Everything you didn´t say

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Det er 4 år siden nu, jeg har ikke snakket med ham, jeg har ikke en gang gidet at give ham et enkelt blik! Luke og Shay havde været bedste venner siden 3. klasse, men det tager en merkant ændring da Luke vælger at ødelægge alt! Bliver Luke og Shay venner igen? Vis ja bliver de så mere? Følg med i "Everytthing you didn´t say" -Læsning er på eget ansvar!

7Likes
5Kommentarer
1076Visninger
AA

2. With ´that?`

Jeg gik over til Sophie der stod ovre ved hendes skab. "Hey!" Smilte jeg og vi krammede kort.
Sophie er min bedsteveninde! Hun er der altid- næsten- altid for mig.
"Hey" Vi begge vendte os om, og så Andrea stå foran os. Jeg fnøs af hende og vendte mig om mod mit skab igen. Jeg låste det op og tog så min Fransk bog frem.
Yup jeg har Fransk!
Selvom jeg intet Fransk kan -.-"
Hun gik igen og jeg låste mit skab. "Gevide hvor meget make-up hun har på?" Undrede Sophie sig og jeg rystede bare på hovedet af hende med et smil. "Jeg vil satse på Ca. 40 lags pudder og 10 lags Foundation" Grinte jeg og vi gik ned til Fransk.
XxXxXxX
"Holy shit en lorte time" Brokkede Soph sig. Jeg grinte af hende idet vi gik ind i kantinen.
"Hvad er det der?" Jeg kiggede underende over på der hvor Soph stod og pegede. Luke stod og rå snavede Stella(Andreas bedsteveninde). "Ew" Disgustede jeg og vi fandt vores bord.
Wen, Marc og Sia sad der allerede. "Jeg har kvalme" Mumlede jeg og tog en hånd op foran min mund. "Skal du kaste op?" Jeg nikkede og Soph og jeg løb ud på toilettet.
Jeg faldt ned på knæ foran toilettet og begyndte at brække mig.
"Hvad har du spist?" Spurgte hun, da jeg stoppede lidt. Jeg rakte ud efter noget toiletpapir og tørrede mig for munden. "Ikke andet end den der Lasagne fra i går?" Mumlede jeg med hovedet halvt nede i lokummet.
"Ad.." Brokkede hun sig idet jeg begyndte igen.
Det her er fandme som tømmermænd!
Bare mildere...
Da jeg endelig var stoppet, trak jeg ud tørrede min mund, vaskede min mund og tog så en mintpastil.
Hey! Hvem gider at lugte ud af munden? Ikke mig!
"Er du okay?" Jeg nikkede svagt og vi gik ud af toilettet.
Da vi var halvejs nede af gangen hørte vi nogle fnise bag os. Jeg vendte mig sukkende om og hvem stod der. Andrea og hendes lille kællingeklike!
Uh det lød godt!
Haha.
Not.
Vi ingorede dem og fandt så vores skabe. Jeg låste mit op og satte mine bøger ind.
"Var dig og Luke egentlig ikke bedstevenner or something engang?" Jeg låste mit skab med et smæk og kiggede over på Andrea, der stod kun få meter væk fra mig.
"Jo.." Sagde jeg og sukkede "Seriøst Luke? Har du seriøst været venner med ´det der´?" Jeg rullede øjne af hende og kiggede over på Luke.
"Ja og det var de værste år i mit liv" Sagde han hårdt og gik med kællingerne bag sig. "Er du okay?" Spurgte Soph. Jeg rystede stille på hovedet. Tårende pressede stramt på, men jeg nægter at tude over Luke. Det gider jeg ikke bruge mine tårer på.
"Hvad skete der egentlig mellem jer?" Jeg tog en dyb indånding.... minderne kom frem.

                                                             XxX Flashback XxX
*Ringe ringe* Jeg tog min mobil og skulle til at sige noget da Luke sagde noget, men ikke til mig. "Jeg er bare træt af hende! Hun er så irriterende" Jeg satte mig i skrædderstilling og forblev stille.
Var det virkelig sådan han så på mig? Irriterende?
"Så sig det dog til hende?" Sagde en anden stemme. "Hvad vil du have jeg skal sige? Jeg gider dig ikke mere? Du er irriterende og for klistrende?" "Ja?" Jeg bed mig hårdt i læben.
Jeg snøftede hurtigt. "Jeg synes bare hun er ligesom- du ved, en eller anden irriterende unge der er omkring en konstant!" "Tak for lort!" Råbte jeg ind i mobilen og lagde på.
Jeg smed min mobil hårdt ind i væggen. En tåre røg ned af min kind. Jeg tog mine knæ op til mig og sad og tænkte tilbage på den dag vi mødtes.
Dén dag, der var en fantastisk dag og den bedste dag i mit liv, eller det VAR den.
Tankerne fløj rundt i mit hoved. Jeg tog mig til hovedet og begyndte at skrige.
Smerten var udholdelig, det at blive bagtalt på den måde af en du elsker(som bedsteven) er virkelig forfærdeligt, det at blive svigtet og hadet så meget, smerten er ubeskrivelig.
Jeg smadrede en knytnæve ind i væggen.
"Av!" Råbte jeg og tog min hånd til mig.
Klogt gjort Shay!
Jeg har virkelig ikke brug for de der tanker lige nu tak!
Jeg kiggede over på mit natbord, hvor der stod et billede af Luke og jeg, da vi var mindre.
Jeg tog billede og smed det ned på gulvet så glasset smadrede.
*Ringe ringe* Jeg kiggede over på min mobil der lå nede på gulvet.
Jeg gik stille hen og kiggede på den, min mobil var smadret og Luke ringede.

Perfekt!
Jeg ignorerede opkaldet og faldt ned på gulvet. Tårende løb ned af mine kinder og landede på gulvet. 
                                                          XxX Back XxX
"Hallo!" Jeg rystede på hovedet og kiggede på Soph der stod og viftede med hendes arme. "Hvad?" Spurgte jeg dumt. "Hvad var det der skete mellem dig og Luke?" Jeg begyndte at fortælle hende det. "Wow.. Hårdt" Jeg nikkede langsomt og sukkede dybt.
"Når men lad os gå til time" Skiftede jeg emme og vi gik ned mod matematik.
Vi satte os ind på vores plads. "Godt elever! I dag skal i lave nogle opgaver 2 og 2" Soph og jeg kiggede hurtigt på hindanden, vi grinte kort og fokuserede op på Fru. Swenson, da hun skulle til at sige noget. "Hø- Hør nu elever! Jeg har allerede lavet grupperne så glem det der!" Begyndte hun og alle sukkede dybt. "Okay det bliver dreng og pige. Da i også skal lære at arbejde sammen" Forklarede hun videre og tog et papir frem. "Elena og Thomas, Ally og Jonas, Soph og Luke-" "Det gør jeg ikke!" Råbte Soph op . "Hvorfor ikke Sophie?" Spurgte hun. "Fordi han er en nar" Sagde hun. "Sophie! Sig undskyld til Luke nu!" "Aldrig i livet" Nægtede hun. Jeg rynkede øjenbrynene lidt og kiggede over på hende. "Sig undskyld eller ud for døren" Sagde Fru. Swenson hårdt. "Så må jeg hellere gå nu. Ses!" Sagde hun og rejste sig. Hun gik over mod døren og skred ud på gangen.
"Når men.. Wandy og Henrik, Jc og Thea, Zezilie og Mikkel også Shay og Luke" Jeg sukkede irriteret og mit hovedet faldt ´pludselig´ hårdt ned i bordet.
"Er du også utilfreds Frøken Johnson?" Jeg kiggede dumt op på hende. "Nej da! Selvfølgelig ikke, jeg er da total tilfreds med at arbejde sammen med den der store idiot! Som jeg allerede har brugt nok tid på!" Halvråbte jeg¨. Kunne du mærke ironien?
Ja, det tænkte jeg nok.
"Ud nu!" Jeg smilte tilfredst og forlod klassen.
"Hvad nu?" Jeg satte mig ved siden af Sophie, ovre på gang-sofaen.
"Hvad tror du? Kællingen tror hun kan få MIG til at arbejde sammen med Luke" Fortalte jeg og Sophie brød ud i grin. "Dig! Som om" Grinte hun og slog sig på låret.
"Ja det var også sjovt" Mumlede jeg for mig selv.
XxXxXxxXxXx
"Så du gik bare ud?" Spurgte Wen. Soph nikkede og sank sin mad. "Ja det gjorde vi begge. Vi gider squ ikke arbejde med klamme idioter" Grinte Soph og tog en tår af hendes cola.
Ehm nej hvem vil det?
Alle udover jer?
Jeg skal ALDRIG! og sæt lige streg under ALDRIG! arbejde eller være sammen med ham igen. ALDRIG!
Han er helt ude af min liga!
Like helt ude!
                                                   Hvis det her er min liga så er han der!.
                                                         _______________
                                 HER!              I                               I
                                                       I         Min liga          I
                                                       ----------------------------
Yup!
"Hallo!" Jeg kiggede forvirret rundt på dem alle. "Vi snakkede til dig" "Åh.. Undskyld sad lige i min egen verden" Sagde jeg og sukkede.
"Vi spurgte om du tror at Luke og dig kommer til at blive venner igen?" Jeg løftede min øjenbryn og rystede stille på hovedet. "Har du prøvet at lade ham forkla-" "Nej! Og jeg gider ikke engang at snakke med ham! Kan vi ikke bare skifte emme" Afbrød jeg og prøvede at dæmpe min stemme. Alles blik lå på mig. "Flot Shay" Mumlede jeg for mig selv.
Jeg kiggede over på Luke og de andre populære, der også stod og gloede på mig, som om jeg var en fascinerende llama! 
"Okay slap af" Mumlede Soph og tog sin mobil frem. 
En pige kom gående over til mig. En lille pige. Vent, vent? Er det Lukes lillesøster?
What? 
"Jeg savner dig" Sagde hun og krammede mig.
Hvad fuck?
Jeg rynkede mine øjenbryn. "Luke var en idiot over for dig, men kan du ikke nok tilgive ham? Han har ændret sig så meget" Sagde hun stille. "Prøv at hør her Lisa, jeg vil aldrig kunne tilgive din bror. Jeg er ked af at det har ændret ham, men det er ikke mit problem" Hun snøftede lidt og løb over til Luke grædende.
Wow..
Hun mente det virkelig?
Og nu er jeg så den onde.
Jeg er ligeglad, det er ikke mit problem.
Jeg tilgiver ham ikke, færdig slut prut!
 "Wow.." Mumlede Marc og Sia i munden på hindanen.
"Når men perfekt" Sagde jeg og vendte mig om.
Det ødelagde så lige min dag.
XxXXxXxXx
Jeg stod ved mit skab og satte nogle bøger ind. En prikkede mig på skulderen, jeg vendte mig om. Luke.
Seriøst!
Jeg kiggede irriteret på ham. Jeg vendte mig om igen, låste mit skab og gik lige forbi ham.
"Shay!" Et gys røg igennem min krop men jeg gik bare videre. "Hallo vent!" Jeg bed mig hårdt i læben og gik videre ned af gangen. "Shay!" "LAD MIG VÆRE!" Skreg jeg og løb så hurtigt jeg kunne ned af gangen. Jeg skulle til at åbne døren da en tog fat i min arm. "Luke lad mig være!" Sagde jeg irriteret. "Shay-" "Nej Luke! Giv slip på mig!" Sagde jeg hårdt og prøvede at komme fri. "Må jeg ikke en gang snakke med dig?" "Er jeg ikke irriterende og klistrende mere? Det var da noget nyt" Halvråbte jeg og fik revet mig fri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...