Damana og Frederikkes Boganmeldelser

// En movella, hvori vi løbende vil anmelde de bøger, vi har læst. Det kan være alt fra fantasy eller sci-fi til romantisk realisme, og vi vil med glæde diskutere bøgerne og snakke om dem i kommentarerne!

49Likes
95Kommentarer
7480Visninger
AA

31. Take Me There - Carolee Dean

Dansk titel:

(Bogen findes ikke på dansk.)


Resume:

Dylan har for vane at rode sig ud i problemer. Han prøver at holde sig væk fra ballade, men den ser ud til altid at finde ham igen. Dylans far er i fængsel, dømt for et mord på en politibetjent, og Dylan og hans bedste ven Wade har allerede været i ungdomsfængsel, hvor de ikke har intentioner om at havne igen.
Det eneste, der fungerer i Dylans liv, er Jess. Af en eller anden grund ser hun noget i ham, som han selv har svært ved at tro på. Men da et fatalt uheld tvinger Dylan til at forlade sin hjemby, må han også forlade Jess. Dylan er opsat på at finde sin far for at få svar på, om han virkelig er den koldblodige morder, alle siger, han er - og får at få svar på, om det allerede er for sent for Dylan at leve et ordentligt liv. For er det muligt at finde den rette vej, når kriminalitet flyder i ens årer?

 

Vurdering:

Denne bog har rigtig mange gode kvaliteter. Jeg kunne rigtig godt lide plottet, der løbende folder sig ud - om end det måske er en smule forvirrende - og miljøerne, historien foregår i, er også troværdige. Derudover taler karaktererne også med dialekter, der ikke virker påtvungne og platte, men som passer til deres baggrund. Dylan er også en virkelig god hovedperson, som man - på trods af de ekstremer, han har været igennem - sagtens kan sætte sig ind i.

Minusserne ved denne bog er klichéerne. Generelt er bogen ikke kliché, og coveret og resumeet er derfor meget misvisende, da de lægger op til den typiske bad boy/good girl sovse-romantik. Dog dukker der nogle sproglige klichéer op hist og her, sådan noget som "He never stopped loving her" og "I don't even know who you are anymore" og den slags. Størstedelen af disse klichéer tilfalder Jess, der gudskelov ikke har en lige så stor rolle i historien, som det umiddelbart lyder. Den primære handling er Dylans egen rejse for at finde ud af, hvem hans far er, og hvad der egentlig skete den aften, hvor han blev beskyldt for mordet på en politibetjent, samt hans egne kampe med ikke at kunne læse og at være forfulgt af en bande. Det er en rørende og stærk fortælling om en fyr, der gør sit bedste for at ændre sig og gøre sig fortjent til et lykkeligt liv.

Jess har selvfølgelig en meget vigtig rolle i Dylans liv, da hun er hans håb og glæde i livet. Desværre er hun ikke særlig nuanceret som person, og det er svært at gennemskue, hvorfor Dylan synes, at hun er så unik og fantastisk. Det er selvfølgelig et ret stort minus, men igen, så kan hun mere eller mindre ignoreres, da det væsentlige i bogen er Dylans egen udvikling og forhold til hans familie og fortid.

Mit helhedsindtryk af bogen er ganske godt. Særligt til sidst i bogen bliver den meget spændende, og slutningen er uforudsigelig. Som et andet plus består kapitlerne også af mange forskellige spor - Dylans fortid, Dylans nutid, Dylans digte samt uddrag fra den bog, hans far har skrevet under sin tid i fængsel. Altså er der hele tiden lidt variation, så bogen ikke bliver kedelig.

"Take Me There" er en fordøjelig bog om kriminalitet, der formår at være troværdig i sin barskhed, samtidig med at den er krydret med romance. Den kan anbefales!

 

Citat fra bogen:

“"Why do you gotta find him now, after all these years, now that we're on the run?"
"I got my reasons."
"What reasons?"
My patience has reached its end. I am tired, angry, hungry, and shaking inside. I am dangling at the end of a frayed, worn rope, and I know I wouldn't be running at all if it wasn't for Wade, so who is he to question me?
"What reasons?" he says, as if I didn't hear him the first time.
"Ask him stuff."
"Like what?"
"Like how I ended up on this friggin' road out in the middle of bumfuck nowhere with you, Wade. How I ended up lost in some Texas hellhole. How I ended up with you, goin' nowhere, just when I thought I was goin' somewhere. Just when I was getting my life together. Just when all the pieces were starting to fit."

 

Ros:

(Set på goodreads.com)

“Takes you by surprise."

"So much more than what meets the eye."

 

Anmeldelse af Damana

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...