Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
289155Visninger
AA

58. En Undskyldning!.

*Ida's Synsvinkel* 


Efter Justin og jeg var blevet færdige var vi gået ned til Ryan og Malik som stod og spillede bordfodbold. Ryan havde grint lidt af os, da han stadig synes, at det var ret sjovt at have bustet os i det vi nu var igang med!. 


Fuck hvor var det også pinligt!. Ryan kommer op og ser mig sidde sådan over Justin imens Justin sidder og stønner!. Fuck man!. Heldigvis var jeg glad for, at det bare var Ryan der havde set det. Han tog det sku ikke så tungt, hvis man kan sige det sådan. Han grinede bare lidt af os imens Malik stod helt forstående og spurgte hvorfor han grinte sådan. Det var fandme godt, at det var Ryan der kom først op og ikke Malik!. 


''YES!!'' Råbte Malik, da ham og jeg scorede et mål i bordfodbold. Vi spillede alle fire på samme tid og Malik og jeg var sammen imod Justin og Ryan.

 
Den stod 2-1 til mig og Malik, men hvis jeg skulle være helt ærlig, så tror jeg, at Ryan og Justin gjorde sig lidt dårligere, da de var oppe imod en pige og en dreng på 7. Ja, måske var der delte meninger om, hvorvidt man for det meste skulle lade Malik vinde i spil og andre kampe, men det gjorde Malik glad og så var jeg glad og egentlig ret ligeglad med om han kom til at håne mig for at være dårlig!. Han skulle nok se, at jeg kunne banke ham i de fleste ting, når han blev ældre!. 


Jeg styrrede målmanden og forsvaret på vores hold og Malik styrrede midtbanen og angriberne, da det var det han helst ville. Jeg havde det også ret godt med, at jeg bare stod på mål, da jeg helt sikkert var bedre end Malik til det, men det sagde jeg selvfølgelig ikke til ham!.

 
Justin og Ryan stod omvendt og Justin stod overfor mig og styrrede dem som Malik styrrede på vores hold.. Ja altså. Justin styrrede dem så bare for hans eget hold selvfølgelig!. 


''HA!'' Udbrød Malik igen, da han igen scorede et mål på Ryan. Jeg lagde hurtigt mærke til, at Justin slap sig selv i nakken så hans hovedet faldt forover, hvorefter han vendte blikket imod Ryan. 


''Jeg har aldrig set en dårligere målmand end dig bro!'' Sagde Justin sukkende og med et svagt smil på læben, da han jo op ingen måder mente det ondt. ''Jo!. Ida'' Sagde Ryan med et flabet smil og kiggede over imod mig. Jeg smilede imens jeg åbnede munden i O form og grinede lidt derefter. 


''Jeg er sku da bedre end dig til det her shit!'' Svarede jeg flabet tilbage. ''Ja.. Du er sikkert pissegod til det med stavene'' Smilede Ryan flabet og blinkede til mig, hvilket igen var en hentydning til da han bustede mig i at give Justin et blowjob oppe i stuen. 


''Seriøst?. Hvor længe har du tænkt dig at vade i det?'' Smågrinede jeg med et skævt smil på læben. ''Så længe det er nødvendigt smukke'' Smågrinede Ryan og kiggede på Justin, som stod med en bule i kinden, hvilket helt sikkert var hans tunge, da han skulle prøve at holde sit grin inde. 


''Hvad siger du bro?. Er hun ikke bedre til noget andet end at være målmand?'' Spurgte Ryan Justin med et flabet grin imens han puffede til ham med albuen. Justin fniste lidt og rystede opgivende på hovedet og grinede over til Ryan. 


''Hvad er det Ida er bedre til?'' Spurgte Malik nysgerrigt, hvilket fik os alle til at kigge ned på ham. Jeg kiggede dog hurtigt op på Ryan og Justin som kiggede på hinanden med et fjoget smil. Ryan kiggede ned på Malik og smilede skævt. 


''Hun er bedre til det med jern end til at være målmand'' Svarede Ryan og grinede svagt sammen med Justin bagefter. ''Fuck hvor er du klam at høre på Ryan'' Udbrød jeg med et lille grin og kiggede ned på Malik, som stod og stadig så helt uforstående ud. 


''Er det ikke rigtigt eller hvad?'' Smågrinede Ryan over til mig. Jeg smilede skævt imens jeg bed mig lidt i kinden. ''Spørg Justin'' Svarede jeg med et smil og blev faktisk en smule flov, hvilket fik mig til at kigge ned på bordfodboldbordet. 


Malik sukkede lidt, hvilket fik mig til at kigge over på ham og se, at han rystede på hovedet. ''Voksne!'' Udbrød han sukkende og med opspilede øjne, hvilket fik mig til at smile lidt og køre en hånd igennem hans hår. 


''Nå, skal vi ikke komme videre?'' Spurgte jeg for at komme væk fra emnet. ''HA!. Komme!'' Smågrinede Ryan. ''Ej, nu stopper du seriøst!'' Svarede Justin ham, da det var ved at blive for meget!. Kunne han ikke i det mindste vente med at køre på det der indtil Malik ikke var til stede?.. 


''Lad os komme videre!'' Pointerede Justin og stillede sig klar til at spille. Jeg skulle selv lige til at gribe fat i stavene og gøre mig klar til at spille, da min mobil begyndte at ringe ovre på det lille sofabord som stod foran den lille sofa der var her i rummet. 


Jeg slap grebet om stavene man spillede med og gik hen til bordet. ''Idaaa!'' Udbrød Malik og stampede opgivende i jorden. Jeg tog min mobil op og vendte blikket imod de andre. ''Bare begynd uden mig'' Sagde jeg hurtigt og kiggede ned på min mobil og så, at det var Selena der ringede. 


Jeg kørte min finger over skærmen imens jeg gik ned igennem rummet og ud af døren, så jeg endte ude på gangen. 


''Hallo?'' Sagde jeg i telefonen og lukkede døren ind til rummet og lænede mig op af væggen ved siden af døren. ''Hej Ida, det er mig'' Lød det stille fra Selena. ''Hej?'' Svarede jeg hende afslappet. 


''Prøv og hør!.. Undskyld for det igår. Jeg er virkelig ked af min opførsel og at jeg stod og råbte sådan!. Det var ikke i orden at starte sådan en diskussion lige foran dig. Det var slet ikke min hensigt, at det skulle blive sådan!'' Startede Selena og lød virkelig trist over det skete!. 


''Det er okay Selena'' Svarede jeg hende og smilede svagt, da jeg egentlig bare ville have det ud af verden og komme videre i livet. 


Ja, sådan var jeg som menneske. Jeg kunne f.eks gøre mig virkelig uvenner med en person, hvor personen har fået mig helt oppe i det røde felt og fået mig til at sige til mig selv, at jeg aldrig kommer til at snakke med personen igen osv.. Men dagen efter når jeg vågner har jeg det sådan lidt: Ja okay, skal vi ikke bare glemme det og komme videre?.. Ja, det beskriver det nok bedst, hvis jeg skal være ærlig!. Okay, det var måske ikke i alle situationer og det kom jo også helt an på hvilken situation det var!. Hvis det bare var et skænderi over noget virkelig latterligt og ubetydeligt, som havde gjort mig uvenner med en, så tog jeg det meget afslappet dagen efter og mente bare, at vi skulle glemme det.. Hvis det påvirkede noget i mit liv meget, så kunne jeg selvfølgelig godt blive sur, men denne situation med Justin og Selena tog jeg ikke for noget, da jeg stolede på dem begge, så den ville jeg bare glemme, så jeg kunne komme videre i livet istedet for at gå at bære nag!. Det var også noget af det værste jeg vidste!. At bære nag!. Især hvis folk bære nag over noget virkelig ligegyldigt!. Nå, men fuck nu det!. 


Selena sukkede lidt i telefonen og virkede ret lettet over, at jeg sagde, at det var okay. ''Så du er ikke vred på mig?'' Spurgte hun mig med et håb i stemmen om, at jeg sagde nej. Jeg smilede lidt for mig selv. ''Overhovedet ikke'' Svarede jeg hende med en glad tone. ''Det er jeg glad for!.. Men der er alligevel noget jeg gerne vil sige'' Fortsatte Selena. Jeg nikkede kort. ''Okay'' Sagde jeg kort og ventede så derefter på, at hun skulle fortsætte med at snakke. 


''Du har altid været der for mig, når jeg har haft brug for det.. Ja, faktisk så har du også været der når jeg ikke har haft brug for det og selvom det ikke altid har været let med mig og mine problemer, så har du gjort hvad du kunne for at hjælpe mig igennem og støtte mig i mine valg og beslutninger.. Og nu synes jeg så, at det er min tur nu til at støtte dig i dine valg og beslutninger!.. Jeg indrømmer, at da jeg fandt ud af det med dig og Justin, der blev jeg virkelig skuffet og såret, men efter jeg havde fået trukket vejret og tænkt lidt, fandt jeg ud af, at det slet ikke var så slemt som jeg troede det ville være.. Jeg er jo helt ovre Justin og har fået mig en ny kæreste som jeg elsker rigtig højt og nok snart flytter sammen med, så for min skyld kan du og Justin leve lykkeligt til jeres dages ende uden, at det på nogen måder ville genere mig!. Justin er en god fyr og jeg kender ingen som har sådan en stor plads i hans hjerte som du har!. Ingen vil nogensinde kunne erstatte dig hos ham og det har der aldrig været nogen der kunne!. Ikke engang mig dengang jeg var kærester med ham!. Du er noget helt specielt for ham og det ved jeg!. Jeg har set det og hørt Justin sige, at du er noget helt specielt, så jeg ved, at han aldrig kunne drømme om at svigte dig!. Han elsker dig virkelig!!'' Sagde Selena med en virkelig seriøs stemme. 


Jeg smilede igennem hele hendes lange forklaring. Det var virkelig rart, at høre hende sige det!. Det var som om, at en sten faldt fra mit hjerte, da hun sagde, alt det som hun sagde!. At det var okay for hende, at jeg var sammen med Justin og at jeg var noget helt specielt for ham!. 


''Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige'' Sagde jeg med et stort smil og et lille grin. Selena grinede lidt med mig. ''Du behøver ikke sige noget. Jeg ville bare sige det til dig, så du vidste det, okay?'' Svarede hun glad ind i røret. ''Jeg er også glad for at høre dig sige det'' Svarede jeg hende ærligt. ''Det er godt.. Men der er bare en ting jeg vil bede dig om'' Sagde hun og lød igen seriøs. ''Hvad er så det?'' Spurgte jeg hende med et lille smil. 


''Det eneste jeg beder om er, at jeg og Justin ikke ender i samme stue sammen for så ender det som sidst!. Vi er gledet alt for meget fra hinanden og jeg tror ikke at vi kommer til at snakke sammen forløbigt!. Så det er ikke fordi jeg ikke vil se jer sammen, for det vil jeg ikke have noget imod. Jeg vil bare ikke ende med at skændtes eller diskutere med ham, så derfor er det bare bedst, at Justin og jeg ikke snakker sammen eller ender i samme rum'' Sagde Selena og lød fast besluttet på, at det var sådan det skulle være. 


Jeg nikkede kort og sukkede lydløst. Det suk var både fordi jeg var lettet og samtidig også lidt trist over det hun sagde. Trist var det, at jeg ikke kunne sidede i samme rum med både min kæreste og bedste veninde, men lettet, da jeg nu var sikker på, at Justin og Selena var færdige med hinanden!. På den anden side, så var det måske bare sådan, at det skulle være!. 


''Okay'' Sagde jeg afslappet, da jeg ikke havde ret meget andet at sige. ''Godt nok.. Men du ved, at du kan ringe anytime, hvis der er det mindste?'' Sagde Selena og fik det til at lyde som et spørgsmål. Jeg smilede lidt og nikkede igen. ''Ja og i lige måde'' Svarede jeg hende med en glad tone. 


''Tak!.. Love you'' Svarede hun glad i telefonen, hvilket fik mig til at smile. Jeg skulle lige til at svare hende, da døren ved siden af mig gik op og Justin trådte ud og kiggede ned af gangen den ene vej og kiggede så den anden vej og smilede da han så mig. 


''Love you too.. Men jeg smutter nu. Vi snakkes bare ved, ikke'' Sagde jeg i røret til Selena. ''Det gør vi i hvert fald. Hey smukke'' Svarede hun glad, hvorefter røret blev lagt på. 


Jeg sukkede tungt og fjernede telefonen fra øret og kiggede på Justin og smilede sødt. Han smilede sødt igen og lænede sig med siden til op af væggen. 


''Hvem var det?'' Spurgte han med et kærligt smil. ''Sel'' Svarede jeg ham hurtigt. Justin tabte lidt smilet og sukkede lidt. ''Hun sagde bare, at hun var ked af det igår og at det var helt okay med hende, at vi var sammen og at hun vidste, at jeg var noget helt specielt for dig og havde en helt specielt plads i dit hjerte som ingen kunne tage fra mig'' Sagde jeg afslappet og smilede sødt til ham. 


Justin fik sit smil tilbage på læben og nikkede kort. ''Ja, det må jeg give hende.. Hun er sku en klog pige som for det meste har ret'' Smilede Justin sødt, hvilket fik mig til at smile. 


Justin skød sig væk fra væggen og stillede sig foran mig med hænderne op af væggen ved siden af mit hoved og placerede sin pande på min. Jeg kørte blidt mine hænder ind på hans hofter og sukkede svagt. 


''Det eneste hun bad om var bare, at i to ikke skulle ende i stue sammen'' Fortsatte jeg og kiggede lidt ned i gulvet og derefter op på Justin igen. ''Det er nok også bedst. Det ville gå helt galt så'' Svarede Justin og kiggede seriøst på mig. Jeg smilede sødt, da det også var rart at høre det fra ham!. 


Jeg kørte mine hænder op i hans nakke og nussede ham lidt. ''Kys mig'' Hviskede jeg svagt imod hans læber, hvilket fik ham til at smile og placerer sine læber på mine og tage mig ind i et dejligt og intenst snav, hvilket fik det til at kilde helt vildt i min krop!. 


Justin trak sig stille ud og sukkede lidt. ''Har du egentlig tænkt over det der med LA Reid?. Altså pladekontrakten og alt det?'' Spurgte Justin mig stille. Jeg tog en dyb indånding og kiggede lidt ned i jorden. ''Ida, du skal ikke føle dig presset!. Hvis du ikke vil er det helt okay!'' Fortsatte Justin med en blid og behagelig stemme. 


Jeg kiggede ham i øjnene og sukkede svagt og smilede kort efter. ''Jeg har i hvert fald tænkt så langt, at jeg gerne vil holde det der møde med ham'' Smilede jeg svagt og bemærkede hvordan Justin fik julelys i øjnene, hvilket fik mig til at grine lidt. 


''Skal jeg ringe til ham og arrangere det?'' Spurgte Justin med et stort smil og en helt opkørt tone i stemmen. Jeg fniste lidt og nikkede. ''Det må du gerne.. Men husk!.. Hvis jeg gør det her!.. Så er jeg min egen!'' Smilede jeg forelsket til ham imens jeg fortsatte med at nusse ham i nakken. 


Justin smilede sødt og nikkede, hvorefter han plantede et dejligt kys på mine læber. Han trak sig kort igen med et smil og rømmede sig lidt. ''Men altså.. Hvis det nu er.. Så kunne du vel godt bruge en mentor?'' Smilede Justin sødt, hvilket også fik mig til at smile og fnise lidt. ''Jeg kan godt gå med til, at du er min mentor'' Smilede jeg forelsket og plantede mine læber på ham imens jeg smilede svagt. 

______________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :D 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...