Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
287667Visninger
AA

37. Uventede Problemer!.

*Justin's Synsvinkel*


Ida, Malik, Ryan og Kenny var lige kørt fra stranden. Scot og jeg satte os ind i Scot's egen bil, da vi selvfølgelig havde sørget for, at der var en bil til os, da de andre jo tog den bil vi kom i, til at køre hjem til Ida. 


Jeg hoppede ind på bagsædet af Scot's sorte Range Rover, som havde tonede ruder bagi, så man ikke kunne kigge ind, hvilket jeg var ret glad for. Jeg havde luret et par paps ved stranden og jeg regnede stærk med at de fulgte efter os!. 


''Jeg må sku sige, at du virkelig forstår at charmere pigerne Justin'' Smågrinede Scot og rev mig ud af mine tanker. Jeg smilede skævt og trak lidt på skuldrene. ''Jeg finder bare ud af hvad de godt kan lide og så arrangere jeg det bare.. Top simpelt!'' Smilede jeg ganske tilfreds. Jeg vidste godt, at jeg havde tjek på alt det med pigerne. Jeg var ligesom opdraget af min mor, så det var måske ikke så mærkeligt!. 


Scot og jeg begyndte at hyggesnakke lidt imens vi kørte hen til det sted, hvor jeg skulle hente Ida's gave. Ja, jeg kan vel nok røbe, at det var en meget personlig gave, som ikke ville kunne gives til nogen andre, selvom den udadtil så meget almindelig ud. Faktisk var jeg ret nervøs for hvad Ida ville sige til den, men sådan som jeg kendte hende, så skulle hun nok blive glad for den. Guld, diamanter og personlighed?. Det kunne da kun være en god gave til den pige man ville dele resten af sit liv med!. Og det var sku ikke engang løgn!. 


Jeg blev revet ud af mine tanker, da Scot sukkede irriteret. ''Hvad er der?'' Spurgte jeg ham. ''De er lige bag os!'' Sagde Scot irriteret. Jeg vendte mig om og kiggede ud af bagruden og så en stor sort bil køre lige i røven af os. Det var tydeligvis paps der kørte der og det fik også mig til at sukke irriteret!. 


Jeg vendte mig om og kiggede ud af forruden og så et lyskryds som skiftede til gult. ''Sømmet i bund og kør over for gult'' Beordede jeg, da jeg ikke havde lyst til at papsene skulle se hvor jeg skulle hen!. 


Scot gjorde som jeg sagde og kørte over for gult lige inden det skiftede til rødt. Jeg nåede dårligt nok at sukke lettet før Scot bremsede hårdt i. ''Shit'' Sagde Scot anspændt imens bilen gled hen af vejen imens Scot forsøgte at bremse. 


Jeg mærkede et ryk i siden af bilen, som hurtigt stoppede. Jeg kiggede ud af vinduet ved siden af mig og så en sort BMW holde halvt ude på vejen med køleren lige op af vores bil i siden. Shit man!. 


''Pis!. Justin er du okay?'' Spurgte Scot og vendte sig om imod mig. Jeg nikkede kort men mærkede godt, at mit hjerte bankede hårdt og hurtigt. Hverken Scot eller jeg kom noget til, hvilket var godt at vide, men derfor var jeg stadig temmelig chokeret!. Og hvad med den anden bilist?. Var der mon sket noget med ham?. 


''Du bliver her!. Papparazzierne holder lige bag os. Jeg klare den her!'' Sagde Scot og klikkede selen af og hoppede hurtigt ud af bilen. Jeg sukkede irriteret og kiggede kort bagud af den tonede bagrude og så allerede at papsene stod klar med deres store fede kameraer og klikkede billeder af uheldet!. 


Det var fucking deres skyld det her og det var fandme ikke første gang, at de var skyld i en bilulykke!. Jeg havde prøvet det en gang før, hvor jeg var blevet indblandet i en bilulykke fordi papsene fulgte efter mig!. Hvorfor er der ingen af dem der kan se, at de kun skabte ballade og ulykker konstant!. Både for kendtes privatliv men også for deres fysiske liv!. Det her kunne havde endt meget værre end det gjorde nu!. 


Jeg kiggede ud af ruden og så Scot give hånden til den anden bilist, som tilsyneladende også var okay. Scot gik rundt om bilen og satte sig ind bag rattet og kiggede på mig. 


''Alt er okay. Jeg har taget ansvaret og betaler regningen for begge bilers skader'' Sagde Scot og virkede ret lettet. ''No way Scot!. Jeg betaler!. Det var mig der sagde du skulle køre over for gult, så du giver mig regningen når du får den!'' Sagde jeg bestemt til ham. Scot kiggede lidt på mig og så, at jeg mente hvad jeg sagde, så derfor valgte han bare at nikke svagt til mig. Jeg var ligeglad!. Det var mig der sagde, at han skulle køre og nu hvor man ikke kunne give papsene regningen for der her, så måtte jeg jo tage den!. Ja, jeg tog sku ansvar!. Selvom jeg nemt kunne diskutere ordet ''ansvar'' med resten af verden!. De læste jo bare artiklerne om mig og dømte mig ud for det uden at vide hvad der rigtigt skete!. 


''Jeg har lige skrevet til Kenny og sagt hvor vi er, så han kan komme og hente os'' Lød det fra Scot som igen rev mig ud af mine tanker. ''Jeg skal nok sørge for, at den her bil bliver hentet'' Fortsatte han hurtigt, hvilket fik mig til at nikke og sukke svagt. Fucking lort altså!. Godt nok kom der ikke nogen til skade, men det var fandme irriterende, at det her skulle ske.. Og så lige idag!... 


Efter omkring 10 minutters tid kom Kenny med den anden bil. Scot hoppede ud af bilen og gik om til min dør, så han kunne dække mig og forsøge at undgå, at papsene fik billeder af mig. Ja, bare ét billede af mig og så kunne de skrive den vildeste og mest løgnagtige artikel om mig, hvis de ville!. 


Scot åbnede min dør og jeg tog min trøje op til ørerne for at dække mit ansigt lidt, men hvad nyttede det?. De vidste, at det var mig og enhver kunne se det!. Dog skadede det ikke at forsøge!. 


Jeg hoppede hurtigt ud af bilen og vendte ryggen til papsene og småløb over til Kenny's bil, hvor Kenny stod klar ved den åbne dør. Jeg hørte papsene råbe efter mig men jeg ignorerede det fuldstændigt, da jeg hverken havde tid eller lyst til at snakke med dem eller bare lytte på dem!. 


Jeg hoppede hurtigt ind i Kenny's bil og sukkede tungt. Scot satte sig ind foran mig og Kenny satte sig ind bag rattet og kørte væk.


Under køreturen fortalte vi Kenny hvad der var sket og fortalte om den løsning som Scot havde fundet sammen med den anden billist. 


Kenny fik mig hurtigt kørt hen til der hvor jeg skulle hente Ida's gave og jeg fik hurtigt klaret betalingen og fik gaven pakket ned i en lille æske og derefter ned i en lille fin pose. 


Da jeg havde klaret gaven kørte vi videre ned til mit studie, hvor Ty sad og forhåbentlig var klar med min sang, som jeg ville vise Ida i aften. 


Kenny parkerede bilen og vi gik ud af den og ind i studiet, hvor Ty sad og stirrede ind i computeren. 


Jeg klappede ham kort på skulderen og tog en dyb indånding, hvilket fik Ty til at kigge op på mig. ''Sup Ty'' Sagde jeg og kiggede på skærmen. 


''Ja, hva så biebs?. Du er sent på den'' Sagde Ty og kiggede på sit ur. ''Ja i know, men der skete et lille uheld på vejen'' Svarede jeg ham. ''Hvad skete der?'' Spurgte Ty nysgerrigt. Jeg sukkede lidt og rystede på hovedet. ''Den tager vi en anden dag. Jeg har lidt travlt. Jeg skal også hjem osv.. Er sangen klar til, at jeg kan få den med?'' Spurgte jeg Ty med en lidt stresset tone. 


Ty sukkede lidt og kiggede på skærmen. ''Jeg har en lidt dårlig nyhed'' Startede han stille. Great!. Endnu et problem!. ''Hvad?'' Spurgte jeg ham både andspændt og opgivende på en gang. 


''Den er ikke klar. Jeg har ikke kunne nå at sætte sangen på melodien'' Sagde Ty med en lidt trist stemme. ''Fuck!'' Udbrød jeg og vendte mig om og lagde hænderne i nakken. 


''Det var jo det jeg sagde Biebs!. Vi kunne ikke nå det på så kort tid!. Det tager jo tid at indspille en sang forfanden'' Sagde Ty bag mig, hvilket fik mig til at vende mig om. Nu havde jeg fandme kæmpet hele ugen med at få lortet indspillet, så Ty kunne få så meget tid som muligt til at sætte hele lortet sammen og så når den alligevel ikke at blive klar!. 


Jeg sukkede irriteret og kiggede på computerskærmen. Jeg lod min tunge glide rundt på mine kindtænder, hvilket var et tydeligt tegn på, at jeg tænkte!. 


Måske var det ikke så slemt endda?. Jeg kunne jo teksten i hovedet, så hvis jeg bare fik melodien med mig nu, så kunne jeg bare synge den selv for Ida, istedet for at lade min mobil spille den?. Så blev det også mere romantisk og personligt!. 


''Jamen, så bare giv mig melodien med, så må du lave resten en anden gang'' Sagde jeg opgivende og trak min mobil op af lommen og rakte den til Ty. Han kunne godt fornemme, at der ikke var tid til at tøve, så derfor gjorde han som jeg sagde og overførte musikken til min telefon. 


Jeg fik mobilen tilbage og nikkede. ''Tak. Jeg smutter igen. Du bestemmer selv om du vil lave den færdig eller om vi skal se på det sammen en anden dag'' Sagde jeg hurtigt og bevægede mig over imod døren. 


''Jeg skal se hvad jeg kan nå idag, okay?'' Lød det bag mig fra Ty. Jeg vendte mig om nikkede kort og løftede armen, hvilket betød, at jeg sagde farvel. ''Ses'' Sagde jeg og kiggede over på Scot og Kenny som rejste sig fra stolene og fulgte med mig ud. 


Nu skulle jeg bare hjem i bad og gøre mig klar til at hente Ida klokken 19.00!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...