Everything you didn´t say

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Det er 4 år siden nu, jeg har ikke snakket med ham, jeg har ikke en gang gidet at give ham et enkelt blik! Luke og Shay havde været bedste venner siden 3. klasse, men det tager en merkant ændring da Luke vælger at ødelægge alt! Bliver Luke og Shay venner igen? Vis ja bliver de så mere? Følg med i "Everytthing you didn´t say" -Læsning er på eget ansvar!

7Likes
5Kommentarer
1071Visninger
AA

5. This can´t happend!

"Vi ses i morgen" Sagde jeg til Soph og krammede hende så farvel. Jeg gik ud i bilen. Min mor var stille. Stemningen var trykket? Hvad sker der?
Vi steg ud af bilen uden at sige et ord. "Mor? Er der noget galt?" Spurgte jeg, og satte min taske i gangen. Hendes øjne blev blanke og snøftede hun snøftede højt.. "Hvad?" Spurgte jeg. "Din..Ehm, din Far er død" Jeg faldt direkte sammen på gulvet i gråd.
"Hvad..Det her kan ikke ske" Grad jeg. "Hvordan?" "Bilulykke.." Sagde hun stille. Jeg sagde ikke noget, græd bare. Alt i min verden brasede sammen. Det hele var lort! "Det gør mig ondt skat" Trøstede hun mig. Jeg krybte mig sammen af gråd. "Jeg kan ikke tro det.." Mumlede jeg for mig selv. Min mors arme omkring mig var varme.
Efter noget tid, fik jeg kravlet ind i min seng i stedet for.
...Senere på eftermiddagen. Kl. 16:20.
"Skat? Du har fået besøg" Lød det ude fra min dør af. Døren åbnede. Jeg tog tæppet omkring mig, lidt mere op til hovedet. Min make-up var i hele mit fjæs. Mit hår var uldet, eller det var sat op i en mongol knold.
En høj fyr trådte ind af døren. Jeg kunne ikke se personsen ansigt, kun hans skikkelse.
Jeg genkendte ikke skitelen, før han kom over i lyset. Det var ikke Luke, den her gang, heldigvis, men Ashton?
"Hey.." Smilte han forsigtigt. Han satte sig på sengekanten og nussede stille min side?
"Hej.." Svarede jeg lavt og hæst tilbage. "Hvad så?" "Lort til..." Svarede jeg stille.
Jeg kunne høre nogle flere stemmer ude i gangen. Jeg satte mig stille op og kiggede så ud.
Soph, Luke og Marc.. Hvad laver Luke her!
"Hvad laver du her?" Spurgte jeg Ashton. Han fugtede hurtigt sine læber og tog så en dyb indånding. "Din far, var også min far" Jeg var målløs.
"Hvad!" Halvråbte jeg. Ashton= min bror?
"Vent! Min mor er da ikke din mor?" Sagde jeg. Han nikkede stille. "Hvad! Hvem er din mor, altså du ved" Min hjerne fuckede up.
""min mor" er din moster, og hun er også min moster" "Ehm okay?" Sagde jeg forvirret og kløede mig uintelligent i håret.
"Så søs.. " Hans øjne var blanke og et par tåre rendte ned af hans kinder. Jeg krammede ham hårdt. Vi begge brød ud i gråd. Det var et smukt øjeblik.
"Nårh, men siden vi er søskende, så skal du vel også bo her?" Spurgte jeg og tørrede nogle tåre væk. "Jeg ved det ikke endnu" Svarede han. "Vent, har du altid vidst det?" Spurgte jeg, "Vidst hvad?" Spurgte han forvirret. "At vi var søskende?" "Ehm.. Nej? Fik det afvide, dengang dig og Luke blev uvenner" Mumlede han. "Vidste Luke det?!" "Jah..." Sagde han forsigtigt.
Jeg var vred, ked og forvirret!
Urgh!!
Luke kom gående ind. "Hej i to" Smilte han. "Hej.." Svarede vi i kor. Vi grinte lidt.
Jeg snøftede hurtigt. "Jeg går lige ud.." Sagde Ash og nussede mig kort på ryggen inden han forlod rummet, og lukkede døren efter sig. "Hva så?" "Min far er lige død, Ash er åbenbart min bror og jeg er føler mig pænt forvirret, men ellers fint" Svarede jeg flabet tilbage. "Er Ash din bro-" "Jeg ved godt at du vidste det, så drop det der" Afbrød jeg ham. Der blev stille i noget tid og tankerne fløj rundt i mit hoved.  "Kom her" Lød det stille fra Luke. Tårende rendte ned af mine kinder. Han holdte stramt om mig. "Det skal nok gå, shh".
Jeg hev efter vejret flere gange og snøftede et par gange.
Han fjernede sig lidt. Vi sad overfor hindanden. "Shay, kig lige på mig" Jeg rystede stille på hovedet og blev ved med at kiggede ned på mine hænder. Han tog en finger under min hage, og løftede mit hoved op. Han kiggede direkte ind i mine øjne. "Det hele skal nok blive godt igen, med tiden" Jeg smilte lidt. "Jeg vil ikke sige stay strong for det er okay at græde, så i stedet for vil jeg sige, Keep Fighting" Sagde han. Jeg krammede ham. "Tak fordi du er her for mig.." Mumlede jeg. Han løsnede krammet, og kyssede mig hurtigt. Jeg tog om hans nakke og kyssede ham så igen. Efter lidt mere snakken, sad vi alle 4 og snakkede sammen inde på mit værelse. "Så Ash er altså din storebror?" Spurgte Soph. "Ja" Smilte jeg. "Vent.. Så jeg har kunne li- Ikke noget" Vi grinte af hende. "Kan du li mig?" Spurgte Ash. "Måske.." Hun blev helt rød i ansigtet. "Aw! Hun kan li dig" Grinte Luke. Ash sagde ikke noget. "Skal han så- du ved- flytte ind hos jer, eller hvad?" Spurgte Marc. "Det ved vi ikke endnu" Svarede jeg ham.
"Har du tilgivet Luke?" "Nej!" Svarede jeg hurtigt. Lukes smil falmede og blev helt trist.  "Hvorfor kyssede du mig så?" Jeg kiggede vredt over på ham. Han lignede en der, fortrød det der lige røg ud af hans mund. "Har du kysset Luke?" Spurgte Ash. "Nej og ja.." Mumlede jeg. "Så du kan li ham?" "Nej!" Sagde jeg hurtigt. "Hvorfor kysser i så?" Lød det ovre fra Marc. "Hvad med at i bare blander jer udenom mit og Lukes forhold?" "Har vi et forhold, nu?" Spurgte Luke. "Du ved hvad jeg mener! Urgh!".
Min. Hjerne. Gør. Ondt!
Mit hjerte gør ondt!
HVAD FUCK!!
"Vi kunne da-" "Luke! Jeg synes ikke lige det her er tidspunktet!" Sagde jeg. Han smilte skævt, og blinkede så med det ene øje.
"Okayyy....Når men vi skal til at hjem, nu" Smilte Soph. Marc og de gik.
Perfekt! Nu sidder jeg så med Luke og Ashton..
Suk..
Men det er da bedre end at sidde og tude!
Nah.
Jo!
Okay, okay!
xD
"Så..." Startede Ash. "Så, hvad?" Spurgte jeg. "Så, ikke så meget" Smilte han.
"Jeg går lige ud og snakker med din mor, Ehm jeg mener min mor? Vores mor?" Sagde Ash og gik så ud.
Suk..
"Er det her tispunktet?" Spurgte Luke. "Luke... Min far er lige død og Ashton er åbenbart min bror, så jeg tror ikke helt det her er tispunktet" Halv vrissede jeg af ham. "Come on! Det hjælper måske, tag det som et plaster på såret" Jeg kiggede håbløst på ham.  "Kom nuuu!" "Nej!" Vrissede jeg. "Hvad vis jeg siger du ikke har noget valg?" "Hvad vis jeg siger at du skal lade mig være?" Svarede jeg kækt tilbage. "Så gør jeg det her" Jeg nåede ikke at reagerer før han lagde mig ned mod det kolde gulv. Han lå øverst og holdte mine arme nede. "Giv slip" Vrissede jeg. "Desværre, du er ikke min mor" Smilte han flabet. "Flyt dig nu!" Sagde jeg. Han smilte bare. "Nope" . Han lænte sig helt ned til mig. Hans ansigt var tæt mod mit. Hans læber ramte blidt mine. Hans læbering var kold?
Hans fjernede sig lidt igen. "Føler du dig mere tryg nu?" "Luke.. Du må forstå at, jeg ikke kan li dig? Jeg er ikke vild med dig-" "-Nej men jeg er vild med dig" Færdiggjorde han min sætning. "Jeg har ikke tilgivet dig. Du gør mig ikke tryg, det er der en anden der gør.." "Hvem!" Spurgte han hurtigt. "Det siger jeg ikke!" Sagde jeg lidt hårdt. Der lød et klik, ovre fra døren og efter et splitsekund kom Ashton glad ind. "Jeg skal bo her!" Smilte han. "Det er jo fantastisk!" Smilte jeg og løb over og krammede ham.
......
Klokken var 21:54 og Luke var lige taget hjem. Ash skulle sove hos os i nat. Vi havde aftalt at vi skulle bede til vores Far- i know it sounds cheesy, but it would mean so much to him- Og vi skulle se film og hygge snakke. Jeg tror det er første gang, jeg har set på Ash, som en sød person, og ikke den der populære idiot?
Okay..
"Laver du lige popcornene?" Lød det inde fra stuen af. "Ja!" Råbte jeg tilbage, og begyndte at lave popcorn. Efter 02:43 minutter var de færdige. Jeg tog skålen med popcorn med ind i stuen. Jeg satte den på sofabordet. Ash lå på luftmadrassen. Jeg satte mig ved siden af ham. "Er du sød at række mig skålen?" Spurgte han og jeg gav ham skålen. "Her" "Thanks" Smilte han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...