Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
286614Visninger
AA

9. Jeg Forstår Dig Nu!.

*Ida's Synsvinkel*


Jeg sad på kanten af min liggesofa med dynen over mig og ventede på, at Justin kom herop. Jeg var ærlig talt lidt nervøs, da jeg ikke vidste hvad han ville sige. Tænk hvis han ville have mig til at forklare mig. Det ville jeg ikke kunne!. Jeg ville ikke kunne fortælle det igen. Jeg havde næsten lige siddet og forsøgt at forklare Pattie det og det var svært nok i sig selv!. Bare det at skulle svare på hendes spørgsmål, fik hele mig og min krop til at bryde sammen. Mine muskler fungerede ikke. Mine tårer var ikke til at styrer og hele min krop begyndte at ryste. 


Nu havde jeg haft det sådan her i godt og vel 3 dage og jeg ønskede bare, at det snart ville holde op. Jeg kunne ikke klare den her sorg og smerte jeg havde både fysisk og mentalt!. 


En tåre røg ned af min kind, hvilket slet ikke kom bag på mig. Jeg havde efterhånden vænnet mig til, at det var sådan. Jeg græd hele tiden og intet kunne forhindre mine tårer i at komme ud!.


Jeg drejede hovedet lidt og tørrede mit øje. Mit blik landede på Justin som bevægede sig langsomt hen imod mig. Jeg sukkede tungt og vendte blikket ned i jorden og tørrede mine øjne med min håndryg, hvorefter jeg smed dynen fra mig og rejste mig op. 


Jeg kiggede på Justin, som stoppede op foran mig og kiggede mig trist i øjnene. Jeg sukkede lidt og kiggede ned i jorden, da jeg ikke kunne holde hans blik ud. Det var fyldt med så meget sorg og skuffelse, at det slet ikke var til at holde ud. 


''Ida jeg...'' Startede Justin og stoppede sig selv igen ved at udstøde et tungt suk. Jeg kiggede op på ham og så, at han kiggede lidt ned i jorden. Han kiggede dog hurtigt op og sukkede igen og kiggede mig i øjnene. 


''Jeg har talt med min mor og... Hun fortalte mig hvordan du selv havde det med det og hvorfor du gjorde som du gjorde'' Sagde Justin med en forsigtig tone, da han godt kunne se på mig, at tårerne allerede var ved at komme ud igen. Jeg nikkede bare til hans sætning og kiggede så lidt ned i jorden igen. Jeg snøftede kort og bemærkede hvordan tårerne hopede sig op i mine øjne, så mit syn blev slørret. 


''Hør Ida!. Jeg er ked af det, okay!. Jeg er ked af den måde jeg råbte af dig igår og den måde jeg bare skred på!. Jeg er ked af, at jeg ikke forstod dig!. Jeg er ked af, at jeg ikke var der til at trøste dig!. Min mor åbnede mine øjne for hvad du havde været igennem og hvorfor du valgte det som du gjorde og..'' Justin stoppede igen sig selv og sukkede kort. 


''Min mor fik mig til at indse, at du tænkte på mig og gjorde det her for min skyld. Jeg forstår godt hvorfor du gjorde det og hvorfor du ikke fortalte mig noget for.. Du ønskede ikke at såre mig, ligesom jeg lige har såret dig ved ikke at forstå dig eller støtte dig i dit valg men.. Det var bare hårdt at få at vide og det gjorde mig virkelig gal, at du ikke tog den med mig først, for du ved, at du kan fortælle mig alt!. Men jeg forstår dig nu!... Undskyld Ida!'' Fortsatte Justin med en trist og samtidig ærlig stemme. 


Jeg kiggede op på ham og bemærkede, at han havde tårer i øjnene, hvilket skar mig i hjertet at se. Jeg blinkede kort med øjnene og mærkede hvordan mine tårer bare fløj ud af øjnene på mig. 


Jeg tog min hånd op til øjnene og tørrede mine tårer væk, men igen kom der bare flere og små hulk slap ud af min mund. Jeg var glad for, at Justin forstod mig og havde indset, at det var for hans skyld, at jeg gjorde det her, men det hjalp ikke på smerten i det her!. Det var ulideligt!. Jeg havde været igennem noget, som jeg ellers altid havde sagt, at jeg ikke ville igennem og selvom det ikke varede så længe. Altså graviditeten osv... Så satte det stadig spor og ar efter sig, hvilket jeg vidste aldrig ville hele rigtigt. Det var bare noget jeg skulle lære at leve med!. Og det kunne godt tage sin tid!. 


Jeg mærkede nogen stærke arme ligge sig om mig og jeg blev hurtigt presset ind imod Justins bryst imens hans faste greb om mig holdte sig fast. Jeg mærkede Justin knuge sit hoved så langt ned imod min skulder som han kunne og mærkede hans læber sætte sig på min bare skulder, da jeg kun havde en stropbluse på. 


Jeg lod tårerne løbe og hulkende bryde ud imens jeg med min ene hånd tog fat i Justins T-shirt ved brystet og klemte min hånd sammen. 


''Selvom det er svært at sige.. Og høre det her så.. Så gjorde du det rigtige, okay'' Lød det fra Justin ned imod min skulder, så jeg kunne mærke hans varme ånde på min bare hud. Det lød næsten som om, at han græd og jeg blev kun bekræftet i det, da jeg mærkede noget vådt trille ned på min skulder og ned af mit skulderblad. 


''Hvornår gjorde du det?'' Spurgte Justin stille og tog sit hoved til sig, hvilket også fik mig til at trække mig lidt fra ham. Jeg kiggede op på ham og sukkede svagt, da jeg bemærkede Justins tårer hænge ned af kinderne på ham, ligesom mine tårer hang ned af mine kinder. 


''I foregårs'' Svarede jeg helt grådkvalt og lod endnu flere tårer komme ud. ''Forhelved'' Hviskede Justin og tog hurtigt fat i mig og pressede mig ind til ham, hvilket fik mig til at bryde helt sammen. Det var den her forståelse og trøst jeg havde manglet de sidste 3 dage!. 


''Jeg har fortrudt det så mange gange!'' Hulkede jeg ind i hans bryst og var ikke bleg for at sætte lyd på min gråd. Justin strammede grebet om mig og jeg hørte et kort snøft fra ham. Han kyssede mig på siden af halsen og lagde så sine læber ned på min skulder og holdte alt hvad han kunne om mig. Det var dejligt at mærke den her følelse igen, men den overgik ikke smerten som stadig boblede i min krop.. Desværre!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...