Everything you didn´t say

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Det er 4 år siden nu, jeg har ikke snakket med ham, jeg har ikke en gang gidet at give ham et enkelt blik! Luke og Shay havde været bedste venner siden 3. klasse, men det tager en merkant ændring da Luke vælger at ødelægge alt! Bliver Luke og Shay venner igen? Vis ja bliver de så mere? Følg med i "Everytthing you didn´t say" -Læsning er på eget ansvar!

7Likes
5Kommentarer
1076Visninger
AA

4. Maybe not just a kiss?

"Du har ikke været i skole i 1 uge nu, hvad er det?" Spurgte min mor og satte sig ved siden af mig på min seng. "Er det Luke?" Jeg nikkede stille. "Hvad er der så med Luke?" "Vi... Kyssede!" Sagde jeg hurtigt og lavt. "Skat, du bliver nød til at snakke højere?" "Luke og jeg.. Kyssede!" Gentog jeg. "Jeg troede du hadet Luke?" "Det gør jeg også... Det skete bare" Sagde jeg. "Er du begyndt at kunne li Luke?" Spurgte hun.
Nej?
Jeg kan ikke li Luke overhovedet!
"Nej! Det skete bare" Sagde jeg. "Hør her, søde, ting sker ikke bare... Ting sker for en grund, også kys" Jeg sukkede.  "Du SKAL i skole i morgen" "Hvad! Ej det er unfair" Brokkede jeg mig. "Du skal i skole! Færdig slut prut" Fastslog hun og gik.
Først er hun sød og forstående, og nu tvinger hun mig til at gå i skole!
Hvorfor er livet så hårdt!!!
Ugh!
xXxXxXx
"KOM SÅÅÅ" Råbte min mor. "Jeg kommer nu" Mumlede jeg og måbede ud til døren.
Vi gik ud i bilen og kørte.
Jeg gik ud af bilen. "Ses mor.." Mumlede jeg farvel og gik hen mod indgangen.
Luke stod der, lige ved døren.
Perfekt!
Suk...
Jeg gik hurtigt op af trappen og prøvede at dække mit ansigt, med mit hår.
Men selvfølgelig havde han set mig.
En person, tog fat i mit håndled og hev mit pludselig til siden. "Luke.." Sukkede jeg. "Hej" Smilte han. Jeg kiggede væk. "Hvad?" Spurgte han. "Luke.. Du ved godt at det, der skete, var en fejltagelse og det har ikke ændret noget.. Så lad mig være!" Sagde jeg. "Men.." "Luke... Nej, vis du vil mig det bedste så lad mig være!" Hans blik ændrede sig og han sukkede dybt. Hans hånd fjernede sig fra mit håndled og gled stille ned over mit hånd og ned.
"Tak.." Mumlede jeg og gik ind af døren. Jeg stoppede kort og åndede så lettet ud.
"Shayyy!!!!!" Råbte Soph, Wen, Marc og Sia, de alle kom løbende over imod mig og vi krammede.
Jeg havde ikke snakket med nogen af dem, siden episoden med Luke og jeg...
"Hvor har du været?" Spurgte Sia. "Ehmm.. Hjemme" Mumlede jeg.
"Hvorfor har du ikke ringet? Vi har været skide bekymret" Spurgte Wen. "Jeg har det fint.. Var bare lidt ude af det efter episoden med Luke, men jeg er okay nu" Smilte jeg.
De så lidt bekymret på mig. Soph og jeg gik hen mod vores skabe.
"Luke står bag dig" Sagde hun pludselig. "Soph.... Lad vær med det der" Vrissede jeg lidt."Jeg mener det!" Sagde hun lidt mere seriøst. Mit krop stivnede helt. Jeg vendte mig stille om og så Luke stå lige bag mig. "Luke, jeg troede vi blev enige om-" "Det kan jeg ikke!" Afbrød han mig. "Jeg kan ikke det her!" Sagde jeg og gik. Jeg gik tilbage til mit skab og låste det så. "Jeg kan ikke det her!" Gentog jeg igen bare lidt mere akavet. Jeg skyndte mig ned til fransk. Idet jeg kom ind kom alle pigerne over til mig. "Er Luke en god kysser?" Var der en der spurgte. "Hvordan smager han?" "Er i kærester?" Spurgte flere af dem. "STOP! Hør her der var intet i det!" Råbte jeg op. De alle blev stille. "Hvorfor kysser i så?" Spurgte en lav lysåret pige. "Vi kysser ikke.. Det var en fejltagelse" Sagde jeg. De grinte kort. "Oh. Luke kysser ikke piger ved fejltagelse. Han gør det kun vis han vil hende noget" "Jeg vil ikke ham noget, det er det eneste der betyder noget" Fortalte jeg. "Sikkert2 Fnes de og fjernede sig. Endelig. Jeg satte mig ned og ventede så på Soph. "Hej elever-" Var det eneste Fru. Frederiksen, nåede at sige inden hendes mobil ringede. "Em undskyld mig" Sagde hun lavt og tog den. "Hør her. jeg ved at Luke har gjort nogle dumme ting, men han vil dig kun det bedste" Var der en der hviskede omme bagfra. "Hør her, jeg er færdig med Luke! Hvorfor kan i ikke bare fatte det!" Hviskede jeg tilbage uden at vende mig om og se hvem det var jeg snakkede med. "Fordi vi tror på jer? Man kan høre i din stemme, at du gerne vil ham" Sagde personen tilbage. "Helt ærligt! Jeg gider ham ikke forstå det nu" Sagde jeg og vendte mig om. Mine øjne blev store da jeg så Ashton sidde der. "Hvad laver du her?" Spurgte jeg ham. "Jeg har fransk" "Nej hvorfor er du her?" Spurgte jeg. "For Luke" Jeg kiggede undrende på ham. "Hvorfor for Luke?" Spurgte jeg.
Okay kan jeg ikke andet end at spørge?
"Fordi han vil gerne lære fransk, men vil ikke irritere dig" "Aww" Lød alle i baggrunden. "Sødt, men det får mig ikke til at tilgive ham" "Shay, du sagde at han ikke skulle komme i nærheden af dig og det gør han ikke, han vil bare lære Fransk" Smilte han. "Aw..Men sig til ham at det her ikke skal påvirke hans skolegang" Sagde jeg og smilte. "Så du holder altså af ham?" Fnes han. "Det gør jeg vel- men det betyder ikke at jeg tilgiver ham!" Sagde jeg. "Hvorfor er du så stædig?" "Jeg er ikke stædig!" Sagde jeg. "Undskyld elever, men ehmm jeg er nød til at gå? Lav hvad i vil?" Sagde Fru. Frederiksen og skyndte sig ud af døren. "Nu lære Luke jo ikke fransk" Grinte Ashton. "Du gør kun det her for at provokerer mig ikke?" Fnøs jeg. "Nej? Jeg gør det for Luke" "Sikkert"  Sagde jeg og himlede øjne. "Hej Ashh!" Mit blik fløj hurtigt over mod døren. Jeg sukkede kort. "Hej Luke" Grinte Ash håneligt. "Luke!" Alle pigerne var straks omkring ham. Jeg rystede på hovedet af dem.
Dumme, dumme piger?
"Hallo, lad mig lige få noget luft" Grinte Luke og satte sig ved siden af Ash.
"Ehm... Luke, Shay holder af dig" Jeg kunne mærke rødmen stige i mit ansigt. Lukes blik hånede mig. "Hør her, jeg vil bare ikke have at du får dårlige karakterer begrund af mig" Forklarede jeg. "Aw. Tak" Smilte han. "Men, hvad laver du egentlig her?" Spurgte Ash. "Vores time blev aflyst? Også gik jeg her ind" Fortalte han. "Har i planlagt det her?" Spurgte jeg. De grinte lidt. "Neeejj!" Grinte de begge i kor. "For fanden da" Mumlede jeg.
Efter timen gik jeg direkte hen til kantinen. "Hvor var du i dag?" Spurgte jeg Soph. "Ehmm`.. Jeg var.. ehhmm. jeg var taget til Ehm spansk i stedet" "Vent.. Ashton havde spansk før? Byttede du med ham!" Spurgte jeg. "Soph! Helt ærligt" Sagde jeg og sukkede.
............
"Der er nogen der vil snakke med dig?" Sagde min mor. Jeg rynkede lidt på øjenbrynene og gik så ud til døren, hvor jeg fandt Luke stå. Jeg sukkede kort. "Hej-"  "Hvad vil du?" Afbrød jeg ham. "Jeg kom for at klargøre nogle ting" Startede han. Jeg ventede utålmodigt. "Jeg kan li dig?" "Hvad!" Halvråbte jeg. "Jeg kan li dig Shay?" Jeg lukkede døren og gled så langsomt ned af den.
Luke kan li mig?
Nej, nej det her kan ikke ske!
Han skal hade mig og jeg skal hade ham!
Det er sådan det skal køre.
Han skal ikke kunne li mig!
Nej! Nej! Nej!
Arghhh!!!
"Hvad ville han?" Spurgte min mor da hun kom gående. "Ikke noget vigtigt" Mumlede jeg og hun gik igen. Det bankede på igen. Jeg rejste mig stille op og tog så en dyb indånding.
Jeg lagde mine fingerspidser på håndtaget og tog så ordentligt fat for at åbne. 
Luke. "Hvad?" Spurgte jeg. Han sagde ikke noget. 
Hvad er der?
Jeg skulle til at sige noget, men nåede det ikke før hans læber var på mine. 
Jeg prøvede at stritte imod, men kunne ikke. Inden jeg vidste af det, stod vi og snavede op af en væg. Vi sod sådan i noget tid. Hvor lang tid ved jeg ikke?
2 minutter, 5, minutter 10 minutter i have no idea?
Men hvad jeg ved er at der var intet i det, men han havde gjort mig blød i knæene lige der. 
Han trak sig stille væk. "Vi ses i morgen i skolen" Smilte han tilfredst. Han gik.
Jeg sukkede dybt. Jeg gik ind igen og lukkede forsigtigt døren, efter mig.
"Wow..." Mumlede jeg for mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...