Englens Dæmon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 22 okt. 2014
  • Status: Igang
Pigen Sandra, har engang været den mest populære pige på skolen... men alt ændrede sig da hun kom i en ulykke med sin familie, nu er hun fjern, men (heldigvis) har hun har 2 venner der hedder Alice og Jack. Jack er bøsse og Alice kopiere alle kendte/ukendte i hvertfald bare almindelige fashions-rige mennesker. Altså hun kopiere deres hår og tøjstil. Men da hun finder ud af at hendes kæreste ikke var sådan en person som hun troede, forbliver de venner, og er ikke længere kærester. Hun ser en dreng på skolen, hun har lagt mærke til nogen gange. Han er så sød mod hende... og så en dag tager han hende under "vingerne" passer på hende og hun får følelser for én eller måske tó personer! Får hun ham som kæreste? hvad er det hendes 1. kæreste der har gjort at han ikke fortjener hende? følg med i "englens dæmon" og find ud af det! :D

4Likes
0Kommentarer
1164Visninger
AA

9. Hvad skete der?

Jeg vidste ikke hvor jeg var, eller om jeg levede. Calum, var der ikke... Jeg lå ude på landevejen. Det hele var bare gået i stå, jeg kendte denne vej. Hvis man gik under den der bro lige foran mig, så kommer man et andet sted hen, hvis man går tilbage. Er det det samme man kommer hjem til. Jeg vil gerne hen til det samme, men jeg blev næsten trukket ind til det nye.

"Nyt kan være godt" Hviskede jeg stille for mig selv. Jeg var på vej, hen til broen, da det blev lysere og lysere. Jeg kunne mærke mit blod pumpe kraftigt. Jeg løb næsten nu. Men.... Jeg vendte om. Jeg vil leve mit liv som er var/er nu! Jeg spurgtede tilbage om med ét lå jeg i en seng.

 

Calum så på mig, "Du, du i live!" Han begyndte at smile, "hvad, hvad skete skete der?" Han var i shok, man kunne jo næsten ikke tale med ham. Min tante var lige trådt ind af den dør der var i rummet. "Hun er i live. Det, det et mirakel!" Hun så på mig og løb næsten hen til mig, hun krammede mig. Jeg så hende i øjnene, tårene piblede ud af øjnene på hende, jeg begyndte nu også at græde. "Kan du fortælle mig hvad der skete Lissie?" hun så dybt i øjnene på mig, jeg kunne næsten se inde i hendes øjne, det der skete. Jeg huskede det hele nu. "Du blev fundet i bilen, hvis Calum ikke var sluppet ud i tide var i begge to døde!" hun så på mig, betragtede mig. "Begge 2?" Hun brød blikket, men fik hurtigt øjenkontakt med mig igen. "Du har været erklæret død i lidt over 11 minutter... Lægerne kunne ingenting gøre" Hun så på mig, men jeg brød hurtigt blikket igen, jeg gik næsten i panik. "Dø....død?" Jeg sank en klump, og vidste at hvis jeg havde gået under broen. Ville jeg aldrig se min "familie" igen. Jeg kiggede mod døren, over på en mandlig læge. "Sandra. Du er nu klar til at blive udskrevet og vil være hjemme igen om en stykke tid" Jeg kiggede på Calum, som sad og stortudede. Han rejste sig hurtigt op og hviskede i mit øre "Jeg ville helst ha dig reddet! Jeg skyndte mig ud af den brændene bil, og rev næsten i dig!" Jeg græd. Han... ville dø. For min skyld! Han er min prins. Min prins på den hvide hest! Mig,Calum og Lissie stod og krammede. Efter lidt tid, kom lægen ind. Jeg fik lov til at gå.

 

 Det første jeg gjorde, da jeg var kommet hjem, var at gå ovenpå, sammen med Calum selvfølgelig! Han var min soulmate! Jeg kunne ikke få ham ud af mit hoved! Han sad fast derinde som.... som smør på brød? Okay det var lidt mærkeligt... Han var der når jeg havde brug for ham!

Jeg var lidt bange for at køre bil, så vi blev kørt af Lissie. Intet kunne få mig til at vende om nu.

Jeg skulle møde hans venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...