Englens Dæmon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 22 okt. 2014
  • Status: Igang
Pigen Sandra, har engang været den mest populære pige på skolen... men alt ændrede sig da hun kom i en ulykke med sin familie, nu er hun fjern, men (heldigvis) har hun har 2 venner der hedder Alice og Jack. Jack er bøsse og Alice kopiere alle kendte/ukendte i hvertfald bare almindelige fashions-rige mennesker. Altså hun kopiere deres hår og tøjstil. Men da hun finder ud af at hendes kæreste ikke var sådan en person som hun troede, forbliver de venner, og er ikke længere kærester. Hun ser en dreng på skolen, hun har lagt mærke til nogen gange. Han er så sød mod hende... og så en dag tager han hende under "vingerne" passer på hende og hun får følelser for én eller måske tó personer! Får hun ham som kæreste? hvad er det hendes 1. kæreste der har gjort at han ikke fortjener hende? følg med i "englens dæmon" og find ud af det! :D

4Likes
0Kommentarer
1168Visninger
AA

3. Tudefjæs

Her sidder jeg så i tysk, på min PC ved siden af Patrick. Min nye side-makker... Førhen besmtemte man selv hvor man ville sidde, men da vores lære hr. Puckov så vi altid satte os pige med pige og drenge med drenge, pigerne fjantede og drengene, ja. De var drenge. Så her sad jeg med min hue over hovedet med mine øjne plantet ned i computerens skærm og så på de tetris-brikker der fløj ned over skærmen, da en genkendelig irreterende stemme høres.

"Øhm, undskyd, hr. Puckov? Er det ikke imod skolens reglement at have hue og eller hat på i timen? For... Sandra har altså hue på?" Jeg kiggede irreteret på Nathalie, som åbenbart havde et problem med mig da hun altid overalt hvor jeg var på skolen enten talte om mig eller skubbede, masede, prikkede osv. til mig. "Jo Nathalie, godt du sagde det! Frøken Sky. Du ved hvad du skal gøre..." Han stirrede på mig, og det gjorde resten af klassen også, jeg tog min hætte ned og havde lyst til at gå op til Nathalie og kvæle hende. Men jeg gjorde det ikke, da det vil tiltrække sig for meget opmærksomhed. Dum, dum duuu... Det var vores klokke... en meget mærkelig en hvis du spurgte mig. Vi havde fri. Som altid stod Jack og ventede på mig, han var en forblev den bedste ven jeg nogensinde har haft! "Haft en god dag sweety?" Jeg rullede med øjnene, han kalder mig altid sweety, og han ved jeg hader det... "Ja, eller den var da fin nok... Nåh, nogen dates du har skaffet dig?" Jeg var meget interesseret når vi talte om ham, han var den eneste jeg kunne tal i timevis med, nårh ja og Alice selvfølgelig. Han sad og plaprede ud om de gange han har prøvet at score men det ikke lykkedes... typisk ham.

 

Jeg var "hjemme"... "ses Jack" Jeg sto' ud af hans bil og vinkede overdrevet meget, plantede det mest overilede og sarkastiske smil jeg kunne få frem. "Hej Lissie" Hun skulle tro jeg var glad, så jeg fakede et smil og gik ind til hende og krammede hende, og skyndte mig så op mit værelse. Her boede jeg så med en tante, uden mand og børn (jeg var her, men det tæller ik) hun havde passet på mig siden.... siden... ulykken. En tåre falder ned af min kind da jeg får øje på det billede der blev taget lige inden vi steg os ind i bilen "den" dag. Det er sådan det er ret tit... jeg skulle måske tænke over at få det pakket lidt væk... det vækker mine minder frem. Jeg finder min mobil frem og får bedt Jack om at komme, jeg får hurtigt svar på min sms "kommer nu!!!!" Han overdriver altid med de udråbstegn så man kan se han mener det... Lige pludselig bankes der på min dør og Jack træder ind... Han kigger på mig og ser min mascara og eyeliner løber, han sitter sig ved siden af mig. Han ved godt at jeg hver nat græder mig selv i søvn men... Lige nue r det anerledes, det er 1. gang jeg faktisk har sms'et ham om han godt kunne komme herover, da det lige i dag har taget hårdt på mig "så så Sandra... Det skal nok gå... du er snart hos dem... men det skal bare ikke være nu... først om mange år!" Jeg tager mig selv i et kram... Han krammer igen, han ved at han selv betyder meget for mig, og der aldrig kommer til at blive noget i mellem os... for det kan der ikke?! Han er jo bøsse... en pæn en af slagsen faktisk! han er min drømmefyr... altså.. ikke ham men... ARGH! Du ved hvad jeg mener! Jeg tøre mine tårer væk fra kinderne og ser dybt ind i hans grøn/blå/brune øjne... det er faktisk en meget flot men mærkelig øjn' farve han har. Jeg trækker mig ud af krammet og siger så "Vil du med over i parken? Lissie er kørt, så... jeg må næsten gøre hvad jeg vil" Han smiler, han ved at han skal få mig til at grine, på en eller anden måde... så, han kilder mig... Det er så træls! jeg hader at blive kildet... men det er kun på grund af at så vil jeg grine... jeg hader at blive kildet og i det hele taget at grine, men savner det også utroligt meget! Jeg begynder at gøre mig klar til at tage over i parken, ny eyeliner på og så noget andet tøj... en top hvor man kan se min mave hvis jeg trækker mine arme bare 5 cm op, så et par lidt for korte shorts... Så er vi på vej i Jacks bil.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...