Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
288518Visninger
AA

53. Skrækslagen!.

*Justin's Synsvinkel* 


Hold kæft man!. Her har jeg siddet og tænkt hele dagen og så kommer jeg ned og vil snakke ud med Ida og så vil hun ikke engang lytte på mig!. Det gjorde mig både vred og virkelig såret, da jeg forfanden elskede hende og ikke ville miste hende!.


Ryan havde siddet med mig hele aftenen og prøvet at få mig i godt humør, hvilket bestemt ikke hjalp en skid!. Jeg kunne ikke lade vær med at hade mig selv for at havde stået og sagt sådan nogen ting til Selena lige foran Ida!. Lige foran min kæreste, som jeg elskede helt vildt og bestemt ikke havde lyst til at miste!.  


Jeg kiggede op på båden for 20 gang, da jeg virkelig stod og overvejede at gå derop igen. Nej, jeg var ikke kørt!. Jeg gav ikke så let op!. Ida var nød til at høre på mig og høre hvad jeg havde at sige!. Dog tvivlede jeg lidt med at gå derop igen, da jeg var bange for, at det kunne gøre det hele værre!. Ida's ord til mig sårede mig virkelig også!. At stå og sige, at hun ikke ville se mig mere efter det tidligere gjorde virkelig ondt!. Hun måtte sku da vide, at jeg ikke havde kæmpet så meget for hende, hvis jeg ikke elskede hende!. 


Nu hvor jeg tænker over hvad hun sagde og husker hvordan hun så ud, så så hun ikke helt almindelig ud. Jeg kunne ikke rigtig tyde hendes ansigt, men jeg havde på fornemmelsen, at der var mere i det end bare det i eftermiddags!. Der var noget andet hun tænkte over!... 


''Justin!'' Lød det fra en svag stemme, hvilket hurtigt rev mig ud af mine tanker. Jeg hørte, at det kom bag mig, så jeg vendte mig om og kiggede rundt på båden. 


''Heroppe!'' Lød det igen. Jeg kiggede imod stemmen og så Malik hænge med hovedet ud af vinduet oppe fra det samme dæk hvor hoveddøren var. Dog var han længere henne på båden, hvilket jeg kunne regne ud var på et af værelserne. 


''Malik'' Sagde jeg og småløb over imod ham, så jeg stod overfor ham og kiggede lige op på ham. Jeg kunne se på hans ansigtsudtryk, at han så bange ud, hvilket gjorde mig virkelig bekymret.

 
''Der er en der hedder Rick her og Ida bad mig om at sige det til dig.. Han stod og hev fat i hende og Ida har blodnæse!'' Småhviskede Malik ned til mig. Jeg spilede øjnene op og kiggede hen imod hoveddøren. ''Fuck!'' Sagde jeg og mærkede hun ubehagelig følelse i kroppen, da jeg udmærket var klar over hvad det betød. 


Jeg kiggede tilbage på Malik imens jeg hev min mobil frem. ''Tak Malik!. Tag det roligt, der sker ikke noget!. Bare gå ind igen og gem dig, okay!'' Sagde jeg bestemt imens jeg indtastede 911 på min mobil og satte røret til øret. 


Malik nikkede kort og skyndte sig at lukke vinduet, hvorefter jeg vendte mig om. 


''Alarmcentralen?'' Lød det i telefonen. Jeg fortalte hurtigt hvad der foregik og at de hurtigt måtte komme, da det kunne ende virkelig galt, hvis de ikke skyndte sig. De bad om mit navn og jeg fortalte dem at jeg hed Justin Johnson, da jeg ikke havde lyst til at sige mit rigtige navn. 


''Okay. Vi sender en vogn med det samme. Bliv hvor du er!. Gå ikke indenfor!'' Beordrede damen i telefonen hvorefter røret blev lagt på. Det var svært for mig at skulle vente herude, men jeg havde intet valg. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne klare Rick alene, da han var et stort brød og var langt stærkere end mig, men det pinte mig virkelig så meget, at Ida var derinde med Rick alene, at det begyndte at kriple i min krop og jeg begyndte virkelig at overveje om jeg ikke bare skulle brase derind!. 


Jeg kiggede ned på min mobil og besluttede hurtigt at ringe til Ryan. Han sad hjemme ved mig og jeg vidste, at jeg godt kunne få brug for hjælp!. Hvis Ryan nåede frem før politiet, så var jeg 100% klar til at gå ind!... 


*Ida's Synsvinkel* 


Min krop var efterhånden fuldstændig banket til!. Jeg tror ikke, at der var et eneste sted på min krop, hvor Rick ikke havde været. Jeg mærkede endnu et spark på mit lår og kæmpede alt hvad jeg kunne for at holde smerten ud!. Tårerne væltede ned af mine kinder og jeg udstødte et lille hulk, da jeg mærkede, at Rick stoppede med at gennemsmadre mig!. 


Jeg mærkede en hånd gribe fat i mit hår og løfte mig lidt op på knæ. Rick stod bag mig og jeg mærkede på hans tunge vejrtrækning, at hans mund var lige ved mit øre. 


''Du er min!. Forstår du det!. Du tilhører mig!. Ikke den der lille popsvans til Bieber.. Hvad kan han give dig, hva!.. Han kan ikke give dig den modstand ud vil have, vel!!'' Sagde han med en ondskabsfuld stemme ind i mit øre. Jeg kneb øjnene sammen imens tårerne løb ned af kinderne. Rick strammede grebet i mit hår og stønnede irriteret. 


''Du er fandme en strid bitch du er!. Skal jeg virkelig banke det ud af dig eller hvad!.. Sig du er min!'' Sagde han igen med en ondskabsfuld tone. Jeg åbnede øjnene og kiggede koldt ud i luften med tårer ned af kinderne!. Jeg nægtede at sige det!. 


''Jeg bliver aldrig din!'' Hviskede jeg svagt!. Ja, jeg kunne ligeså godt svare igen nu hvor han alligevel havde banket mig fuldstændig. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde brækket noget. Jeg havde bare fået slag, som gjorde min krop øm og sikkert gav de vildeste blå mærker imorgen!.

 
''Fucking møgkælling!'' Vrissede Rick og sparkede mig i siden imens han stadig havde fat i mit hår. Jeg stønnede lidt af smerte, da det ikke kunne holdes tilbage!. Dog gjorde jeg alt for ikke at skrige, da jeg tænkte på Malik som sikkert kunne høre det inde på værelset og så ville det sikkert gøre ham virkelig bange!. Mere end han var i forvejen!. 


Jeg hørte min hoveddør blive brudt op, men da jeg lå med blikket væk fra døren kunne jeg ikke se hvem det var!. 


''Rick!. Træd langsomt væk fra pigen og tag hænderne over hovedet!'' Lød det fra en dyb mandestemme. Jeg kunne regne ud at det var politiet, hvilket fik mig til at sukke lettet, hvorefter tårerne igen flød ned af kinderne på mig, da jeg var virkelig bange!. Selvom jeg vidste, at det var slut nu, så ændrede det ikke på, at jeg var virkelig skrækslagen!. 


Rick slap mig ikke selvom politiet lige havde bedt ham om det, hvilket fik mig til at holde op med at trække vejret. Jeg forventede endnu et slag lige om lidt!.

 
Der lød et klik. Ja, politiet latte deres pistol!. ''Slip pigen, træd væk fra hende og tag hænderne over hovedet'' Sagde politiet igen. Jeg mærkede Rick ryste lidt i sin hånd som han holdte mit hår i, hvorefter mit hår blev løsnet og jeg faldt til jorden igen. Jeg krøb mig hurtigt sammen og tog en dyb indånding og mærkede hvordan min krop rystede af skræk og hvordan tårerne løb ud af øjnene på mig. 


Jeg hørte noget tumult bag mig, men jeg turde ikke at kigge. Min frygt og min skræk var så stor, at jeg frygtede, at det måske var Rick som overfaldte politimanden og tog hans pistol!. Ja, det siger måske mere om hvad Rick er i stand til og hvor bange jeg virkelig er for ham!. 


''Ida!'' Lød det fra en velkendt stemme ovre fra døren. Jeg åbnede øjnene og kiggede nedad, da døren var den vej. Jeg så Justin komme styrtende over til mig og satte sig hurtigt på knæ ved siden at mig. Jeg blev så glad for at se ham, at jeg rakte armene op til ham og fik Justin til at tage mig op at sidde og kramme mig ind til ham. 


''Justin!'' Hulkede jeg og mærkede ham trække mig ind til sig og ligge armene om mig. Jeg tog hårdt fat i hans trøje og lukkede mit greb i min hånd så jeg havde trøjen i min hånd. Jeg maste mig ind til hans bryst og kneb øjnene sammen imens jeg lod mit gråd komme ud!. 


''Sååå. Rolig babe!. Jeg er her nu!'' Sagde Justin imod mit hår imens jeg tudbrølede!. Hele min krop rystede og tårerne flød. Jeg var ligeglad om det gjorde ondt i min krop. Jeg kunne bare ikke komme tæt nok på Justin lige nu. Han holdte et stramt greb om mig og tyssede stille på mig for at få mig til at holde op med at græde. 


''Det er slut nu baby!. Der sker ikke mere!'' Sagde Justin imod mit hår og kyssede det derefter.

 
''Det er langt fra slut!. Ida!. Jeg sværger!. Når jeg ser dig igen, så slår jeg dig ihjel!. Forstår du det!. Jeg slår dig ihjel!'' Råbte Rick bag mig, hvilket fik mig til at vende blikket over imod ham og så, at han lå i håndjern på gulvet imens en af de 2 politimænd holdte ham nede. ''Du slapper bare helt af kammerat!'' Sagde en ene politimand hårdt til ham imens han holdte ham nede på gulvet, da Rick lå og vred sig rundt for at komme fri. 


''Babe, kom op at stå'' Sagde Justin stille og slap grebet om mig. ''Du må ikke gå Justin!'' Hulkede jeg hurtigt i alt min panik og strammede grebet om hans trøje. ''Jeg går ingen steder skat!. Men du skal op at stå. Kom nu!'' Sagde Justin med en behagelig tone imod mig. Det gik først rigtig op for mig, hvad han ville have mig til, så derfor slap jeg stille hans trøje og lod Justin rejse sig op. 


Han greb fat under mine arme og løftede mig op imens jeg ømmede mig lidt, da hele min krop brændte efter alle de mange spark og slag den havde fået!. 


Justin fik mig over i sofaen og satte mig langsomt ned, hvorefter han selv satte sig ved siden af mig og lagde armene om mig og trak mig ind til ham. 


Jeg lagde mit hoved på hans skulder og bryst imens tårerne stadig rendte ud af øjnene på mig. ''Shh babe.. Der sker ikke mere!. Tag det helt roligt'' Hviskede Justin imod mit hår og kyssede det derefter. 


''Justin!'' Jeg kunne tydeligt høre, at det var Ryan, hvilket fik mig til at rejse hovedet fra Justin og kigge over på ham. Ryan kiggede over på politiet og Rick som lå på gulvet og kiggede så over på mig og Justin. 


''Ja, de nåede at komme inden'' Sagde Justin hurtigt og nussede mig svagt på ryggen. Ryan nikkede og gik stille hen og satte sig ved siden af Justin og kiggede ned på mig. Jeg holdte min øjenkontakt med ham og så hans triste blik. 


''Er du okay Ida?'' Spurgte han stille og nussede mig kort på armen. Jeg trak lidt på skuldrene, da jeg ikke rigtig vidste det. Min krop rystede stadig af skræk, men min hjerne blev ved med at fortælle mig, at det var okay nu!. Der skete ikke mere!. Det var overstået!. 

______________________________________

325 Likes for næste kapitel ;D 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...