Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
286742Visninger
AA

4. WHAT!!!

*Justin's Synsvinkel* 


Klokken var gået hen blevet ca 19.00 og jeg havde forsøgt hele dagen at få fat i både Ida og min mor, men ingen af dem tog deres telefoner, hvilket pissede mig virkelig meget af!. 


Ryan var her stadig og han havde hele dagen forsøgt at få mig til at tænke på noget andet ved at få mig til at spille basket, skate, se film.. Ja, han havde prøvet alt, men den kæmpestore uro i min krop gik mig virkelig meget på!. Ja, jeg var stædig og jeg gav ikke op før jeg havde fået et svar på hvad der foregik!. 


Ryan havde bestilt pizza som vi lige nu var igang med at spise, men ærlig talt, så havde jeg ikke rigtig nogen appetit. Det var fandme utroligt som denne situation påvirkede mig!. Faktisk påvirkede den mig så meget, at jeg var ved at blive sindsyg. Jeg kunne ikke holde det ud!. Ida havde det virkelig dårligt og ingen kunne fortælle mig hvorfor!. Jo det var der jo, men dem som vidste det og måske vidste det, tog ikke deres fucking telefoner!. 


Jeg smed mit halvtspiste pizzastykke ned på bakken i ren frustation og lænede mig tilbage i sofaen med et opgivende suk imens jeg lagde hænderne om i nakken. Ryan kiggede undrende på mig imens han tyggede videre på sit eget stykke pizza. 


''Slap nu af bro. Det skal nok ordne sig. Hvis det virkelig var noget slemt, så havde Ida nok sagt det, ikke?'' Sagde Ryan og forsøgte at berolige mig en smule. Der var så en lille ting ved det.. Det beroligede mig fucking ikke en skid!. Det gjorde mig tværtimod mere irriteret og frustreret over, at jeg bare sad her og gloede imens Ida havde det af helvedes til!. 


''Justin?'' Fortsatte Ryan for at få mig til at snakke, hvilket han havde prøvet hele dagen. Ja, jeg havde ikke sagt så meget idag og Ryan kæmpede virkelig en kamp om at få ord ud af munden på mig. Jeg havde bare ikke særlig meget at sige. Det hele lå i mine tanker og jeg vidste, at det ikke blev bedre af at sige det højt!. 


Jeg skulle dog lige til at svare Ryan, men min mobil begyndte pludselig at ringe på bordet. Jeg lænede mig frem imod den og bemærkede hurtigt navnet ''Mom'' vise sig på skærmen. Endelig man!. 


Jeg rejste mig hurtigt op imens jeg kørte fingeren over skærmen og satte mobilen til øret. 


''Mor!'' Sagde jeg hurtigt imens jeg gik hen til min vinduer og kiggede ud i haven. ''Hej min skat. Ja, du må undskylde, at jeg først ringer nu. Jeg har virkelig haft så travlt idag, så jeg har slet ikke haft tid til at snakke i telefon'' Sagde min mor med sin dejlige behagelig stemme, som altid kunne få mig ned i gear.. Bare ikke lige idag!. 


''Ved du hvad der sker med Ida?'' Spurgte jeg hende og ignorerede fuldstændig hendes snak om hvor travlt hun havde haft idag. Jeg hørte en stille suk i telefonen og jeg kunne hurtigt fornemme, at hun ikke rigtig kunne svare. 


''Mor!'' Sagde jeg en smule hårdt, da jeg virkelig havde brug for et svar nu!. ''Justin jeg... Jeg har lovet Ida ikke at sige noget'' Sagde min mor med en trist stemme. ''Jeg er ligeglad!. Jeg vil vide hvad der sker. Ida er helt fra den!. Hun tager ikke telefonen når man ringer og når man tager ned til hende og spørg hvad der er galt for man intet svar, men en dør smækket lige op i synet på en!. Så fortæl mig nu hvad der sker!. Du ved godt, at Ida betyder meget for mig og hvis hun har det dårligt eller har problemer, så vil jeg gerne kunne hjælpe hende, men det kræver ligesom, at jeg ved hvad jeg skal hjælpe hende med, så nu fortæller du mig fandme et eller andet!'' Sagde jeg hårdt og frustreret i telefonen. Ja, lige nu var jeg sku ligeglad med, at det var min mor jeg snakkede med og jeg var fuldstændig ligeglad med, at hun havde opdraget mig til at være høflig og tale pænt til folk, for det kunne jeg virkelig ikke lige nu. Jeg havde brug for nogen fucking svar på alt det her!. 


''Det er bedre, at Ida selv fortæller dig det'' Svarede min mor med et kort suk. Jeg klappede hurtigt min hånd imod min pande og kørte den op i mit hår som jeg rev lidt i af ren frustration. 


''Hun vil jo ikke fortælle mig det forhelved!'' Udbrød jeg vredt. ''Så er det måske fordi, at du ikke skal vide det Justin'' Sukkede min mor. Jeg gjorde hende kunsten efter og udstødte også et frustreret suk. Jeg satte hånden op på min rude og kiggede ned i gulvet med et opgivende blik. 


''Please mor.. Jeg har brug for at vide det.. Jeg er ved at blive vanvittig over, at hun har det dårligt og at jeg ikke kan hjælpe hende!. Du bliver nød til at fortælle mig det nu, ellers så ved jeg sku ikke hvad jeg gør'' Sagde jeg opgivende og lød næsten som om, at jeg var ved at græde. Det var jeg dog ikke, men jeg vidste, at det blødte min mor lidt op at lyde sådan. 


Der var stille i telefonen pænt længe og jeg prøvede hele tiden at holde min kæft, da jeg skulle give min mor tid. Ja, jeg vidste, at når sådan en stilhed kom, så var min mor ved at bløde op. 


''Hun er gravid Justin'' Sukkede min mor i telefonen. Jeg kiggede straks op og ud i min have. Det sagde hun bare ikke det der!. Jeg sank en kæmpe klump i halsen og stod helt forstenet og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at pumpe derud af. 


''Justin?. Er du der?'' Spurgte min mor i telefonen. Jeg rystede lidt på hovedet og tog en dyb indånding. ''Ja.. Har hun sagt hvem der er faren?'' Spurgte jeg en smule nervøst. Min mor vidste ikke det med mig og Ida, så hvis Ida havde fortalt min mor om os, så kunne min mor jo godt regne ud, hvem der var faren. 


''Nej.. Nej det har hun ikke.. Hun ville ikke fortælle det'' Svarede min mor med en stille stemme. Jeg lukkede øjnene og sank endnu en klump i halsen. Ida var gravid!. Gravid med min baby!. Ja okay, det kunne jeg ikke vide med sikkerhed, men jeg gik ikke ud fra, at hun knaldede med andre end mig!. Det håbede jeg i hvert fald ikke. 


''Hallo Justin'' Lød det igen i telefonen. Jeg åbnede øjnene og tog mig sammen. ''Mor jeg er nød til at smutte'' Sagde jeg stille, hvorefter jeg fjernede telefonen fra øret og lagde på. 


''Hvad fanden sker der?'' Spurgte Ryan ovre fra sofaen, som stod bag mig, da jeg stod med ryggen til. Jeg vendte mig dog langsomt om og kiggede på Ryan med et helt forvirret blik. 


''Hun er gravid'' Sagde jeg helt lammet og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. ''Hvad?'' Spurgte Ryan chokeret og rejste sig op. 


Jeg snak endnu en klump i halsen og tog en dyb indånding. ''Jeg må snakke med hende'' Sagde jeg hurtigt og begyndte at løbe ud i hallen, hvor mine sko og jakke var. 


''Du bliver bare hvis du har lyst Ryan'' Sagde jeg højt for at være sikker på, at Ryan hørte det. Jeg åbnede hurtigt døren og smækkede den efter mig, hvorefter jeg løb over til min bil og hurtigt satte kursen ned imod Ida. Det her kunne hun bare ikke holde hemmeligt for mig!. 

______________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...