Englens Dæmon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 22 okt. 2014
  • Status: Igang
Pigen Sandra, har engang været den mest populære pige på skolen... men alt ændrede sig da hun kom i en ulykke med sin familie, nu er hun fjern, men (heldigvis) har hun har 2 venner der hedder Alice og Jack. Jack er bøsse og Alice kopiere alle kendte/ukendte i hvertfald bare almindelige fashions-rige mennesker. Altså hun kopiere deres hår og tøjstil. Men da hun finder ud af at hendes kæreste ikke var sådan en person som hun troede, forbliver de venner, og er ikke længere kærester. Hun ser en dreng på skolen, hun har lagt mærke til nogen gange. Han er så sød mod hende... og så en dag tager han hende under "vingerne" passer på hende og hun får følelser for én eller måske tó personer! Får hun ham som kæreste? hvad er det hendes 1. kæreste der har gjort at han ikke fortjener hende? følg med i "englens dæmon" og find ud af det! :D

4Likes
0Kommentarer
1168Visninger
AA

4. Følelser

Vi sidder i Jacks bil og snakker om kendisser da jeg lige pludselig ser Calum og Luke på den bænk der er min og Jacks... Vi parkere bilen og går i mod den bænk de sidder på.

Det var sært... når folk plejer at se på mig rejser de sig og går væk... (undtagen i skole tiden det er jo lidt svært) men Calum og Luke sidder bare der... de har fået øje på mig flere gange og fået øjenkontakt men de sidder bare så, jeg går bare direkte derhen og begynder at se på dem.

"Hvad, hvad er der?" spørge Calum og kigger underligt på mig "Ikke noget... men altså det der er vores bænk..." De kigger begge på hinanden ryster på skuldrene og rejser sig op. Da Calum rejser sig op går han så tæt på mig at jeg får kuldegysninger og kan høre hans hjerte banke... mit begynder at slå hurtigere da han krammer mig så pludseligt. Jeg kender ham kun fra fysik/kemi timen da han sidder ved siden af mig, men ellers taler vi aldrig sådan helt sammen.

Den varme der følte i mig... Jeg fik nogen fugtige øjne og tog mig selv i at stå at græde... hvordan kunne jeg græde, af et kram?! Jack tager pludselig fat i mig da det var meningen vi skulle snakke jo, men jeg følte mig bare så tryk i armene på Calum, han begyndte at hviske mig ind i øret, alt muligt som, " jeg føler med dig" eller "jeg holder altså mere af dig end du tror".

Lige dér var jeg som en brandhane nogen havde smadret så der bare sprøjtede vand ud af den... Jeg havde det så dårligt med mig selv kunne jeg mærke. Selvhad. Det var det man kaldte det, var det ik? Hvordan vidste han at jeg havde så ondt med mig selv? Han kiggede på mine arme og så nogle dybe ar, han havde det mest nuttede og sårfyldte blik jeg nogensinde havde set, det var som om jeg, jeg.... jeg betød noget for ham. Men det kan jo ikke være rigtigt vel? Jeg er bare den der pige... som, som er fyldt med anger... selvhad... og en masse andre ord der beskriver, mig. Han gav slip på mig og gik videre med Luke, det var som om jeg havde stået der i 10.000.000 minutter, timer, måneder. år (for at være helt præcis)... Men vi havde kun stået der i 4 minutter. Jack så på mig og begyndte så at trække mig ned at sidde med ham...

Jeg havde en stor bluse på og så, så pludseligt tog han fat om håndledet på mig og søgte efter de ar Calum havde fundet... "Hvad fanden i helved er det?!" han kiggede på mig med sørgmodige øjne. "Ikke noget..." Jeg kunne ikke lade vær med at lyde ret alvorlig i lige præcis dén sætning. Jeg vendte hovedet mod ham og gled ind i hans arme som holdte om mig. Han kunne ikke være mere dejlig!

 

Godt så nu havde vi endelig fået snakket ud om det hele og jeg græd ikke længere, det havde jeg ikke gjort i ½ time nu, og det var jeg jo glad for... men, alt det her vil jeg glemme... glemme så hurtigt som muligt... jeg er stadig den samme mig, og det vil jeg altid være... "Ses Jack, går ind og hænger mig selv" Råbte jeg for sjov, og han råbte så tilbage "Skal jeg hjælpe til, eller klare du den her gang selv?" Vi begyndte begge 2 at flække af grin, men sådan er vi jo bare... Jeg glæder mig bare også så utroligt meget til i morgen, for der skal jeg over til Alice!!! Jeg gik ind på mit værelse... der kørte så mange tanker oppe i mit hoved... Er jeg vild med Calum?! Jeg har syntes han var lækker hele tiden... men det her?! Han er for... poppet, smart... han er bare den fyr jeg altid har søgt... dengang! Nu er jeg en anden!

 

 

 

Jeg håber altså at kapitlet var godt! for lige præcis dét kapitel skrev jeg hen ad hele dagen! og... nårh ja... Tusinde tak for at i læser med! Jeg bruger virkelig meget tid på det og elsker virkelig at skrive ! Og jeg vil gerne sige tak for de 2der allerede har liket og hende som har gjort til favoritter... håber du kan lide det nye kapitel <3 Og ja... så vil jeg gerne sige tak til min veninde... Som elsker at læse min historie... (Jeg vil ikke sige hendes navn da det kan være krænkende) tusinde tak, jeg elsker dig! Og jeg elsker også jer der gider at læse det her... Ved i hvad jeg ville bare sige TAK! Det betyder meget for mig... Vi læses ved <3 XP :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...