Lost - One Direction

Hvad er lykken? Julie er sytten år og føler at der intet er værd at leve for nu når hendes søde, dejlige og smukke kæreste har slået op med hende. Hende og hendes kæreste William havde ellers et perfekt forhold der havde holdt i 3 år. Julie ved ikke hvad hun skal gøre, indtil hun bliver inviteret til London og der bliver vendt rundt på hele hendes liv. Læsning er på eget ansvar.

2Likes
2Kommentarer
324Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Kærestesorger

Jeg kunne mærke en knude i maven da jeg vågnet næste dag. Dette var vist det man kaldte kærestesorger. Jeg skulle ikke have kærestesorg, jeg skulle være stærk. Stærk så jeg kunne håndtere dette. Jeg gik op og kigget på mig  i spejlet, også kom gråden igen. Jeg tænkte tilbage på alt vi havde haft sammen. Alle kyssene, alle berøringerne, alle smilene, alt kærligheden. Det måtte bare ikke være slut nu, men det var det. Det var ligesom at vågne op fra verdens bedste drøm også bare finde ud af den var og ikke virkelig.

"Julie kommer du ikke lige ned?" Råbte mor. Jeg skyndte mig at sætte en knold og gik så ned. Mine skridt var meget tunge, jeg måtte havde lignet en elefant.

"Hvad er der dog galt skat?" Jeg trækket på skuldrene "Når, jeg tænkte på om du og William vil med til London. Mig, far og Isabella tager nemlig til London i næste uge. Vi ska.." Sagde mor og lød lidt anstrengt. Isabella var min lillesøster.

"Vent lige lidt. Der er ikke noget der hedder mig og William længere, ok? Og William skal ikke med til London og heller ikke jeg. Ellers tak." Sagde jeg og kunne mærke jeg var lige ved at græde så jeg løb op på mit værelse.

Jeg kunne mærke knuden i min mave. Den gjorde ondt. Pludselig kunne jeg høre nogle trin på trappen. og min dør der gik op, og der stod min mor. Hun havde en bakke i hånden, og på den lå der en skål med chokolade is, et glas juice og nogle kanelsnegle.

"Hvad skal det til for, mor?"

"Hvis du har kærestesorger skal der spises og snakkes en masse. Og det er bedst at spise chokoladeis."

Jeg begyndte at grine af hende. Det var så typisk af hende at gå jeg meget op i det. Men faktisk inderst inde havde jeg rigtig meget lyst til at sidde og spise og snakke med min mor.

Min mor gik over til mig og satte sig ved siden af mig i min seng.
"Når skat hvad er der sket?"

"William tog mig med ud til stranden i går aftes og gjorde det forbi, og selvfølgelig begyndte jeg at græde." sagde jeg og begyndte at græde.

"Rolig skat." Så lagde min mor armen rundt om mig og begyndte at synge. Og typisk faldt jeg i søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...