Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
286657Visninger
AA

50. Lillebror Heler Alle Sorg!.

*Ida's Synsvinkel* 


''Ida, jeg vil derind!'' Lød det fra Malik som pegede på en butik med en masse legetøj. ''Okay, så gør vi det'' Svarede jeg ham og tog ham i hånden og gik ind i butikken. 


Jeg nåede dårligt nok at se mig omkring inde i butikken før Malik allerede var løbet fra mig for at kigge på legetøj. Jeg sukkede lidt og valgte at gå afslappet rundt imens Malik fløj rundt og fandt ud af hvad han ville have. 


Jeg havde taget Malik ud på en bror og søster tur, da jeg i de sidste par dage ikke havde formået at give ham nok opmærksomhed pga alt det med Selena!. 


Jeg havde godt nok ikke fået det bedre. Nej, nærmest værre, efter idag hvor Justin havde stået og sagt, at hans og Selena's forhold kunne havde fortsat, hvis de bare havde gjort nogen små ting anderledes... Det var så de små ting jeg burde takke for, da de var grunden til, at jeg idag var sammen med ham, men det gjorde jeg ikke!. Ikke efter alt det han stod og sagde idag. 


Efter Justin og Selena var gået og jeg var holdt op med at græde havde jeg snakket med Ryan og fortalt ham det hele. Ryan kunne godt forstå, at jeg var ked af det, men samtidig sagde han også, at han var sikker på, at Justin kun sagde det fordi han var vred og at han ikke mente noget med det!. Jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle tro.. Man siger vel ikke sådan nogen ting som Justin sagde til Selena, hvis man ikke et eller andet sted mener det?. 


Efter idag begyndte jeg virkelig at tvivle på om Justin virkelig elskede mig eller om jeg bare var et stykke legetøj for ham ligesom alle de modeller som Selena snakkede om, at han havde!. Jeg havde ikke slået op med Justin, men ærlig talt så vidste jeg slet ikke hvor vi stod lige nu!. Vi havde været kærester i 3 dage og der var allerede skabt problemer og tvivl!. Det startede ikke ligefrem godt ud!. 


Ryan var taget hjem til Justin efter, at jeg havde talt med ham og aftalt med mig selv, at jeg ville tage Malik med ud i byen for at give ham alt den opmærksomhed som han ikke havde fået de sidste 2 dage!. Jeg havde også sagt undskyld til ham fordi jeg ikke havde givet mig selv tid til ham, men Malik tog det meget pænt og sagde, at det var fint nok og at det også var ret fedt at have nogen drengeture med Justin og Ryan, hvilket selvfølgelig hjalp lidt på det hele!. 


''Ida, må jeg ikke nok få den her?'' Spurgte Malik imens han kom løbene over til mig med en stor politibil i en stor kasse i armene. Jeg smilede sødt ned til ham og nikkede og aede ham i håret. ''Selvfølgelig må du det'' Svarede jeg med et smil, selvom jeg ikke selv mente, at der var særlig meget at smile over. Jeg ville bare ikke have at min tristhed smittede af på Malik, så jeg gjorde alt for at skubbe mit eget til side og koncentrere mig 100% om Malik og hans behov!. 


''Tak Ida!'' Sagde Malik højt med et kæmpe smil på læben. Jeg smilede sødt ned til ham og nikkede. ''Skal jeg ikke hente en vogn?. Så kan du se om der er mere du vil have?'' Spurgte jeg ham med et smil. ''Jo'' Sagde Malik og rakte mig kassen med politibilen i og forsvandt igen indimellem de store hylder som var fyldt op med legetøj. 


Jeg gik tilbage til indgangen og tog en vogn, hvor jeg lagde politibilen ned i. Jeg trillede stille og afslappet vognen afsted imens jeg selv kiggede rundt på de forskellige ting. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så kunne det her godt gå hen og blive dyrt, da der sikkert var 1000 ting som Malik gerne ville have, men jeg var ligeglad!. Jeg ville give Malik alt det han ønskede sig!. 


Dog var problemet bare, at der var grænser for hvor meget der kunne være i min bil. Vi havde været ude at shoppe i centrum af Atlanta siden klokken ca 16 og både Malik og jeg havde fået købt en del tøj!. 


Jeg hev min mobil op af min shortslomme for at tjekke klokken. Jeg så en besked fra Ryan, men valgte lige at kigge på klokken først. Klokken var 18.52, så det var nok også snart på tide at finde et sted, hvor Malik og jeg kunne få noget at spise. 


Jeg åbnede beskeden fra Ryan som nok var omkring d. 4 idag. Han havde skrevet nogen korte beskeder om hvordan Justin havde det og at han var virkelig rasende og ked af det. Ingen af dem havde jeg svaret på, da jeg ikke ville begynde at starte en samtale med Ryan, som i sidste ende kunne risikere at påvirke mig, så jeg ikke kunne koncentrere mig om at være glad og give Malik en god dag!. 


''Ida forfanden!.. Justin er helt ude af den!. Han snakker ikke om andet end at han ikke ved hvad han skal gøre, hvis han mister dig!.. Snak nu med ham!. Han mente jo ikke hvad han sagde til Selena!'' Stod der i beskeden fra Ryan. Jeg sukkede tungt og lukkede skærmen, hvorefter jeg igen lagde mobilen ned i min lomme. 


Malik kom løbene rundt om et hjørne med en lille æske i hånden, hvor der var en actionman indeni. Jeg smilede sødt til ham imens han stoppede op foran mig og kiggede på mig med bedende øjne og nærmest pleasede mig om han ikke noget måtte få den. 


Jeg udstødte et lille grin og nikkede så, hvilket fik Malik til at smile stort og kaste kassen med dukken op i vognen. 


Malik skulle lige til at løbe igen, da jeg stoppede ham. ''Malik vent lige'' Smilede jeg til ham og betragtede ham komme hen til vognen og mig igen. 


''Nu skal du høre. Nu har du valgt de her ting og vi begge har fået en masse nyt tøj. Skal vi ikke sige at du får lov at vælge 5 ting mere?. Der er nemlig ikke så meget plads i bilen og vi kan jo altid tage herhen og købe flere ting en anden dag?'' Spurgte jeg ham med et smil og et sødt blik i øjnene. 


''Okay.. Må jeg godt gå nu?'' Spurgte Malik mig med et skævt smil. ''Jaja, løb du bare.. Men husk!. Kun 5 ting mere, ikke'' Smilede jeg skævt og pegede på ham. ''Jaja'' Smilede Malik og løb hurtigt videre i butikken. 


Malik fik hurtigt valgt de sidste 5 ting og vi kom hurtigt over til kassen, hvor jeg betalte og fik tingene lagt i poser. Vi gik ud til bilen som holdte ude foran og jeg fik presset de sidste ting ind i bilen og konstaterede hurtigt, at vi ikke skulle shoppe mere idag, da der ikke var mere plads i bilen. Malik var nød til at sidde med benene oppe på nogen kasser hvor hans legetøj var i, for at det hele kunne være der!. 


''Nå Malik!. Er du ikke ved at være sulten?'' Spurgte jeg ham, da jeg selv havde fået sat mig ind i bilen. ''Jo'' Svarede Malik og nikkede. Jeg smilede skævt og nikkede bekræftende. ''Mc Donald's?. Var det noget?'' Spurgte jeg ham med et skævt smil, da jeg vidste, at Malik elskede Mc d mad!. ''Yes!. Du er den bedste storesøster i verden!'' Smilede Malik glad. Jeg grinede lidt og nikkede, hvorefter jeg startede bilen og satte kursen imod den nærmeste Mc Donald's.. 


Vi fandt hurtigt en Mc D.. Eller faktisk så var det Malik der fandt den, da jeg var endt lidt i mine egne tanker.. Ja, gæt hvad de tanker handlede om!.. 


Vi fik hurtigt bestilt noget mad og fik sat os ned ved et bord, hvor vi gav os til at spise. Malik havde fået en Happy Meal, imens jeg bare havde bestilt en lille vaniliemilkshake og nogen nuggets.. Jeg havde slet ikke lyst til at spise, men min mave knurrede, så jeg valgte at gøre det alligevel.. Også mest for at slippe for spørgsmål fra Malik om hvorfor jeg ikke ville spise osv.. Malik vidste jo, at jeg også elskede Mc Donald's og man vidste altid, at der var noget i vejen, hvis jeg ikke ville spise det mad!... 


Efter vi havde spist og Malik havde fået lov at lege lidt inde i legerummet på Mc Donald's, smuttede vi igen ud. 


''Malik skal vi ikke gå en lille tur inden vi tager hjem?'' Spurgte jeg ham og kørte min hånd igennem hans hår. Malik nikkede og tog mig i hånden, hvorefter vi gik ned af gaden og så os lidt omkring. 


Vi gik og snakkede lidt og Malik fik mig da også til at grine indimellem, hvilket var utrolig rart!. Hver gang Malik åbnede munden fik han mig til at tænke på noget andet. Det var helt utroligt som den lille fyr kunne hjælpe mig igennem noget som var virkelig svært og sårende, helt uden at vide det selv!. 


Vi kom hen til byens største biograf, men både jeg og Malik var mere interesseret i noget helt andet end biografen!. Ude foran hovedindgangen på noget som normalt var en stor og tom plads, var der blevet sat et kæmpe pariserhjul op. Det var kæmpestort og med.. Ja, mindst 50 vogne i!. 


''Ida!. Skal vi ikke prøve?'' Spurgte Malik og hev mig i armen. Jeg smilede ned til ham og kiggede derefter op på hjulet og så mennesker blive lukket ind i vognene. Det var måske en meget god idé. Så fik Malik også set byen oppefra?. 


Jeg nikkede kort ned til Malik og vi gik hen og stillede os i kø. Der var et skilt, hvor der stod hvad det kostede pr. person, hvor mange vogne der var, hvor mange der kunne sidde i hver vogn og hvor lang tid turen tog. Som jeg havde gættet var der også 50 vogne og der kunne sidde max 8 i hver. Turen tog ca 40 minutter, hvis der skulle mennesker ind i hver vogn og det så ud til at det skulle der, da der nu også stod mennesker efter mig og Malik. Det kostede 10$ pr. person, hvilket i Danske kroner svare til en 50'er. Det var vel egentlig også okay, da turen varrede længe og at man kunne se det meste af byen fra de øverste vogne!. 


Det blev min og Malik's tur og jeg fik betalt manden som styrrede hjulet. Vi satte os ind i en vogn og døren plexiglasdøren blev lukket i. Hjulet drejede lidt så vi kom en smule opad og så hurtigt Malik sidde og kigge ud af alle vinduerne. Der var ikke så meget at se endnu, men det kom der helt sikkert, når vi kom højere op. 


Malik sad på sædet overfor mig og havde sin opmærksomhed på alt andet udenfor!. Jeg sukkede lydløst og kiggede lidt rundt i vognen. Den mindede mig virkelig meget om de der skilifter, som køre en helt op til toppen af et bjerg hvor man stod på ski. Ja, hjulet var jo virkelig stort, så selvfølgelig var vognene ikke åbne, hvilket helt sikkert var for sikkerhedens skyld!. 


Jeg begyndte at få flashback til dengang jeg var i Østrig med Ryan og Justin. Det var virkelig hyggeligt og et virkelig godt minde!. Det var der hvor jeg røg i med Justin for 2. gang og igen fik dårlig samvittighed overfor Selena!. Det var der jeg blev gravid og helt uden at vide det!. 


Det gav et sæt i mig, da den tanke slog mig!. Det var ikke nogen fed tanke at tænke igen!. Nu havde jeg så småt lagt den episode bag mig og var kommet videre, men nu hvor jeg tænkte på det igen, ville tankerne slet ikke stoppe. 


Tænk hvis jeg havde beholdt det?. Hvad var der så sket med mig og Justin?. Ville vi havde været der hvor vi er nu?. Ville nogen ting være blevet gjort anderledes?. 


Jeg fik det så dårlig med mig selv, ved at tænke på det!. Og jeg begyndte samtidig også at tænke på Justin!. Jeg vidste godt, at han var ked af det lige nu, da Ryan havde skrevet flere beskeder idag, hvor han nævnte det. Det var forfærdeligt at det skulle være sådan?. Et eller andet sted følte jeg mig virkelig dum?. Dum fordi jeg virkelig troede på, at Justin var kommet sig så hurtigt over Selena!. Det lød i hvert fald ikke som om, at han var helt færdig med hende efter den snak idag!. Det lød som om, at han var klar på at give deres forhold en chance mere, hvis de bare kunne rette op på de små ting der var sket for dem!. 


''Hvorfor græder du?'' Lød det pludseligt fra Malik. Jeg kiggede væk fra den smukke udsigt og vendte blikket imod Malik og så hans forvirrede ansigtsudtryk. Jeg smilede lidt og tørrede min tårer væk, da jeg kunne regne ud af tårerne løb ned af kinderne på mig, da Malik spurgte mig om hvorfor jeg græd. ''Det er ikke noget Malik.. Jeg er bare lidt ked af det.. Det skal du ikke tage dig af'' Sagde jeg og smilede sødt til ham. 


''Er det noget med Justin?'' Spurgte han mig, hvilket fik mig til at kigge en smule overrasket på ham. Hvordan kunne han se det?. Hvordan kunne en 7 årig dreng regne den ud?.. 


''Jeg hørte godt Justin og Selena skændtes derhjemme idag'' Fortsatte Malik stille. ''Hvordan hørte du det?. Gik du ikke med Ryan?'' Spurgte jeg ham undrende. Malik nikkede kort. ''Jeg skulle på toilettet og da jeg var på vej derhen hørte jeg dem råbe.. Og senere råbte du også'' Svarede han mig stille. Jeg sukkede lidt og nikkede, hvorefter jeg mærkede endnu en tåre løbe ud af mit øje. Jeg skyndte mig at tørre den væk og prøvede virkelig at tage mig sammen for ikke at græde mere, men det var virkelig svært!. 


Malik rejste sig op og stillede sig foran mig. ''Det skal nok gå Ida'' Sagde Malik og aede mig forsigtigt på armen. Jeg fniste lidt og smilede, da han var virkelig sød!. Han var så lille og alligevel formåede han at trøste mig!. 


''Ja. Det skal nok gå!.. Det er bare svært når man tror at folk elsker en og så måske alligevel ikke gør det'' Svarede jeg ham ærligt og kiggede ham i øjnene. ''Jamen jeg elsker dig da?'' Svarede Malik hurtigt og forvirret, hvilket fik mig til at smile og lade et par tårer løbe ned af mine kinder. 


''Hvor er du bare dejlig!. Jeg elsker også dig Malik!'' Sagde jeg og trak ham hen til mig så han satte sig på skødet af mig og lagde armene om min hals og jeg lagde mine arme om hans lille ryg. 


Jeg smilede sødt i krammet og knugede Malik godt ind til mig. Jeg følte virkelig, at Malik var den eneste som kunne hjælpe mig lige nu!. Og selvom han var så lille, så hjalp de ord han sagde virkelig meget!. Så længe jeg havde ham hos mig, så var alt andet ligemeget!. I det mindste fandtes der da i hvert fald 1 dreng som virkelig elskede mig!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...