Englens Dæmon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 22 okt. 2014
  • Status: Igang
Pigen Sandra, har engang været den mest populære pige på skolen... men alt ændrede sig da hun kom i en ulykke med sin familie, nu er hun fjern, men (heldigvis) har hun har 2 venner der hedder Alice og Jack. Jack er bøsse og Alice kopiere alle kendte/ukendte i hvertfald bare almindelige fashions-rige mennesker. Altså hun kopiere deres hår og tøjstil. Men da hun finder ud af at hendes kæreste ikke var sådan en person som hun troede, forbliver de venner, og er ikke længere kærester. Hun ser en dreng på skolen, hun har lagt mærke til nogen gange. Han er så sød mod hende... og så en dag tager han hende under "vingerne" passer på hende og hun får følelser for én eller måske tó personer! Får hun ham som kæreste? hvad er det hendes 1. kæreste der har gjort at han ikke fortjener hende? følg med i "englens dæmon" og find ud af det! :D

4Likes
0Kommentarer
1166Visninger
AA

5. Mig og Alice

Jeg gik ned i køkkenet og så Calum, han havde blomster i hånden. Roser! Jeg havde for første gang i 2 år en kjole på, jeg havde også make-up på, "hvad sker der?" Calum svare mig ikke men, kigger på mig. Med det mest søde, og nuttede blik nogensinde. Han har de mest flotte øjne og sådan en flot krop. Han trak stolen ud. Jeg var ikke hjemme mere, og der var ikke andre mennesker en os. Han kom nærmere og kyssede mig... Hans læber var blide, jeg åbnede munden en smule og han tog chancen, han udviklede kysset til et snav. Lige pludselig mærkede jeg noget ruske i mig... Det hele blev sløret. Jeg så ham gå ud af døren, og sende mig et luftkys. Og så var jeg hjemme i min seng.

"SANDRA!!!" Det var Alice. Jeg mærkede jeg havde tåre i øjnene. Sikke spild af tåre! "Øhm, smukke. Hvorfor har du tårer i øjnene?" Hun kiggede underligt på mig. "Jeg havde bare en drøm" Jeg smilede til hende. For første gang i månedsvis (altså foran hende)! "Hvorfor smiler du?!... Du må til lægen!" Hun begynder at grine. Jeg begynder også at grine, og visker tårene bort. Vi får grineflip sammen... Det plejede vi at gøre en gang... for 1 år siden rejste hun fra mig til Paris hvor hun skulle 1 helt år være der... Jeg var knust... men jeg klarede det. Hun kom tilbage i mandags og i dag er det lørdag.

 

"Ej jeg mødte såd'n en mega lækker fyr, og forklarede jeg blev nødt til at gå om ½ år ik? altså der var gået ½ år så der var ½ år tilbage, nåh men altså så spurgte han om vi skulle nyde det sidste halve år sammen!!" Jeg kunne bare høre hvor meget hun elskede ham, og jeg blev misundelig. "Jeg vil også ha en jeg kan nyde mit liv med!" hun kiggede på mig... "Det skal nok gå, vi har jo hinanden ikke?"

 

Jeg har først lige nu opdaget at Alice har skiftet stil, igen, hvis jeg skulle sige hvor mange gange, hun havde gjort det. Så ville vi begge la' vær med at opleve de næste 6 år. Ja lige præcis, hun skifter tøj og hårstil næsten HVER DAG! Hun var så mærkelig... skør, sjov. Derfor elskede jeg hende af hende! Hun var og har været der for mig lige siden 0. klasse hvor jeg kom til at sætte mig på hendes muffin. Hun slog mig, i ansigtet. Jeg blev drillet. Hun stoppede det. Og ja, her står vi nu. Jeg er bare så glad for at hun gider mig. Og at vi står her og nu.

"Ej, skal vi ikke tage ud at shoppe?!" Hun lyder som om hun mener det så jeg siger bare "Øøhm... Nej? Kender du mig ikke længere eller hvad?" Jeg spurgte lidt for seriøst men jeg mente det. Det ville da være lidt  oplyst at når jeg går i hættetrjøje og alt muligt "afslappet" og grimt tøj, ja så ville jeg ikke. Men hun talte mig over det, og nu stod vi i Glitter og så på smykker. "Ej den der halskæde er SÅ meget dig!" Jeg tænkte på Calum og det han havde sagt så jeg svarede hende ikke sådan helt... Jeg ville ønske at jeg turde gå over til ham, bare en lille snak... Jeg blev afbrudt fra mine tanker da Alice Ruskede i mig, fordi hun ikke kunne råbe ad mig, vi stod jo i en butik?! "Hvad tænker du på Sandra?!" Hun så på mig og jeg gik bare ud i gågaden og så på de mennesker der bare fløj om ørene på mig. "Sandra!" Jeg hørte hende godt og gik et skridt mere, da jeg gik ind i en. "Åh, øh.. undskyld Calum!" Jeg hvade kvajet mig, men han så bare så nuttet ud. En lille gave i en pose røg ud. Jeg kiggede på ham og han blev rød i hovedet. "Nåh... har du en beundre?" Jeg blev lidt misundelig og kiggede ned i jorden både for at samle den op men også fordi jeg var lidt trist i det... Et kort faldt da jeg samlede den op. Han kiggede på det og så på mig. Han gav mig det i hånden....

 

Ja det er altså det i får nu... næste gang får i at vide om kortet var til hende, eller om der er en drejning. Jeg vil gerne (igen) sige tak for at i læser min bog... Jeg glæder mig over at i bruger tid på den, da jeg bruger meget tid på det

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...