Lost - One Direction

Hvad er lykken? Julie er sytten år og føler at der intet er værd at leve for nu når hendes søde, dejlige og smukke kæreste har slået op med hende. Hende og hendes kæreste William havde ellers et perfekt forhold der havde holdt i 3 år. Julie ved ikke hvad hun skal gøre, indtil hun bliver inviteret til London og der bliver vendt rundt på hele hendes liv. Læsning er på eget ansvar.

2Likes
2Kommentarer
326Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Farvel

Der var nu gået to uger siden William havde slået op med mig. De to havde jeg mest brugt på at græde. Jeg skulle til at pakke til London, for min mor og lillesøster havde nemlig fået overtalt mig st tage med til London selvom jeg ikke var meget for det, men det ville nok blive lige så sjovt som at være her hjemme, så nu gjorde jeg det. Jeg tog mest jogging tøj med, for jeg skulle jo nok mest bare være inde på hotellet og lave ingenting, måske tude lidt mere.

Vi skulle tage af sted i morgen klokken 6, så jeg skulle pakke færdig i aften. Jeg havde lyst til at være sammen med min bedste veninde Sarah, men det ville nok blive lidt svært for hun var i Thailand. Hun vidste ingen gang at William havde slået op med mig.

Jeg tog min computer frem og logget ind på Skype. Så rodet jeg igennem alle mine kontakter, pludselig fandt jeg William og gik ind på hans profil eller hvad man kaldte det. Sidste gang jeg havde kigget på hans profil havde der stået "Jeg elsker min skat Julle" og nu stod der "Pernille er dejlig" og det skal lige siges Pernille er verdens mest irriterende pige, Pernille er sådan en dronninge type som bare driver mig fuldstændig til vanvid. Hun har altid ville have alt hvad jeg havde. Og lige siden jeg fik William som kæreste har hun prøvet at score ham. Det ville bare være så typisk hvis hun nu var blevet hans kæreste, hvor han har slået op med mig. Så gik jeg ned til Sarahs profil.

Shit hun havde skrevet i går! Hvorfor havde jeg ikke opdaget det? Når men hun skrev:

Hej Sødeste, hvorfor er at der står på Wills profil at hans syntes Pernille er dejlig, i stedet for dig min mus<3

Øh, sødeste Sarah kan du ikke lige ringe, så forklarer jeg, har sådan brug for en veninde. Det kunne også være dejligt at se dit smukke ansigt<3

Og to sekunder efter kom der den der Skype opkald lyd, også tog jeg den.

"Når går det godt i Thailand. Har du fået scoret nogle lækre drenge?"

"Øh, ja der er faktisk en der er ret sød. Men nu skal det ikke handle om mig. Hvad med dig?"

"Jeg skal faktisk til London i morgen med min familie."

"Kommer du så ikke til at savne William og han kommer vel til at savne dig."

"Det første kan du være sikker på, men det andet kan du ikke være særlig sikker på. William slog nemlig op med mig for to uger siden." også begyndte jeg at græde."
"Nej vel? Ej skat, det er jeg virkelig ked af, undskyld jeg har ikke har kunnet være her for dig. Er han så kommet sammen med Pernille den lort?"

"Det ved jeg ikke."

Også snakket vi i flere timer, om alverdens ting. Det var så dejligt at se hende, min dejlige Blondie. Den eneste person der altid ville være der for mig. Mig og Sarah havde kendt hinanden hele vores liv. Det havde altid heddet Sarah og Julie, Julie og Sarah. Vores mødre var også bedste veninder og det var dem der havde ført os sammen.  Vi var de fødte veninder. Bortset fra at Sarah var meget kønnere end mig. Sarah havde langt glat lyst hår, lange smukke ben, tynd, smuk bare den type alle drenge ville have, en perfekt barbie.

Jeg gik i seng da klokken var 10, meget tidligt, men jeg skulle jo også op tidligt dagen efter. Jeg havde fået pakket færdigt om dagen.

Jeg vågnet tidligt næste dag, men kunne ikke sove mere selvom den kun var 4, så jeg besluttet mig for at stå op. Jeg gik i bad for jeg var meget anspændt. Jeg lod vandet løbe ned igennem mit hår i lang tid, det føltes beroligende at stå sådan. Den gang mig og Will havde været sammen havde jeg haft samme beroligende følelse i kroppen, også kom tårerne og den følelse forsvandt. Hver gang jeg tænkte på fortiden græd jeg.

Jeg gik ud af badet og ordnet mig hår. Jeg besluttet fra nu af ville jeg se ligeglad ud uden på, selvom det godt kunne være jeg ikke var indeni.

Jeg krøllet mit hår og gav det meget volumen, så lagde en piget makeup med et wingeye. Jeg valgte en hvid croptop og et lyserødt skaterskirt, og så et par lave hvide converse. Så gik jeg ned hvor min mor stod og lavet vafler.

"Mmhh, hvor her dufter lækkert, mor, og godmorgen."

"Tak skat. Jeg er så glad for at du tager med, og du er blevet gladere."

Jeg smilet bare til hende. Jeg var overhovedet ikke blevet gladere, jeg var stadig lige så trist, men dejligt at se at min plan virket.

"London, i dag, vi skal til Loooondon." Halvråbte Isabella

"Ja det rigtigt" Sagde jeg træt.

En halv time efter sad vi alle klar i bilen og kørte.

Farvel William, farvel fortid. Jeg skulle komme hjem fra London som en moden voksen kvinde, der ikke havde brug for kæreste, en der var fuldstændig parat til gymnasie og gode fester, en der turde hvad som helst.

"Farvel Will." Hvisket jeg så lavt at ingen kunne høre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...