Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
289150Visninger
AA

26. Sang Og Dans.

(6 dage senere)


*Ida's Synsvinkel*


''Omg Malik!. Du slår mig ihjel!. Skal vi ikke tage en lille pause?'' Spurgte jeg ham forpustet. Vi stod inde i min lille dansesal og dansede derud af. Jeg havde altid troet, at jeg var i god form og da jeg elskede at danse, så kunne jeg normalt danse længe, men nu havde jeg vidst lige fundet min overmand!. En lille lort på 7 år har mere kondi og energi end mig til at danse!. Det var sku da utroligt!. 


Vi havde nok stået og danset i 3 timer. Okay, vi havde også lavede lidt fjollede danse, men for det meste dansede vi seriøst og lærte hinanden nye trin. Jeg havde lært Malik dansen til Justins ''Baby'' og han var faktisk blevet rigtig god til den, taget det i betragtning, at han kun havde brugt 3 timer på at lære den. Måske lå det bare i blodet på Malik og jeg, at vi var ret lærenemme eller måske var Malik bare ligeså god som sin storesøster til at danse og lære trinene hurtigt?. I dont know!. 


''Neej Ida!. Vi danser den igen!. Det er så sjovt'' Sagde Malik med en bedende stemme. Jeg sukkede lidt og kiggede kort op i loftet imens jeg hev efter vejret. 


Jeg kiggede ned på Malik igen og smilede. ''Okay, vi tager den en sidste gang og så holder vi en pause, okay?'' Spurgte jeg ham med et smil. Malik nikkede glad og løb hen til spejlet hvor fjernbetjeningen til anlægget lå. Jeg havde sat min mobil til, så vi havde alt slags musik at vælge imellem. 


Musikken begyndte at Malik og jeg begyndte at danse ''baby-dansen'' som Malik så fint havde døbt den. Jeg kiggede hele tiden på Malik igennem spejlet og han var fantastisk god til at lave de svære trin!. 


Sangen blev endelig færdig og jeg gik over til anlægget og hev min mobil ud, så musikken slukkede. Jeg slukkede for anlægget og kiggede over på Malik som også stod og så lidt forpustet ud. Jeg grinede lidt over til ham og gik over imod døren for at komme ud. 


''Kom Malik. Vi går op og får noget vand'' Smilede jeg og bevægede mig ud af døren og hen til trapperne. Jeg gik et par etager op og kom så op til ''hoved-etagen'' hvor køkkenet var. 


Jeg åbnede køleskabet og hev to dejlig kolde flasker vand ud. Jeg satte Malik's flaske på bordet og åbnede selv min egen og bællede halvdelen af vandet deri. Imens jeg stod og drak kiggede jeg over på klokken og så at den var blevet 16.30. Heldigvis havde Malik og jeg aftalt at bestille pizza i aften. Ja, nu hvor vi har danset i 3 timer, så må vi godt spise pizza!.. Ja okay, nu lyder jeg som en eller anden sundhedsfreak, men det er jeg slet ikke!. Tværtimod!. Jeg fandt altid en undskyldning for at spise usundt og at bruge undskyldningen om, at Malik var her i et kort stykke tid og vi skulle råhygge, var en god mulighed for mig at spise totalt usundt!. 


Malik kom til syne ved døren og fik hurtigt øje på sin vand som han hurtigt småløb hen og tog. Han bællede selv massere af vand, hvilket jeg godt kunne forstå. Dans var en hård sport, så man var altid pænt tørstig bagefter.. Okay, man var også tørstig indimellem, men det er jo ligemeget!. 


''Ida?'' Spurgte Malik, da han havde fjernet flasken fra munden. ''Mmm'' Smilede jeg og skruede låget på min egen flaske. ''Skal vi ikke gå ned i dit studie og synge?'' Spurgte Malik med sit charmerende smil på læben. Jeg fniste kort og nikkede. ''Jo. Kom'' Smilede jeg og lagde en arm om hans skulder på vej ud af køkkenet. 


Vi kom ind i studiet, som ikke var særlig stort. Der stod 4 stole og den ene var en rigtig stor og dejlig kontorstol. Jeg havde bestemt mig for, at den som sad og spillede musikken eller sang skulle have lov at sidde i den stol. 


Som sagt var rummet ikke så stort. Der var ingen vinduer herinde. Jo, kun et stort vindue på den ene væg så man kunne se ind i dansesalen, men dem som stod og dansede så det som et spejl, hvilket jeg faktisk synes var ret fedt. Så kunne man stå og lurre på folk og se dem yde deres allerbedste uden, at de vidste det. Ja, det kunne jo ske, at man blev lidt nervøs, hvis man vidste, at folk kiggede på!. 


Jeg satte mig hen i den store sorte kontorstol foran det keyboard der var her og den mikrofon, som stod i et lille mikrofonstativ bag keyboardet. Altså, så man kunne sidde og spille og synge samtidig. Ude i siden af det store ''arbejdsbord'' stod min store mac computer som jeg havde fået købt herned til og en lille pult med en masse knapper.


''Nå Malik?. Hvad skal jeg spille?'' Spurgte jeg ham med et smil. ''Hvad kan du spille?'' Spurgte han mig og satte sig ned ved siden af mig på en anden stol. Jeg tog en dyb indånding og kiggede ned på keyboardet som jeg hurtigt tændte. 


Ja, jeg kunne faktisk godt spille på keyboard. Det havde min mor lært mig da jeg var yngre. Jeg kunne ikke spille så meget, men lidt var jo også godt. 


''Hvad med den her?'' Spurgte jeg Malik og begyndte at spille ''Jeg er en glad lille cowboy''. Jeg spillede den efter Creamy's version, da det var den jeg havde lært da jeg var lille. Ja, dengang hørte jeg jo sådan noget musik, så selvfølgelig skulle jeg da lære at spille den sang. 


''Jeg er en glad lille cowboy
fra Texas prærieland
at ride og kaste med lasso
er det jeg allerbedst kan
Jubijæ - jubijæ -
er det jeg allerbedst kan.

Jeg børster og strigler min pony
så den bliver blank og sort
så svinger jeg mig i sadlen
og rider langt langt bort
Jubijæ - jubijæ -
og rider langt langt bort.''
Sang jeg ind i mikrofonen med et lille smil på læben. Det var faktisk en rigtig sød børnesang, hvis jeg selv skulle sige det og Malik så også ud til at kunne lide den. 


Jeg blev færdig med at spille sangen og smilede sødt ned til Malik og kørte min hånd igennem hans bløde brune hår. ''Nå?. Hvad siger du til den?'' Spurgte jeg ham med et smil. ''Den er god!'' Smilede Malik. Jeg nikkede sødt og sukkede lidt og kiggede ned på keyboardet igen. 


''Ida?. Kan du ikke lave en CD med sange som du synger på, til mig?'' Spurgte Malik imens han rejste sig og lænede sig hen til mig og jeg svang mine arme om livet på ham. 


Måske var det ikke så dumt en idé Malik havde fået der?. Han elskede jo at høre mig synge og hvis jeg lavede en CD til ham her i studiet, så kunne han jo høre den hele tiden?. IDÈ!. Jeg kunne lave den som en fødselsdagsgave til Malik. Han fylder jo snart 8 år, så måske var det en virkelig god gave at give ham?. Okay, der er lidt tid endnu til, at han fylder 8, men det er jo også fint!. Han har fødselsdag d. 28 november, så der er massere af tid til at lave CD'en!. 


Jeg smilede lidt til Malik og kyssede ham på kinden. ''Det ser vi på, ikke'' Svarede jeg med et smil og aede ham lidt på ryggen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...