Fall In Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Ohh Noo!. Ida er blevet gravid og må nu gå igennem dit livs værste oplevelse!. En abort!. Ida er knust og bryder sammen på alle mulige tidspunkter af døgnet!. Hun har ingen til at støtte hendes valg, da hun ikke har sagt noget til nogen.. Ikke engang Justin!. Justin er bekymret for Ida!. Ida har ikke været til at komme i kontakt med de sidste dage og det piner Justin!. Vil han nogensinde finde ud af, hvorfor Ida lukker sig inde?. Vil Ida nogensinde fortælle Justin det?. Og hvis hun gør, hvad siger Justin så?.. Og hvad med deres forhold?. Kan det bære så stor en hemmelighed?. Han det håndtere sådan en beslutning som Ida har truffet alene?. Vil Ida nogensinde få øjnene op for, at Justin er den perfekte fyr for hende?.. Og hvad med Selena?. Finder hun nogensinde ud af, at Ida og Justin har haft et ''hemmeligt forhold!?'' Få alle svarerne i 3. og sidste omgang af ''Fall In Love - Justin Bieber'' (Fortsættelse af Fall in love 1 og 2)

418Likes
837Kommentarer
286742Visninger
AA

13. Aftalen Og Middagen!.

*Ida's Synsvinkel* 


''Nå, men det er i hvert fald dejligt at høre, at det går meget bedre med dig skat'' Smilede min mor til mig. Vi sad og Skypede sammen og talte om hvordan vi hver især havde det. 


Jeg havde for længe siden fortalt min mor om aborten og hun kunne godt forstå, at det var en svær tid for mig, men nu hvor hun havde hørt, at det gik meget bedre for mig, så virkede hun selv meget gladere. 


Min mor havde selv tabt 2 børn. Jeg kunne have haft en lillesøster og en storebror, men sådan skulle det åbenbart ikke være!. Men jeg var glad for at jeg havde fået Malik!. Han var bare min guldklump og jeg elskede ham overalt på jorden!. 


Lige for at pointere det, så havde jeg ikke fortalt, at det var Justin jeg havde været sammen med, da det var ret unødvendigt. Man behøver jo heller ikke at fortælle sin mor alt, vel?. 


''Ja. Hvordan går det så med Malik?'' Spurgte jeg hende. Klokken var godt og vel 16.00 her og da tidforskellen fra Danmark og til Atlanta er 6 timer, så var klokken nok omkring 22.00 i Danmark, hvilket vil sige, at Malik næsten lige var blevet lagt i seng. Han var jo tråds alt 7 år, så han skulle rimelig tidligt i seng.


Min mor sukkede lidt. ''Jaa. Hvordan har han det?.. Han savner dig'' Svarede min mor ærligt. Jeg fik et lille stik i hjertet, da jeg faktisk godt vidste det, men alligevel nagede det mig lidt at høre det!.

 
Jeg snakkede jo tit med Malik over Skype, men næsten hver eneste gang kom han med kommentaren ''Kommer du ikke snart og besøger mig''.. Og efter jeg havde fået mit eget sted at bo kom han hele tiden med kommentaren. ''Må jeg ikke snart komme og besøge dig?''.. Jeg havde jo lovet ham, at han altid kunne komme og være hos mig når jeg havde fundet mit eget sted og det havde Malik åbenbart ikke glemt. Tværtimod faktisk!. Hvis jeg skal give et gæt, så gætter jeg på, at han har set frem til den dag hvor jeg fik mig eget sted!. 


''Jeg tror faktisk, at det ville være godt for ham, hvis han kom over til dig og var lidt sammen med dig i noget tid?'' Sagde min mor med et svagt smil. Jeg smilede lidt. ''Det kunne også være rigtig fedt. Jeg laver ikke så meget for tiden, så tiden er der jo fra min side af.. Men Malik går jo i skole og han har sit fodbold'' Svarede jeg hende. 


''Ved du hvad skat!.. Malik er meget trist og han siger hele tiden at han savner dig.. Han vil ikke lege med nogen af sine kammerater. Han gider ikke til fodbold og han vil ikke i skole... Han snakker kun om, at han vil være sammen med dig, så jeg tror det ville være en god idé, hvis han kom på en lille ferie over til dig, hvis du selvfølgelig også har lyst til at have ham boende lidt'' Svarede min mor. 


''Hvad med hans skole?'' Spurgte jeg hende undrende, da min mor plejede at være temmelig streng hvad det angår. Hun var meget imod pjækning og fake-sygdom. Hvis man var frisk, så skulle man i skole, så jeg forstod faktisk ikke helt, hvordan hun kunne forslå, at Malik kom over til mig i noget tid?. 


''Folk tager tit deres børn med på ferie midt i skoletiden og han går jo kun i første, så han mister ikke så meget af at komme lidt væk. Tværtimod. Jeg tror, at hvis han kom over til dig og du også snakkede lidt med ham om at han skulle passe sin skole, så ville han lytte meget mere end når jeg siger det.. Ida, du ved godt hvor meget Malik ser op til dig, så hvis du tilbragte lidt tid sammen med ham, så ville han sikkert få det meget bedre og gide at tage i skole, til fodbold og være sammen med sine venner'' Forklarede min mor. 


Jeg sukkede lidt da jeg godt kunne høre hendes pointe. Hun havde jo ret i det hun sagde og hvis hun mente, at det ville være godt for Malik at komme herover, så sagde jeg bestemt ikke nej!. Jeg savnede jo også ham som en sindsyg og jeg ville elske at have ham boende!. 


*Justin's Synsvinkel*


 ''I, yeah I believe in destiny
I may be an ordinary guy with heart and soul
But if you're the one for me
Then I'll be your hero

(Could you be the one [x3]for me)
Then I'll be your hero
(Could you be the one [x3]for me)
Then I'll be your hero'' 


Musikken stoppede og jeg tog en dyb indånding og mærkede hvor træt mit stemmebånd var. Jeg tog mig lidt til halsen og sank nogen små klumper i den, for at gøre den lidt våd, da den var virkelig tør af alt det syngeri. 


Jeg kiggede til siden og så min vandflaske stå på et lille bord. Jeg greb ud efter den og skruede låget af og tog en kæmpe tår. Jeg lukkede nærmest bare halsen op og lod vandet løbe lige ned igennem, så tørstig var jeg!. 


Jeg slap flasken med mine læber og tog høretelefonerne af for at gå ud af indspilningsrummet, så jeg kunne komme ind til de andre i studiet. Jeg mærkede min mave begyndte at knurre, hvilket sjovt nok betød, at jeg var sulten. 


Jeg kom ind i studiet til de andre og nogen små klip af det jeg havde indspillet i de sidste par timer lød kort igennem højtalerne, da Ty sad og klippede det sammen og satte musikken henover osv. 


''Fuck jeg er sulten man!'' Sagde jeg træt imens jeg smækkede røven ned i en af sofaerne. ''Skal vi så ikke tage ud og spise?. Jeg er nemlig også sulten'' Smilede Yovanna til mig ovre fra den anden sofa. Ja, hun var kommet for et par timer siden. Faktisk kom hun næsten lige efter mig. 


Jeg smilede venligt til hende og nikkede kort, da jeg faktisk var ret ligeglad. Jeg ville bare have noget mad og så var jeg sådan set ligeglad om jeg skulle tage ud og spise alene eller med Yovanna.. Ej, det var selvfølgelig lidt federe at spise med Yovanna, da jeg så havde nogen at snakke med, men alligevel. 


''Skal vi så ikke bare smutte nu?'' Spurgte Yovanna med et smil og rejste sig. ''2 sekunder'' Sagde jeg og rejste mig også op og gik over til Ty. 


''Ty?. Er der mere vi skal lave idag eller kan jeg godt smutte nu?'' Spurgte jeg ham og klappede ham på skulderen en enkelt gang da jeg sagde hans navn, for at få hans opmærksomhed. Han kiggede kort op på mig og smilede venligt. ''Ej, du har gjort det godt idag, så bare smut. Vi finder jo hurtigt en anden dag, hvor vi fortsætter det virkelig gode arbejde'' Smilede han venligt. Jeg smilede kort og lavede et kort nik med hovedet. 


''Vi ses man'' Smilede jeg og lavede håndklask med ham, hvorefter jeg pakkede mine ting og forsvandt ud af døren sammen med Kenny, Scot og Yovanna. Nu skulle jeg bare ud og finde noget at æde!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...