Performing arts l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 4 jan. 2015
  • Status: Igang
Sommerferien er ovre, og en masse unge talenter, som er blevet optaget på New Yorks performing arts, er klar til at indtage skolen med storm. Det gælder især for ti unge, med vidt forskellige personligheder begynder på skolen, med en idé om at være den bedste. men det er svært, når skolen er fyldt med 69 ligeså dygtigere hvis ikke dygtigere elever. Følg med i historien om, Emmylynn, Gabriella, Josie, Amelia, Whitney, Harry, Niall, Zayn, Liam og Louis, som prøver at overvinde presset der ligger over dem, og kæmpe imod alt det her kærlighed og følelser. Så er spørgsmålet bare, er man klar på at miste alt for at blive den bedste?

3Likes
0Kommentarer
305Visninger
AA

3. 1 l The day it all started

JOSIE

" Husk, hvad jeg har sagt; ingen drenge, ingen alkohol, ingen sjov og ballade. Sådan en chance som det her får man kun en af, og du kan blive smidt ud så let som ingen ting, " meddelte min mor, og rettede lidt på top, inden jeg tog min kufferter og papirer med mig, og trådte ind på den skole der forhåbenligt ville ændre mit liv.

" Selvfølgelig, " svarede jeg hende blot, og tog fat i håndtaget på min kuffert.

 

Jeg slog blikket over på den enorme smukke bygning, som var min skole, men mor tog hårdt fat i min arm.

" Ring til mig senere, og fortæl, okay? " sagde hun, og tog mit hoved i sine hænder. Jeg sendte hende et lille smil, før jeg kiggede ned på mit ur, og jeg vidste at det var tid, til at jeg gik.

" Mor, jeg er nød til at gå, " sagde jeg uden at få det til at lyde, som om jeg var træt af hende, hvilket jeg nok også lidt var. " Det ved jeg skat, " sagde hun, og gav mig et kram, som om vi aldrig kom til at se hinanden igen. 

" Vi ses, " sagde jeg og gav hende et kort vink.

 

" Opfør dig ordentlig, " råbte hun efter mig, da jeg gik op af stien, sammen med en hel andre elever, som gjorde det samme som mig, og så helt forundret ud da vi trådte ind i den gamle smukke bygning.

Jeg havde fået at vide på den mail der var blevet sendt, at man først skulle ned på sit værelse, og møde sin værelsekammerat og sådan, og så skulle vi hen til skolens auditorium, og rektoren ville give os nogle beskeder og sådan noget, og så startede dagen ordentlig imorgen. 

 

Værelserne kom for øjnene af mig, da vi var ført over i en bygning, som dog hørte med til skolen, men i den her var sovesalene, men værelserne.

På mit stykke papir, stod der at jeg skulle bo på værelse 19, men der stod ikke med hvem, så jeg var utrolig spændt.

Jeg kiggede på de bordeaux røde døre, og i den her gang, var min dør den sidste, der var. Jeg åbnede spændt døren ind til et værelse, og trak min kuffert med ind.

Det var et nydeligt bord. Det var et okay stort værelse, med to senge på hver side, med to dejlige store skabe, på hver side. Imellem sengene var der et bord, som stod med vinduerne, med to stole.

I enden af værelset var der et stort spejl, og her var bare lyst og rigtig pænt. Jeg åbnede døren til toilettet, og blev glædeligt overrasket.

Der var massere plads til både hende og mig. Nu, kunne jeg bare vente spændt på hende. Jeg endte med at vælge sengen til højre, mens jeg sad med min kuffert og ventede på hende.

Jeg åbnede kufferten, og som det allerførste, lå min lille bog fyldt med sange, som jeg var bange for at jeg havde glemt.

 

Jeg havde ingen mulighed for at tage min guitar med, da skolens havde givet udtryk på at det fik vi udleveret hernede. Jeg havde også brug for en ny en, så da jeg hørte den nyhed blev jeg utrolig glad. 

" Av, " lød en stemme efterfulgt en grin, og jeg skyndte at at ligge min bog i kufferterne, og lukke den i, da den bog bare var noget jeg gemte på. Jeg rejste mig op, i det samme jeg så en pige, træde ind på værelset. 

Hun var en smule højere end mig, var blonde, og var i klædt en beanie, en sort t-shirt og nogle sorte adidas bukser, samt nogle sorte converse. Jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg så hende, for hun virkede så.. sin egen. 

 

" Hej, jeg er Amelia, " Hilste hun og rakte sin hånd frem, og var meget umiddelbar. Jeg tog glædelig imod den, og sand hende et smil. " Jeg er Josie, " Jeg bed mig i læben, da jeg så hen indrette sig, med et tilfreds smil. " Vi har fået et af de gode værelser, " sagde hun, og satte sig på sin seng, og kiggede rundt.

" Hvor ved du det fra? " spurgte jeg hende interesseret. " En jeg kender skal også gå på den her skole, så jeg var lige inde og så deres værelse. Det var virkelig lort, " grinede hun og lagde sig i sengen, og stirrede op i luftet. Jeg var altså så akavet, i sådan nogle her situationer, jeg var ikke så cool, bare generet og nervøs. 

" Hva.. Hvad er dine linjer? " Spurgte jeg, da jeg ikke havde lyst til at vi bare skulle stoppe snakken sådan. Vi var trods alle roommates nu, så snakken skulle helst ikke bare stoppe som sådan. Hun lagde sig på maven, med blikket mod mig.

 

" Mine to hoved fag er Drama og film, derudover har jeg også dans, " forklarede hun. Der var meget forskelligt fra mig, men da jeg så hende, havde jeg heller ikke regnet med andet. Vi var så forskellige.

" Ballet? " spurgte jeg hende, og hun grinede straks. " Fandme nej, jeg skal have hip hop. " smilede hun, og det gik mig ikke engang på at hun grinede over ballet.

Jeg havde danset det hele mit liv, men jeg hadede det. Jeg gjorde det kun for at gøre mine forældre tilfreds, det ved desunden ikke at jeg har taget sang her på skolen.

 

" Hvad med dig? Hvilke linjer har du? " spurgte hun interressert. 

" Jeg har tre hoved fag; Ballet, sang, og klaver. Derudover har jeg også Kunst, men også Guitar, " svarede jeg, og hun lavede store øjne, før hun begyndte at grine.

" Hvorfor så meget? Du har jeg ingen fritid så? " sagde hun, og satte sig op af væggen. 

" Der var min mor der valgte det, ikke mig, " sagde jeg ærligt, og grinede. Da en klokken ringede sprang Amelia op af sengen, og jeg gjorde det samme.

" Hvad sker der nu? " Spurgte jeg hende, som hun skulle vide det bedre end mig. " Vi skal ned i auditoriummet, " og det gjorde hun. 

Det tog også godt, ti minutter at finde skolen kæmpe auditorium, mens efter at have fulgt efter nogle af de andre elever, stod vi nu derinde, og prøvede at få en plads.

Hurtigt fik Amelia os, til at sidde på en af de bagerste sædet, med rent faktisk den bedste udsigt til hele salen.

 

Salen var så godt som fyldt, og her sad jeg bare, helt uviden om hvad der skulle ske.

" Hvad sker der nu? " spurgte jeg hende, som om hun igen vidste mere end mig.

 

Hun trak sin beanie af, og trak en hånd igennem håret, før hun hviskede til mig, " Rektoren kommer her om lidt, for at fortælle os om reglerne, og sådan. Totalt lamt, " sagde hun og himlede med øjnene. 

Og Rektoren kom efterfølgende, som var Diana Effendeen. Hun var en successfuld dame, som havde været med i en masse musicals i hende unge dage, og havde været med til at lave den her skole.

Hun fortalte nogle grundlæggende regler, og jo fik meget kolde fødder. Den her skole var streng, og hvis man ikke tog sig sammen, kunne man ryge ud med det samme, og det skræmte mig en del.

Ikke fordi, jeg nogensinde ville give op, men hvis en lærer lige pludselig ikke syntes jeg var god nok. Hvordan skulle jeg sige det til mine forældre? Det ville jeg ikke kunne.

 

Dog var der også en masse grundlæggende regler, som at dreng og piger ikke kunne være seksuelle sammen på nogle omstændigheder, og at man ikke måtte ryger cigaretter, drikke eller tage stoffer, for så var det ud med det samme. 

Det blev fuldstændig stille i salen, da Diana Effendeen slukkede sin mikrofon, og det eneste man kunne hører var hendes høje hæle med scenen da hun forlod salen. 

Blikkene vendte sig mod, Amelia da hendes mobil ringede, og hun begyndte at grine. Jeg fik det varmt, og jeg var straks klar over at jeg var fuldstændig rød i hovedet. Især, da jeg kiggede hen på det andre elever, og fik øjen kontakt med en fyr. 

 

Først var jeg sikker på at det var Amelia han kiggede på mig, for hvorfor ville han kigge på mig? Han så godt ud, med nogle brune øjne og noget mørke brunt pjusket hår.

Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst, da han slikkede sig om læberne og sendte mig et skævt smil, før han rejste sig som det fleste andre elever i salen, og forlod den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...