Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
288015Visninger
AA

7. En Øjenåbner.

(Dagen efter)


*Justin's Synsvinkel*


Jeg sad hjemme i min stue og stenede lidt kedeligt tv. Klokken var omkring 21.00 og jeg havde ikke lavet andet end at sidde og stene og tænke derhjemme hele dagen. Egentlig så skulle jeg havde været i studiet, men jeg aflyste, da jeg slet ikke kunne overskue det idag. Jeg var så ked af det, rasende, såret og fuldstændig fortabt efter igår!. Jeg havde ikke rigtig fået lukket et øje hele natten, da mine tanker holdte mig vågen. Jeg kunne bare ikke slippe det. Det sad fast i hjernen på mig og tanken om, at jeg lige havde mistet min baby gjorde virkelig ondt!. 


Jeg havde siddet hele dagen og ventede på, at min mor skulle ringe. Jeg havde snakket med hende tidligt i morges og hun lovede at snakke med Ida senere idag. Hun havde bare lige nogen ting der skulle ordnes først, hvilket hun havde fortalt mig, så det undrede mig ikke, at det først blev sent, at min mor ringede til mig igen. 


Mine tanker blev dog hurtigt afbrudt af min mobil der ringede og jeg var ikke langsom om at læne mig hen til bordet og tage røret af efter jeg havde set, at det var min mor der ringede. Ryan, Scooter og Khalil havde ellers også ringet til mig idag, men jeg ville ikke snakke med nogen. Jeg havde sendt en besked til Scooter om, at jeg ikke kom i studiet, så det var nok derfor han havde ringet. Han ville vide hvorfor, men det havde jeg sku ikke lige lyst til at fortælle ham!. 


''Hallo?'' Sagde jeg træt og trist i røret. ''Hej min skat'' Lød det behageligt fra min mor. ''Hej'' Svarede jeg trist og lænede mig tilbage i sofaen og sukkede. ''Hvordan har du det?'' Spurgte hun mig med en bekymret stemme. ''Af helvedes til'' Svarede jeg hende ærligt og gned mig lidt i hovedet. ''Ja, det tænkte jeg nok. Og du er heller ikke den eneste skat'' Svarede min mor forstående. Jeg rynkede panden lidt og på en måde, så kunne min mor nærmest fornemme det, da hun fortsatte med at snakke. 


''Ida er også rigtig ked af det'' Fortsatte min mor. Jeg sukkede tungt og mærkede et lille stik i hjertet. ''Så du har talt med hende?'' Spurgte jeg for at være sikker på, at hun havde snakket med hende, men det kunne jeg vel regne ud, at hun havde?. Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg tænkte ikke så langt lige nu, da jeg var skide træt og pisse nede i humøret, så min hjerne kørte ikke ligefrem på højtryg. 


''Ja, det har jeg... Eller.. Hun talte ikke rigtig. Det var mere mig'' Svarede min mor med et suk. ''Hvorfor sagde hun ikke noget?'' Spurgte jeg trist. ''Det gjorde hun også, men det var lidt svært at forstå, da hun græd hele tiden. Men jeg forstod så meget, at i kom op og skændes igår da du var hjemme ved hende?'' Sagde min mor og stillede det som et spørgsmål. 


''Ja det gjorde vi også.. Jeg råbte af hende og spurgte hvorfor hun ikke havde snakket med mig om det og hun kunne slet ikke forstå hvorfor jeg var gal'' Svarede jeg hende. ''Jo, det kunne hun godt. Hun kunne godt forstå dig Justin, men samtidig forstod du jo heller ikke hende og hvorfor hun tog valget for jer begge'' Svarede min mor. ''Hvad mener du?'' Spurgte jeg uvidende og rynkede panden lidt. 


''Hør Justin. Det var forkert af Ida ikke at fortælle dig noget, men det var også forkert af dig'' Sagde min mor med den samme behagelige tone som hun hele tiden havde haft igennem den her samtale. ''Hvorfor er det forkert af mig?. Jeg har da ret til at blive vred over det?'' Spurgte jeg en smule forvirret. 


''Ja du har men.. Du aner ikke hvad en pige går igennem når hun får en abort Justin. Det er noget af det hårdeste en pige kan komme ud for. Da jeg talte med Ida var det mest det hun havde været ude for som fik hende til at bryde sammen.. Også det, at du ikke forstod hvor svært det også var for hende.. Hun ønskede det her ligeså lidt som dig Justin, men husk på, at hun gjorde det for din skyld'' Forklarede min mor. 


Nu blev jeg for alvor forvirret. Det kunne umuligt være for min skyld!. ''Hvad mener du med, at hun gjorde det for min skyld?'' Spurgte jeg undrende og mega forvirret.. Og en smule vredt!. 


Min mor sukkede svagt. ''Hun gjorde det virkelig for sin skyld Justin.. For at du kunne holde din karriere kørende og have det liv som du har gerne vil have.. Prøv at spørg dig selv: Er jeg klar til at blive far nu?. Er jeg klar til at passe på et lille barn imens jeg rejser rundt i verden og tager på turné'er?. Er jeg klar til at opgive alt for det her lille menneske som vil begrænse mig i mange af de ting jeg gerne vil?'' Sagde min mor. 


Det gik pludselig op for mig og jeg forstod nu det som jeg ikke forstod før!. Måske var det fordi jeg var så rasende og såret og fordi jeg ikke fik det forklaret sådan som min mor forklarede mig det nu!. Min mor havde jo ret!. Ida havde ret!. Jeg ville komme til at opgive en masse ting, hvis jeg fik et barn nu. Jeg ville ikke bare kunne tage på tour og så efterlade Ida derhjemme med en lille baby som jeg havde ligeså meget ansvar over, som hun havde!. 


Jeg kunne mærke en dårlig følelse sprede sig i hele kroppen på mig. Det var hårdt at indrømme det, men jeg var måske ikke klar til at få et lille barn nu. Jeg ville måske gerne være det, men jeg var det ikke. Jeg havde så mange ting jeg skulle nå at gøre inden jeg trak mig lidt tilbage og skabte en familie!. 


Fuck hvor havde jeg også været et dumt svin overfor Ida. Jeg var så rasende, at jeg slet ikke kunne se eller forstå, hvor hårdt det hun havde været igennem var. Jeg vidste jo godt, at det kunne tage hårdt på en pige at skulle have en abort og jeg kunne fornemme både på Ida og min mor, at Ida var helt ødelagt over det valg hun skulle tage.. Dog forstod jeg stadig ikke hvorfor hun ikke tog den med mig alligevel?. 


''Men hvorfor snakkede hun ikke med mig?'' Spurgte jeg min mor i telefonen, da jeg håbede, at hun havde fået svaret fra Ida. Min mor sukkede lidt. ''Fordi hun ville beskytte dig Justin. Hun ville ikke forhindre dig i at gøre dit arbejde. Hun ville ikke gøre dig ked af det ved at sige, at hun måtte få en abort, da du tydeligvis ikke ville kunne forstå det.. Hun ville spare dig smerten og som hun selv sagde, så ville hun stadig ønske, at du ikke vidste noget, så hun ikke skulle slæbe dig igennem den her sorg over tabet.. I alt det her har hun kun tænkt på dig Justin. Hun var selv så meget imod og hun sagde, at hun helst ville havde beholdt det, men det ville begrænse dig i så mange ting'' Forklarede min mor. 


Tårerne væltede ned af mine kinder. Min mors ord gjorde så ondt!. Tænkt, at jeg ikke har kunnet se det!. Tænk, at jeg ikke har kunne forstå eller se, at Ida gjorde det for min skyld. Tænkt, at hun har gået igennem det her helt alene, bare fordi hun ikke ville såre mig eller gøre sådan så det påvirkede mit arbejde!. Jeg måtte snakke med hende!. Jeg måtte sige undskyld!. Jeg måtte sige undskyld for at havde været sådan et stort svin og ikke har set længere end min egen næse og kun set det fra min synsvinkel af!. Jeg måtte sige undskyld for, at jeg ikke var der, da hun havde allermest brug for mig!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...