Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
288808Visninger
AA

15. Du Behøver Slet Ikke Forklare.

*Ida's Synsvinkel* 


Jeg blev færdig med at spise og bevægede mig op i køkkenet med min tomme tallerken. Køkkenet lå oppe på det dæk, hvor hovedøren også er og det hang nærmest sammen med den stue man kom ind i fra hoveddøren. Der var dog en lille væg imellem køkkenet og stuen, hvor et tv hang. 


Jeg gik over til vasken og begyndte at skylle min tallerken af, da jeg hørte døren gå op. Jeg vidste med det samme, at det var Justin, så jeg gad ikke at kigge derover. Jeg fortsatte bare med at skylle min tallerken af, hvorefter jeg satte den i opvaskemaskinen.


''Hey babe'' Lød det bag mig fra Justin. Jeg vendte mig om og smilede kort til ham som svar, hvorefter jeg gik forbi ham, for at gå ned af gangen med nogen enkelte værelser og for enden lå den stue som jeg sad i før. 


Jeg kom ind i stuen og bevægede mig over imod min plads som jeg sad på før. Jeg bemærkede Justin komme ind efterfølgende imens han sukkede og gik over og smækkede sig ned ved siden af mig. 


''Hva så?'' Spurgte han afslappet og en smule træt imens han lagde en hånd på mit lår. Jeg rystede lidt på hovedet med svagt hævede øjenbryn imens mit blik hvilede på tv skærmen hvor gyser/drama filmen stadig var igang. ''Ikke så meget'' Sukkede jeg som svar og satte min overarm op på ryglændet og hånden til mit hoved som støtte. 


''Hvad har du lavet idag?'' Spurgte Justin og nussede mit bare ben, da jeg havde shorts på. ''Bare slappet af.. Hvad med dig?'' Spurgte jeg afslappet. ''Jeg har bare været i studiet. Det ved du da godt?'' Svarede Justin undrende. ''Det kunne jo godt være, at du havde lavet noget andet også'' Svarede jeg ham med en afslappet tone, selvom jeg indeni var ret anspændt. 


''Men det har jeg ikke.. Jeg har bare arbejdet'' Svarede Justin. ''Så du har ikke fået noget at spise eller?'' Spurgte jeg ham og hentød egentlig mest til hans tur på en restaurant med Yovanna. 


''Jo, jeg var lige forbi en restaurant og fik lidt at spise.. Hvorfor?'' Spurgte Justin undrende. Jeg trak lidt på skuldrene. ''Det var bare, hvis du ikke havde fået noget at spise, så jeg har stadig noget tilbage fra min aftensmad'' Svarede jeg ham. Jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Justin smilede lidt. Han lænede sig hen imod mig og plantede sine læber på min kind. ''Du er sød!. Vidste du godt det?'' Spurgte Justin med en flirtende stemme imens jeg kunne mærke hans ånde på min kind. Jeg smilede svagt som svar og trak lidt på skuldrene. 


''Var du ude at spise alene eller hvad?'' Spurgte jeg ham afslappet. ''Nææ. Kenny og Scot var selvfølgelig med'' Svarede han mig. Jeg kiggede på ham og bemærkede hans undrende blik. Jeg nikkede bare og sukkede svagt, da jeg blev virkelig skuffet over, hvorfor han ikke bare kunne sige, at han var ude at spise med Yovanna. 

 

Problemet var jo ikke, at han var ude at spise med hende. Problemet var, at han ikke bare sagde det som det var istedet for at holde det hemmeligt!. 


Det pissede mig faktisk ret meget af!. Men hvad kunne jeg sige?. Vi har jo slet ikke kærester eller noget, så jeg skulle jo ikke bestemme, men alligevel!. Han ville jo gerne være sammen med mig, så hvorfor fanden kunne han ikke bare være ærlig. 


''Hvad er der galt?'' Spurgte Justin undrende og afbrød mine tanker. Jeg sukkede lidt og vendte blikket imod min macbook som lå bag mig på sofaen. Jeg hev fat i den og åbnede skærmen, så den tændte og Twitter poppede op. 


Jeg bemærkede at billedet med Justin, Yovanna og jeg stadig var der, hvilket jeg var ret glad for. Justin skulle se, at jeg havde set det!. 


Jeg bemærkede et suk ved siden af mig og kiggede straks på Justin som sad og kiggede ned på min computerskærm. 


''Ida!. Yovanna er bare en veninde. Ikke andet, okay!. Der er ikke noget i det billede der'' Lød det pludselig fra Justin. Jeg kiggede undrende på ham og valgte at spille videre på min ''ligeglad'' attitude. Jeg var dog langt fra ligeglad, men han var ikke min kæreste, så jeg kunne ikke sige noget til det. 


''Ida forhelved, der er ikke noget imellem mig og Yovanna.. Det..'' Forsøgte Justin at forklare, men jeg cuttede ham af. ''Du behøver slet ikke at forklare Justin. Det rager ikke mig hvad du render og laver og hvem du tager ud og spiser med'' Svarede jeg med en snært at skuffelse i stemmen imens jeg klappede computeren sammen og rejste mig op. 


Jeg gik kun et par skridt før en hånd greb fat i mit håndled. Jeg vendte mig om og så, at Justin havde rejst sig op og kiggede på mig. ''Hvorfor tager du det på den måde?'' Spurgte han mig undrende. Jeg rynkede panden lidt og kiggede undrende på ham. ''Hvordan?'' Spurgte jeg ham. ''Ja, du virker ligeglad'' Svarede Justin og rynkede sin pande. 


Jeg sukkede lidt. ''Hvad skulle jeg sige Justin?.. At du ikke må gå ud og spise med Yovanna?'' Spurgte jeg ham. ''Nej men.. Altså..'' Stammede Justin og vidste egentlig slet ikke hvad han skulle sige. Eller, det kunne godt være, at han vidste det, men måske var det svært at sige. 


''Justin vi er ikke kærester. Jeg kan ikke forbyde dig at se andre piger. Du kan gøre hvad du vil, okay!'' Svarede jeg ham og vendte mig om for at gå. ''Hey vent nu Ida forhelved!'' Sagde Justin og lagde hurtigt en hånd på min skulder og vendte mig om imod ham. 


''Sig hvad du tænker!. Jeg kan se på dig, at det nager dig'' Sagde Justin seriøst. Jeg sukkede tungt og kiggede ned i jorden. ''Jeg er bare skuffet, okay'' Sagde jeg ærligt og valgte af smide min ligeglad facade. 


''Skuffet over hvad?'' Spurgte Justin mig. ''Skuffet over, at du ikke bare siger, at Yovanna var med dig i studiet og at i tog ud og spise bagefter.. Jeg spurgte dig om du var alene ude at spise og der svarede du, at det kun var Kenny og Scot der var med.. Hvorfor sagde du ikke bare, at Yovanna også var der?'' Spurgte jeg ham ærligt og rigtig skuffet. 


Justin sukkede lidt og kiggede ned i jorden. ''Vi har jo ligesom noget sammen, så..'' Mere nåede han ikke at sige før jeg afbrød ham. 


''Jeg troede ikke, at man skulle have hemmeligheder for hinanden, hvis man havde noget sammen.. Jeg troede, at vi.. Ja, specielt lige os to, kunne være hudløst ærlige overfor hinanden.. Men det er måske kun når vi bare er venner eller hvad'' Fortsatte jeg skuffet og vendte mig om. 


Jeg var lige ved at nå ud af stuen, da Justins stemme fik mig til at stoppe op. ''Jeg ville ikke få dig til at tvivle på mig.. Du ved, at du kan stole på mig og det ville jeg gerne have, at du skulle blive ved med.. Og nej selvfølgelig vil jeg gerne være ærlig overfor dig som jeg altid er, men jeg var bare bange for hvad du ville sige og bange for om du ville blive sur på mig'' Svarede Justin. 


''Jamen hvis du havde været ærlig overfor mig, så var jeg ikke begyndt at tvivle på dig og jeg var ikke blevet skuffet over, at du holdte noget hemmeligt for mig, såå'' Svarede jeg og løftede det ene øjenbryn. 


Justin sukkede bare som svar og gned sig lidt i hovedet. Jeg sukkede selv og gik over imod ham og stillede mig foran ham imens jeg krydsede mine arme. 


''Justin jeg stoler på dig.. Jeg ved godt, at Yovanna bare er en veninde. Jeg ved godt at i ikke laver noget.. Du skulle bare havde været ærlig overfor mig og sagt, at du havde været sammen med hende idag.. Jeg ville aldrig forbyde dig at se dine venner eller veninder. Bare fordi vi har noget sammen, så betyder det ikke, at du skal cutte forbindelsen til dine veninder, for jeg stoler på, at du ikke laver noget med dem.. Jeg ville bare have, at du var ærlig, men det valgte du så ikke at være'' Sagde jeg med en behagelig, men stadig skuffet stemme imens jeg kiggede ham i øjnene. 


''Undskyld.. Jeg ved det godt. Jeg var bare bange for at du ville blive sur og tvivle på mig eller sådan noget.. Jeg ville ikke risikere at miste dig forhelved'' Sagde Justin ærligt og aede mig lidt på kinden ved den sidste sætning. Jeg smilede svagt til ham og nikkede. ''Det er fint nok Justin. Det er ligemeget med det her. Vi glemmer det bare'' Svarede jeg med et sødt smil. Justin nikkede og sendte mig et svagt smil. 


''Men hvad har vi så lært af det her?'' Spurgte jeg ham med et lille smil og et løftet øjenbryn. Justin sukkede med et smil og nikkede. ''Ingen hemmmeligheder'' Svarede Justin. 


''Wrong babe!.. Vi har lært, at uanset hvad, så skal man altid sige sandheden med det samme, for den ender alligevel med at komme frem på et tidspunkt!.'' Svarede jeg ham. ''Husk på at næste gang det her sker, kan det være, at jeg virkelig begynder at tvivle på dig og måske ender med ikke at tilgive dig'' Fortsatte jeg med et smil, da Justin jo skulle vide, at den ikke gik hver gang. 


Jeg kender efterhånden lidt til drenges hjerner og de tror, at hvis man tilgiver dem for en fejl de har lavet, så tror de, at de kan lave en fejl igen og så stadig blive tilgivet og i sidste ende, så skider de bare på en fordi de ved, at man alligevel tilgiver dem!. Men sådan er jeg sku ikke!. Det er menneskeligt at fejle, men det skal sku ikke gentage sig, for så er det sku ikke længere en fejl, men et valg!. 


''Såå.. Er jeg tilgivet?'' Spurgte Justin og sendte mig et forsigtigt smil. Jeg smilede svagt og tog et skridt imod ham og lagde mine hænder op i nakken på ham. Jeg mærkede Justin's hænder placere sig på mine hofter. 


''Ja. Du er tilgivet.. For denne gang!'' Smilede jeg skævt til ham. Justin smilede lidt og nikkede og bukkede sig ned til mig og plantede sine læber på mine. 


''Men du er sku ret dejlig når du er jaloux'' Smilede Justin kærligt ned til mig. Jeg fniste lidt og kiggede nedad. ''Du kender mig!. Du ved godt hvor jaloux jeg kan blive!'' Smilede jeg op til ham. Justin smilede bare og nikkede svagt, hvorefter han igen plantede sine læber på mine og udviklede kysset til et dejligt snav!. 

_________________________________

225 likes for næste kapitel :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...