Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
286614Visninger
AA

54. En Bange Lillebror!.

*Ida's Synsvinkel* 


Jeg var efterhånden begyndt at komme til mig selv igen. Jeg kunne godt mærke på min krop af den slappede meget mere af. Dog kunne jeg også mærke, at den var lidt øm, men det var ikke så slemt.. I hvert fald ikke hvis man sammenligner det med hvordan min krop ville have det imorgen!. Ja, jeg havde jo prøvet det her før og jeg vidste, at min krop ville være ubrugelig imorgen og et par dage frem efter alle de slag!. 


Rick var kommet ud herfra og var blevet sat ned i politibilen. Ja, det fortalte Ryan i hvert fald og det stolede jeg selvfølgelig på. Ryan havde også været så sød at hente et glas med ren vodka, som jeg sad og drak af nu, da jeg virkelig trængte til det. Det var dog kun fyldt halvt op, men det var også rigeligt!. 


Jeg sad med albuerne på mine knæ imens jeg holdte glasset med begge hænder foran hovedet imens jeg sad og stirrede tomt ud i luften. Justin sad ved siden af mig og Ryan sad på chaiselongen i sofaen, hvor han sad med ryggen til døren. 


Jeg stoppede min stirren ud i den tomme luft, da en politimand kom ind i min synsvinkel og stillede sig foran bordet lige ud foran mig. 


''Ida, hvis du ønsker det, så kan vi godt give Rick et politi tilhold?'' Spurgte han mig. Jeg sukkede lidt og kiggede ned i bordet. Jeg har aldrig rigtig synes at polititilhold hjalp et hak, men jeg var lige nu parat til at gøre alt for at få Rick til at holde sig væk fra mig!. 


Jeg kiggede op på betjenten og nikkede kort. ''Ja tak'' Sagde jeg stille og satte mit glas fra mig. Politimanden nikkede kort og skrev noget ned i en bog. 


''Hvis Rick kommer i nærheden af dig igen, så skal du bare ringe til politiet og så kommer vi og henter ham'' Smilede politimanden venligt. Jeg nikkede kort men stillede dog en masse spørgsmål inde i hovedet. Hvad hvis han nåede at få fat i mig inden jeg nåede at ringe?. Hvad nu hvis du kom for sent?... Jeg gad dog ikke spørge, da jeg slet ikke havde overskuddet til at lytte så meget efter. 


''Får han ikke en straf for det her?'' Spurgte Justin en smule koldt. ''Jo, han får en straf for ulovlig indtrægning, vold og trusler'' Svarede betjenten ham. ''Og hvor meget giver det så?'' Spurgte Ryan videre. ''I skal nok regne med mindst 6 måneder'' Svarede betjenten og pakkede sin lille bog væk. 


Jeg sukkede lettet, da jeg i hvert fald kunne blive fri for Rick i i hvert fald et halvt år!. 


''Og du er sikker på, at du ikke har brug for en læge til at komme og kigge på dig?'' Spurgte betjenten mig. Jeg nikkede kort og svagt til ham. ''Ja. Det behøves ikke. Det er bare overfladiske skrammer'' Svarede jeg ham. Han kiggede noget på mig, da han ikke havde regnet med, at jeg selv kunne bedømme det. Det plejede jo altid at være læger som sagde sådan. 


''Er du inden for sygevæsnet?'' Spurgte han mig. Jeg rystede lidt på hovedet. ''Jeg har bare prøvet det 100 gange før!. Jeg kan godt mærke om noget er brækket og bøjet eller om det bare et slagene.. Hvis det bliver for slemt skal jeg nok søge egen læge'' Svarede jeg og greb ud efter mit glas på bordet. 


Betjenten nikkede kort til mig. ''Nå, men så smutter vi igen. Vi har ikke mere at gøre her'' Sagde han og bevægede sig over imod døren. 


''Tak for hjælpen'' Sagde jeg hurtigt over imod ham, hvilket fik ham til at vende sig om i døren og kigge på mig med et smil. ''Det var så lidt. Det er det vi er her for.. Hav en fortsat god aften'' Sagde han hvorefter han smækkede døren. 


''Hav en fortsat god aften?.. Den har da ikke været særlig god indtil videre'' Sagde Ryan spydigt og rystede lidt på hovedet. 


Jeg sukkede tungt og lænede mig langsomt tilbage i sofaen, da jeg havde temmelig ondt i ryggen. Jeg bemærkede, at Justin kiggede tilbage på mig og lænede sig også tilbage og lagde en hånd blidt og forsigtigt på mit lår. Han nussede det stille og kiggede på mig, hvilket jeg så ud af øjenkrogen. 


''Hvordan har du det nu?'' Spurgte han stille. Jeg sukkede lidt og lagde mit hoved til siden, så det blev lagt på Justin's skulder. Jeg lukkede øjnene lidt og tog en dyb indånding. ''Jeg er træt'' Sagde jeg virkelig afslappet, da det var virkelig lettene, at det hele var overstået nu!. I hvert fald i denne omgang. Jeg kunne jo aldrig vide mig sikker på om Rick på et tidspunkt kom tilbage!. 


''Skal vi blive her og sove eller vil du hellere have, at vi tager hjem?'' Spurgte Justin stille. Jeg drejede mit hoved lidt og kiggede op på ham imens min kind hvilede på hans skulder. ''I må gerne blive her'' Sagde jeg, da det nok var bedst for mig!. Jeg havde stadig lidt angst løbene rundt i kroppen og hele tiden tanken om, at Rick måske fik lov at gå for politiet og så komme tilbage hertil. 


Justin smilede sødt til mig og nikkede kort. Jeg smilede kort igen og vendte mit blik tilbage ned imod bordet imens jeg sukkede svagt. 


''Har Malik slet ikke hørt noget?'' Spurgte Ryan, hvilket gav et kæmpe sæt i mig!. ''Malik!" Sagde jeg hurtigt og satte mig helt op, hvorefter jeg rejste mig. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke måtte bevæge mig så hurtigt for min krop, men jeg var ligeglad!. 


Jeg satte i løb hen til gangen og stormede ned af den og ned til Malik's værelse. Jeg rev døren op og kiggede rundt og så, at han ikke var her, hvilket fik mit hjerte til at slå virkelig hårdt!. 


''Malik. Hvor er du henne?'' Spurgte jeg med en stille og behagelig tone, da jeg ikke ville risikere at gøre ham mere bange. ''Herinde'' Lød det ovre fra klædeskabet. 


Jeg kiggede derover og gik hen til døren og satte mig ned på knæ foran den. Jeg skød skydedøren fra og så Malik sidde sammenkrøllet nede i bunden af skabet med tåre ned af kinderne!. 


''Malik kom ud til mig. Du skal ikke sidde derinde!. Der sker ikke mere nu'' Sagde jeg stille og rakte armene imod ham og holdte mit afslappede blik på ham. Malik snøftede lidt og kravlede ud af skabet og hoppede hurtigt over til mig og lagde armene om min hals. Jeg skar en lille grimasse, hvilket Malik ikke kunne se, da min krop som sagt var lidt øm. Dog var det ikke det som bekymrede mig lige nu!. Nu handlede det om Malik!. 


Jeg holdte godt fast om Malik's ryg imens jeg satte mig om i skræderstilling og satte Malik på skødet af mig imens han stadig hang om min hals. Jeg så ud at øjenkrogen, at 2 skikkelser stod i døren, hvilket fik mig til at kigge op og se Justin og Ryan stå og kigge ned på mig og Malik. 


Jeg strammede grebet om Malik, da jeg hørte små hulk og snøft komme fra ham. Jeg vuggede os lidt fra side til side imens jeg aede ham forsigtigt på ryggen. ''Shh. Der sker ikke mere. Det er overstået'' Hviskede jeg svagt imod ham imens jeg lukkede øjnene og nød at have Malik i armene!. 


''Vil du med ind i stuen?'' Spurgte jeg ham stille. ''Mm'' Sagde han med en lys stemme, da han stadig græd imens han nikkede kort, hvilket jeg kunne mærke på min skulder. 


''Skal jeg tage ham Ida?'' Spurgte Justin ovre fra døren og jeg nikkede kort, da jeg vidste, at jeg ikke kunne bære Malik ind i stuen med min krop som var så hærget!. 


Justin gik over til os og satte sig ned på hug og aede Malik i håret. ''Kom her champ'' Sagde Justin stille og bredte armene lidt hen imod ham. Malik gav langsomt slip på mig og væltede over i Justin's arme, hvorefter Justin rejste sig op med Malik klæbet fast om sin hals. 


Jeg prøvede selv at komme op, men skar dog en del grimasser pga slagene. Ryan kom hen til mig og tog fat i mine arme og løftede mig op af stå. Jeg smilede kort til ham og fik hurtigt et smil igen. ''Tak'' Sagde jeg stille og fulgte efter Justin som var på vej ud af værelset. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...