M(K)B 2 | The Starbucks Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 30 okt. 2014
  • Status: Færdig
Det er nu to et halvt år siden Cady blev taget og blev misbrugt, Hun slap væk men døde istedet. One Direction er sat på Standby, efter ulykken med Cady. Lægerne sagde de havde lagt hende i Koma, De sagde hun var død, Men da Louis en dag tog på Starbucks støder han ind i en lang brun-håret Brunêtte med klare blå øjne. Han syntes først han så syner men det viser sig så hun arbejder på starbucks. Hun ved ingenting. Alt er glemt fra det 'Gamle' liv hun havde. Det liv med hendes Kendte Bror og Det liv med hendes eks Kæreste. -Alt er glemt, og det mener hun også selv det skulle. Man bør nok læse My (Kendis) Brother først

41Likes
68Kommentarer
2383Visninger
AA

8. kapitel 5

"Louis' synsvinkel:

"Du kan sku da ikke bare Bolle NIALL'S SØSTER!" Zayn smækker døren hårdt i. Han vender sig mod mig. Lyn står ud af hans øjne. Niall sidder inde på hans værelse, og Harry prøver af berolige ham, og Liam er taget over til Danielle. "Hvor lang tid har i holdt øje med os" spøger jeg roligt ind og undgår Zayn's Spørgsmål fra før. "Tror du det her er sjovt!" Zayn hæver stemmen og knytter næverne, hvilket ikke er så godt.

Zayn slog ud efter en vase, og lidt efter lød der en smadret lyd og vasen er i tusind stykker. "Brugte i overhoved Kondom!" Spurgte Zayn stille, og prøvede af sinke hans puls. Jeg åbnede munden stille men lukkede den hurtigt igen. Jeg klemte et stille "Nej" ud. Zayn smadrede mig op mod vægen. "Bare rolig hun kommer snart på P-Piler" smilede jeg stolt. Jeg mærkede Zayn's knyttede næve i ansigtet, og en smerte gik igennem ansigtet.

"Er hun ikke engang på P-Piller!" råbte han.

Cady's synsvinkel:

2 uger senere

Min mave er vokset lidt, men det går jo nok. Louis havde hverken skrevet, eller ringet. Han svare ikke på mine opkald, eller beskeder. Jeg har sendt min Bedste ven, -Søren, ned efter nogle graviditetstester. 3, hvis det skulle være rigtigt. Jeg føler skam over det hele. Både at Louis havde været inde i mig, og at han tog min Mødom.. Men også at han er 23. Jeg er ligesom 17. Der er ligesom 6 år imellem os.

Der var gået lort i systemet, så jeg har ikke fået mine P-Piller, hvilket er skidt. Selvfølgelig var jeg ikke blevet gravid. Kun en idiot ville være gravid med en verdenskendt popstjerne, der er med i One Direction, ville være dum nok til, ikke af bruge kondom.

FlashBack:

Pigen rakte ud efter kufferten, med hendes navn på. Hun kiggede rundt. Lufthavnen var stor, - Og smuk. Hun gik stille igennem mængden. En lyshåret dreng opfangede hendes opmærksomhed. Han holdte et skilt skrevet "Welcome Home Sis" på. Inderligt ville hun springe på ham og kramme ham, men hun vidste det ville være forkert.

FlashBack slut:

Jeg tog mig til hovedet og min dør åbnede. Søren kom stille ind og gav mig posen. Han kiggede en smule bekymret på mig. Jeg smilte et skidt lille smil, og formede et 'Tak' med min mund. Jeg søgte toilettet og låste døren efter mig. Jeg åbnede posen og to den første graviditetstest ud. Trak mine jeans ned og gjorde det jeg nu skulle gøre, -Efter af have læst brugsanvisningen. Jeg stod få minutter og ventede på resultatet, ën streg. Yes.

❤️

Jeg skreg op da der viste sig to streger på de andre to Graviditets teste. Jeg havde taget mine jeans op og vasket fingre. Jeg faldt sammen på gulvet, med hænderne som et beskyttende lag om mig selv. Jeg kunne høre Søren råbe fra den anden side af døren. Han smadrede døren op. Det hele gik så hurtigt, at jeg ligepludselig lå i hans favn og græd. "Nej.. Nej... Nej...!" Græd jeg, og knugede mig ind til hans T-Shirt.

Søren sagde nogle berolige ord til mig hvilket fik mig til af falde til ro. "Jeg er gravid" hviskede jeg. "Shhh Baby, det skal nok gå alt sammen, -Jeg er her for dig" hviskede han tilbage. "Hvad skal jeg gøre Søren? Jeg er gravid med en verdenskendt's barn!" Græd jeg grædkvalt. Han vuggede mig stille frem og tilbage. "Jeg troede vi brugte beskyttelse" hviskede jeg stille imellem mine små hulk.

❤️

Jeg var besluttet mig for af sige det til Louis, så jeg står nu foran hans lejelighedskompleks han åbenbart deler med 1-2 andre. And I Don't Care. Jeg fik en i bygningen til af lukke op for mig i bygningen, så jeg kunne komme ind. Så tak Fru. Olsen, tusind tak. Jeg tog elevatoren op til sjette sal. Fulgte gangen og stoppede op foran 357. Bankede på, og lidt efter står ham den krølhåret fyr i døren. "Undskyld jeg troede Louis Tomlinson boede her" smilte jeg akavet og drejede om på hælen men blev trukket tilbage og døren blev lukket.

Jeg blev ført ind i det jeg tror der er stuen. Fuck den var stor. I sofaerne sidder der fire drenge og kigger herhen. Den krølhårede fyr puffede mig stille hen imod de andre, og lidt efter ser jeg Louis. "Louis" hvisker jeg. Mit syn bliver sløret og først nu opdager jeg jeg græder. Han fare op og omfavner mig, men jeg skubber ham væk. Han kigger såret ned på mig. "Louis jeg har ringet og skrevet" hviskede jeg, næsten så lavt ingen andre end Louis og jeg kunne høre det.

"Undskyld søde, jeg har bare ikke haft tid, du ved med mit job og det" smilede han akavet og trak mig ind til sig. "Lad hver med af rør mig" råbte jeg. Han slap mig forskrækket og så chokeret på mig. Det var nu jeg skulle tage mig sammen til af sige jeg er gravid, -Med HANS BARN! "Louis.." Hviskede jeg med tårer i øjnene. Jeg tørrede dem væk med min håndryg men de blev bare erstattet med nye. "Louis.. Jeg er gravid" hviskede jeg. Han så skrækslagen på mig. "Jeg er fucking gravid med dit Fucking Barn!" Skreg jeg.

Hænderne dækkede jeg for mine øjne, og faldt sammen på det hårde trægulv.

-Alt var ødelagt, jeg er gravid, jeg er gravid med Louis Tomlinson's barn!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...