M(K)B 2 | The Starbucks Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 30 okt. 2014
  • Status: Færdig
Det er nu to et halvt år siden Cady blev taget og blev misbrugt, Hun slap væk men døde istedet. One Direction er sat på Standby, efter ulykken med Cady. Lægerne sagde de havde lagt hende i Koma, De sagde hun var død, Men da Louis en dag tog på Starbucks støder han ind i en lang brun-håret Brunêtte med klare blå øjne. Han syntes først han så syner men det viser sig så hun arbejder på starbucks. Hun ved ingenting. Alt er glemt fra det 'Gamle' liv hun havde. Det liv med hendes Kendte Bror og Det liv med hendes eks Kæreste. -Alt er glemt, og det mener hun også selv det skulle. Man bør nok læse My (Kendis) Brother først

41Likes
68Kommentarer
2385Visninger
AA

11. kapitel 8

"Harry du må altså ikke sig noget!" Grinede jeg. "Jamen det gør jeg heller ikke" "jo du gør så" "nej jeg syngeeeer" og med de ord dansede han som en abe ud i køkkenet, for af lave varm kakao. Jeg gik grinene med derud. "Harry ikke de store glas!" Han viftede lidt med røven og hældte den varme Kakao ned i glassende. Jeg grinte lidt for mig selv, og hoppede op på køkkenbordet. Jeg fjernede kort mit hoved den anden vej, da det gik op for mig jeg lige havde taget mig selv i at betragte Harry.

Den eneste der ville lytte til mig, og ikke bruge mig for sex. Hvordan kunne Louis gøre sådan noget imod mig. Jeg følte mig udnyttet og knust. Jeg troede ikke Louis kunne finde på af gøre sådan noget, og så imod hans bedste ven, - der er min bror. En tårer trillede stille ned af min kind. Harry der før nynnede blev stille skubbet ud af min verden. Bilerne der susede udenfor huset, fuglene alt væk. Min vejrtrækning blev pludselig hurtigere og hurtigere.

"H..Ha...rry" fremstammede jeg. Han kiggede hurtigt over på mig. Det føltes som om alt gik i slowmotion. Ruden der pludselig blev smadret og Harry der løb hen til mig. Alt.. Alt lyden var væk. Min vejrtrækning stoppede og alt blev sort.

❤️

Jeg vågnede op inde i soveværelset, gardinerne rullet for, og alt lys var slukket, døren stod på klem og jeg kunne svagt høre Harry der snakkede. Jeg kiggede hen på uret på mit natbord, 03:57. Mit hoved dunkede derudad, og hvis det ikke havde været fordi jeg hørte mit navn i Harry's sætning have jeg sovet videre. "Jamen tænk hvis hun vågner!" Hvæsede Harry igen. "Jeg ville sku da ikke slappe af! Jeg lovede hende ikke af sige noget til dig!? Og alligevel føler jeg mig som en dårlig person nu da jeg har sagt det! Jeg kan ikke engang holde én hemmelighed inde!!" Hvæsede han.

Jeg gik langsomt hen mod døren og så Harry stå og snakke i telefon. Jeg åbnede den knirkende dør lidt men stoppede mig selv. "Så du tror jeg vil bruge hende til sex!?" Hvad fuck var der med den sætning? "Nej det er kun Louis der prøver på det Gemma!" Hvæsede han igen. Jeg åbnede den knirkende dør helt og Harry så med det samme op på mig. "Harry?" Hviskede jeg langsomt og gned mig i mine trætte øjne. "Jeg må løbe nu, Gemma" Harry lagde på og kiggede stille over på mig. "Hva' så smukke?" Hviskede han tilbage, som om han var bange for af huset skulle falde sammen ved én høj tone. "Hvad skete der?" Mumlede jeg stille tilbage og tog mig til hovedet.

Harry's øjne vente sig fra Glæde til Had. "Harry!" Prøvede jeg igen. "Var det din Ex der gjorde det?" Jeg kiggede mærkeligt på ham? Hvad mente han med om det var min ex? "Svar mig!" Råbte han. Han rejste sig op og rev mig op af den nærmeste væg. En tårer trillede stille ned af min kind. Hvad fanden snakkede han om? "Hvad snakker du om? Har du det godt eller hvad?" Spurgte jeg stille. Han bankede mig hårdt ind i vægen et par gange, før han svarede mig. "Bortførelsen" hvæsede han. "Du skræmmer mig Harry!" Mumlede jeg ud igennem mine små hulk. Tårerne kørte om kap ned af mine kinder og videre ned, som om det var farligt af opleve noget så grusomt af sidde i en øjenkrog.

Harry hævede sin hånd engang. Smerten stod klart! Det var ikke Harry. Håret faldt af og ud kom noget sort hår. "Har du savnet mig!?" Hvæsede han. "Harry!!!" "Han kan ikke høre dig, din dumme lille snot-ko. Han rev mig hen af det lange gulv. Min mobil lå på gulvet, hvilket resulteret i jeg kunne nå den. Ringede et tilfældigt nummer ind men telefonen blev sparket væk. "Alex.. Jeg beer dig, lad mig være!" Hulkede jeg. Han så ud til af overveje det men det blev istedet til en lussing. "Hvorfanden er Harry" hvæsede jeg, men fik bare et kort ligegyldigt træk.

"HVOR ER HARRY DIN FEDE NAR!?!?!?!?!?!?!?!?"skreg jeg ind i hovedet på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...