know! "Nå..Kom! Skal vi ikke gøre os lækre",siger jeg og rejser mig friskt op. "Jojo", svarer Lilly stille tilbage, jeg afbrød hende vist i hendes tanker. Jeg river hende op fra sofaen og fniser en smule. Jeg går med raske skridt ind i mit soveværelse og Lilly følger skam trop. "Er det sådan noget rigtig fint vi skal," spørg hun og åbner en, ud af tre kufferter-en til hver uge! "Bare tag noget meget fint hverdags tøj på" ,svarer jeg tilbage og åbner mit tøjskab. Jeg finder noget tøj frem og lægger det på min seng. Derefter stripper jeg mit tøj, på nær mit undertøj. Og så tager jeg det andet på. Jeg ser mig kort i spejlet. Hmm, det  mangler noget! "Lilly? Hvordan ser jeg ud?" spørg jeg og vender mig om mod hende. "Du ser vidunderlig ud søde" svarer hun og giver mig et knus. Jeg smiler og lader mig tro på hvad hun sagde. "Og hvad med mig", spørg og jeg vender straks mit blik mod hende. Jeg smiler og gør tegn til at hun skal dreje en omgang rundt. "Du ser smuk ud" svarer jeg og smiler. Hun takker og jeg vender mig igen mod spejlet, med et smil på mine læber. Et smil der bare ikke vil fjernes. Jeg er glad! Wuhuu.. Jeg fniser kort og reder derefter mit hår. Jeg åbner min skuffe med hår ting i, som elastikker, børster, krøllejern osv. Jeg vælger at tage mit krøllejern op af skuffen og sætte det til i den nærmeste stikkontakt. "Må jeg låne din den her Rimmel læbestift", spørg Lilly og står med Soft Coral i hendes hånd. Jeg nikker ivrigt og smiler til hende. "Taaak" mumler hun og smiler. Jeg vender hurtigt min opmærksomhed mod krøllejernet igen, som heldigvis, allerede er oppe på 200 grader. Jeg tager det forsigtigt op og begynder at krølle det fra spidserne om et par cm. op. Sådan fortsætter jeg i 10 min, til det endelig er færdig. Da der er færdig, samler jeg mit hår bag ved og lave to snoninger i hver side, ved pandehåret. Derefter samler jeg det resterende hår i en formet knold, hvor jeg sætter de to snoninger med i. Jeg sætter en masse hårnåle i og bum; så er det færdig. Jeg studere mig selv i spejlet og smiler tilfreds. Det er da blevet en meget fin frisure. "Sådan" kan jeg hører Lilly mumle og jeg vender mig straks imod hende, med et fnis som kommer. Hun rødmer hurtigt da hun opdager at jeg ser på hende og hun griner kort bagefter. "Lad vær med at kigge på mig på den måde" siger hun med en barnlig stemme og griner. Vores gamle venskab er faktisk ved at vende tilbage igen, jeg er så glad for at jeg turde kontakte hende! 

                                                                                                       ****

Der er 10 min. til at vi skal kører, så klokken er ca. 18.15. Lilly har lige lavet et vildt flot makeup look på mig og jeg på hende. Så nu mangler jeg egentlig kun at tage til parfume på. Jeg sidder lige pt. ved mit makeup bord og studere mine parfumer. Hvilken skal jeg tage. Hmm... Jeg rækker ud i mod Lady Million og dufter til den. Det bliver sku den jeg tager på. Jeg sprøjter mig straks til med parfume, lidt i håret, ved halsen og ved hånd ledene. Jeg sætter lige så stille Lady Million hen til mine andre små babyer. Jeg laver hurtigt trut mund i spejlet, hvilken kun får Lilly til at grine. Hun står i baggrunden af spejlet og børster tænder. Jeg retter lidt på nogle totter hår og rejser mig op fra stolen, som er foran makeup bordet. "Er du klar", spørg jeg og svinger min taske om armen og putter diverse ting der ned i. Alle dem jeg nu får behov for i løbet af aftnen. "Jaer, jeg er født klar" Lilly smiler kækt og tager sine sko på og derefter sin taske i hånden. Jeg fniser kun over hende tåbelige kommentar og puffer drillende til hende. Hvilken hun kun griner over. 

                                                                                                       ****

"Er du klar", spørg jeg og ser på Lilly, med store øjne. "Ja.." svare hun nervøst. Efter hendes svar vælger jeg at banke på Perrie og Zayns dør. Der åbnes hurtigt af Perrie, som smilende lukker os ind. "Hej søde" hilser hun og giver mig et knus. Som jeg gengælder med det samme, selvfølgelig! "Og hej med dig..Lilly" hun giver også Lilly et kram og smiler. "Dejligt at i ville komme" tilføjer hun og smiler over hele fjæset. "Dejligt vi måtte komme" svarer jeg glad tilbage og tager min jakke af, ligesom Lilly. "Jeg har lavet maden, så i er velkomne til at sætte jer ind i stuen til de andre der er kommet" Perrie begynder at gå ind i stuen og vi følger efter. Jeg smiler drillende til Lilly, som ser totally nervøs ud. Seriøst, hun ser så nervøs ud.. haha. Hun sukker stille, men jeg kan sagtens hører hende. Det lille pus, haha. Lille pus, den var god Jessie! Or Naaarh! Vi når hurtigt døren ind til stuen, som står på hvis gab. Vi kan dog ikke se hvem der er derinde endnu. "Se hvem der er kommet" - Perrie er allerede kommet ind i stuen. Og vi er også derinde...Nu! Dem der er kommer er: Niall, Louis, Eleanor og overaskende nok også Harry, så Liam er den eneste der mangler. "Hej venner" hilser jeg og går rundt over giver hånd og et kram til dem alle. Jeg fanger hurtigt at Lilly står ovre ved Perrie stadig væk. "Og hvem har vi så her" spørg Niall og rejser sig op for at give Lilly hånden. "Mit navn er Lilly"- Lilly giver Niall hånden og rødmer en smule . "Hej Lilly, mit navn er Niall" Niall er hurtigt ovre i sofaen igen. Jeg har plantet mig ved siden af Louis og venter kun på at Lilly sætter sig ved siden af mig. Som hun så gør nu. "Hej Lilly, jeg hedder Louis og det er min kæreste Eleanor" hilser Louis, som peger på Eleanor og giver Lilly hånden. "Hej" hun klør sig nervøst i håret og undgår lidt deres øjne. Men det er også klart, hun har lige mødt dem og hun er en virkelig genert pige, ikke overfor for mig og dem hun kender. Men hun er virkelig genert overfor fremmede. "Har du fået snakket med Liam" spørg Harry og smiler til mig. Sjovt, har Louis ikke fortalt noget til de andre om at vi har fået snakket sammen. De plejer da ellers at fortælle hinanden alt, og jeg mener virkelig alt. Med stort A. Virkelig alt. "Ja, talte med ham om det i går", svarer jeg og nikker langsomt et par gange. "Og i er gode venner" spørg han og smiler et tandpastasmil. "Jaer Harreee" jeg bliver hurtigt afbrudt af en dør der smækker i. Uhh, mon det er Liam. Jeg ser hurtigt at Perrie har fanget hvad jeg tænker og hun tjekker hurtigt hvem der er kommet og laver en tommel up. Oh yay! Det er min Liam, min elskede Liam. Min vidunderlige Liam. Min. "Hej folkens" siger en stemme glad, som jo kun tilhører Liam. Jeg smiler kærligt til ham og hans smiler charmerende tilbage, inden han hilser på alle. Da han når til Lilly og jeg: "Hej skat" hilser han glad og planter sine læber på mine. "Og hej Lilly..Dejligt endelig at møde dig" han giver Lilly hånden. Lilly smiler en smule og rykker sig lidt, da hun kan se at Liam vil sidde ved mig. Han nikker som et tak og sætter sig ned ved siden af mig. Altså vi sidder 4 voksen i en 4 mands sofa, og de andre sidder i 3 mands en sofa og på nogle stole fra køkkenet af. Liam sætter sin kolde hånd på min mave og mumler med sin hæse stemme: "Har savnet dig babe" , ingen andre hørte det han sagde,det går jeg ud fra. Og hvis de gjorde; så ville det også være fuldkommen lige meget. Liam og jeg er kærester og det respektere de. "Har savnet dig mere" mumler jeg tilbage og vender mit blik på Harry, som total sidder og ned stirrer mig. "Hvad er der" mimer jeg og fniser uden lyd. "Kom med" mimer han tilbage og rejser sig op og går ud fra stuen. 

Omg, jeg er total forvirret! Hvad vil Harry dog? jeg rejser mig blot op og gå samme vej som Harry. Jeg kan mærke Liam og Lillys øjne i ryggen, but i don't care. Harry står i døren til gæsteværelset og venter på mig. Jeg går med hurtigt skridt derovre og træder forvirret ind i rummet og lukker døren efter mig. "Hvad vil du Haz" spørg jeg stille, da ingen skal kunne hører os."Sæt dig ned søde" svarer han smilende tilbage og jeg sætter mig ned på sengen, ved siden af ham. Det der " søde", det kalder alle drengene mig. Det er bare blevet gjort til en vane, de gør det samme med Eleanor og Perrie. Jeg ser op i hans grønne øjne og smiler nervøst. "Hør her Jessie..Få din veninde fjernet herfra" siger han ligeud og kører en hånd i gennem hans store, krøllede hår. Jeg ser chokeret på ham og spørg: "Hvad mener du"? "Jessie jeg har sku datet hende en gang eller 2, der var ikke noget i det. Ihvertfald ikke fra min side af. Der er sådan en akavet kontakt i mellem os" - han tager min hånd og smiler skævt. "Datet" udbryder jeg og ser chokeret på ham. "Har i datet" fortsætter jeg, med en hævede stemme. Han nikker og sukker en smule, inden han blidt kysser min hånd. For at få mig til at køle ned. "Jessie..Søde, rolig nu. Okay?" -han giver min hånd et klem og kysser min pande. Bare rolig, der er ikke nogle følser i mellem Harry og jeg. Jeg er bare chokeret over at ham og Lilly har freaking datet. Hvad fuck sker der lige for det, hun har ikke fortalt mig en skid om det. Jeg sukker kort og lader mit hoved falde langsomt i mod Harrys skulder. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige mere, jeg er mundlam. Hun har slet ikke sagt noget. Jeg jeg.. ved ikke hvad jeg skal sige.

"Såså" trøster Harry, da lyden af mit gråd danner en bobbel omkring os. "Jessie" råber en stemme forvirret og pludselig åbner døren til soveværelset sig. Inden jeg når at flytte mit hoved fra Harry, kommer Liam ind. Han ser vredt på Harry, da hans er os. "Nej Liam...Hør nu her! Det er ikke som det ser ud, Liam! Hør nu forfanden" nærmest råber Harry og ja, nu er jeg sku mere mundlam end før. Liam har misforstået det hele, den måde Harry og jeg sad på. "Hold nu kæft, din fucking player" råber Liam hårdt og skubber til Harry. "Liam! Hør nu på mig" råber jeg, men Liam ignorer mig bare og går ud. "Hvad fanden sker der herinde" spørg Zayn og træder ind i rummet. "Je..je..jeg" stammer jeg og tårerne styrter bare ud af mig. Harry sidder og trøster mig. Men forfanden, vi er bare venner. Liam har misforstået det og årg! Zayn er nu også henne og trøste mig, men intet hjælper. Jeg vil bare have Liam. "Slap af, det er ikke godt for dig eller bebs" trøster Zayn og kysser mig i håret. "Hvad sker der? Liam råber at Harry skal dø og alt muligt! Hvad fanden sker der" spørg Niall og ser på Zayn, Harry og jeg med store, chokeret øjne. "Venner, vil i ikke lige gå? Så jeg kan snakke lidt med Jessie" spørg Zayn og ser skiftevis på Harry og Niall, som begge nikker og går ud. "Fortæl mig alt om hvad det skete, søde", 

                                                                             Zayn's P.O.V

 "Fortæl mig alt om hvad det skete, søde", siger jeg stille og sætter to fingre under Jessie's hage, for at få hende til at se på mig. Men hun undgår at se på mig. "Hvad skete der", spørg jeg denne gang og sukker. Jeg fjerne de mange tårer på hendes kinder og endelig ser hun på mg. "Harry fortalt mig at ham og Li..Lilly har datet, jeg blev pludselig helt mundlam og..og hun har ikke fortalt mig noget om det, jeg lagde mit hoved på Harry skulder og han nusede mig og holdte om mig og plud..pludsel..ig kom Liam ind og det har nok set vildt forkert ud, han blev sur og vi prøvede at forklare, men han blev kun mere sur over det og skubbede til Harry" snøfter hun og flere tårer kommer til syne. Det er så tydeligt at hun virkelig er forelsket i Liam, det er så tydeligt!. "Lilly sidder total tavs inde i stuen. Skal jeg ikke hente hende?", spørg jeg stille og fjerner igen hendes tårer. Hun nikker stille og jeg rejser mig smilende op og går ud af rummet og ind i stuen. "Harry jeg slår dig ihjel"råber Liam, som bliver holdt af Louis og Harry står total stille, med Niall ved sin side. Jeg går straks derhen imod og sukker over dem. "Hvad fanden sker der for dig Liam" spørg jeg og sukker endnu engang. Han ser bare vredt på mig og løber ud af Louis's arme og nej, faktisk ikke hen til Harry eller mig, men ud af stuen. En dør smækkes i og jeg går ud fra at han er løbet ud. Jeg vender mig om i mod sofaen, hvor pigerne sidder tavse og følger med i "krigen". "Hey Lilly, Jessie vil snakke med dig", fortæller jeg smilende og går imod hende. Hun nikker kort og smiler skævt til mig, inden hun rejser sig op og går ud af stuen. "Er hun okay" spørg Perrie og jeg sætter mig ned ved siden af hende. "Nej, hun er helt ude af den" sukker jeg og Perrie inklusiv Eleanor sukker også. 

                                                                                       Lilly's P.O.V

"Du ville snakke med mig" mumler jeg og lukker døren til værelset i. "Mmhh" mumler hun og ser tavs på mig. "Hvad så? I skændes?" spørg jeg og sætter mig på sengen, ved siden af hende. "Ja" mumler hun og jeg giver hende et knus, som vare i lidt tid. Men tavsheden vare ved. "Lilly, hvorfor har du ikke fortalt mig noget..om Harry og dig" spørg hun og bider sig i læben. Åh nej, han har fortalt hende om det. Altså vi datede for 3 år siden, da han ikke var så kendt, men der blev ikke rigtig lagt noget i det. Han havde lige slået op med Caroline og jeg var bare ensom, trangte til at date. "Fordi der ikke var lagt noget i det..Det var bare en ligegyldig date" svarer jeg stille tilbage og tager hendes hånd. Hun nikker og jeg giver hende et kram igen. "Liam? Hvor er han?" , spørg hun grædende og gemmer sit hoved i min trøje. "Han gik" svarer jeg og aer hende i håret. *Bank bank* det banker på døren, høhøh. "Jaer" spørg Jessie og fjerner tårene på hendes røde kinder. "Må jeg komme ind" spørg personen, som jeg ikke kan hører hvem er. Måske er det Harry eller ham der Louis? "Jaja" svarer Jessie ligegyldigt og trækker sig ud af vores kram. Døren åbnes og ind komme ham Louis og giver os et kort smil. "Må jeg lige snakke med Jessie", spørg han mig om og smiler. Jeg nikker og giver Jessie's hånd et klem, inden jeg forlader rummet med et suk. 

                                                                                         Louis's  P.O.V

"I var ellers lige blevet gode venner igen" sukker jeg og sætter mig på sengen, ved hendes side. "Ja" sukker hun og ser såret på mig. Jeg kan ikke klare når min veninde er trist. "Kom her", jeg spreder mine arme ud og med et fnis på læben læner hun sig i mod mig og jeg sætter mine arme omkring hende og aer hende. "Louis, hvad skal skal jeg dog gøre" sukker hun og snøfter. "Ja det er svært det her..Men prøv at forklar ham hvad der er sket, for det er så tydeligt at knægten er virkelig forelsket i dig og mere til..Han elsker dig Jessie, han elsker dig virkelig højt" svarer jeg tilbage og smiler. "Ja men nok ikke mere, jeg har ødelagt alt", snøfter hun og jeg sukker kun over hende. "Jes, du har intet ødelagt noget, Liam har bare svært ved at se dig med dine drengevenner, selvom det er Harry eller os andre vil han stadig blive sur her i starten, fordi han elsker dig så utrolig højt" svarer jeg bestemt tilbage og giver hendes hånd et lille klem. "Vil du ikke godt komme med ind til os andre", jeg laver hundehvalpe, hvilket hun kun fniser over. "Men Louis, jeg har ødelagt denne middag" udbryder hun i et stort gråd og jeg får hende ind i mine arme igen. "Eleanor og jeg var også sådan der og tro mig, vi har skam også ødelagt et par middage pga. sådan noget her, men de andre accepterede det og hjalp os"- jeg aer hende blidt i håret og sukker lavt. "Louis?"mumler hun og vender sine røde øjne, mod mig. "Jessie?" mumler jeg og smiler. Hun smiler kærligt til mig og fjerner tårene på hendes blussede kinder. "Ikke noget", mumler hun efter lidt tid og rejser sig stille fra sengen. Jeg griner kort ovre hendes kommentar og rejser mig også fra sengen. Jeg tager roligt hendes hånd og fører hende ud i stuen, til de andre. På nær Liam.

Alle vender straks opmærksomheden mod os, da vi træder ind i stuen. "Jamen Jes, dog", sukker Eleanor og Perrie i kor og løber op, for at omfavne Jessie. "Jeg er okay", hører jeg Jessie mumle, men tro mig hun er sku ikke okay! Jeg giver slip på Jessie's hånd og går ovre mod drengene og en Harry som nærmest har grædt sine øjne ud.  "Hey man" sukker jeg og klapper Harry et par gange på skulderen. Jeg sætter mig ned ved siden af ham i sofaen og opdager at jeg pludselig er alene med Harry. "Hvad så", siger jeg, bare lige for at få startet en samtale imellem os. Tavsheden vare i lidt tid, før Harry får sagt: "Jeg har ødelagt alt..Alt er min skyld Louis". Jeg sukker og giver ham et mandekram. "Harry, du har ikke ødelagt noget, men okay..Det var nok ret dumt af dig og få emnet om Lilly op" svarer jeg stille og sukker endnu engang. Ej, hvor er det svært det her. Liam hader Harry og jeg skal være på begge sider, ligesom de andre drenge. Det er fandeme svært, det er! "Han hader mig", mumler han og begraver sit hoved i sine hænder. "Og det gør Jessie sikkert også" fortsætter han. "Hey..Du trøstede hende bare..Liam blev bare chokeret over at se det..Tro mig, han skal nok blive god igen" jeg klapper ham igen på skulderen og lader derefter min hånd hvile på mit lår. "Vi har aldrig set Liam sådan før, så hvordan kan du dog vide det" spørg han irriteret og vender sit ansigt i mod mig. "Det ved jeg heller ikke.Men vi kender jo hinanden så godt, så sådan nogle ting ved vi bare.",-jeg rejser mig fra sofaen og ser en smule på Harry. Han har virkelig dårlig samvittighed, men det burde han ikke have. Hvorfor han ikke burde det, kan jeg bare ikke svare på. Jeg sukker igen over ham og alt det her. Det er så skide synd for dem, især Jessie. Hun er midtpunktet i hele fighten. Det er virkelig synd for hende, virkelig! "Kommer du brow" spørg jeg med en glad stemme og puffer til ham. Han giver mig intet svar, så jeg vælger at gå ud og lade ham være alene med sig selv og sine tanker. Et smæk lyder straks, da jeg træder ud i gangen. Døren smækkede i. Jeg går med hurtige skridt ind i køkkenet, hvor jeg går ud fra de andre er. Og ja, det er de skam. De sidder tavse omkring spisebordet og spiser. Hey, de spiser uden mig! Og uden Harry! "Heeey",  jeg sætter mig på den ledige stol, i mellem Niall og Lilly. "Hvem gik" spørg jeg, med en muntre stemme. Men nok ikke lige så muntre, som den burde være. "Zayn, han vil finde Liam" svarer Perrie tilbage og sender mig et smil. Jeg smiler kort tilbage og øser noget mad på min tallerken. "Og Harry? Hvordan har han det" spørg Eleanor, dejlige El og sender mig et usikkert smil. "Han er trist og har dårlig samvittighed og..." jeg bliver straks afbrudt af Lilly som mumler: "Undskyld mig" og går. Jeg lader vær med at afslutte min sætning og spiser egentlig bare videre. Det er god mad Perrie har lavet. Hun har lavet pulledpork sandwich og pomfritter. 

                                                                             Lilly's P.O.V

Jeg har valgt at forlade bordet pga. jeg vil snakke med Harry. Lige nu står jeg i døren til stuen og betragter Harry græde, imens hans hoved er dybt begravet i hans trøje. Han ansigt er helt væk, så kun hans krøllede hår stikker frem ved hovedet. Hans ben har han plantet på gulvet. Jeg træder et skridt nærmere og med det samme vender Harry sine grønne øjne imod mine, præcis de samme øjne jeg havde set den aften.Den aften vi var på date:

Jeg vender mit blik imod mit ur og ser op på Harry igen. Jeg ser tavst ned på den tomme dessert tallerken, den som der for et split sekund havde været en lækker brownie på. "Harry?" får jeg spurgte, uden egentlig og vide hvad jeg vil spørger han. "Jaer" smiler han og tager min hånd, som hviler på bordet. "Ikke noget"- jeg trækker forsigtigt min hånd til mig og mærker varmen komme til mine kinder. "Rødmer du?" spørg han drillende og sender mig et af hans kække smil. Jeg ryster flovt på hovedet og vender mit blik ned på mit skød igen. Denne her date har været så akavet. Vi har da snakket sammen og endda rigtig meget. Men alligevel er det bare så forkert det her. Jeg kan ikke sætte ord på hvorfor jeg synes det her, men..Jeg vender mit ansigt en smule op af og ser igen ind i hans flotte, grønne øjne. "Tak, for en hyggelig aften" får jeg sagt og smiler genert til ham. "Ja, selv tak..Det har været et ære at møde dem" svarer han på en charmerende måde og rejser sig op. Han går hen bag min stol og rykker den ud. "Tak", siger jeg stille og smiler til ham. Det her har været min første rigtige date. Han tager min hånd og fletter vores fingre sammen. Jeg lader være med at tage min hånd til mig og nyder i stedet for dette øjeblik. Dette dejlige øjeblik. Han fører mig ud til der hvor man går ind og ud af resturanten. "Må jeg få denne fornøjelse og kører dem hjem, frøken" spørg han fornemt og kysser blidt min hånd. Jeg fniser genert over det og svarer: "Meget gerne", med en fornem stemme. Total kikset. Han griner hæst og rækker mig min jakke og tager hans egen på. 

Vi går ud til hans bil. Der støv regner. Han tager igen min hånd. Vi går helt tæt sammen. Det bobler i min mave. Jeg er overhovedet ikke forelsket i ham, den charmerende idiot. Den lille player. Rettelse: Den søde, vidunderlige, lækre player. Utrolige lækre player, faktisk. Men nej jeg er ikke forelsket eller har følser for ham, Harry Styles. Det har jeg ikke. Men han er nu dejlig, det er han sku. Meget dejlig. "Wow, her regner nu" siger han højt og vi lunter med det samme hen til bilen, hans bil. Han åbner bildøren for mig og går derefter hen i den anden side. "Uha, det var koldt" mumler han og smækker bildøren, ovre i hans side i. "Ja, lorte vejr", siger jeg stille og tager min sele på. "Fryser du stadig", Spørg han, med hans hæse stemme og starter bilmotoren. "Narhh..Tak fordi du vil kører mig hjem Styles", får jeg svaret og smiler til ham. Han ser hurtigt, smilende på mig. "Skulle det være en anden gang?", svarer han med et grin spillende på hans læber. Tåbe, dejlige tåbe! Jeg griner kort og ser tavst ud af vinduet. "Har du nogensinde haft sådan en rigtig kæreste før", spørg han pludselig og laver et skarpt sving. "Ja, sidste år" svarer jeg smilende tilbage. Jeg husker lige så tydeligt den dag Christopher spurgte om vi skulle komme sammen, sidste år. Det varede i et par måneder og så fandt han vist en anden. Jeg blev rigtig ked af det og har lige siden været opsat på at jeg ALDRIG skulle have en kæreste igen, for det bringer kun problemer. "Har du nogensinde haft en?" spørg jeg og betragter ham kører bil, i mørke. "Jaer, sidst for 2 måneder siden. Og nej, jeg er ikke en player..Jeg har kun haft 2-3 seriøse forhold" svare han bestemt tilbage og lader et smil være på hans læber. "Var det ikke dig der var sammen med  hende der Caroline" udbryder jeg, dumt spørgsmål! Det røg bare ud af mig. Jeg ser flovt på Harry, som stadig har sit blik på vejen. "Caroline Flack? Jo, det var mig.Hvordan vidste du det", spørg han stille og ser hurtigt over på mig, med store øjne. "Fra nettet", svarer jeg genert tilbage og vender mit blik ned mod mit skød. "Hey! Noget galt?", spørg Harry, med en nervøs stemme. "Det var bare..Æhm, ikke noget", nærmest mumler jeg tilbage og lader stadig mit blik være mod mit skød. Hvad mon han tænker om mig? At jeg en tumpe, en lille genert pige? At jeg er perfekt til et engang's knald? At jeg er sød nok? Hvad mon han tænker? Det er svært at tyde, hans øjne smiler enten eller ser seriøse ud. For det meste smiler de og det er da et godt tegn, ikk? Altså ikke fordi jeg vil noget med ham, for det vil jeg slet ikke. Langt fra!

"Harry, du skal dreje til højre nu" siger jeg en smule højt, jeg nåede lige at registrere hvor vi var og så fandt jeg så ud af at vi var lige ved min vej. Det er vildt at han er taget helt til Derby fra London, for at date mig. Lille Lilly! Som ikke tør en skid, lille generte Lilly. Han drejer ned af min vej og om et par meter er vi ved mit hus. Det er også mine forældres hus, hvis i troede noget andet. "Sådan" mumler Harry og slukker motoren. Han har parkeret ved fortovet, udenfor huset. "Tak for turen Harry" -jeg går ud af bilen og begynder at gå hen til døren. Men; "Hey Lilly" råber Harry pludselig og jeg vender mig straks om, for at se hvad han nu vil. "Hvad er der Harry!?" spørg jeg med en høj tone og går tættere på ham, for ikke at vække mine forældre. Da klokken er mange. "Må jeg få dit nummer" spørg han nervøst og smiler. "Selvfølgelig" svarer jeg smilende tilbage, uden at lyde genert. Sådan Lilly! "Det er 34 45 34 78" - han taster nummeret ind og slukker sin mobil igen. "Det har virkelig været en fornøjelse" siger han og går nærmere. Jeg smiler genert og mærker varmen i mine kinder, igen! Årg! Typisk! Altså! Han går nærmere og nærmere og til sidst står vi helt tæt. Jeg ser ham i øjnene og smiler nervøst. "Må jeg" hvisker han og smiler kærligt. Må hvad? Kysse mig? Rage på mig? Kramme mig? Jeg vælger bare at nikke. Og pludselig er hans læber på mine. Et stød går gennem min krop. Han kyssede mig? og jeg nyder det! Men stadig; Jeg har ingen følser for ham, det vil aldrig ske! Han trækker sig fra kysset og sender mig et smil. Jeg ser på ham med store øjne. for han kyssede mig. Omg! "Godnat Harry" mumler jeg og kysser hans kind. "Godnat Lilly og tak for en god date" hvisker han tilbage og vi trækker os fra hinanden. Bare ordet "date" giver mig et stød i kroppen. Han smiler til mig for en sidste gang og går hen imod hans bil. Han stopper op og i et par sekunder, måske minutter, måske timer, måske længere tid står vi bare og smiler til hinanden. Det føles som en evighed. Han sætter sig ind i bilen efter vores lille smile moment. Jeg står stadig stille og betragter ham starte motoren. Han vinker og jeg vinker tilbage. Så sætter han i gang og kører væk, helt væk. Mon jeg nogensinde ser ham igen?

Jeg går hen til 3 mands sofaen og sætter mig i den. "Harry" mumler jeg og ser nervøst på ham. "Hvorfor lige tage emnet op, om os to?" fortsætter jeg og lader mine øjne hvile på ham. "Lilly..Bare gå, okay? Vi har intet at snakke om"- det er det eneste han svarer. Han ser hårdt på mig og venter på at jeg forlader stuen, ja egentlig, venter han bare på at jeg skrider hjem til Derby. "Hvorfor kontaktede du aldrig mig", spørg jeg og mærker tårene presse på. "Hvorfor skulle jeg, vi vidste jo godt, begge to.At det aldrig ville blive til noget" svarer han bestemt og sukker. "Hvorfor er du så pludselig så kold overfor mig" - det ryger bare ud af munden på mig. Ups! "Så kold? Jeg er sku da ikke en skid kold!" udbryder han og ser faktisk; ret koldt på mig. Jeg rejser mig irriteret fra sofaen og sender ham et såret blik, inden jeg går ud af stuen og ind i køkkenet igen. "Lilly, hvor gik du hen", spørg Jessie hurtigt, da jeg sætter mig ned på min stol igen. "Bare på toilet" svarer jeg smilende tilbage og lader som ingenting. De skal ikke vide noget om hvad jeg har lavet de 2-5 min. jeg var væk. Zayn er ikke kommet tilbage endnu. Mon han har fundet Liam? Det håber jeg, for Jessie's skyld. "Skal jeg ikke lige ringe til Zayn" spørg Perrie nervøst. "Perrie, søde, for sidste gang: nej!" svarer Louis tilbage og sukker. "Jamen, hvad nu hvis Liam og ham er oppe at toppes" spørg hun nervøst og laver store øjne. "Det vil ikke ske, det er de to mest voksne i bandet" svarer Niall tilbage og de andre griner kun over hans svar. Jeg forstår ikke hvorfor! "Men du så hvordan Liam reagerede før" tilføjer Perrie og ser igen helt vildt nervøs ud. "Perrie" sukker Jessie, det er jo hendes kæreste. "Undskyld søde"- Perrie smiler til Jessie, som smiler igen. Jeg sidder bare total tavs og følger med i deres samtale. "Men jo, prøv at ringe til Zayn" siger Jessie smilende og Perrie finder hurtigt sin mobil frem. "Hej skaaat" hviner hun og sætter på medhør, så vi kan hører hvad  Zayn siger. "Hej babe" - Zayn. "Har du fundet ham?"-Perrie. "Ja, men han er total trist og græder og råber også nogle gange"- Zayn. Jessie sukker lettet og smiler hurtigt til mig. "Så han kommer nok ikke med her hjem igen?"-Perrie. "Nej, men måske senere. Jeg ved ikke rigtig hvad han lige vil"- Zayn. "Okay! Har du snakket med ham om det?" -Perrie. "Ja en lille smule, men han vil ikke rigtig lytte eller tro på et. Jeg tror at det er Jessie der skal snakke med ham babe"- Zayn. "Okay"- får Jessie råbt til Zayn. "Vil du snakke med ham nu, Jessie? Vi er ved den nærmeste park"- Zayn. "Æhm...Jaja" - Jessie. "Jamen okay! Så ses vi Jes"- Zayn. "Jaer Hej hej!" -Jessie. Perrie lægger på.

                                                                           

Uhh...Så kom der sgu noget drama! Hvad siger i til det? Det var en ret vild fight de havde!

Nå, men hvordan mon det kommer til at gå, når Jessie skal ned og snakke med Liam? Vil Liam lytte? Og bliver de gode venner igen eller gode kærester igen, you know what i mean! 

Jeg regner med at næste kapitel kommer inden Søndag, men jeg kan ikke love noget. 

Men god weekend til alle jer dejlige mennesker, som læser dette!

-Nico xx

 

                                                                              

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...