Lost - One Direction

Hvad er lykken? Julie er sytten år og føler at der intet er værd at leve for nu når hendes søde, dejlige og smukke kæreste har slået op med hende. Hende og hendes kæreste William havde ellers et perfekt forhold der havde holdt i 3 år. Julie ved ikke hvad hun skal gøre, indtil hun bliver inviteret til London og der bliver vendt rundt på hele hendes liv. Læsning er på eget ansvar.

2Likes
2Kommentarer
323Visninger
AA

4. Kapitel 3 - London

"Spænd sikkerhedsselerne vi lander om lidt." Sagde damen i højtalerne.

Vi var i England nu, og skulle til at ned og ud af den her flyver, som i nok godt kunne regne ud. Der var mega varmt herinde. Jeg sad ved siden af min lillesøster og en dreng der hed Rasmus. Han var rimelig lækker og jeg havde snakket lidt med ham. Vores forældre sad længere nede i flyveren, fordi mor havde bestilt billetterne så sent at der ikke var fire ved siden af hinanden ledige.

"Når tak for snakken, Julie, jeg håber vi ses igen." Sagde Rasmus og gik så, for vi var lige landet. Jeg smilet tilbage til ham men han så det vist ikke. Han var faktisk rimelig nuttet hvis man tænkte over det.

"Julie, skal vi ikke også gå, når alle går?" Hørte jeg Isabella sige til mig.

"Jo, jo Isabella." Fniset jeg. Så rejste jeg mig op og tog min håndtaske. Så gik vi med strømmen ud af flyveren og ind til lufthavnen. I starten kunne vi ikke finde vores forældre men til sidst fandt vi dem.

"Mor Julie er altså lidt mærkelig." Hørte jeg Isabella hviske til vores mor. Jeg fniset lidt af hende. Hvorfor var jeg mærkelig? Når lige meget. Vi gik ud af lufthavnen og skaffet os en taxa. Det tog ca. 15 min. at køre derhen.

Ham der kørte bilen var nok i starten af tyverne og rimelig lækker. Heldigvis fik jeg lov til at sidde foran ved siden af den lækre taxachauffør. Så begyndte jeg at tale med ham, og hans stemme var altså virkelig sød.

"Se mor nu er Julie mærkelig igen." Sagde Isabella rimeligt lavt, men ikke lavt nok.

"Hun er ikke mærkelig." Hvisket mor tilbage, men heller ikke lavt nok. Et lille fnis undslap min læber.

"What?" Sagde taxachaufføren.

"Ingenting." Fniset jeg tilbage.

Da der var gået et kvarter var vi der.

"Tak for turen." Råbte jeg da taxachaufføren kørte.

Så gik vi ind på hotellet og tjekket ind. Vi skulle bo på 2. sal, mig og Isabella på værelse 144, mor og far på værelse 176. Jeg vil faktisk helst bo alene, men mig og Isabella skulle åbenbart være på samme værelse.

Jeg låste døren op og vi gik ind på værelset. Der var en gang til at starte med, den første dør man kom til som var på venstre side var toilettet, anden dør der var til højre var soveværelset. Vi gik ind i det og stillet vores ting. Der var to store tøjskabe, en stor dobbeltseng, man skulle næsten tro den var til fire. Så var der en altan. Vi gik ud på den. Altanen var stor og man kunne både komme ud på den fra soveværelset og fra stuen.

Jeg gik ind på soveværelset igen. Det var brunt og havde en romantisk stil. Der var et stort makeup bord, med et hjertespejl. Jeg ville ønske jeg var sammen med Will og vi skulle bo på dette fantastiske værelse. Vi ville gå i bad i boblebadet sammen, forresten nævnte jeg at der var et boblebad på toilettet? Jeg savnet Will så meget at det gjorde, jeg kunne sætte mig ned og tude lige nu.

"Julie, hvorfor græder?" Spurgte min lillesøster.

"Øh ikke for noget. Skal du ikke over til mor og far?" Spurgte jeg.

Hun gik over til mig og strakte armene ud til et kram. Jeg bøjet mig lidt ned og gengældte krammet.

"Du kan altid komme til mig, Julie, jeg vil altid hjælpe dig." Sagde hun. Hvor var hun dog bare sød. Tænk en 11årig kunne være så forstående. Da vi havde krammet færdig gik hun ind til mor og far og jeg begyndte at pakke ud. Jeg hang mit tøj op og satte min makeup og andre produkter på makeup bordet. Jeg gik ud af værelset og ind i stuen. Jeg lagde mig på sofaen og tændte for et eller andet kedeligt program. Jeg faldt vist lidt i søvn til det.

Jeg drømte at det var den dag mig og Will sad på stranden. Vi gik og fletter fingre ved strandkanten. Vi kysset og kælet med hinanden. Han bar mig op og løb ud i vandet. Og pludselig ændret min perfekte drøm til et mareridt. Will tabte mig i vandet. Jeg prøvet at svømme op til ham, men Pernille blev ved med at holde mig nede mens hun stod og kærtegnede ham.

"Julie vågn op!" Råbte Isabella ind i mit øre.

"Isa..!" Råbte jeg tilbage.

"Vi skal ned og spise."

"Okay. Kan vi ikke mødes nede i receptionen om et kvarter?" Spurgte jeg

"Jo det siger jeg til mor."

Så gik hun og jeg løb ud på badeværelset for at se hvor slemt mit ansigt så ud fra 1-10. Okay det var helt klar 10. Jeg lignet lort og mit hår var helt slidt og grimt. Jeg havde bare kun et kvarter men jeg blev nødt til at gå i bad. Jeg smed mit tøj og tog et håndklæde om mig. Så løb jeg ind på soveværelset og fandt en sød sommerkjole frem og tog det med ind på badeværelset. Så gik jeg i bad. Det var dejligt at stå her og mærke det varme vand løbe ned over mig. Da jeg var færdig tørret jeg og glattet hurtigt mit hår, så tog jeg kjolen på og løb ind på soveværelset og lagde makeup.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...