Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
289225Visninger
AA

35. Gaver Og 100 Røde Roser!.

*Ida's Synsvinkel* 


Vi kom op til køkkenet og stuen, hvor mit lille spisebord stod. Det var dækket op med morgenmad, flag, hvid dug og det hele. Det var så sødt af Justin, Ryan og Malik at gøre det her for mig. De bedste mennesker i verden!. 


''I behøvede da ikke at gøre så meget ud af det'' Smilede jeg beskedent imens vi alle satte os ned omkring bordet. Jeg kunne regne ud, at jeg skulle sidde for bordenden, da der lå en lille æske på tallerkenen med et kort ovenpå. 


''Hold nu kæft babe!. Det er ikke hver dag, at man fylder 20'' Smilede Justin og satte sig ned. Jeg smilede bare til ham og kiggede ned på pakken foran mig. 


''Må jeg åbne?'' Spurgte jeg en smule flovt og kiggede rundt på de andre, som hurtigt nikkede. Jeg blev altid flov når jeg fik gaver. Det var selvfølgelig dejligt at få gaver og få opmærksomhed, men jeg kunne virkelig ikke tåle det!. Det var ligesom når jeg fik ros!. Jeg kunne slet ikke holde det ud.

 
Jeg tog kortet op, som lå ovenpå den lille pakke og åbnede det. Jeg smilede skævt over til Ryan, da jeg så, at det var for ham. 


''Læs højt!'' Beordrede Malik spændt og smilede til mig. Jeg smilede kort over til ham og nikkede så og begyndte at læse.. ''Kære Ida/Cortez/Tez.. Ja, du har mange navne.. Tillykke med dine 20 år. Din gamle tøs ;) <3. Håber du kan lide gaven jeg har købt til dig, da den faktisk tog lidt tid at finde.. Du ved jeg elsker dig og du vil altid være min bedste veninde!. Ja tænk, at jeg kan kalde dig min bedste veninde!. Vi har kendt hinanden i 5 år nu men alligevel bliver du ved med at overraske os allesammen!. Man tror man kender dig og så kender man det ikke helt alligevel, men fuck it!. Tillykke med dagen smukke pige!. Du kommer til at elske de overraskelser som Justin, Malik og jeg har fundet på til dig!. -Love Ryan'' Læste jeg højt med et smil på læben. 


Jeg kiggede op på Ryan og smilede stort imens jeg lagde kortet fra mig. Vi grinede lidt til hinanden og jeg rystede sjovt på hovedet af ham, da hans kort ikke var helt almindeligt. Ja okay, hvad kan man kalde almindeligt?. Jeg var selv ekstremt dårlig til at skrive kort, så det blev altid bare til tillykke og jeg håber du får en god dag.. Derfor elskede jeg når folk skrev noget mere personligt og anderledes!. 


Jeg kiggede ned på den lille pakke og tog den op og pakkede papiret af den. Jeg åbnede æsken og så et smukt lille guld armbånd med ''tro håb og kærlighed'' som vedhæng. Jeg kiggede op på Ryan og smilede stort, hvorefter jeg rejste mig op og gik hen og stillede mig bag ham. Jeg bukkede mig ned til ham og krammede ham og gav ham et kys på kinden. ''Tusind tak min skat'' Sagde jeg glad og krammede ham lidt ekstra inden jeg gav slip og satte mig hen på min plads igen. ''Selv tak'' Smilede Ryan til mig. 


Jeg tog armbåndet ud af æsken og tog det med det samme på og studerede det nærmere, da jeg synes at det var vildt flot. De tre vedhæng med tro, håb og kærlighed var lavet med diamanter på, hvilket lige var min smag!. Jeg elskede diamanter!. Okay, gjorde alle piger ikke det?. Jo okay!.


''Nu er det min tur!'' Sagde Malik og rejste sig og bukkede sig nedunder bordet og hev et stor pakke op. Jeg spilede øjnene lidt op, da jeg slet ikke havde forventet at Malik's gave var så stor. Jeg havde måske regnet med en tegning, hvis jeg overhovedet skulle regne med noget. Han havde jo ingen penge og han var ikke hjemme og fik mor til at hjælpe sig, så det kom lidt bag på mig, at han også havde en gave. 


Malik kom over til mig og rakte den til mig. Jeg smilede sødt og rejste mig op, da jeg skulle bruge lidt plads for at åbne den. Jeg fik hurtigt papiret af og en stor æske kom til syne. Jeg tog låget af æsken og en hvid stor Michael Kors taske kom til syne. Det var lige den jeg havde ønsket mig!. Hvor fanden vidste han det fra. 


''Ej Malik!. Hvor er du bare sød!'' Udbrød jeg og bar ham op i mine arme og kyssede ham på kinden og krammede ham ind til mig. ''Kan du lide den?'' Spurgte Malik i krammet. Jeg trak mig ud af krammet og kiggede på ham. ''Jeg elsker den!. Det er lige den jeg havde ønsket mig!. Tusind tak min skat!'' Smilede jeg glad og kyssede ham igen og krammede ham ind til mig. 

 

Efter kort tid satte jeg Malik ned og gav mig til at kigge nærmere på tasken. ''Ej hvor er den fed!'' Udbrød jeg glad!. ''Tusind tak!'' Sagde jeg og kiggede på Ryan og Malik som smilede ganske tilfredse!. 


''Nå, skal vi ikke få noget at spise?'' Spurgte Justin med et smil. Jeg nikkede kort og Justin greb ud efter nogen boller, som lå i en brødkurv. Han smilede over til mig og rakte kurven imod mig. Jeg smilede sødt til ham og tog en bolle og lagde den på tallerkenen. Jeg fik noget juice i mit glas og begyndte så at spise.

 
Da vi havde siddet i ca 10 minutter og spist lækker stor brunch, ringede det på min dør. Jeg rynkede panden lidt og kiggede undrende på de andre. De så meget afslappede ud. Vidste de hvem det var?. 


Jeg rejste mig op og gik hen til døren, kun iført min lange top som lige nåede nedover røven. Ja, jeg havde ikke rigtig nået at få tøj på, men hvad så. Justin, Ryan og Malik havde set mig i den mundering før, så det gjorde mig sku ikke noget. 


Jeg fik noget af et chok, da jeg åbnede døren og blev mødt af et bud som stod med en kæmpe buket røde roser i armene. ''Ida Cortez?'' Spurgte han og kiggede på mig. ''Det er mig?'' Svarede jeg overrasket. Buddet nikkede og rakte mig roserne og derefter et lille brev i en lille hvid kuvert. 


Buddet smuttede igen og jeg lukkede døren med foden. Jeg kiggede over på de andre som alle sad med skæve smil på læben, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at smile over. 


Jeg satte roserne op af ryglændet på min stol ved spisebordet, da jeg ikke kunne holde dem i armene imens jeg læste kortet. Der stod ingenting udenpå, så jeg vendte det om og åbnede det. Hvem fanden havde sendt mig så mange roser?.. 


Det lille kort indeni havde et billede på med roser som var formet til et stort hjerte. Jeg åbnedet flappen på kortet og læste brevet inde i hovedet. 


''Elsker dig for altid<3 -Justin B'' Stod der, hvilket fik mig til at kigge ned på ham med et sødt smil på læben. Justin sad allerede og smilede imens han havde krydset sine arme. 


Jeg lagde brevet fra mig og gik over til ham ved hans stol og bukkede mig ned. Jeg lagde mine hænder på siderne af hans hals og plantede mine læber på hans og gav ham et stort og dejligt kys. 


Jeg trak mig kort efter væk uden at fjerne hovedet. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene imens vi begge smilede stort. ''Tusind tak skat'' Hviskede jeg og plantede igen mine læber på hans. ''Det var så lidt babe'' Hviskede Justin tilbage, da vi havde trukket os lidt fra hinanden. 


Jeg kiggede kort ned på hans læber og bemærkede noget som jeg ikke lige havde regnet med. ''Gud!. Du har fjernet dit grimme overskæg'' Smågrinede jeg og trak mig helt væk fra ham. Justin grinede lidt og nikkede. ''Det var jo et af dine ønsker og man skal have hvad man ønsker sig i fødselsdagsgave'' Smågrinede Justin og kørte sine fingre henover overlæben, hvor hans overskæg plejede at sidde. 


Jeg grinede lidt og smilede sødt til ham, hvorefter jeg vendte blikket ned på mine smukke roser. ''Justin, hvor mange er der?'' Spurgte jeg ham undrende og tog dem op i armene. ''100'' Svarede Justin med et selvsikkert smil. Jeg kiggede chokeret over på ham og begyndte så at grine lidt. ''Forfanden Justin. Jeg har sku da ikke vaser til så mange.. Jeg tror ikke engang, at jeg har vaser'' Smågrinede jeg sødt til ham. Justin trak afslappet på skuldrene imens han smilede stort. ''Jeg ville havde givet dig flere, men dem der skulle bringe dem sagde at det ville være alt for meget. Jeg mener bare stadig ikke, at dem der er nok til dig!'' Smilede Justin sødt til mig. Jeg grinede lidt af ham og rystede på hovedet imens jeg bevægede mig ud i køkkenet for at finde noget at putte roserne i. ''Er du sindsyg. Det ved du godt, ikke?'' Smågrinede jeg ude fra køkkenet og kiggede over på de andre ved spisebordet. ''Ja, det er der nogen der mener'' Svarede Justin med et virkelig selvsikkert smil. Jeg grinede lidt og rystede på hovedet. Han var sku utrolig den dreng!. Men måske var det derfor, at jeg elskede ham så meget som jeg gjorde?.. 

_____________________________________

Fortsættelse følger imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...