Everything you didn´t say

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Det er 4 år siden nu, jeg har ikke snakket med ham, jeg har ikke en gang gidet at give ham et enkelt blik! Luke og Shay havde været bedste venner siden 3. klasse, men det tager en merkant ændring da Luke vælger at ødelægge alt! Bliver Luke og Shay venner igen? Vis ja bliver de så mere? Følg med i "Everytthing you didn´t say" -Læsning er på eget ansvar!

7Likes
5Kommentarer
1083Visninger
AA

6. I don´t know what to call this x3

Der er gået 1 måned nu, og jeg var igang med at gøre mig klar til begravelsen. 
Jeg tog stille mine sorte stiletter på og tog så et sidste blik i spejlet inden jeg gik ud og tog min jakke på. "Mor? Er du på vej?" Spurgte jeg lavt. Hun kom trippende, mens hun prøvede at få hendes sko på. "Sådan, kom" Smilte hun og vi gik ud i bilen.

Efter begravelsen, tog Ash og jeg hjem til mig. Vi sad i stilhed inde i stuen.  "Jeg nåede ikke engang at sige farvel.." Startede jeg. Ash så ned i sine hænder. "Det gjorde jeg heller ikke.." Sagde han. "Kom Cal egentlig ikke over idag?" Spurgte jeg. "Ehm.. Jeg ved det ikke?" Sagde han. "Når okay" Mumlede jeg stille.  

"Hey piger!" Sagde Ash og jeg i kor. De andre sad ved vores bord i karentinen. Vi fik hurtigt sluttet os til dem. "Du behøver altså ikke være sammen med mig og pigerne?" Smilte jeg. "Nej det er fint" Smilte Ash tilbage. "Er i kærester eller hvad?" Spurgte Sia. Vi begge brød ud i grin. "NEJ! Han er min bror" "Hun er min søster" Grinte vi i munden på hindanden. "Hvad?" Spurgte hun. "Har Soph oh Marc ikke fortalt dig det?" Spurgte jeg. "Nej.." Mumelde hun.

Efter de to første lessioner gik Soph oh jeg ind i kantinenen. Sia,Wen og Marc sad der allerede. Vi satte os. "Nogen der har set Ash?" Spurgte jeg. "Han sidder ovre ved Luke og det.." Fortalte Marc. "Når, okay.. Jeg kommer om lidt" Sagde jeg og slog kurs over det populære bord. Jeg var nærvøs. Barbierne, gloede olmt på mig. "Hvad laver den der luder her?" Spurgte Andrea. "Hey! Du skal ikke snakke sådan om min søster, Andrea!" Vrissede Ashton. Jeg smilte lidt. "Undskyld.. " Mumlede Andrea. Hun gad åbenbart ikke, skændes eller spørge hvorfor og hvordan Ashton kunne være min bror. "Hvad så søs?" Spurgte han. "Jeg ville bare lige sige at jeg tager over til Sophie efter skole, så jeg ville lige give dig mine nøgler, indtil du får dine egne" Smilte jeg og rakte ham husnøglerne. "Thanks" Smilte han og gav mig et hurtigt kram. Jeg vendte mig om og skulle til a gå. "Shay vent lige!" Jeg sukkede tungt. Jeg vendte mig om igen og så Luke komme gående over imod mig. "Hvad?" Spurgte jeg irriteret. "Jeg ville bare lige, høre om alt er - du ved- godt imellem os?" Spurgte han håbfuldt. "Det ved jeg ikke Luke..-" "-Helt ærligt! Det var én fejl! ÉN FUCKING FEJL!" Råbte han frustreret. "Ja Luke det var det, men det var en fejl der sårede mig af helvede til!" Råbte jeg tilbage. "Wow. Hvad sker der her?" Spurgte Ash os. "IKKE NOGET!" Vrissede vi begge i kor. "Så du tror altså at vi alle er perfekte? For hverken jeg er perfekt eller nogen andre! Heller ikke dig!" Sagde han. "Vis jeg sårede dig så dybt, at-" "-du sårer mig dybt lige nu! Lige nu, sårer du mig virkelig! JEG VILLE TILGIVE DIG VIS DU GJORDE SÅDAN NOGET!" Jeg stoppede lidt og tænkte over tingene. "Vi ses Luke" Fik jeg sagt med en vis sørgelig stemme. "Lad hende gå Luke.." Var det sidste jeg hørte Ash sige inden jeg sad ovre ved Soph og det igen. "Hvad gik det ud på?" Spurgte Wen. "Ikke noget jeg gider tale om" Sagde jeg.  De spurgte ikke mere ind til det og vi snakkede videre. 

"Såå?" Startede Sophie på vejen hjem i bussen. "Såå hvad?" Spurgte jeg. "Luke?" "Hvad er der med Luke?" Spurgte jeg. Hun kiggede åbenlyst på mig. Hvad?
"Har i så noget sammen?" "Det der mener du ikke vel?" Spurgte jeg og var ved at flække af grin. "Jeg mener det, faktisk!" Sagde hun. Jeg sukkede. "Hvorfor tror alle at vi har noget "sammen"?" Spurgte jeg. "Det ved jeg ikke? Måske efter episoden i kanrinen, eller episoden ude på gangen? Behøves jeg nævne flere?" "Der er INTET imellem os! INTET" Fastslog jeg. "Bare fordu du ikke har tilgivet ham, betyder det jo ikke at du ikke kan li ham" Sagde hun meget vist. Jeg tænkte lidt.
Måske kan jeg li ham. Måske vil jeg bare ikke indrømme det? 
Tanken blev ved med at komme.  

"Ash! jeg er hjemme!" Råbte jeg da jeg kom ind af døren. Ingen svarede. "Ash! Er du her?" Råbte jeg. "Ashh!". Jeg kunne pludselig høre et eller andet bevæge sig ude på badeværelset?
Jeg bankede stille på døren. "Ash? Er du der inde?" Spurgte jeg. Han svarede ikke. Jeg kunne ikke høre vandet løbe. Der er ikke noget toilet? Jeg åbnede stille døren. Jeg kiggede direkte på Ashton, der sad med et barbereblad i hånden. "Hvad er det du laver!" Sagde jeg ophidset. Han kiggede sørgmodigt på mig. Jeg satte mig vedsiden af ham. Hans underarm, var fyldt med blod. "Undskyld.." Mumlede han. "Hvorfor?" Spurgte jeg. Han svarede mig ikke. Jeg fik rejst ham op. Jeg tændte vandhanen og tog hans arm ind over. Jeg holdte ham i hånden imens. "Det skal nok gå" Smilte jeg. 
Han havde omkring 2 små snit og 2 dybe. Jeg havde ALDRIG troet det om Ash. "Dum, grim, sær, talentløse bøsse.." Sagde han ud af det blå. "Var det det de kaldte dig?" Spurgte jeg. Han nikkede svagt. "Ashton.. Du er hverken, dum, grim eller noget andet dårligt! Du er en fantastisk person, den sødeste jeg har mødt, i meget lang tid!" Han smilte svagt. "Det må du forstå" Hviskede jeg og slukkede hanen. "Kom her" Smilte jeg og krammede ham. "Du må ikke sige det til nogen!" "Fint..Men så skal du også komme og fortælle mig sådan noget her" Sagde jeg. "Okay..." Mumlede han. Vi gik stille ud og jeg fandt noget forbinding. Jeg bandt det ømt om og dækkede det så med nogle armbånd. Man kunne ikke rigtig se det. Mor var taget på forretningrejse til New York, så vi havde huset for os selv i 2 uger! "Hvem var det?" Spurgte jeg. Vi satte og i sofaen. "Jake" Mumlede han kort. "Jeg snakker med Jake imorgen.." "Nej!" Sagde han hurtigt. "Hvorfor?" Spurgte jeg. "Fordi.. Så tror han at jeg er svag" "Du er ikke svag. Han er svag!" Vi grinte lidt. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...