Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
286629Visninger
AA

65. Vi Ses!.

*Ida's Synsvinkel* 


Jeg stod i lufthavnen sammen med Malik og ventede på, at Marie ville dukke op. Marie var hende Malik skulle flyve hjem til Danmark med, hvis nogen skulle have glemt det. 


Justin og Ryan havde lovet at blive hjemme på min båd og passe på Balto, da han var for lille til at være alene hjemme. Det var jo også noget som han først lige skulle lære. 


Jeg smilede ved tanken om Justin, da jeg helt automatisk fik billeder i hovedet fra i aftes. Jeg fik den samme kriplen i kroppen hver gang jeg tænkte på det, ligesom den jeg fik igår da vi var sammen!. Jeg måtte fandme lave sådan det nummer noget mere med ham!. Han kneppede virkelig godt når han var så tændt som han blev igår!. Okay, Justin kneppede altid godt, men alligevel!. Det var bare så fucking godt igår, at jeg kunne være blevet ved hele natten!. 


Mine frække tanker blev afbrudt da jeg så Marie komme smilende hen imod os. ''Hej Malik'' Smilede hun til ham. ''Hej'' Svarede Malik afslappet. ''Hva så. Er du klar til en lang flyvetur til Danmark?'' Spurgte hun med et smil. ''Nej!. Jeg vil hellere være her'' Svarede Malik ærligt, hvilket fik mig til at smile sødt ned til ham. ''Det kan jeg godt forstå'' Smilede Marie venligt til ham og vendte blikket op imod mig. 


''Hej Ida'' Smilede hun og rakte hånden til mig. ''Hej'' Smilede jeg tilbage og greb hendes hånd som vi begge kort rystede og slap igen. 


''Nå Malik. Kan du have det godt indtil vi ses igen?'' Spurgte jeg ham og satte mig ned på hug til ham. ''Hvorfor kan jeg ikke bare blive hos dig?'' Spurgte han og lavede en lille surmule. ''Fordi mor sikkert savner dig og du er alt for lille til at flytte fra hende.. Og så har jeg jo også snart en karriere som skal på benene, ikke'' Smilede jeg sødt til ham. 


Malik og jeg havde snakket om min fremtidig karriere og han virkede ret stolt over, at han måske fik en kendt storesøster, hvilket jeg bare grinede af. Ja, jeg sagde måske, da det jo slet ikke var sikkert, at det ville gå godt. Det var en chance jeg tog og nu måtte vi se hvor det bar hen. Det var jo slet ikke sikkert, at folk ville kunne lide mig!. Det kunne jo være, at de syntes, at det jeg lavede var noget lort!. 


''Husk nu, at du har lovet, at jeg skal være din danser, når du skal på turné'' Sagde Malik og smilede. Jeg grinede lidt og nikkede. ''Ja, det skal jeg nok huske, men nu må vi se om jeg overhovedet kommer på turné og du skal jo også lige være lidt ældre før du må danse for mig'' Smilede jeg sødt til ham. ''Hvor meget ældre?'' Spurgte han mig. ''Det har vi jo snakket om. Mindst 16 år'' Svarede jeg ham med et smil. ''Øv! Der er længe til!'' Sagde han og krydsede armene. Jeg grinede lidt. ''Ja, men det går så hurtigt!. Det føltes som igår, at jeg var på alder med dig'' Svarede jeg ham med et sødt smil. 


Malik sukkede lidt og nikkede, hvilket fik mig til at smile endnu mere og nusse ham på armen. ''Må jeg få et kram og en møsser inden du smutter?'' Spurgte jeg ham med et lidt trist smil, da det jo var trist at skulle sige farvel!. Det var det jo altid, så jeg behøver vel ikke at forklare hvorfor!?. 


Malik nikkede og gav mig et hurtigt kys og krammede mig derefter virkelig meget. Jeg rejste mig op uden at slippe ham og tog ham op til mig, hvorefter han svang benene rundt om mig. 


''Jeg elsker dig!. Husk det!'' Sagde jeg i krammet og vuggede os begge lidt fra side til side. ''Jeg elsker også dig!'' Svarede Malik og snøftede. Åh nej!. Han måtte ikke græde!. 


Jeg trak mig ud af krammet imens jeg stadig holdte ham i armene. Malik trak sig også og jeg så hurtigt nogen tårer ned af hans kinder. ''Du må ikke græde skat. Vi ses snart igen!'' Sagde jeg og kiggede ham i øjnene. ''Lover du det?'' Spurgte han mig og kiggede mig i øjnene. Jeg smilede lidt og nikkede. ''Det lover jeg!'' Svarede jeg og mærkede derefter Malik ligge armene om mig og kramme mig igen. Jeg krammede hurtigt igen og kyssede ham på siden af hovedet, hvorefter jeg bukkede mig forover, hvilket fik Malik til at slippe benene om mig og stille sig selv på jorden. 


Vi slap hinanden og jeg rejste mig helt op. ''Husk nu hvad du lovede mig!. Når du kommer hjem skal du passe din skole'' Smilede jeg ned til ham og bukkede mig ned og tørrede hans tårer væk og gav ham et kys på kinden. ''Det skal jeg nok'' Svarede Malik og tørrede sine våde øjne. ''Det var godt!. Pas nu godt på dig selv, ikke'' Smilede jeg og nussede ham i håret. ''I lige måde'' Svarede han. 


''Og må jeg så få et stort smil?!'' Spurgte jeg med et lille grin i stemmen. Malik grinede lidt med et smil og nikkede. ''Det var godt'' Smilede jeg og kiggede op på Marie, som stod og ventede på, at vi blev færdige med at sige farvel, så de kunne komme hen til flyet. 


Malik gik med Marie imens han gik baglæns og vinkede meget til mig. Jeg vinkede ligeså meget igen og smilede stort. Da jeg ikke kunne se dem mere sukkede jeg svagt og vendte mig om og satte kursen imod min bil!.. 


Jeg parkerede min bil ved siden af Justin's nede på parkeringspladsen foran min båd. Jeg sukkede tungt og tørrede mine våde øjne og tog en dyb indånding. Hele vejen hjem havde jeg stortudet, da det var virkelig hårdt at sige farvel!. Nu havde jeg haft Malik hos mig i en hel måned og pludselig er han der bare ikke mere!. Det føltes fandme så tomt lige pludselig!.


Jeg tog min taske på sædet ved siden af og steg ud af bilen og låste den. Jeg gik langsomt op af broen imens jeg prøvede at lade vær med at græde, men det var virkelig svært!. Jeg havde lige vænnet mig til hans glade ansigt, hans dejlige humør, hans små sjove kommentarer, hans selvsikre attitude.. Ja, bare alt ved ham savnede jeg virkelig meget!. Det var hårdere end jeg havde troet. Jeg troede, at savnet til ham ville blive mindre, hvis han var hos mig i noget tid, men idag savner jeg ham bare dobbelt så meget som før han kom hertil!. 


Jeg åbnede langsomt døren ind til min båd og bemærkede hurtigt Balto springe op af sin kurv og løbe hen til mig imens Justin og Ryan kiggede på mig ovre fra sofaen. 


Jeg hilste kort på Balto og rejste mig sukkende op igen og kiggede på drengene. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kiggede ned af gangen til værelserne og blev med det samme mindet om Malik. Jeg bemærkede mine øjne blive våde og jeg begyndte straks af holde vejret for ikke at komme med små hulk!. 


Jeg kiggede tilbage på drengene og kunne godt fornemme på dem, at de vidste, at jeg ikke var helt på toppen. Justin rejste sig hurtigt op da han så mine våde øjne og sprang over chaiselongen for at komme over til mig. 


Lige i det han lagde sine hænder på mine overarme og nussede dem lidt, løb tårerne ud af øjnene på ham og et lille hulk, som jeg prøvede at holde igen, brød ud igennem mine læber. 


''Aww baby'' Sagde Justin trist og trak mig helt ind til ham og lagde arme om mig i et stramt greb. ''Jeg savner ham allerede'' Hulkede jeg imod Justins bryst og lagde mine arme om ryggen på ham. ''Jaer.. Det ved jeg godt'' Sagde Justin stille og kyssede mig i håret på siden af hovedet. 


''Husk nu hvad jeg siger skat!. Han er ikke længere end et telefonopkald eller et Skypeopkald væk'' Sagde Justin stille til mig og nussede mig på ryggen. 


Jeg sukkede tungt imod hans bryst og tog mig sammen. Jeg trak mig forsigtigt ud af Justins arme og tørrede mine tårer væk. ''Forhelved altså!. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville græde!'' Brokkede jeg mig til mig selv og tørrede mine øjne hårdt for at stoppe tårerne. 


''Hey Tez!. Du skal sku nok klare den!. Du har prøvet det før'' Smilede Ryan ovre fra sofaen, hvilket fik mig til at smile kort og nikke. ''Ja, men den første dag er altid den sværeste'' Svarede jeg og vendte mig om og gik ud i køkkenet. 


Jeg hev et glas ud af skabet og hældte noget vand fra hanen op i og bællede det hele. Jeg tog en dyb indånding da glasset var tomt og sukkede lidt. Jeg fyldte nyt vand i glasset og satte mig ind til drengene i stuen og begyndte at snakke med dem, så jeg kom på andre tanker. Balto stillede sig foran mig og jeg tog ham op til mig og nussede lidt med ham imens jeg snakkede videre med drengene. Det var sku rart, at jeg havde dem!. Hvad skulle jeg dog gøre hvis de ikke var der for mig!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...