Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
286742Visninger
AA

27. Træt!.

*Justin's Synsvinkel*


Jeg smækkede døren til min bil og satte kursen over imod broen, som førte op til Ida's båd. Klokken var blevet omkring 17.00 og jeg havde lige forladt studiet efter at havde arbejdet næsten non-stop siden igår. 


Jeg havde sovet måske.. 3 timer i nat i studiet, hvorefter jeg stod op og arbejdede videre, så jeg var faktisk pænt smadret!. 


I de sidste 3 dage havde jeg været i studiet.. Ja, faktisk havde jeg været der 24/7, så det var dejligt endelig at have lidt fri nu!. 


Ida og jeg havde skrevet lidt sammen og hende og Malik kom da også en tur ned i studiet igår, hvor vi aftalte, at jeg skulle komme hjem til hende, når jeg engang havde fri, hvilket jeg så havde nu!. 


Jeg tog ned i håndtaget på døren og gik ind i en tom stue. Jeg lukkede døren efter mig og valgte at gå op på det øverste dæk for at se om Ida og Malik måske sad deroppe. Desværre for mig var de ikke der, så jeg måtte begynde at lede hele båden igennem. Great!. Mega træt og så skal man rende rundt på en stor båd og lede efter 2 mennesker!. 


Jeg kom ned på det anden nederste dæk og hørte noget svagt musik spille da jeg gik ned imod enden af gangen. Jeg kunne hurtigt tænke mig til, at Ida og Malik befandt sig det samme sted hvor musikken kom fra, så selvfølgelig fulgte jeg efter musikken. 


Jeg endte nede ved døren til studiet. Jeg kunne høre Ida synge noget på, hvad jeg gættede var dansk, hvilket fik mig til at smile. Ja, at høre Ida synge kunne altid få mig til at smile!. 


Jeg åbnede døren stille og gik ind og bemærkede hurtigt, at Ida og Malik begge kiggede på mig. Ida smilede bare imens hun sang og spillede videre, imens Malik smilede og vinkede til mig. Jeg smilede og vinkede hurtigt igen, hvorefter jeg lukkede døren og fik fat i en stol. 


Jeg slog mig træt ned i stolen og lænede mig godt tilbage. Jeg kiggede på Ida's fingre som gled let og elegant rundt på keyboardet. Jeg smilede lidt, da jeg bemærkede hendes ring på fingeren. Det var rart at se hende gå med noget jeg havde givet hende. Ikke fordi hun aldrig havde gået med noget jeg havde givet hende før, tværtimod!. Hun gik altid med de ting jeg gav hende, men det varmede stadig om hjertet at se, at hun virkelig godt kunne lide det jeg nu havde givet hende. I dette tilfælde var det så en mega dyr ring!. 


Ida blev færdig med at spille og tog så en dyb indånding. Hun vendte blikket imod mig og smilede, hvilket fik mig til at smile træt tilbage til hende. 


''Du ser godt nok smadret ud'' Sagde Ida afslappet og lænede sig godt tilbage i hendes store kontorstol. Jeg nikkede kort og træt. ''Det er jeg også. Jeg har kun fået 3 timers søvn i nat!'' Svarede jeg træt og sukkede. Ida smilede sødt. ''Har du fået noget at spise?'' Spurgte hun mig. Jeg kiggede over på hende og sendte hende et sødt smil. Hvor var hun sød, når hun tænkte på andre!. Okay, jeg får det til at lyde som en sjælden begivenhed, hvilket det bestemt ikke var!. Ida tænkte altid på andre før hun tænkte på sig selv!. Se nu bare på vores forhold. Hun tænker mere på hvordan Selena ville have det, hvis hun vidste at Ida og jeg ''havde noget'' sammen, istedet for at tænke på hende selv og hvad hun selv vil!. 


Jeg rystede på hovedet som svar på hendes spørgsmål. ''Kun i morges'' Svarede jeg hende og smilede træt til hende. ''Så bestiller jeg også en pizza til dig'' Smilede hun sødt til mig. Jeg nikkede med et stort og stadig træt smil og kiggede kort ned på keyboardet og op på Ida igen. 


''Spiller du ikke noget mere?'' Spurgte jeg hende med et smil. Jeg fniste og rystede lidt på hovedet. ''Jo. Kom nu'' Bad jeg pænt. Ida sukkede og vendte sig imod keyboardet og begyndte at spille en melodi, som lød rigtig smuk. 


Ida begyndte at synge og jeg kunne med det samme høre, at det var den sang hun selv havde skrevet. Det kan godt være, at jeg har sagt, at det var en virkelig smuk sang, men med musik på, var den endnu smukkere!. 


Jeg kunne virkelig ikke stå for den sang hun havde skrevet. Man kunne bare høre hvor meget den betød for hende når hun sang den!. Hun havde jo skrevet den til/om hendes far og man kunne tydeligt mærke kærligheden i sangen, når Ida sang. 


Den var virkelig rørende og faktisk kunne jeg ikke lade vær med at få ondt af både Ida og Malik, når den sang blev spillet!. De havde mistet deres far, som var en virkelig venlig mand. Ja, jeg havde mødt ham en enkelt gang eller to inden han døde, og den mand var virkelig en man kun kunne holde af!. 


Sangen sluttede og Ida kiggede på mig med et nervøst smil. Jeg smilede sødt tilbage til hende og nikkede. ''Fantastisk!'' Smilede jeg til hende, hvilket fik Ida til at fnise lidt. 


''Justin?'' Lød det ovre fra Malik. Jeg kiggede forbi Ida's stol og fik øjenkontakt med Malik og smilede svagt. ''Vil du ikke se den dans Ida har lært mig idag?'' Spurgte Malik med en sød lille og bedende stemme. Jeg smilede sødt og nikkede. ''Selvfølgelig vil jeg det'' Svarede jeg glad og bemærkede straks Malik hoppe ned fra sin stol. 


''Ida, hjælp mig lige med musikken'' Sagde Malik og hængte sig op på Ida's armlænd på stolen. Ida tog sin mobil frem og rakte den til Malik. ''Bare sæt min mobil i stikket i anlægget og tryk på den store sorte knap og find så den sang du vil danse til på min playliste'' Smilede Ida. Malik nikkede kort og farrede ud af rummet. 

 

Ida vendte stolen om imod det store vindue, så hun kunne se ind til dansesalen. Jeg gjorde det samme og sukkede svagt, da jeg stadig var skidetræt. 


Jeg kiggede over på Ida og smilede skævt. ''Hvaa?. Hvorfor siger du slet ikke goddag til mig idag?'' Spurgte jeg hende med et skævt smil. Ida kiggede på mig og fniste imens hun lænede sig over imod mig og lagde sin hånd i nakken på mig. ''Måske fordi, at Malik var her'' Smilede hun sødt, hvorefter hun plantede sine læber på mine. 


Vi trak os fra hinanden da musikken begyndte og jeg kunne med det samme genkende, at det var min ''baby'' der blev spillet. 


Jeg kiggede ud af ruden og så Malik danse præcis som dansen skulle danses, hvilket fik mig til at smile. Det var så sødt. Det var som at se mine egne søskende danse til mine sange. Forskellen var nok bare, at Jazzy og Jaxon desværre ikke kunne de rigtige trin, hvilket Malik så kunne. 


Jeg kiggede på Ida, som sad og smilede ganske tilfreds. ''Hvor længe har han øvet sig på den dans?'' Spurgte jeg hende med et smil på læben. ''Sandheden eller løgnen?'' Spurgte Ida lidt grinende. Jeg grinede lidt med hende og smilede stort. ''Sandheden'' Svarede jeg hende med et smil. ''3 timer ca'' Svarede hun mig, hvilket fik mig til at åbne munden i en O form og blive pænt overrasket. 


''3 timer!'' Udbrød jeg overrasket, hvilket fik Ida til at kigge på mig og grine lidt. ''Ja altså. Han kan jo ikke hele dansen og der er jo nogen fejl, men jeg vil sige, at han klare det virkelig godt'' Smilede Ida og kiggede ud af ruden igen for at se Malik danse de sidste par trin og så stoppe. Sangen var godt nok ikke færdig, men det var sku godt gået af ham alligevel!. Han kunne danse det første vers og omkvædet, hvilket jeg synes var virkelig godt gået af en lille dreng på 7 år, som kun har brugt 3 timer på at lære det!. 


Malik fik slukket musikken og kom så ind til os i studiet igen med Ida's mobil i hånden. 


''Sådan Malik!. Du gjorde det så godt!. Jeg er stolt!'' Smilede jeg og løftede min hånd for at give ham high five. Malik slog sin hånd imod min med et stort smil på læben, hvorefter han gik over til Ida og rakte hende hendes mobil. Ida smilede og krammede ham ind til sig og kyssede ham i håret. 


''Nå, er det ikke også ved at være tid til at bestille pizza?'' Spurgte Ida og kiggede på Malik, som hurtigt nikkede og smilede. Ida kiggede på mig og jeg nikkede også kort med et smil, da jeg var virkelig sulten... 


(Klokken 22.30) 


Ida og jeg lå inde på Ida's værelse og var på vej til at sove. Malik var blevet puttet med aftenens godnatsang som var Rascal Flatts's ''Bless The Broken Road''. Igen må jeg pointere, at Ida kunne synge!. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at det er fuldstændig ligemeget hvilken sang man sætter Ida til at synge!. Hun kan synge alt hvis hun virkelig gider!. 


Nå men, som sagt lå mig og Ida i sengen. Ida lå på ryggen imens jeg lå på maven helt op af hende med en arm om hende. Hun lå og nussede min ryg og arm med sine fingerspidser, hvilket gjorde mig helt afslappet. Jeg var fandme også bare træt og jeg følte lige nu, at jeg kunne sove 48 timer, hvis det skulle være!. Jeg kunne mærke hvordan jeg langsomt gled længere og længere ind i drømmeland, som var min ønske destination lige nu!. 

_____________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...