Damana og Frederikkes Boganmeldelser

// En movella, hvori vi løbende vil anmelde de bøger, vi har læst. Det kan være alt fra fantasy eller sci-fi til romantisk realisme, og vi vil med glæde diskutere bøgerne og snakke om dem i kommentarerne!

49Likes
95Kommentarer
7515Visninger
AA

13. My Life With The Walter Boys - Ali Novak

 

Dansk titel:

(Bogen findes ikke på dansk. Gudskelov.)


Resume:

Jackie Howard er kontrolfreak. Hun er vokset op i den rige ende af New York og har planer om at blive mindst lige så perfekt og succesfuld som sin søster. Indtil hele hendes famile dør.
Efter bilulykken må Jackie flytte fra sit elskede hjem til et hus i Colorado, hvor hendes nye værge Kathrine bor med sine børn. Og dem har hun 12 af. 11 drenge og pigen Parker, der stort set opfører sig som en dreng alligevel.
Walter-brødrene er smukke, men larmende rodehoveder, og det er langt fra dem alle, der bryder sig om Jackie, så hvordan kan Jackies liv nogensinde blive så perfekt, som hun altid har ønsket?

 

Vurdering:

Denne bog valgte jeg at købe, fordi den først blev publiceret på hjemmesiden Wattpad. Jeg synes, at det ville være morsomt at læse en bog, der startede ud som et håbefuldt udkast, men i sidste ende blev udgivet - noget, som mange af os her på Movellas jo drømmer om.
Jeg endte med at blive voldsomt skuffet.
I modsætning til mange andre bøger, jeg har læst, er "My Life With The Walter Boys" på ingen måder en dyb eller berigende oplevelse. Den er proppet til randen med klichéer, og det er ikke fordi, at klichéer nødvendigvis er dårlige. Klichéer er klichéer, fordi de typisk giver mening. Men derfor er det altså stadig vigtigt, at man prøver at undgå dem eller i det mindste giver dem et personligt twist. Jeg har himlet med øjnene så mange gange, mens jeg læste denne bog, og den er nogle steder så cheesy, at man får kuldegysninger.

Kliché nummer 1: Stereotyper. Alle Walter-brødrene er på den ene eller den anden måde karakterer, der slet ikke besidder nogen dybde eller troværdighed, og som man har set så mange gange før. Der er dramanørden, ham, der spiller for mange videospil, og så er der selvfølgelig også et par bad boys. Den Walter-dreng, der fylder mest, Cole, er beskrevet som skolens populæreste fyr, der sover med mange piger, men som aldrig forelsker sig. Desuden ligner han en græsk gud og er pisse hamrende lækker. Originalt? Det tror jeg ikke.

Kliché nummer 2: "Det er synd for mig"-mentaliteten. Naturligvis er Jackie i sorg over, at hendes forældre er døde, men man kan sørge på mange måder. Det er "The Lovely Bones", som jeg tidligere anmeldte, et glimrende eksempel på. I "My Life With The Walter Boys" er Jackies sorg ikke nær så nuanceret. Jackie vil ikke have sympati fra nogen, ingen må se hende græde, hun har mareridt, og hun har det alt i alt bare helt utrolig hårdt og er en stærk person, fordi hun håndterer det alene. (Sådan da - selvfølgelig kommer et par lækre fyre hende til undsætning.)

Kliché nummer 3: Jackie er konstant sur, og selv om det går imod alt det, man får at vide om Cole, så forelsker han sig i hende alligevel, hvilket virker meget urealistisk. Jeg må dog ærligt indrømme, at jeg ikke ved, om han opgiver alle sine damer for hendes skyld, for jeg har ikke læst bogen til ende. Jeg er lige nu på ferie og har til min store ulykke ikke andre bøger med, og det er den eneste grund til, at jeg er nået så langt som til side 200. Men jeg tvivler på, at der kommer en stor surprise-slutning.

Puha. Sikke en sviner! For at sige det ligeud kan "My Life With The Walter Boys" desværre ikke anbefales. Ali Novak skal have ros for, at idéen var rigtig god, og bogen indeholder da også en masse god humor. Desværre er dette nok en historie, der skulle være blevet på internettet.

 

Citat fra bogen:

“I didn't stay long enough to hear what Lee said. He was right - this wasn't my home and I certainly would never fit in here. I swept back up the stairs, not caring if I sent a few DVDs flying down in my wake, and hurtled down the hallway toward my room. I was moving with such momentum that when I crashed into something rock hard, I was sent sprawling back on my butt. 
"Son of a..." Cole grumbled. He was rubbing his head, his jaw clenched in pain, as we both sat on the floor in a daze. When he glanced over and realized that I was on the ground next to him, he shook his head. "Damn girl, for someone so short, you're like a mini bulldozer."" 

 

Ros:

(Set på goodreads.com)

"Lovable and entertaining." 

 

Anmeldelse af Damana

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...