Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
289150Visninger
AA

19. Badetur I Havnen.

*Ida's Synsvinkel* 


''Hvor er den bare overdrevet sej!'' Udbrød Malik, da vi kom op til liggesofaen på øverste dæk. Ligesom alle de andre gange jeg havde vist folk rundt var jeg startet fra bunden, så vi til sidst endte oppe på øverste dæk.


''Har du bestemt dig for hvilket værelse du vil sove på?'' Spurgte jeg ham imens jeg stillede mig bag ham og lagde mine arm om ham. Malik placerede sine hænder på mine arme og kiggede op på mig. 


''Jeg tror jeg skifter lidt rundt'' Svarede Malik. Jeg fniste lidt ned til ham og smilede. ''Hvorfor?'' Spurgte jeg ham med et smil. Malik rev sig ud af mine arme og hoppede over på liggesofaen og kiggede på mig. ''Bare fordi jeg kan'' Smilede han selvsikkert og lagde hænderne om i nakken og kiggede op i den skyfri blå himmel. Jeg smågrinede lidt og nikkede så. ''Okay, men mit værelse er helligt'' Smågrinede jeg og satte mig ned ved siden af ham. ''Okay'' Sagde Malik med et smil og nikkede kort. 


Malik rejste sig pludseligt op og småløb hen til kanten og kiggede ned. Jeg smilede hen til ham og ventede på, at han skulle sige hvad han tænkte på. Ja, jeg kunne se, at der var et eller andet han gerne ville og jeg skulle tage meget fejl, hvis han ikke ville bade. 


Malik vendte sig om imod mig og smilede. ''Skal vi ikke hoppe i havet?'' Spurgte han mig med et smil. Jeg rejste mig op og gik hen til ham og kiggede ned. Højden heroppe fra kunne nok sammenlignes med 5 meter vippen i en svømmehal. 


Jeg kiggede ned på Malik og smilede. ''Tør du godt at springe heroppe fra?'' Spurgte jeg ham med et smil. ''Tss!. Det er da ikke noget!'' Svarede Malik selvsikkert og fik det til at lyde som om, at det var barnemad at hoppe herfra. Igen!. Han var sku en sej lille mand!. Okay, havde jeg regnet med andet?. Det var min lillebror!. 


''Okay'' Smilede jeg ned til ham. Malik kiggede op på mig og vi fik øjenkontakt. Han smilede et lumsk smil og jeg kunne allerede tænke mig til, hvad han ville!.


Malik løb lidt væk fra kanten imens han begyndte at rive sin bluse af. Jeg kunne ikke lade vær med at grine imens jeg selv begyndte at hive min stroptop og mine shorts og sko af. 


''Pas nu på når du hopper'' Advarede jeg, da jeg kunne se, at Malik kun stod i underbukser og var på vej over til kanten. 


Både ham og jeg løb hen til kanten i undertøj og hoppede op på kanten. Malik var den første der sprang og jeg hoppede lige efter, da jeg ville være klar dernede, hvis der nu skete noget med ham. Ja, lidt overbeskyttende er man vel altid over sine små søskende, som tror, at de kan klare alt?. 


Jeg ramte vandet og kom under det, men fik hurtigt mig selv op til overfladen igen. Jeg kiggede hurtigt over på Malik som så ud til at være helt okay. Jeg grinede kort over til ham og løftede min hånd imens jeg svømmede over imod ham.


''Du er for sej'' Smilede jeg imens Malik klappede sin hånd imod min. ''Det ved jeg'' Smågrinede Malik og tog en dyb indånding, hvorefter han vendte hovedet nedaf og svømmede ned imod bunden. Dog vidste jeg, at der var langt til bunden, så han ville nok ikke kunne komme helt derned. Det kunne han i en svømmehal, men der var der også kun.. Hvad?. 4 meter?. 


*Justin's Synsvinkel* 


''HAHAHA!.. Fuck hvor ser det dumt ud'' Storgrinede Ryan til mig. Ja, jeg kunne godt forstå ham, da jeg selv mente det samme!. Det så kræftedeme dumt ud med den her.. Ja, jeg vil ikke afsløre endnu hvad det er, da det er en overraskelse til Ida.. Eller overraskelse er det nok ikke, det er nok mere en lille joke, men fuck nu det.


Jeg pakkede tingene væk igen og satte mig ned i sofaen. ''Hvad tror du Ida siger?'' Spurgte Ryan med et smil. Jeg trak på skuldrene imens jeg grinede lidt. ''Jeg tror hun vil sige at jeg ser fucking dum ud, ligesom du sagde'' Smågrinede jeg og kløede mig lidt i nakken. 


''Apropos Ida, skulle vi så ikke ned til hende idag?'' Spurgte Ryan afslappet. Jeg nikkede kort og hev min mobil op af lommen for at tjekke klokken. ''Jo. Hun sagde, at Malik ville være i lufthavnen klokken 13, så de er nok kommet hjem nu'' Svarede jeg, da jeg så at klokken var blevet 14.30. Ja, det tog jo lidt tid at køre fra lufthavnen og ned til havnen, men jeg gik ud fra, at de var kommet tilbage nu. 


''Skal vi så ikke tage derned. Jeg kunne godt bruge lidt sol'' Smågrinede Ryan og rejste sig op. Jeg grinede lidt og nikkede, hvorefter jeg selv rejste mig. Jeg tog posen med den ting jeg havde købt til at joke Ida, da jeg gerne ville have den klar, hvis nu det perfekte moment opstod hvor jeg kunne tage lidt gas på hende.


''Ja, du kunne godt trænge til det på den der blege krop'' Smågrinede jeg og bevægede mig ud i gangen for at tage sko på. Jeg hørte Ryan grine lidt bag mig, hvilket fik mig til at vende mig om imod ham og smilede imens jeg trådte ud af hallen. 


Vi begge fik sko på og bevægede os så ud til en af mine mange biler og satte os ind. Jeg glædede mig virkelig meget til at se Ida igen. Jeg havde ikke set så meget til hende i den sidste uge, da jeg havde så meget arbejde i studiet.. 


Faktisk så glædede jeg mig også til at se Malik igen. Han var sku en fantastisk lille gut og altid klar med en frisk lille kommentar, hvilket jeg synes var fedt. Det var i hvert fald ikke svært at se, at det var Ida's lillebror!... 


Vi kom ned på havnen efter 10 minutters kørsel og vi begge steg ud. Jeg kiggede kort over på den parkeringsplads som Ida altid holdte på og så, at hendes bil var der. Heldigvis, kunne man sige, da vi jo ikke lige havde ringet og sagt, at vi kom nu, men det behøvede vi jo heller ikke. Ida havde altid sagt, at vi altid bare kunne komme når vi ville, så det gjorde vi jo selvfølgelig. 


Vi kom op på båden og jeg lod hurtigt mit blik skimte rummet. ''Ida?'' Råbte jeg i håb om at få et svar, hvilket jeg ikke gjorde. ''Hun er nok ovenpå'' Sagde Ryan bag mig og trådte ind i stuen. Jeg kiggede kort på ham og nikkede, hvorefter jeg gik hen til den snoret trappe som førte ovenpå. 


Ryan og jeg gik ud til liggesofaen og så en masse tøj ligge smidt rundt omkring. Jeg kiggede kort over på Ryan, da jeg hørte en plasken og grinen. 


Vi gik over til kanten og jeg fik et smil på læben da jeg så Ida og Malik plaske rundt nede i vandet.

 
Jeg piftede kort og fik hurtigt Ida til at kigge op. ''Hey babe'' Smilede jeg ned til hende. ''Hej'' Svarede hun med et stort smil. 


''Hej Ryan og Justin'' Sagde Malik og vinkede op til os. Vi begge vinkede igen med et smil på læben. ''Hej champ'' Smilede jeg og kiggede tilbage på Ida. 


''Kommer i ikke i?. Det er pisse dejligt'' Sagde Ida imens hun bevægede armene rundt for at holde sig oppe. ''Hvordan kom i i?'' Spurgte Ryan. ''Vi sprang i'' Svarede Malik glad. Jeg løftede øjenbrynen og tjekkede højden ud. ''Hoppede du i helt heroppe fra?'' Spurgte jeg Malik med en overrasket stemme. ''Selvfølgelig'' Svarede han selvsikkert og smilede tilfreds imens han svømmede over til Ida og hængte sig på ryggen af hende. 


''Kom nu i'' Smilede Ida op til os. Jeg kiggede kort over på Ryan som kiggede på mig og smilede. Jeg trak uskyldigt på skuldrene og gik væk fra kanten og begyndte at smide tøjet, så jeg til sidst kun havde boxers på. Ryan gjorde det samme og vi gik sammen hen til kanten igen. 


Vi hoppede begge i og jeg søgte hurtigt op til overfladen. Det var sku lidt koldt, men man vænnede sig hurtigt til det. 


Jeg sparkede med benene imens jeg kørte mine hænder igennem mit hår, så det blev lagt tilbage. Jeg bemærkede Ida svømme over til mig, hvilket fik mig til at smile sødt til hende. 


Da hun nåede helt hen til mig placerede jeg mine hænder på hendes hofter og mærkede at hun svang benene rundt om mig. ''Hey babe'' Smilede jeg sødt. ''Hey'' Smilede hun og lænede hovedet imod mig og lod vores læber mødes i et dejligt kys. 


Ida trak sig hurtigt og jeg kiggede undrende på hende over den måde hun fjernede sig på. ''Seriøst!. Fjerner du ikke snart det grimme overskæg der?'' Spurgte hun med et smil. Jeg grinede lidt og kørte mine hænder ned på hendes røv og klemte dem lidt. Ida smilede og kyssede mig igen. 


Jeg trak mig ud af kysset da jeg bemærkede en bevæge sig ved siden af os. Jeg kiggede til siden ligesom Ida gjorde og så Malik. Ida slap mig og holdte sig selv oppe i vandet. 


''Hva så champ?'' Spurgte jeg Malik med et smil på læben. ''Hva så'' Smilede Malik. ''Har du det godt?'' Spurgte jeg ham glad. ''Ja. Hvad med dig?'' Spurgte han mig med et smil. ''Aldrig haft det bedre'' Smågrinede jeg. 


''Er det godt at se søster igen?'' Spurgte jeg ham med et smil. Malik smilede og nikkede imens han svømmede lidt over til Ida og lagde armene om halsen på hende. Ida smilede til ham og kyssede ham på kinden og lagde armene om ham. Jeg smilede lidt og nikkede. Det var virkelig dejligt at se hvor glade de begge var for at være sammen igen. Jeg kender selv følelsen når jeg endelig ser mine egne søskende igen. Det var bare ikke noget bedre!.

___________________________________

260 for næste kapitel ellers kommer det imorgen :D 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...