Følsom

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Igang
Jenny kommer hjem fra skole, og direkte over på politistationen, hvor hendes mor arbejder. Hun kommer for at se om alt er okay, det kan nemlig være farligt at være betjent i Denice. På vej hen ad en lang gang, begyndte brandalarmen, hun skyndte sig at vende om og løbe mod udgangen, men bliver holdt tilbage, af en høj skikkelse, som vælger at fange hende og løbe op på taget. hun bliver væltet omkuld oppe på taget, alt gik så hurtig hun kunne ikke nå at sanse hvad der skete, hun blev kastet på mure, ned i jorden, op i luften. og det eneste hun kunne høre var latter.

6Likes
3Kommentarer
175Visninger
AA

2. Lynet slår aldrig ned to gange samme sted?

"Mor!" "Et nej er et nej!" "Jeg er altså 12 år! Må jeg ikke bare tage lidt mascara på?". Jeg vågnede til lyden af min mor og søster skændes - igen, det er ligesom blevet en morgen ting. Jeg satte mig forsigtigt op i min knirkene seng, og satte mine kolde fødder på det endnu koldere trægulv. Jeg satte kursen over mod min dør, gulvet knirkede som en gal. Hvad mon braser sammen først sengen eller gulvet. Jeg burde bare være glad over at have mit eget værelse, have min egen seng, og have både min mor og far i live. De fleste døde nemlig under krigen, folk bager den stadig af, jeg forstår dem godt. "Jenny er du vågen!?" første gang havde jeg bare lyst til at Ignore hende, jeg var alt for træt til at råbe tilbage til min mor. "Jenny.. Jeg kan høre dit gulv, skynd dig i bad og kom her ned" "Jaer det skal jeg nok" Jeg havde faktisk bare lyst til at skippe badet, vi havde kun koldt vand, fordi at min mor bruger det varme til opvasken, og så siger hun også at det er sundt med et koldt bad ind i mellem, men det ind i mellem er blevet til vær dag.

Jeg forsatte ned af de mørke gader, der var ingen der tog den vej til skole, fordi den er kendt for kriminalitet, men det er den gade jeg for det meste møder far på vej til skole imens han er på vej hjem fra "Arbejde". Han kom kørene i det som før krigen ville blive kaldt en skrådtbunke men nu er en af de ca. 20 biler i Denice. Han gav mig et kys på kinden, og kørte videre hjem ad. De mørke gader blev pludselig mørkere, regnen begyndte at sile ned, og det eneste jeg havde var min hættetrøje, jeg kunne høre at det begyndte at tordne, og i Denice er torden bare en advarsel for lyn. Jep det begyndte at lyne. Chokket fik mig vær gang et lyn slo ned. Et lyn slo ned lige bag mig jeg vendte mig straks om, med istedet for et lyn mærke stod der, en høj skikkelse der var umulig at skue i mørket og regnen der silede ned. "Far?" et gæt. Der kom et lille grin fra den fremmede. Ikke min far, han nærmede sig, jeg panikkede mørket fik mig altid til at panikke, skulle jeg begynde at løbe, eller ville han bare løbe efter. Jeg tog chancen og løb, min taske gjorde det ikke meget lettere, jeg var hurtig han var heldigvis ikke hurtigere, men det betød ikke at han gav op. Han viftede med sin arm i luftet et par gange. Pludselig slog lynet ned, lige foran min fod, en centimeter tættere og det havde ramt mig. Jeg lå ned, den fremmede kiggede ned på mig, den fremmede var en dreng, hans øjne var vilde, de var fulde af vrede, men han lignede ikke en der var vred. Jeg kunne ikke se om hans hår var sort, eller bare mørkebrun, begrund af mørket og stormen der omringede os, han var højere end mig, og det kunne jeg skelne mens jeg lå ned ,og han stod.  "Du har gemt dig godt Jenny, vi var bange for at vi aldrig kunne finde dig igen" Igen? "Jenny!" Mor?, jeg følte mig lidt mere sikker nu, lidt mere. jeg så min mor nærme sig, med sin håndpistol, klar til at skyde på den fremmede. Den fremmede tog fat i min overarm og hev mig op fra jorden, hans greb var hårdt men det gjorde ikke ondt, på nogen måde, jeg prøvede at komme fri men han tog bare bedre fast. Han løftede mig op, så mine fødder ikke nåede jorden, han var stærk, det lignede ikke at han havde besvær med det. " Giv slip på hende!" Den fremmede lavede et skævt smil, og sat løb i. Jeg prøvede at vride mig fri af hans greb men kunne ikke, jeg mumlede: "gi slip" det lignede ikke at han hørte det. Jeg hørte, et skud, fra en pistol blive fyret af, han lavede et stort råb, og stoppede med at løbe, han lagde sig ned og holdt det blødene sår, lukket med sine hænder. Politi-betjente må normalt gerne dræbe folk på stedet, men min mor skød ham lige i benet, for så kunne han ikke flygte. Jeg løb over til mig mor, hun gav mig et stort kram, hende lange krøllede hår, var blevet længere i regnen. Vi stod stadig og krammede, et stort lyn der, slog ned lige i den fremmede, stoppede os. Han var væk, ikke engang røg var tilbage.

Jeg tilbragte det meste af min dag på politistationen, min mor var sikker på at ham den fremmede døde, jeg tror hende, det er jo ingen chance for at lynet kan ramme så lige ned i en person, og så at personen overlevede. Jeg fik aldrig lov til at går på den gade mere. Den fører bare til kaos som min mor siger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...