Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
287667Visninger
AA

10. Et Stjerneskud!.

*Justin's Synsvinkel* 


Jeg sad på Ida's store liggesofa, som nærmest lignede en kæmpe seng, sammen med Ida og kiggede op på stjernerne, som spejlede sig i det smukke mørke hav. Jeg havde Ida's pude i ryggen og sad op af et slags ryglænd der var oppe hvor man normalt lagde sit hoved. Ida lå ved siden af mig og havde sit hoved på min skulder imens hun lå på siden, så hendes forreste del af hendes krop var ind imod min. Hun havde lagt sit øverste ben ovenpå mit indenunder hendes store og dejlige dyne som vi begge havde over os. Jeg havde min arm rundt om hende og nussede hende på hendes øverste side og det virkede virkelig som om, at det fik Ida til at slappe helt af. 


Jeg var efterhånden også blevet en smule afslappet. Det var nok fordi vi lå her uden at sige særlig meget. Vi lå begge bare og nød stilheden. Hinandens berøringer og den smukke nattehimmel, som nærmest dannede et uendeligt stort tæppe på himlen. Jeg kunne virkelig godt forstå, hvorfor Ida elskede at ligge her!. Specielt om aftenen!. Her var så fredeligt og stille og man kunne bare være sig selv uden nogen kunne forstyrre en!. Ikke engang papsene kunne få øje på mig her!. Kanten på båden var for høj til, at de kunne se noget. Det eneste de kunne gøre for at få et billede af mig her, var hvis de havde en helikopter!. Det kunne ske, men det lød ikke som om, at der var nogen helikoptere i nærheden, så det var jo fint!. 


Jeg kiggede op på himlen og mine øjne fangede hurtigt et stjerneskud som på få sekunder var væk igen. Alligevel blev jeg overrasket, da det ikke var så tit, at man så stjerneskud!. 


''Så du det?'' Spurgte jeg Ida efter stjerneskuddet var forsvundet. ''Så hvad?'' Spurgte Ida afslappet og rykkede lidt på sin hånd, som lå på mit bryst. ''Stjerneskuddet'' Svarede jeg hende. ''Jeg ser et stjerneskud hver eneste aften.. Og nogengange flere på en aften'' Svarede Ida mig afslappet. ''Jeg troede, at et stjerneskud var sjældent'' Fortsatte jeg imens mit blik hvilede oppe på himlen i håb om, at jeg måske kunne se et mere. 


''I byen ja, men ikke her.. Der er jo ikke så meget lys her og det er lidt væk fra byen. Det er derfor, at du kan se så mange stjerner nu og pga mørket, så er der også større chance for at se stjerneskud'' Svarede Ida mig afslappet. Jeg nikkede kort og smilede svagt. Jeg forstod mere og mere hvorfor Ida var så glad for den her båd. Her var stille, ingen trafik, ikke nogen forstyrrelser og så den her himmel!. Det var jo et fantastisk sted!. Specielt for Ida var det fantastisk, da hun elskede stjernerne og himlen. 


''Men nu hvor du så et stjerneskud, så må du jo ønske'' Sagde Ida stille. Jeg kiggede kort ned på hende og så et lille smil på hendes læber imens hendes blik hvilede på mit bryst. ''Ønsker du noget hver gang du ser et stjerneskud?'' Spurgte jeg hende stille. ''Mm. Næsten'' Svarede Ida stille og nikkede svagt med hovedet, hvilket jeg kunne mærke på min skulder. 


''Hvad ønsker du så?'' Spurgte jeg hende. ''Det må jeg jo ikke sige. Så sker det jo ikke'' Svarede Ida stille. Jeg smilede lidt og trykkede lidt til hende med min arm som lå ned af ryggen på hende og endte nede på hendes øverste side. 


''Jeg ønsker mig mange ting... At jeg kommer til at leve længe.. At jeg bliver ved med at have nogen fantastiske mennesker omkring mig.. At jeg snart ser min bror igen'' Sagde Ida og sukkede lidt ved den sidste sætning, imens hun blidt nussede mit bryst ovenpå min bluse. 


''Hvad ønsker du dig?'' Spurgte hun mig og kiggede op på mig, så vi fik øjenkontakt. Jeg smilede svagt og kærligt til hende. ''Jeg ønsker, at du en dag vil indse, at vi to er perfekte for hinanden'' Svarede jeg hende med et kærligt smil og nogen kærlige øjne. Ida smilede lidt og vendte så blikket ned på min mave igen imens hun rykkede lidt på sit hoved, som stadig lå på min skulder. 


''Jeg er perfekt for dig, Ida.. Med mig ville det være så let som at trække vejret!..'' Hviskede jeg imod hendes ansigt. Hun kiggede op på mig og vi fik hurtigt en tæt øjenkontakt. Jeg holdte fast i mit afslappet men seriøse blik, så hun kunne se, at jeg mente hvad jeg sagde.


''Du ved godt, at jeg godt kan lide dig Justin'' Sagde hun stille og endte med at hviske nogen af ordene. Jeg sukkede lidt og kiggede kort ud på udsigten men vendte så blikket ned imod hendes dejlige krystalblå øjne. ''Du ved hvor meget jeg ville ønske, at det var nok.. Men det er det ikke.. Vi høre sammen Ida... Vi er perfekte for hinanden.. Derfor skal vi være sammen.. Og vi skal være ligeglad med hvad andre siger om det!.. Om så hele verden gik i krig fordi vi to var sammen.. Så ville jeg være ligeglad..'' Sagde jeg seriøst og uden at vakle med blikket et eneste sekund. Mine øjne var som limet til hendes og jeg kunne fornemme på hende, at hun blev rørt af det jeg sagde, hvilket også fik mig til at fortsætte.. Ja, nu hvor jeg var så hudløst ærlig, så kunne jeg ligeså godt sige alt hvad jeg tænkte og følte!. 


''Ida.. Du er det eneste der betyder noget for mig!.. Den eneste som ved alt og kan kontrollere alle mine fejl.. Den eneste som kan sige, at jeg har kvaget mig og se mig kvage mig uden at tro, at jeg har ændret mig til det dårlige!.. Du ved hvem jeg er og du tror stadig på..'' Jeg stoppede mig selv med et lille suk, da vi efterhånden kom ind i et meget følsomt område i mig. Men Ida skulle vide det her, så jeg var nød til at fortsætte. 


''Du tror stadig på, at den lille dreng fra Canada stadig findes.. Det er der ikke mange der gør mere.. Ikke engang mig selv'' Sagde jeg en smule trist og kiggede ned af mig selv. Det var svært at sige, men det var jo sandheden.. 


''Hvis det ikke var for dig, Ida, så tror jeg ikke, at den lille ukendte dreng fra Canada fandtes mere!. Du kan bare gøre et eller andet, som får mig til at holde begge ben på jorden og huske på hvor og hvad jeg kom fra. Du minder mig om at penge og succes ikke er alt. Du minder mig om, at livet er så meget mere end koncerter, fans, dyre biler, fede huse, vilde fester, massere af penge og en masse berømmelse og opmærksomhed fra hele verden!. Ikke nogen andre har fået mig til at have det sådan her!'' Fortsatte jeg. 


For at være ærlig, så havde ingen andre hørt mig sige det som jeg sad og sagde lige nu!. Det var hårdt at komme ud med, men Ida var den jeg stolede mest på. Hun var den som jeg kunne sidde og snakke med når jeg tvivlede på mig selv og på alt det jeg havde. Hun var den som kunne få mig til at glemme alt det jeg havde nu og nærmest flyve mig tilbage til fortiden, hvor jeg ingenting havde!. 


Mine tanker blev afbrudt af en hånd, som kørte op af mit bryst og hals og til sidst landede på min kind. Jeg kiggede ned på Ida og så hendes øjne, som virkede lidt blanke, hvilket mine så småt også begyndte at blive. Jeg nød virkelig Ida's nussen på min kind og det fik mig også til at lukke øjnene kort. Jeg bemærkede idet jeg lukkede øjne, en tåre glide ud af hvert øje. Jeg åbnede øjnene hurtigt igen og kiggede på Ida, som sad og kiggede mig direkte i øjnene. Jeg sukkede lidt og lod endnu en tåre løbe ud af mit øje. 


''Du gør mig til et helt menneske!.. Du giver mig en styrke som ingen andre kan give mig, når jeg sidder og føler mig helt alene. Du kan få mig til at slappe af og koble fra, når du kan se, at jeg har brug for det.. Du får mig til at holde fast i troen om, at der findes nogen som elsker mig og stadig ville elske mig hvis jeg ikke var berømt!.. Du giver mig en ro i kroppen, som bare for mig til at slappe af og være mig selv 100 %.. Når jeg er sammen med dig skal jeg ikke leve op til noget!. Du viser mig hver dag, at du kan lide mig som den jeg er og ikke fordi jeg er kendt. Du kan få mig til at kontrollere min vrede overfor alt det modgang som sker i mit liv og i min karriere.. Jeg har så fandens svært ved at forstille mig et liv, hvor du ikke er med!. Hvis jeg ikke havde dig så.. Så var jeg nok fortabt i den her verden, hvor alle ser mig som perfekt.. Jeg kan ikke lave en fejl uden nogen bemærker det og jeg kan ikke sige noget uden nogen fordrejer det og lige præcis derfor er jeg glad for at have dig hos mig Ida!. Du ser mine fejl. Du ved jeg ikke er perfekt. Du fordrejer ikke noget som helst af det jeg siger. Du lader mig være den jeg er og finder dig i mig når jeg laver fejl, bliver vred eller siger noget forkert!... Det eneste krav jeg har til livet er..'' Jeg stoppede mig selv efter en lang tale, hvor jeg bare havde talt fra hjertet og set ind i Ida's smukke øjne. Det var virkelig rart, at jeg kunne komme ud med det her uden Ida overhovedet afbrød mig eller hentød til, at jeg skulle stoppe!. Hun lyttede bare, hvilket bare gjorde hende endnu mere fantastisk!.


''Det eneste krav jeg har er, at du altid vil og skal være i mit liv på en eller anden måde!'' Hviskede jeg tæt ved hendes mund imens tårene trillede langsomt ned af kinderne på både Ida og jeg. Ida tørrede forsigtigt en tåre væk fra min kind, imens hendes egne tårer bandede ned af kinderne på hende. 


''Sig noget'' Hviskede jeg bedende, da jeg havde brug for at høre hvad hun tænkte.. Eller.. Jeg havde bare brug for at høre hendes stemme. 


Vi sad og havde en tæt øjenkontakt imens jeg bare ventede på, at Ida ville sige noget. ''Jeg elsker dig!'' Hviskede Ida imens hun holdte vores dybe øjenkontakt. Mine øjne spilede et kort sekund op, da det kom bag på mig, at det lige var de ord hun sagde. Dog mærkede jeg en dejlig varm og fantastisk følelse i kroppen. Jeg havde ventet så længe på at høre hende sige det!. Jeg kunne tydeligt høre, at det betød mere end bare venskab, hvilket gjorde mig glad indeni!. 


Jeg fugtede kort mine læber med min tunge og lænede langsomt mit hoved imod Ida's. Jeg mærkede hendes hånd glide fra min kind og om i min nakke, hvilket jeg tog som et tegn på, at jeg skulle kysse hende, hvilket jeg på ingen måder tøvede med at gøre. 


Jeg ramte hendes dejlig bløde læber med mine og langsomt lænede jeg mig over hende, så hun langsomt blev lagt ned på madrassen imens jeg langsomt endte med at ligge halvt ovenpå hende. Jeg placerede mit ene ben imellem hendes og kørte min hånd op og ned af hendes ene side, imens jeg lod min tunge bryde igennem hendes læber. Jeg mærkede Ida køre sin hånd op igennem mit hår og tog svagt fat i det, hvilket tændte mig virkelig meget. 


Jeg gjorde kysset en smule grådigere, men blev stoppet af Ida der trak lidt i mit hår på en måde, så jeg forstod, at jeg skulle flytte mig. Jeg trak mine læber til mig og kiggede ned på hende. 


''Har du ikke lyst?'' Hviskede jeg svagt og kiggede hende i øjnene. ''Jo jeg har.. Men jeg må ikke'' Sagde hun stille. Jeg rynkede panden lidt og kiggede undrende på hende. ''Jeg må ikke have sex i 3 uger pga.. Ja, du ved'' Sagde hun og blev lidt trist over, at igen skulle tænke på aborten. 


Fuck!. 3 uger!. Hvordan fanden skulle jeg kunne holde mig væk fra Ida i 3 fucking uger!. På den anden side, så kunne jeg takke mig selv for det, så jeg skulle ikke pludselig begyndte at nævne, at det blev svært at holde mig fra hendes dejlige krop i 3 lange uger!. 


Jeg nikkede svagt til hende og kiggede forstående på hende og lagde mig ned på hende, så mit hoved lå imellem hendes hals og skulder. Jeg kyssede hende kort på halsen og tog en dyb indånding igennem næsen for at nyde hendes dejlige duft. 


''Skal jeg blive her eller vil du hellere være alene?'' Spurgte jeg efter lidt tid i stilhed, hvor jeg bare havde ligget halvt ovenpå hende og nydt hendes dejlig duft og hendes svage nussen i min nakke. Jeg spurgte mest fordi, at jeg så småt begyndte at blive træt. 


''Du må gerne blive her, hvis du vil'' Svarede Ida stille, da hendes mund var temmelig tæt på mit øre. Jeg rejste hurtigt hovedet op og kiggede ned på hende. ''Jeg vil blive hos dig så længe du vil have, at jeg er her. Okay?'' Sagde jeg seriøst og kiggede hende i øjnene. Ida smilede lidt og kørte sine hænder fra min nakke og op på mine kinder. 


''Hvorfor er du så sød?'' Hviskede hun og jeg bemærkede hurtigt, at hendes øjne blev blanke. Ja, jeg må nok indrømme, at det var vildt, at der ikke skulle så meget til for at få hende til at græde, men jeg forstod hende godt. Følelserne sad jo nok ret meget uden på tøjet efter det hun havde været igennem. 


Jeg smilede sødt til hende og bukkede mig ned og plantede mine læber på hendes. Jeg trak mig dog væk igen efter et lille stykke tid, da det jo ikke måtte udvikle sig og jeg havde ikke specielt meget lyst til at få lyst til hende, da jeg jo ikke kunne være sammen med hende!. 


Jeg rullede til siden og lagde mig ned på madrassen ved siden af hende. Jeg vendte mig om på siden og lagde min hånd på Ida's hofte, som var længst væk fra mig. Jeg trykkede lidt til hende, da jeg ville have hende ind til mig. ''Kom her'' Hviskede jeg svagt og bemærkede hurtigt, at hun rykkede sig hen til mig, så vi lå tæt. Hun vendte sig om så hun havde ryggen til mig og jeg tog hurtigt fat i dynen som lå halvt ovenpå mig og lagde den over Ida og mig selv, hvorefter jeg lagde en arm over Ida under dynen. 


Jeg tog fat i hendes hovedpude og rykkede den hen til os. ''Løft lige hovedet'' Hviskede jeg svagt ind i hendes øre. Ida løftede hovedet og jeg lagde hovedpuden indunder hendes og mit hoved, hvorefter vi begge lagde hovedet ned på den og tog en dyb indånding. Jeg kunne allerede tænke mig til, at vi kom til at sove herude i nat, men det var jo heller ikke noget problem. Det var jo ikke specielt koldt, så det gik jo nok. 


Der gik i hvert fald ikke mange minutter før jeg havde lukket øjnene og var forsvundet langt ind i drømmeland med min drømmepige i armene!. 

______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...